På denne side finder du forskellige musikteoretiske artikler og værktøjer, du gratis kan benytte. Alle artiklerne og værktøjerne kan findes via menuen i toppen. Du kan få hjælp til at finde det, du leder efter ved at bruge guidsene herunder eller ved at bruge søgefunktionen i øverste højre hjørne. Du kan se en oversigt over alle sidens artikler her. God fornøjelse!
Guides
|
Elev
Hvordan laver jeg en musikanalyse?
Umiddelbart er der ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. Typisk vil der i opgavenformuleringen være beskrevet, hvilke elementer du skal analysere (harmonikken, rytmikken, melodikken osv.). Hvis ikke der er det, skal du selv vurdere, hvilke elementer du vil medtage i analysen - du kan eventuelt få hjælp til vurderingen af din underviser eller i Musikipedias debatforum. Du kan se en liste over de elementer, en analyse kan bestå af i artiklen stikord til musikanalyse.
Når du har fundet ud af, hvilke elementer du vil medtage i din analyse, kan du under fanen Analyse i top-menuen læse mere om, hvad de enkelte elementer består af, og hvordan du griber det an.
Af nyttige bøger om musikanalyse kan nævnes: Anders Aare m.fl.: Rockmusik i tid og rum (Systime, 1998), Uffe Englund: Metoder til analyse (Systime, 2008), Anders Müller: Musikalske strukturer (Rytmisk Musikkonservatorium, 2005) og Jens Brincker: Musiklære og musikalsk analyse (Engstrøm & Sødring, 1994). Husk også at tjekke de andre sider med musikteori på nettet ud, da de muligvis kan hjælpe dig. |
Hvordan laver jeg et musikarrangement?
Svaret afhænger i høj grad af, hvordan opgaven er stillet, dvs. hvilken genre arrangementet skal være i, hvilke instrumenter der skal indgå, osv. Der er endnu ingen artikler om selve det at lave et musikarrangement på Musikipedia - du kan dog altid få svar på specifikke spørgsmål i Musikipedias debatforum. Heldigvis er der en række andre sider på nettet, der beskriver teorien bag og fremgangsmåden til et musikarrangement. Den bedste og mest omfattende side er Jacob Jensens side med musikkurser, men også disse sider er værd at tage et kig på. Der findes også flere bøger om, hvordan man laver et musikarrangement: Niels Brynjolf: Jazz-arrangement (Systime, 1995), Johannes Grønager: Groovy! Arrangement af pop og rock (Systime, 2002) og Ole Barnholdt: Arrangør. Håndbog i arrangement af pop & rock (Systime, 2005). |
Kan jeg lære at læse noder?
| Ja, alle kan lære at læse noder, og det behøver ikke at tage særligt langt tid. Artiklerne om nodelæsning beskriver de vigtigste principper i nodelæren. Artiklerne findes både i en almindelig og en let udgave, og du kan derfor vælge det niveau, der passer bedst til dit behov. En rigtig god nodelæser bliver man dog ikke på få timer. Det kræver mange (!) timers træning. |
Findes der nogle gratis nodeskrivnings-programmer?
Kan jeg få svar på et musikteoretisk spørgsmål?
| I de fleste tilfælde vil svaret være ja. Prøv først og se om nogle af artiklerne eller værktøjerne på Musikipedia kan hjælpe dig med at forstå og besvare spørgsmålet - du kan eventuelt bruge søgefunktionen øverst til højre, hvis du ikke kan finde det, du leder efter. Du kan også få hjælp i Musikipedias debatforum under kategorien 'Musikteori: spørgsmål og svar'. Her sidder jeg (Lasse Grubbe) og en række andre af forumets brugere klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Der findes endvidere en række andre sider på nettet med musikteori, hvor du måske kan få svar på dine spørgsmål.
Husk at stille dine spørgsmål i debatforumet i god tid, da der godt kan gå en dag eller to, før du får svar. |
Kan jeg få hjælp til min musikopgave?
Artiklerne og værktøjerne på Musikipedia kan måske hjælpe dig med din opgave - du kan eventuelt bruge søgefunktionen øverst til højre, til at finde netop det du leder efter. Hvis ikke det hjælper dig, kan du få hjælp i Musikipedias debatforum under kategorien 'Musikteori: spørgsmål og svar'. Her sidder jeg (Lasse Grubbe) og en række andre af forumets brugere klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Der findes også en række andre sider på nettet med musikteori, hvor du måske kan få svar på dine spørgsmål. Afhængigt af opgavens emneområde vil du muligvis også kunne finde bøger om emnet på biblioteket.
Husk at gå i gang med din opgave i god tid, og husk at stille dine spørgsmål i debatforumet i god tid, da der godt kan gå en dag eller to, før du får svar. |
Må jeg citere en artikel i min musikopgave?
| Ja, du må gerne citere en artikel fra Musikipedia, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet (at kopiere al indhold fra en artikel ind i din opgave, vil næppe være til gavn for hverken opgaven eller din karakter). Husk at notere en kildeangivelse. |
Kan jeg få hjælp til min eksamen?
Du kan få hjælp til din eksamen på flere måder; enten ved at læse de relevante artikler på Musikipedia for på den måde at være i stand til at besvare de spørgsmål, du måtte have, eller du kan få hjælp i Musikipedias debatforum under kategorien 'Musikteori: spørgsmål og svar'. Her sidder jeg (Lasse Grubbe) og en række andre af forumets brugere klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Vær dog opmærksom på at du næppe kan få nogen til at lave hele din eksamensopgave eller besvare alle dine eksamensspørgsmål for dig. Meningen er, at du selv skal (prøve at) lave opgaven, og at du derefter kan bruge forumet til at få svar på specifikke spørgsmål.
Hvis du er i tvivl om forløbet af din eksamen, bør du spørge din underviser til råds, før du evt. skriver i Musikipedias debatforum. Han eller hun er den der bedst kender til forløbet af din eksamen, og som derfor bedst kan besvare dine spørgsmål. |
SRP i musik - hvilket emne skal jeg vælge?
|
|  |
|
Underviser
Må jeg bruge en artikel i undervisningen?
Ja, du må bruge alle artikler og værktøjer på Musikipedia i din undervisning. Du skal blot angive, at materialet er hentet fra Musikipedia.dk. Artiklerne kan eventuelt tilpasses til eget behov, såfremt det angives, at der er redigeret i den oprindelige artikel. Forslag til forbedring af artikler modtages gerne på mail. Tak! |
Hvordan bør mine elever forholde sig til siden?
Uanset om du underviser på et gymnasium, en musikskole en højskole eller andetsteds, kan dine elever få glæde af Musikipedias mange ressourcer.
Musikipedia kan bl.a. bruges som opslagsværk (musikudtryk, akkorder, skalaer m.m.) og som supplement til grundbogen (nodelære, analyse m.m.).
Dine elever bør betragte Musikipedia som en pålidelig og nemt tilgængelig kilde til information om musikteori. Mange af artiklerne på Musikipedia findes både i en almindelig og en let udgave, og dine elever kan derfor vælge et niveau, der passer til netop deres behov. |
Kan du garantere for rigtigheden af sidens indhold?
| Alle artikler på Musikipedia er skrevet af mig, Lasse Grubbe. Jeg har - som studerende på Musikvidenskabeligt Institut - en stor musikteoretisk viden, og dermed også de kvalifikationer der kræves for at lave denne side. Alle artikler bliver gennemlæst flere gange, inden de bliver publiceret, og efter publiceringen vil de (på baggrund af egne overvejelser og input fra brugerne) yderligere løbende blive opdateret. Artiklerne burde derfor ikke indeholde nogle fejl. Skulle der alligevel have sneget sig en fejl ind i en artikel, hører jeg gerne om det på mail. |
Findes der andre nyttige musikteoretiske sider?
|
|  |
|
Udøvende musiker
|  |
|
FAQ
Har du problemer med siden, spørgsmål til debatforumet eller andre tekniske spørgsmål? Læs FAQen her...
|
|  |
|