| Akkorder |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | ||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvis mindst tre toner klinger samtidigt, kalder man det en akkord. De mest almindelige akkorder er dur- og mol-akkorderne, men også formindskede og forstørrede akkorder benyttes ofte. Akkorder kan fx spilles på klaveret eller guitaren - de fleste blæseinstrumenter kan kun spille én tone ad gangen, og der skal således bruges flere musikere, hvis man vil frembringe en akkord med disse instrumenter. Indhold 1. Treklange 2. Firklange 3. Notation af bastoner 4. Andre akkorder 5. Alterationer 6. Omvendinger 7. Akkordstilling 8. Akkordbeliggenhed 9. Oversigt over akkordsymboler 10. Akkord-finder 1. Treklange En akkord der består af tre toner, kaldes en treklang. Tonerne i akkorden benævnes grundtone, terts og kvint (fordi der er henholdsvis en terts og en kvint ned til grundtonen). Grundtonen er akkordens udgangspunkt, og også den tone akkorden benævnes efter. Tertsen er akkordens midterste tone, og kvinten er akkordens øverste tone. Der findes syv forskellige treklange (hverken mere eller mindre). Alle treklangene er opbygget af en grundtone og to tertser sat oven på hinanden. Den første terts dannes ud fra grundtonen og giver akkordens terts, den anden terts dannes ud fra akkordens terts og giver akkordens kvint:  Tertserne akkorderne er opbygget af kan være enten store (4 halvtoner) eller små (3 halvtoner). Her eksempler på tre store og tre små tertser:  Når man tæller halvtoner, tæller man ikke den tone man står på med. Afstanden fra tonen c til tonen e er således på en stor terts (= 4 halvtoner: c#, d, d# og e). Afstanden fra tonen d til tonen f er på en lille terts (= 3 halvtoner: d#, e og f). De syv forskellige treklange vil nu blive gennemgået - til sidst i afsnittet vil der være en kort sammenfatning. Dur- og mol akkorder Dur akkorder er sammensat af henholdsvis en stor og en lille terts, mens mol akkorder er sammensat af en lille og en stor terts:  Akkorder noteres altid med store bogstaver. Læg mærke til at dur akkorden kun noteres med ét bogstav + evt. fortegn (fx A, H, F#, Eb), mens mol akkorden noteres med et 'm' efter bogstavet (fx Am, Hm, F#m, Ebm). I udlandet kan man også notere en mol akkord Cmi eller C-. Formindsket akkord Den formindskede akkord, også kaldet dim-akkord (fra engelsk diminished), er opbygget af to små tertser (grundtone + lille terts + lille terts):  Akkorden svarer således til en mol akkord hvor kvinten er sænket en halv tone. Formindskede akkorder kan også noteres (med C som eksempel) Cdim eller Cmb5 - notationen med en bolle er dog den mest udbredte. Forstørret akkord Den forstørrede akkord, også kaldet aug-akkord (fra engelsk augmented), er opbygget af to store tertser (grundtone + stor terts + stor terts):  Akkorden svarer således til en dur akkord hvor kvinten er hævet en halv tone. Forstørrede akkorder kan også noteres (med C som eksempel) Caug eller C#5 - notationen med et plus er dog den mest udbredte. Forudholds akkorder Forudholdsakkorderne kaldes for 'sus'-akkorder, hvilket kommer af det engelske ord suspended. I en sus akkord er tertsen skiftet ud med enten sekunden (altid den store sekund) eller kvarten (altid den rene kvart0). Sus-akkorden er således ikke en tertsopbygget akkord:  sus4 akkorden kaldes også for en kvartkvintakkord (fordi der er henholdsvis en kvart og en kvint ned til grundtonen). Ofte ses sus4 akkorder noteret uden 4-tallet, dvs. bare sus (fx Csus). sus2 akkorder noteres altid med et 2-tal. En Cm sus akkord kan ikke forekomme - en mol akkord kan godt laves om til en forudholdsakkord, men den vil ende op som samme akkord, som hvis en dur akkord laves til en tilsvarende forudholds akkord. Derfor noteres sus akkorder aldrig som mol akkorder med sus forudhold. b5 akkord En b5 akkord er opbygget af en stor terts og en formindsket terts - akkorden svarer således til en dur akkord, hvor kvinten er sænket en halv tone. En formindsket terts har en størrelse på 2 halvtoner (det samme som en stor sekund).  Sammenfatning Vi har nu set på de syv forskellige treklange. Dur- og mol akkorderne er de mest brugte. Opbygningen af de syv akkorder kan ses af dette skema:
 2. Firklange En akkord der består af fire toner, kaldes en firklang. Firklangene der gennemgås i dette afsnit er alle dannet ud fra de syv forskellige treklange, der er nævnt i forrige afsnit. Dette er gjort ved blot at tilføje en enkelt tone til hver af de syv treklange. Læg derfor mærke til at de tre grupper af akkorder der præsenteres i dette afsnit, blot er de syv akkorder fra afsnit et med én tilføjet tone. Alle nodeeksemplerne i dette afsnit er for overskuelighedens skyld i C-dur. Septim-akkorder Hvis man tilføjer en lille septim til treklangene, bliver de til septim-akkorder. Den lille septim er tonen beliggende en lille septim over grundtonen (til højre på klaveret), eller sagt på en anden måde - tonen beliggende en hel tone under grundtonen (til venstre på klaveret). I C-dur er en lille septim således tonen bb, da denne ligger en hel tone (= to halvtoner: h og bb) under grundtonen c. Septim-akkorder noteres ved at skrive et 7-tal efter grundtonen.  Læg mærke til tredje at akkord, Cø, er det samme som en Cm7(b5) akkord. Akkorden bør dog noteres Cø. Læg også mærke til fjerde akkord, C7(#5) som også kunne have været noteret C7+ (+'et bør dog undgås ved firklange, da det både kan angive en forstørret kvint og stor septim). Maj-akkorder Hvis man tilføjer en stor septim til treklangene, bliver de til maj-akkorder. Den store septim er tonen beliggende en stor septim over grundtonen (til højre på klaveret), eller sagt på en anden måde - tonen beliggende en halv tone under grundtonen (til venstre på klaveret). I C-dur er en store septim således tonen h, da denne ligger en halv tone under grundtonen c. Maj-akkorder noteres ved at notere en trekant efter grundtonen.  Maj akkorder kan også noteres Cma, Cmaj, Cmaj7, C∆7, C MA7 eller C MAJ7. I Danamrk bør maj akkorder dog noteres kun ved brug af en trekant (C∆). 6-akkorder Hvis man tilføjer en stor sekst til treklangene, bliver de til 6-akkorder. Den store sekst er tonen beliggende en stor sekst over grundtonen (til højre på klaveret), eller sagt på en anden måde - tonen beliggende halvanden tone under grundtonen (til venstre på klaveret). I C-dur er en store septim således tonen a, da denne ligger en halvanden tone (= tre halvtoner: h, bb, a) under grundtonen c. 6-akkorder noteres ved at skrive et 6-tal efter grundtonen.  Bemærk at tredje akkord i eksemplet, Co7 egentligt er en septimakkord - i dette tilfælde en akkord med en formindsket septim. Den formindskede septim er i C-dur tonen a, og akkorden svarer således til en Cm6(b5) (da 6'eren er netop tonen a). Akkorden bør dog noteres som septimakkord, dvs. Co7. Følgende akkorder benyttes ofte, så vær sikker på at du har lært deres opbygning at kende: C7, Cm7, Cø, C7sus4, C∆, C6 og Co7. 3. Notation af bastoner Hvis grundtonen ikke er placeret nederst i akkorden (som bastone), noteres dette med en skråstreg og så navnet på den nye bastone. Tegnet C/e angiver således, at der skal spilles en C-dur med tonen e i bassen. Akkorder der ikke har gundtonen i bassen har som regel en anden akkordtone (tertsen, kvinten eller sjældnere septimen) i bassen. Akkorder kan dog også tænkes at have en akkordfremmed tone (en tone der ikke er med i akkorden) i bassen. Her et eksempel på en C-dur med tonen d i bassen:  4. Andre akkorder Der findes en række andre akkorder, der endnu ikke er blevet gennemgået i denne artikel. Flere af disse akkorder benyttes relativt ofte - dog ikke så ofte som tre- og firklangene. Fem-, seks- og syvklange Alle firklangene kan udvides med en eller flere toner, så de bliver til fem-, seks- eller syvklange. Tonerne firklangene kan udvides med er: - 9'er (none). Nonen er i udgangspunktet en stor none (i C-dur tonen d). Noneakkorder noteres ved at skrive et 9-tal efter grundtonen (fx C9). Hvis nonen skal sænkes eller hæves, kan dette gøres ved brug af et b eller # (fx C7(b9)). - 11'er (undecim). 11'eren er i udgangspunktet en ren undecim (i C-dur tonen f). 11'er akkorder noteres ved at skrive et 11-tal efter grundtonen (fx C11). Hvis 11'eren skal sænkes eller hæves, kan dette gøres ved brug af et b eller # (fx C(#11)). - 13'er (tertsdecim). 13'eren er i udgangspunktet en stor tertsdecim (i C-dur tonen a). 13'er akkorder noteres ved at skrive et 13-tal efter grundtonen (fx C13). Hvis 13'eren skal sænkes, kan dette gøres ved brug af et b (fx C7(b13)). I en 9'er akkord er den lille 7'er (septimen) implicit med i akkorden, i en 11'er akkord er både den lille 7'er og den store 9'er implicit med, og i 13'er akkorden er både den lille 7'er, den store 9'er og den rene 11'er implicit med. Det vil sige at alle akkordtonerne 7, 9, 11 og 13 skal spilles i en 13'er akkord. I praksis udelades dog ofte nogle af akkordtonerne i højtopbyggede akkorder (dvs. akkorder med mange toner), som fx C13. Hvis alle tonerne skulle tages med i en C13, ville det blive en noget mudret klang bestående af syv forskellige toner. I praksis vil man derfor ofte udelade kvinten (5'eren) og undecimen (11'eren), og på klaveret spille akkorden som vist i takt to herunder:  Becifringerne skal altid fortolkes i forhold til stilarten, og det samme gælder valget af hvilke toner, der skal spilles med i akkorden. I jazz er det fx meget normalt at tilføje en 9'er til mange af akkorderne - også selvom de kun står becifret som en septimakkorder (eller treklange). Add-akkorder Add-akkorder er akkorder, der har fået tilføjet (engelsk: added) en tone. Alle akkorder, både treklange, firklange og højtopbyggede akkorder kan få tilføjet en tone. I becifringen noteres den tilføjede tone med 'add' og så tallet (der angiver intervalstørrelsen fra grundtonen til tonen der tilføjes) på tonen.  9'eren er den mest normale tone at tilføje. En Cadd9 består af tonerne c, e, g og d, hvorimod en C9 også består af tonen bb (septimen). Add kan derfor benyttes, hvis man ikke vil have, at den lille septim skal spilles med. Særlige akkorder Der findes to særlige akkorder, hvor principperne for opbygning af akkorder ikke gælder: Power akkord: betegnelse for en akkord bestående af grundtone og kvint, dvs. en akkord uden terts, og dermed en akkord uden tonekøn (dur/mol). Power akkorder benyttes ofte i rock musik, hvor de bliver spillet på en guitar med distortion. Som regel fordobles grundtonen, når man spiller powerakkorder. Akkorden noteres som en alm. dur akkord, men efterfulgt af et 5-tal, fx C5 eller F#5. Cluster akkord: betegnelse for en klynge af mindst 3 tætliggende toner, dvs. en akkord med 3 eller flere toner fra en given skala, hvor disse toner ligger ved siden af hinanden.  5. Alterationer Alle akkorder kan altereres. At alterere en akkord vil sige at hæve eller sænke en eller flere af akkordens toner med én halvtone. Akkorderne kan altereres på mange mulige måder, men det er kun en lille gruppe alterationer, der er almindelige. Mest almindeligt er alterationer, hvor akkordens kvint er sænket eller hævet med en halv tone. Treklangene Cb5 (formindsket kvint) og C+ (forstørret kvint - kan også noeres C#5) er således eksempler på altererede akkorder. Hvis akkorden er en firklang eller derover, eller hvis grundtonen er en af stamtonernes afledninger (de sorte tangenter på klaveret), bør alterationerne noteres i parentes (fx F#(b5), G7(b9) og Eb(#5)). En anden almindelig alteration er en noneakkord (dvs. en dur akkord med lille septim og stor none), hvor nonen er sænket med en halv tone (så det bliver en lille none). En sådan akkord vil med c som grundtone noteres C7(b9). 6. Omvendinger Det er ikke altid at grundtonen er placeret nederst i akkorden (som bastone) - en hvilken som helst af af de andre akkordtoner kan være placeret nederst. Akkorderne har, som det fremgår herunder, fået forskellige navne, alt efter hvilken tone der er i bassen. Bemærk at navnene ikke bruges i becifringen (når akkorderne skal noteres). Omvendinger ved treklange:  Omvendinger ved firklange:  Omvendinger af fem-, seks- og syvklange har ikke fået noget navn. Akkorder med grundtonen i bassen kaldes dog altid for grundakkorder. 7. Akkordstilling Akkordstillingen angiver, hvilken tone der er i toppen af akkorden, dvs. i sopranen. Hvis grundtonen er i toppen siges akkorden at være i oktavstilling, er kvinten i toppen er akkorden i kvintstilling og er tertsen i toppen er akkorden i tertsstilling. Fortæller man en pianist at han skal spille en C-dur i oktavstilling, ved han således, at han skal have tonen c i toppen af akkorden. De tre akkorder noteres med henholdsvis "8", "3" og "5". Bemærk at tallene ikke er en del af becifringsnotationen.  Andre akkordstillinger, fx firklange med septimen i toppen eller femklange med nonen i toppen, navngives efter samme princip. 8. Akkordbeliggenhed En akkord kan være i tæt eller spredt beliggenhed. Tæt beliggenhed vil sige, at alle akkordens toner ligger tættest muligt på hinanden. Der må således ikke være et mellemrum mellem to akkordtoner, hvor der kan indsættes en eller flere akkordtoner. Bastonen kan dog være sat en oktav ned. Ved spredt beliggenhed er placeringen af akkordtonerne mere eller mindre vilkårlig, og der kan være store afstande mellem akkordtonerne. Mellem den dybeste og den næstdybeste tone skal det dog tilstræbes, at afstanden ikke er større end en tredecim (oktav + kvint), og mellem de andre toner må afstanden som udgangspunkt ikke være større end en oktav.  9. Oversigt over akkordsymboler I artiklen om tegn og symboler i nodeskrivningen findes en oversigt over og beskrivelse af alle de forskellige akkordsymboler (Cm, Co, Cma osv.). Akkordsymbolerne er også beskrevet i denne artikel, men fordi de er beskrevet i sammenhæng med de enkelte akkorders opbygning, er de ikke sat lige så overskueligt op som i ovenstående artikel. 10. Akkord-finder Se også akkord-finderen på Musikipedia, hvor du kan få vist alle akkorderne på klaviaturet. |