| Akkorder (let udgave) |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | ||||||||||||
|
Hvis mindst tre toner klinger samtidigt, kalder man det en akkord. De mest almindelige akkorder er dur- og mol-akkorderne, men også den formindskede akkord benyttes ofte. Akkorder kan fx spilles på klaveret eller guitaren - de fleste blæseinstrumenter kan kun spille én tone ad gangen, og der skal således bruges flere musikere, hvis man vil frembringe en akkord med disse instrumenter. Indhold 1. Treklange 2. Firklange 3. Notation af bastoner 4. Andre akkorder 5. Becifringer 6. Akkord-finder 1. Treklange En akkord der består af tre toner, kaldes en treklang. Tonerne i akkorden benævnes grundtone, terts og kvint (fordi der er henholdsvis en terts og en kvint ned til grundtonen). Grundtonen er akkordens udgangspunkt, og også den tone akkorden benævnes efter. Tertsen er akkordens midterste tone, og kvinten er akkordens øverste tone. Der findes syv forskellige treklange (hverken mere eller mindre) - det er dog kun tre af dem der gennemgås i denne lette udgave af artiklen om akkorder. Alle treklangene er opbygget af en grundtone og to tertser sat oven på hinanden. Den første terts dannes ud fra grundtonen og giver akkordens terts, den anden terts dannes ud fra akkordens terts og giver akkordens kvint:  Tertserne akkorderne er opbygget af kan være enten store (4 halvtoner) eller små (3 halvtoner). Her eksempler på tre store og tre små tertser:  Når man tæller halvtoner, tæller man ikke den tone man står på med. Afstanden fra tonen c til tonen e er således på en stor terts (= 4 halvtoner: c#, d, d# og e). Afstanden fra tonen d til tonen f er på en lille terts (= 3 halvtoner: d#, e og f). De syv forskellige treklange vil nu blive gennemgået - til sidst i afsnittet vil der være en kort sammenfatning. Dur- og mol akkorder Dur akkorder er sammensat af henholdsvis en stor og en lille terts, mens mol akkorder er sammensat af en lille og en stor terts:  Akkorder noteres altid med store bogstaver. Læg mærke til at dur akkorden kun noteres med ét bogstav + evt. fortegn (fx A, H, F#, Eb), mens mol akkorden noteres med et 'm' efter bogstavet (fx Am, Hm, F#m, Ebm). I udlandet kan man også notere en mol akkord Cmi eller C-. Formindsket akkord Den formindskede akkord, også kaldet dim-akkord (fra engelsk diminished), er opbygget af to små tertser (grundtone + lille terts + lille terts):  Akkorden svarer således til en mol akkord hvor kvinten er sænket en halv tone. Formindskede akkorder kan også noteres (med C som eksempel) Cdim eller Cmb5 - notationen med en bolle er dog den mest udbredte. Sammenfatning Opbygningen af de tre forskellige akkorder kan ses af dette skema:
 2. Firklange En akkord der består af fire toner, kaldes en firklang. Firklangene der gennemgås i dette afsnit er alle dannet ud fra dur- og mol treklangene, der er nævnt i forrige afsnit. Dette er gjort ved blot at tilføje en enkelt tone til hver af de to treklange. Læg derfor mærke til at de tre grupper af akkorder der præsenteres i dette afsnit, blot er dur- og mol treklangene fra forrige afsnit med én tilføjet tone. Alle nodeeksemplerne i dette afsnit er for overskuelighedens skyld i C-dur. Der findes flere firklange end de her nævnte. Alle firklangene er beskrevet i den almindelige artikel om akkorder. Septim-akkorder Hvis man tilføjer en lille septim til treklangene, bliver de til septim-akkorder. Den lille septim er tonen beliggende en lille septim over grundtonen (til højre på klaveret), eller sagt på en anden måde - tonen beliggende en hel tone under grundtonen (til venstre på klaveret). I C-dur er en lille septim således tonen bb, da denne ligger en hel tone (= to halvtoner: h og bb) under grundtonen c. Septim-akkorder noteres ved at skrive et 7-tal efter grundtonen.  Maj-akkorder Hvis man tilføjer en stor septim til treklangene, bliver de til maj-akkorder. Den store septim er tonen beliggende en stor septim over grundtonen (til højre på klaveret), eller sagt på en anden måde - tonen beliggende en halv tone under grundtonen (til venstre på klaveret). I C-dur er en store septim således tonen h, da denne ligger en halv tone under grundtonen c. Maj-akkorder noteres ved at notere en trekant efter grundtonen.  Maj akkorder kan også noteres Cma, Cmaj, Cmaj7, C∆7, C MA7 eller C MAJ7. I Danamrk bør maj akkorder dog noteres kun ved brug af en trekant (C∆). 6-akkorder Hvis man tilføjer en stor sekst til treklangene, bliver de til 6-akkorder. Den store sekst er tonen beliggende en stor sekst over grundtonen (til højre på klaveret), eller sagt på en anden måde - tonen beliggende halvanden tone under grundtonen (til venstre på klaveret). I C-dur er en store septim således tonen a, da denne ligger en halvanden tone (= tre halvtoner: h, bb, a) under grundtonen c. 6-akkorder noteres ved at skrive et 6-tal efter grundtonen.  3. Notation af bastoner Hvis grundtonen ikke er placeret nederst i akkorden (som bastone), noteres dette med en skråstreg og så navnet på den nye bastone. Tegnet C/e angiver således, at der skal spilles en C-dur med tonen e i bassen. Akkorder der ikke har gundtonen i bassen har som regel en anden akkordtone (tertsen, kvinten eller sjældnere septimen) i bassen. Akkorder kan dog også tænkes at have en akkordfremmed tone (en tone der ikke er med i akkorden) i bassen. Her et eksempel på en C-dur med tonen d i bassen:  4. Andre akkorder Der findes en række andre akkorder, der endnu ikke er blevet gennemgået i denne artikel; fem-, seks- og syv-klange (akkorder bestående af 5, 6 og 7 toner), add-akkorder (akkorder med en tilføjet tone), power akkorder og cluster akkorder. Flere af disse akkorder benyttes relativt ofte - dog ikke så ofte som tre- og firklangene. Alle akkorderne er beskrevet i den almindelige artikel om akkorder. 5. Becifringer I artiklen om becifringer findes en beskrivelse af, hvordan becifringer er opbygget, og hvordan man læser becifringer. Becifringerne er også beskrevet i denne artikel, men da de er beskrevet i sammenhæng med de enkelte akkorders opbygning, kan det godt blive en smule uoverskueligt. 6. Akkord-finder Se også akkord-finderen på Musikipedia, hvor du kan få vist alle akkorderne på klaviaturet. |