Becifringer er symboler, man bruger til at angive akkorder. Becifringerne bruges især i sangbøger, hvor de står sammen med en melodilinje nedskrevet på noder. Man kan godt skrive akkorderne ud på noder i stedet for, men det er meget nemmere blot at bruge becifringssymboler.
Becifringerne er som regel placeret over nodesystemet. Becifringerne skal læses lodret, dvs. de træder i kræft ved den node, de står placeret lodret over. En becifring gælder, indtil en ny becifring står noteret.
Ved at skrive teksten 'unis.' eller 'N.C.' (No Chords) over nodesystemet på becifringernes plads angives et stykke uden akkorder, fx et unisont melodistykke.
En becifringsbetegnelse kan bestå af op til fire bestanddele:
Grundtonen er det første, der angives i en becifring. Grundtonen er den tone, hvorfra akkorden tager sit udgangspunkt, og den kan således være en hvilken som helst tone. Grundtonen skrives altid med stort bogstav, eventuelt efterfulgt af et # eller et b. Eksempler: C, D, F, Gb, Bb, F#.
Efter grundtonen angives akkordens type, dvs. en angivelse af om akkorden er eksempelvis en dur- eller en molakkord. Hvis man ikke angiver noget efter akkordens grundtone, er akkorden en durakkord. Der findes mange forskellige akkordtyper, alle er vist i skemaet herunder. Skemaet fortæller ikke noget om, hvordan de enkelte akkorder er opbygget. Hvis du vil lære, hvordan akkorderne er opbygget, dvs. hvilke toner de består af, kan du læse artiklen om akkorder (afsnittet om treklange). Du kan se hvordan man spiller de forskellige akkordtyper på klaveret i akkord-finderen.
 | Dur
Betegnelse for en durakkord, dvs. en akkord med en stor terts. Bemærk at durakkorder noteres ved kun at angive akkordens grundtone.
Engelsk navn: Major |
|
|
 | Mol
Betegnelse for en molakkord, dvs. en akkord med en lille terts. I Danmark bruges primært betegnelsen Cm - i engelsktalende lande bruges også de to andre betegnelser.
Engelsk navn: Minor |
|
|
 | Forstørret
Betegnelse for en durakkord hvor kvinten er hævet en halv tone, dvs. en akkord med stor terts og forstørret kvint. +'et er det mest brugte af de to symboler. Kan også noteres C#5.
Engelsk navn: Augmented |
|
|
 | Formindsket
Betegnelse for en molakkord hvor kvinten er sænket en halv tone, dvs. en akkord med lille terts og formindsket kvint. Cirklen er den mest brugte af de to symboler. Kan også noteres Cmb5.
Engelsk navn: Diminished |
|
|
 | sus2
Betegnelse for en akkord hvor tertsen er erstattet af sekunden.
Engelsk navn: sus2 |
|
|
 | sus4
Betegnelse for en kvartkvintakkord, dvs. en akkord hvor tertsen er erstattet af kvarten. 4-tallet kan eventuelt udelades - en sus akkord er i udgangspunktet en sus4 akkord.
Engelsk navn: sus4 |
|
|
2c. Udvidelser og alterationer
Hvis du vil lære, hvordan akkorderne i dette afsnit er opbygget, dvs. hvilke toner de består af, kan du læse artiklen om akkorder (afsnittet om firklange).
Udvidelser
Alle akkorder kan udvides med en eller flere toner. Hvis man ønsker at udvide en akkord, tilføjes et tal efter akkordtypen i becifringssymbolet, der svarer til intervallet på den tone, man ønsker at udvide akkorden med. Enkelte udvidelser skrives med et symbol i stedet for et tal. Følgende udvidelser kan benyttes (med C som eksempel):
| C6 | stor sekst. Eks: Cm6/g, F#6. |
| C7 | lille septim. Eks: Cm7/g, F#7. Undtagelse: Co7 angiver en dimakkord med en formindsket septim. |
| CΔ | stor septim. Kan også noteres Cmaj7 eller CΔ7. Eks: CΔ/g, F#Δ. |
| C9 | stor none. Den lille septim er underforstået, dvs. også med i akkorden. Eks: Cm9/g, F#9. |
| C11 | ren undecim. Den lille septim og den store none er underforstået, dvs. også med i akkorden. Eks: Cm11/g, F#11. |
| C13 | stor tredecim. Den lille septim, den store none og den rene undecim er underforstået. Eks: Cm13/g, F#13. |
| Cadd9 | tilføjelse af stor none. Septimen (7'eren) er ikke underforstået, dvs. ikke med i akkorden. Eks: Cmadd9/g, F#add9. |
| Comit3 | udeladelse af tertsen, dvs. tertsen skal ikke spilles med i akkorden. Eks: F#omit3. |
| Comit5 | udeladelse af kvinten, dvs. kvinten skal ikke spilles med i akkorden. Eks: F#omit5. |
| Cø | angivelse af en mol7(b5) akkord, dvs. en molakkord med tilføjet lille 7'er og sænket kvint. Eks: Cø/gb, F#ø. |
Alterationer
At alterere en akkord vil sige at hæve eller sænke en eller flere af akkordens toner med én halvtone. Alteration af en akkordtone angives i becifringssymbolet med # eller b foran den eller de implicerede toner. Alterationerne noteres efter akkordens grundtone og efter eventuelle udvidelser.
Altererede toner bør angives i parentes, så det er tydeligt, hvilken tone fortegnet hører til. Eksempler på typiske alterationer:
| C(b5) | sænket kvint. Eks: Cm(b5)/gb, F#7(b5). |
| C(#5) | hævet kvint. Eks: Cm(#5)/g#, F#7(#5). |
| C7(b9) | sænket none. Eks: Cm7(b9)/g, F#7(b9). |
| C7(#11) | hævet undecim. Nonen er ikke underforstået, dvs. ikke med i akkorden. Eks: Cm7(#11)/g, F#7(#11). |
| C7(b9,#11) | sænket none og hævet undecim. Eks: Cm7(b9,#11)/g, F#7(b9,#11). |
En akkord har i udgangspunktet sin grundtone i bassen, dvs. grundtonen som den nederste tone i akkorden. Alle akkorder kan dog tænkes at have en hvilken som helst anden tone end grundtonen i bassen. Hvis en akkord ikke har grundtonen i bassen, noteres dette i becifringen med en skråstreg, /, efterfulgt af tonenavnet på akkordens nye bastone. Tonenavnet på bastonen skrives altid med småt bogstav.
Eksempler: C/g, C/d, Cm7/eb, F#7(#5,b9)/a#, Hm/d.
Skråstregen og navnet på den nye bastone noteres altid efter akkordens type og eventuelle udvidelser og alterationer, dvs. til sidst i becifringsangivelsen.
|
