Billige musikinstrumenter
I Danmark ligger prisniveauet på musikinstrumenter på stort set samme niveau i alle musikforretninger. Du kan derfor lige så godt handle i en butik nær dig, og i en butik hvor du ved, at de yder en god service. Hvis du vil købe billige musikinstrumenter skal du enten holde øje med tilbud i de forskellige musikforrretninger eller købe dine musikinstrumenter brugt. Du kan se en liste over danske musikforretninger sorteret efter postnummer her.
Vælger du at købe dine musikinstrumenter brugt kan du ofte få dem billigt, og sparer derved mange penge. Til gengæld er garantien ikke altid gyldig mere. På internettet er der flere sider, hvor du kan købe brugte, billige musikinstrumenter. Der er auktionssiderne lauritz.com og qxl.dk, og så er der de almindelige annoncesider guloggratis.dk, dba.dk m.fl. På dba.dk bliver der eksempelvis bortgivet mange akustiske klaverer - du får klaveret gratis hvis blot du gider hente det. Klaveret er som regel helt udemærket men trænger nok til en stemning. Inden du bruger mange penge på et nyt klaver, skal du derfor overveje, om ikke det kan betale sig at hente et brugt klaver gratis, og betale en klaverstemmer for at stemme det.


En sidste mulighed er at købe dine musikinstrumenter i udlandet. Mange køber deres musikinstrumenter i fx Sverige eller Tyskland. Her ligger priserne som regel lavere end i Danmark. Til gengæld skal du køre til Sverige eller Tyskland for at få dit musikinstrument repareret, hvis det går i stykker. I udlandet kan de have andre regler for garantien, så spørg altid hvor lang garanti der er på musikinstrumentet. Vær også opmærksom på, at musikinstrumenterne ofte annonceres til en pris, der er uden told og fragt. Det betyder, at den endelige pris ved modtagelsen af musikinstrumentet i Danmark er noget højere. Så lad dig ikke snyde at den umiddelbart lave pris! Ved handel inden for EU skal der som regel ikke betales told af varen.