Her kan du læse korte definitioner af gængse fagbegreber inden for musik og musikteori. Ordbogen omfatter ikke beskrivelser af musikudtryk, musikinstrumenter, personer, genrer og musikhistoriske perioder.

A
a
Stamtonen beliggende mellem g og h, dvs. den sjette tone i en c-durskala. Læs mere om stamtoner.


abcdere
Synge tonerne med deres bogstavnavn i forbindelse med sangøvelser. Ordet er en sammentrækning af bogstaverne a, b, c, d og -ere.

absolut gehør
Evnen til instinktivt at kunne identificere en klingende tone (ved tonenavn) eller at kunne synge en navngiven tone. Læs mere om absolut gehør.

a cappella
Flerstemmig sang uden instrumentledsagelse.

accent
Tegn i nodeskriften der angiver, at en tone skal accentueres (betones). Tegnet er udformet som et "krokodillenæb", der noteres over eller under noden. Læs mere om accenter.

accentuering
Fremhævelse af en tone (eller en akkord eller en rytmisk impuls), der udføres ved at tonen spilles kraftigere end normalt, dvs. med øget dynamik. Kaldes også en betoning. Læs mere om betoninger.

acciaccatura
Andet navn for et kort (ubetonet) forslag. Korte forslag er små noder med en streg igennem nodehalsen, noteret umiddelbart før den egentlige node (hovedtonen). De ubetonede forslagstoner udføres så hurtigt som muligt før hovedtonen, der beholder sin normale varighed og sit indsatstidspunkt. Nodeværdien eller pausen før forslagstonerne må da afkortes en smule i udførelsen. Forslagstonerne kan være noteret i forskellige nodeværdier og med en lille legatobue, hvilket i begge tilfælde dog ingen betydning har for udførelsen.
I sjældne tilfælde anslås en forslagstone på hovedtonens indsatstidspunkt, samtidigt med hovedtonen, hvorefter forslagstonen hurtigt slippes. Andre gange anslås en forslagstone på hovedtonens indsatstidspunkt og slippes derefter hurtigt, hvorefter hovedtonen anslås og holdes i det resterende af dens nodeværdi. I alle tilfælde afhænger udførelsen af personlig smag, musikalsk kontekst og eventuel komponisttypisk udførelsespraksis. Se nodeeksempler.

add-akkord
Akkord med en tilføjet (added) tone. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset '(add9)', hvor tallet i parentesen angiver, hvilken tone der skal tilføjes akkorden. De mulige tilføjelser er stor sekund (add9), kvart (add4) og stor sekst (add6). Læs mere om add-akkorder.

additiv taktart
Taktart hvor taktslagenes grupperinger (betoningsmønstret) er angivet i brøkens tæller. Eksempelvis 3+2+3/8. Læs mere om taktarter.

a-dur
Durtoneart med tre faste krydser (kryds for tonerne f, c og g). Paralleltoneart til fis-mol. Læs mere om tonearter.


afterbeat
Inden for populærmusik (jazz, pop, rock m.v.) betegnelse for de ubetonede taktslag, dvs. alle andre taktslag end 1-slaget. Nogle tolker dog afterbeat som blot et andet ord for backbeat, hvorved der med afterbeat menes 2- og 4-slaget i 4-delt takt. Kaldes også efterslag.

agogik
Musikalsk virkemiddel karakteriseret ved en musikudøvers brug af mikroskopiske tempoforskydninger. Disse tidsforskydninger bemærkes knapt, men de spiller en betydelig rolle, idet de giver musikken et levende og menneskeligt præg. Læs mere om agogik.

ais
Tonen a forhøjet en halvtone ved hjælp af et kryds-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


aisis
Tonen a forhøjet to halvtoner ved hjælp af et dobbeltkryds. Læs mere om stamtonernes afledninger.


akkompagnement
Instrumental ledsagelse af en solist, almindeligvis på klaver eller med band/orkester.

akkompagnere
At spille harmonisk underlæg til en solist. Det harmoniske underlæg kan spilles på et eller flere musikinstrumenter eller synges af en gruppe sangere.

akkord
Samklang af mindst tre forskellige toner. Man skelner mellem en lang række forskellige akkorder, alt efter hvilke toner der klinger sammen. Læs mere om akkorder.


akkordbeliggenhed
Benævnelse af akkord alt efter hvordan akkordens toner er beliggende. Man skelner mellem spredt- og tæt beliggenhed. Hvis der kan indskydes ekstra akkordtoner imellem akkordens toner (bastonen dog undtaget), siges akkorden at være i spredt beliggenhed, i modsat fald er den i tæt beliggenhed. Læs mere om akkordbeliggenhed.

akkordbrydning
Udførelsesteknik hvor en akkords toner ikke spilles samtidig, men brydes, dvs. spilles efter hinanden. Hvis tonerne i akkorden skal spilles hurtigt efter hinanden, angives det i nodeskriften med en vertikal bølgelinje til venstre for noderne. Linjen kan være forsynet med en pil, der angiver, om tonerne skal spilles nedefra og op eller omvendt. Hvis tonerne i akkorden skal brydes i en bestemt rytme (eksempelvis 8.-dele), skriver man det fuldt ud på noder. Kaldes også et arpeggio.


akkorddiagram
Figur der viser, hvordan en given akkord skal spilles på guitar. Hver lodret linje i diagrammet repræsenterer en streng på guitaren, og hver vandret linje repræsenterer et bånd, hvor 1. bånd er øverst (med mindre andet er angivet). Læs mere om akkorddiagrammer.


akkordegen tone
Tone der er indeholdt i en given akkords normale opbygning. Kaldes også en akkordtone. Læs mere om akkordegne toner.


akkordfremmed tone
Tone der ikke er indeholdt i en given akkords normale opbygning. Læs mere om akkordfremmede toner.


akkordfølge
Række af akkorder.

akkordomvending
Benævnelse af en akkord alt efter, hvilken tone akkorden har som dybeste tone. Man skelner mellem grundstilling, første-, anden-, og tredje omvending, svarende til at akkorden har hhv. grundtonen, tertsen, kvinten og septimen som dybeste tone. Læs mere om akkordomvendinger.


akkordprogression
Kort række af akkorder der udgør en afsluttet helhed og fastlægger et tonalt udgangspunkt (tonika).

akkordrundgang
Kort række af akkorder, typisk 2-4 akkorder, der gentages. Kaldes også blot en rundgang.

akkordstilling
Benævnelse af en akkord alt efter, hvilken tone akkorden har som lyseste tone. Man skelner mellem oktavstilling, septimstilling, kvintstilling og tertsstilling, svarende til at akkorden har hhv. grundtonen, septimen, kvinten og tertsen som lyseste tone. Læs mere om akkordstillinger.

akkordtone
Tone der er indeholdt i en given akkords normale opbygning. Kaldes også en akkordegen tone. Læs mere om akkordegne toner.


akkordudvidelse
Tone i en akkord som ikke er en del af akkordens treklangsgrundform, dvs. som ikke er hverken grundtone, sekund/terts/kvart eller kvint. De mest almindelige udvidelser er 7 (septim), 9 (none) og 11 (undecim). Kaldes også blot en udvidelse. Læs mere om akkorder.

akkordvoicing
Måden hvorpå en akkord er lagt, dvs. hvilke toner i akkorden der er medtaget, og hvordan de er placeret.

akustik
Læren om lyd og dens forplantning. I musikalsk sammenhæng taler man ofte om akustik som et udtryk for, hvordan klangen af lyd i et givent lokale er. Klangen kan påvirkes af lokalets størrelse, lokalets form, og gennem de materialer, lokalet består af.

akustisk musik
Musik frembragt på ikke-elektriske instrumenter som eksempelvis flygel, spansk guitar, violin, tværfløjte og trommer.

albertibas
Akkompagnementsfigur hvor de enkelte toner i akkorden spilles efter hinanden (som i en akkordbrydning), ofte i rækkefølgen 'dybeste-, lyseste-, midterste-, lyseste tone'. Spilles ofte i venstre hånd på klaveret.


album
Musikudgivelse med typisk 10-20 forskellige musiknumre.

alla breve
Taktarter hvor halvnoden er tællenode, dvs. hvor taktslagene tælles i halvnoder, eksempelvis 2/2 og 4/2. Bruges især i musik med et hurtigt tempo hvor man ønsker, at der skal være en rolig pulsfornemmelse. Notationsmæssigt er der ingen forskel på 2/2 (alla breve) og 4/4 - mængden af toner i hver takt og varigheden af tonerne er den samme. Det er kun pulsfornemmelsen der er forskellig fra de to taktarter; i 4/4 tæller man fire slag per takt, i 2/2 kun to slag per takt (svarende til 1- og 3-slaget i 4/4 takt). Læs mere om taktarter.

alt
Den dybeste kvindestemme med en ambitus fra g til c2 (amatør) eller e til f2 (professionel). Læs mere om sangstemmer.

alteration
Kromatisk forandring af en tone ved hjælp af et fortegn.

altereret akkord
Akkord med en eller flere altererede toner, dvs. med en eller flere kromatisk forandrede toner i forhold til akkordens normalopbygning. Alterationer noteres i parentes efter akkordens grundtone og efter eventuelle udvidelser, med # eller b foran den eller de implicerede toner. De mest almindelige altererede akkorder er b5 (sænket kvint) og + eller #5 (hævet kvint). Læs mere om akkorder.


altereret interval
Interval hvor dets anden tone er altereret, dvs. hvor dets anden tone er kromatisk forandret i forhold til intervallets normalopbygning (lille, stor, ren). Forstørrede og formindskede intervaller er således altererede intervaller. Læs mere om intervaller.


altnøgle
C-nøgle beliggende på midterste nodelinje. Fastlægger at tonen c (midter-c) er placeret på midterste linje i nodesystemet. Kaldes også en bratschnøgle. Læs mere om c-nøglen.


altstemme
Den næstøverste stemme i en firstemmig sats inden for vokal- og instrumentalmusik.

a-mol
Moltoneart uden faste fortegn. Paralleltoneart til c-dur. Læs mere om tonearter.


ambitus
Afstanden mellem den dybeste og den lyseste tone i en given sammenhæng. Bruges som regel til at beskrive en melodi eller til at angive hvilke toner en sanger eller et musikinstrument kan synge/frembringe. Kaldes også toneomfang eller blot omfang.

amplitude
Den maksimale værdi i en lydsvingning eller en elektrisk svingning, dvs. den maksimale afstand en svingning svinger væk fra hvilestillingen.

analyse
Undersøgelse af et musikstykkes bestanddele. Man skelner mellem forskellige discipliner for analyse, herunder blandt andet harmonisk analyse, formanalyse og tekstanalyse. Læs mere om analyse.

ansats
Måden hvorpå en blæser, en stryger eller en sanger sætter en tone an. Ansatsen har stor betydning for tonens klanglige egenskaber og beror for en blæser især på læbefunktion, tungestilling og vejrtrækning.

anslag
Måden hvorpå en tone på et tastinstrument (et musikinstrument med tangenter) slås an. Anslaget har stor betydning for tonens klanglige egenskaber og beror ikke blot på fingerens berøring med tangenten, men også på instrumentets mekaniske virkning, eksempelvis hammerens slag mod strengen.

anticipation
Rytmisk forskydning af en tone, en akkord eller en rytmisk impuls, der medfører, at en normalt ubetonet del af takten bliver betonet. Forskydningen foregår normalt ved, at en tone der optræder lige på et taktslag foregribes med en 8.-del, så tonen spilles lige før taktslaget, dvs. på og-slaget. Herved forskydes betoningen til og-slaget, som ellers normalt ikke er betonet. Forskydningen kan også bestå i at en tone på en ubetonet del af takten (eksempelvis et og-slag) betones, uden at den dog træder i stedet for tonen på det efterfølgende betonede slag. Kaldes også en synkope. Læs mere om synkoper.


antiparallel
Stemmeføring hvor to stemmer bevæger sig fra oktav-afstand til prim-afstand, eller omvendt.

appoggiatura
Andet navn for et langt (betonet) forslag. Lange forslag er små noder noteret umiddelbart før den egentlige node (hovedtonen). Har ikke, som de ubetonede forslagstoner, en streg igennem nodehalsen. De lange forslagstoner anslås på hovedtonens indsatstidspunkt og varer i halvdelen af hovedtonens nodeværdi - eller i 2/3 af nodeværdien hvis hovedtonen er punkteret. Hovedtonen anslås straks bagefter og holdes i det resterende af dens nodeværdi. Hvis to eller flere forslagtoner optræder inden én hovedtone, vil man dog som regel spille forslagstonerne meget hurtigt efter hinanden, hvorefter hovedtonen anslås og holdes i det resterende (og størstedelen) af dens nodeværdi.
Forslagstonerne kan være noteret i forskellige nodeværdier og med en lille legatobue, hvilket i begge tilfælde dog ingen betydning har for udførelsen.
I nogle tilfælde spilles lange forslagstoner på samme måde som korte forslagstoner, alt afhængig af personlig smag og musikalsk kontekst. Se nodeeksempler.

arpeggio
Andet ord for en akkordbrydning; udførelsesteknik hvor en akkords toner ikke spilles samtidig, men brydes, dvs. spilles efter hinanden. Hvis tonerne i akkorden skal spilles hurtigt efter hinanden, angives det i nodeskriften med en vertikal bølgelinje til venstre for noderne. Linjen kan være forsynet med en pil, der angiver, om tonerne skal spilles nedefra og op eller omvendt. Hvis tonerne i akkorden skal brydes i en bestemt rytme (eksempelvis 8.-dele), skriver man det fuldt ud på noder.


arrangere
At bearbejde en melodi eller et musikstykke så musikken kan udføres af en bestemt besætning, ofte en anden end musikstykket oprindelig er skrevet til. Kaldes også at udsætte eller at orkestrere. Betegnelsen orkestrere bruges normalt kun i forbindelse med klassisk orkestermusik. Læs mere om arrangering.

arrangement
Bearbejdning af et stykke musik for flere musikinstrumenter eller stemmer eller blot en anden sammensætning heraf. Kaldes også en udsættelse eller en orkestration. Betegnelsen orkestration bruges normalt kun i forbindelse med klassisk orkestermusik.

arrangør
Person der udarbejder et arrangement af et musikstykke.

artificial double tracking
Automatisk dobling af den indspillede stemme, en anelse forskudt, så det lyder som om, flere synger eller spiller med på stemmen.

artikulation
Tekstudtalen i tale eller sang. I instrumentalmusik bruges betegnelsen om den måde, hvorpå tonerne sættes an og forbindes med eller adskilles fra hinanden.

artist
Person der optræder. Eksempelvis en kunstner eller en solist.

arytmisk musik
Musik uden nogen fast rytme.

as
Tonen a sænket en halvtone ved hjælp af et b-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


A-stykke
Første afsnit i et partitur eller et stykke musik. I pop- og rockmusik vil A-stykket typisk være lig verset.

asymmetrisk taktart
Taktart hvor taktslagene er inddelt i grupper på både to og tre taktslag. Eksempler herpå er 5/4, 7/8, og 11/4. Kaldes også en skæv taktart, en kompleks taktart eller en uregelmæssig taktart. Læs mere om taktarter.

as-dur
Durtoneart med fire faste b'er (b for tonerne h, e, a og d). Paralleltoneart til f-mol. Læs mere om tonearter.


ases
Tonen a sænket to halvtoner ved hjælp af et dobbelt-b. Læs mere om stamtonernes afledninger.


atematisk musik
Musik uden noget fast tema.

atonal musik
Musik hvor ingen enkelt toneart dominerer, og hvor der defor ingen harmonisk opbygning kan finde sted. Modsat tonal musik.

auditiv
Som kan opfattes med eller vedrører høresansen.

aug-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), stor terts (3) og forstørret kvint (#5). Modsvarer en dur-akkord med forstørret kvint, og akkorden kaldes derfor også en forstørret akkord. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset '+' (sjældnere 'aug' eller '#5'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres mellem grundtonen og suffikset. Læs mere om akkorder.


augmentation
Forøgelse af nodeværdierne i et tema eller en melodisk frase, ofte med den dobbelte nodeværdi.

autentisk halvslutning
Kadence bestående af tonika (1.-trinsakkord) efterfulgt af dominant (5.-trinsakkord). Læs mere om slutvendinger.

autentisk helslutning
Kadence bestående af dominant (5.-trinsakkord) efterfulgt af tonika (1.-trinsakkord). Læs mere om slutvendinger.

autentisk kadence/slutning
Kadence bestående af tonika (1.-trinsakkord) og dominant (5.-trinsakkord). Hvis kadencen slutter på tonika, kaldes den for en autentisk helslutning, og hvis kadencen slutter på dominant, kaldes den for en autentisk halvslutning. Læs mere om slutvendinger.

B
b (tone)
Tonen h sænket en halvtone ved hjælp af et b-fortegn. I engelsktalende lande bruges betegnelsen 'b' for en helt anden tone, nemlig den tone vi i danmark kalder for h. Læs mere om stamtonernes afledninger.


b (fortegn)
Fortegn der sænker en tone med en halvtone. Man skal således spille tonen, der ligger en halv tone under den oprinelige tone (til venstre for på klaviaturet). Læs mere om fortegn.


BACH-motiv
Melodisk motiv bestående af tonerækken b, a, c og h. Motivet har været anvendt af flere komponister, ofte som en hyldest til Johann Sebastian Bach. Bach anvendte selv motivet, blandt andet i en fuga i den afsluttende del af Die Kunst der Fuge (BWV 1080).

backbeat
Inden for jazz, pop og rock, betegnelse for 2- og 4-slaget i 4/4-takt.

backing
Band, ensemble eller orkester der akkompagnerer solister.

band
Samspillende gruppe af musikere inden for den rytmiske musik.

barform
Form med et AAB forløb. B stykket fungerer afrundende og er som regel dobbelt så langt som hvert af A-stykkerne.

barré akkord
Guitarakkord som udføres ved at guitaristen presser en finger ned over flere strenge samtidigt. Læs mer eom barré akkorder.

baryton
Mandestemme beliggende mellem tenor- og basstemmen. Læs mere om sangstemmer.

barytonnøgle
F-nøgle beliggende på midterste nodelinje eller en c-nøgle beliggende på øverste nodelinje. Ingen af de to nøgler anvendes længere. Læs mere om nøgler.


bas
1) Den dybeste mandestemme med en ambitus fra F til c1 (amatør) eller C til e1 (professionel). Læs mere om sangstemmer.
2) Den dybeste del af toneområdet. Modsat diskant (den lyseste del).

basbrøk
Brøkangivelse der i tillæg til noder og becifringer kan benyttes til at vise en tones placering på basguitaren. Brøkens første tal angiver båndnummeret, og brøkens andet tal angiver strengnummeret. Tallet 1 angiver den lyseste streng, og tallet 4 angiver den dybeste streng. Eksempler: 2/3, 6/1 og 3/4.

basnøgle
Andet navn for en f-nøgle. F-nøglen fastlægger, at tonen f (under midter-c) er placeret på fjerde linje i nodesystemet. Læs mere om nøgler.


bassist
Person der spiller på basguitar eller kontrabas.

basstemme
Den nederste stemme i en firstemmig sats inden for vokal- og instrumentalmusik.

bb (tone)
Ofte anvendt betegnelse for tonen b. Betegnelsen bruges for at undgå forveksling med det udenlandske 'b', som betegner den tone, vi i Danmark kalder h. Læs mere om stamtonernes afledninger.


bb (fortegn)
Dobbelt-b. Fortegn der sænker en given tone med to halvtoner. Læs mere om fortegn.


BD
Forkortelse for stortromme (eng. Bass Drum).

b-dur
Durtoneart med to faste b'er (b for tonerne h og e) Paralleltoneart til g-mol. Læs mere om tonearter.


becifring
Notationssystem hvor akkorder angives med symboler i stedet for på noder. Der findes en lang række forskellige becifringssymboler. Læs mere om becifring.
Eksempel på becifringssymboler:


becifringssats
Musikstykke opskrevet på noder med blot en melodilinje og tilhørende becifring (og evt. tekst). Læs mere om becifring.


beliggenhed
Beliggenheden af tonerne i en akkord eller stemmerne i en flerstemmig sats. Man skelner mellem spredt og tæt beliggenhed. Hvis der kan indskydes ekstra akkordtoner imellem akkordens toner (bastonen dog undtaget), siges den at være i spredt beliggenhed, i modsat fald er den i tæt beliggenhed. Læs mere om beliggenhed.

bes
Tonen h sænket to halvtoner ved hjælp af et dobbelt-b. Læs mere om fortegn.


besvarelse
Imiterende tema der følger efter eller ledsager et tidligere tema. Man skelner mellem en real besvarelse og en tonal besvarelse. En real besvarelse er en nøjagtig transposition af det tidligere tema, dvs. med præcis samme intervalstruktur mellem temaets toner. En tonal besvarelse angiver en transposition som holder sig inden for tonearten, dvs. starter på et andet trin i tonearten og kun benytter toner fra tonearten, hvorved første temas intervalstruktur ændres en smule.

besætning
1) De musikere/sangere der medvirker i et bestemt orkester eller ved en bestemt opførelse.
2) Den instrumentale/vokale sammensætning af et orkester eller ensemble.

betonet slag
De slag i takten som er relativt mest betonede. 1-slaget er som udgangspunkt det mest betonede. I 4/4-takt vil 3-slaget være det næstmest betonede og 2- og 4-slaget være ubetonede (de mindst betonede) slag. Læs mere om betoninger.

betoning
Fremhævelse af en tone (eller en akkord eller en rytmisk impuls), der udføres ved at tonen spilles kraftigere end normalt, dvs. med øget dynamik. Kaldes også en accentuering. Læs mere om betoninger.

bidominant
Funktionsanalytisk betegnelse for en dominant der leder til en anden akkord end tonika. Læs mere om bidominant

bigband
Større orkester med 15-20 musikere der primært spiller jazz og anden rytmisk musik. Læs mere om bigbandet.

bilinje
Kort ekstra nodelinje der tilføjes over eller under nodesystemet, som muliggør, at man kan notere noder uden for nodesystemets normale omfang. Kaldes også en hjælpelinje. Læs mere om nodesystemet.


bindebue
Buet linje i nodeskriften der binder to eller flere noder med ens tonehøjde sammen. Kun den første af de sammenbundne noder skal spilles/synges, og den skal holdes i en længde svarende til værdien af alle de sammenbundne nodeværdier.


bindeled
Afsnit i et musikstykke der forbinder to selvstændige formled.

bis-tegn
Tegn i nodeskriften der indikerer, at noderne i de foregående 1, 2 eller 4 takter skal gentages.


bisubdominant
Funktionsanalytisk betegnelse for en subdominant der er subdominant til en anden akkord end tonika. Læs mere om bisubdominant

bitonal musik
Musik opbygget af to ligeberettigede tonearter på samme tid.

bitoner
Toner der modsat hovedtoner ikke er centrale for en melodi eller et motiv. Omfatter bl.a. gennemgangstoner, drejetoner, forslag og forsiringer.

bjælke
Tyk vandret streg (bjælke) der sammenføjer nodeværdier mindre end en 4.-del. Enkeltbjælke angiver 8.-dele, dobbeltbjælke angiver 16.-dele og trippeltbjælke angiver 32.-dele. Læs mere om nodeværdier.


bladsang
Disciplin inden for hørelære og korsang, hvor man synger en sang fra bladet, dvs. uden på forhånd at have kendskab til nodematerialet. Kaldes også prima vista sang. Læs mere om prima vista.

bladspil
Disciplin inden for instrumentlære, hvor man spiller et musikstykke fra bladet, dvs. uden på forhånd at have kendskab til nodematerialet. Kaldes også prima vista spil. Læs mere om prima vista.

blandet kor
Kor sammensat af både kvinde- og mandestemmer, som regel fordelt i stemmegrupperne sopran, alt, tenor og bas.

blokakkord
En akkord der spilles eller synges på en sådan måde, at alle dens toner klinger samtidigt.

blokharmonisering
Harmonisering af en melodistemme med parallelførte understemmer. Benyttes især i jazzmusik. Kaldes også thickened line.


bluesform
Form, ofte benyttet i blues musik, som udgøres af et 12-takters akkordforløb. Akkordforløbet består af akkorderne på toneartens I, IV og V trin, og alle akkorder er som regel tilføjet en lille septim. Akkorderne spilles typisk i rækkefølgen angivet herunder (hvert trin svarer til én takt), men der findes mange variationer.
III I
IV IV I I
V IV I I
Kaldes også et bluesskema.

bluesharmonik
En af flere forskellige typer af harmonik der giver udtryk for sammenhængen mellem et musikstykkes akkorder og melodi på tværs af nodebilledet. Bluesharmonik er især kendetegnet ved forekomsten af blå toner og ved brugen af akkorder på toneartens 1., 4. og 5. trin. Læs mere om bluesharmonik.

bluesskala
Skala bestående af seks toner: grundtone (1), lille terts (b3), ren kvart (4), formindsket kvint (b5), ren kvint (5) og lille septim (b7). Læs mere om bluesskalaen.


bluesskema
Form, ofte benyttet i blues musik, som udgøres af et 12-takters akkordforløb. Akkordforløbet består af akkorderne på toneartens I, IV og V trin, og alle akkorder er som regel tilføjet en lille septim. Akkorderne spilles typisk i rækkefølgen angivet herunder (hvert trin svarer til én takt), men der findes mange variationer.
III I
IV IV I I
V IV I I
Kaldes også en bluesform.

blæsersektion
Gruppe af blæsere (herunder blandt andet saxofoner, trompeter og basuner) i et bigband, orkester eller ensemble.

blå tone
Tone der er intoneret en smule lavere, end den 'normale' skalatone man ville forvente. Benyttes især på durskalaens 3., 5. og 7. skalatrin, dvs. på tertsen, kvinten og septimen. På tertsen fremkommer således en mellemting mellem en dur- og en molterts. Benyttes ofte i jazz, blues, rock og funk.

b-mol
Moltoneart med fem faste b'er (b for tonerne h, e, a, d og g). Paralleltoneart til des-dur. Læs mere om tonearter.


borduntone
En tone der fastholdes, normalt i basstemmen, mens de andre stemmer bevæger sig uafhængigt heraf. Kaldes også et orgelpunkt, en drone eller en liggetone.


BPM
Forkortelse for Beats Per Minute. Tempoangivelse der angiver antallet af slag per minut i et givent musikstykke. 'BPM = 60' angiver således 60 slag per minut, svarende til ét slag per sekund. Nodeværdien der repræsenterer ét slag kan aflæses ved at kigge på nederste tal i musikstykkets taktart (taktart-brøkens nævner); 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode og 8 = 8.-delsnode.
Typisk vil man i stedet for BPM skrive en nodeværdi, så det gøres helt klart, hvilken nodeværdi der skal repræsentere ét slag.

bratschnøgle
C-nøgle beliggende på midterste nodelinje. Fastlægger at tonen c (midter-c) er placeret på midterste linje i nodesystemet. Kaldes også en altnøgle. Læs mere om nøgler.


break
Kort ophold i rytmegruppen, ofte med en eller flere rytmiske markeringer (anslag) undervejs. Den underliggende puls bibeholdes. Optræder normalt i slutningen af et formled. Læs mere om formled.

brevisnode
Nodeværdi med en varighed på det dobbelte af en helnode, svarende til otte taktslag i 8/4-takt. Benyttes ikke længere.


brevispause
Pause med en varighed på det dobbelte af en helpause, svarende til otte taktslag i 8/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en brevisnode. Benyttes ikke længere.


bro
Kort formled mellem vers og omkvæd der leder op til omkvædet. Broen har som regel samme tekst hver gang. Hvis verset og omkvædet benytter samme harmoniske struktur, vil broen som regel benytte et nyt harmonisk mønster, så omkvædet opleves nyt og friskt. Læs mere om formled.

brugsklaver
Det at realisere becifringssatser inden for forskellige stilarter på klaver.

B-stykke
Andet afsnit i et partitur eller et stykke musik. I pop- og rockmusik vil B-stykket typisk være lig omkvædet.

b-toneart
Toneart med et eller flere faste b-fortegn. Læs mere om b tonearter.

bueform
Betegnelse for symmetriske formtyper, eksempelvis ABA og ABABA.

C
c
Stamtonen beliggende mellem h og d, dvs. den første tone i en c-durskala. Læs mere om stamtoner.


call and response
Når en sanger, et kor eller en musiker 'besvarer' en melodilinje fra et andet orkestermedlem, dvs. spiller eller synger en frase som svar på det andet orkestermedlems frase.

carol
Engelsk eller amerikansk julesang/julesalme.

cd
Forkortelse for Compact Disc. Tynd, rund plastikskive, på hvilken det er muligt at lagre digital information som eksempelvis lyd.

c-dur
Durtoneart uden faste fortegn. Paralleltoneart til a-mol. Læs mere om tonearter.


cent
Måleenhed for intervalstørrelse (afstanden mellem to toner) hvor 1200 cents svarer til en oktav. 100 cents svarer således til en halvtone, eksempelvis afstanden mellem tonerne e og f.

ces
Tonen c sænket en halvtone ved hjælp af et b-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


ceses
Tonen c sænket to halvtoner ved hjælp af et dobbelt-b. Læs mere om stamtonernes afledninger.


chorus (effekt)
Effekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter og ved indspilninger. Effekten får klangen fra et musikinstrument eller en stemme til at fremstå fyldigere og bredere i klangen.

cis
Tonen c hævet en halvtone ved hjælp af et kryds-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


cisis
Tonen c forhøjet to halvtoner ved hjælp af et dobbeltkryds. Læs mere om stamtonernes afledninger.


cis-mol
Moltoneart med fire faste krydser (kryds for tonerne f, c, g og d). Paralleltoneart til e-dur. Læs mere om tonearter.


claves-rytmer
Rytmiske figurer der især er kendetegnende for caribisk musik. Rytmerne spilles på det latinamerikanske percussioninstrument claves, og de er det skelet, som alle andre instrumenter tilpasser sig og bygger deres rytmer op omkring. Læs mere om claves-rytmer.

cluster akkord
Dissonant akkord bestående af flere tætliggende toner. Kan være noteret med noder, eller noteret som forbundet top- og bundtone, hvor alle mellemliggende toner skal spilles. På klaver kan man eksempelvis bruge håndfladen eller underarmen til at spille alle tonerne. Læs mere om akkorder.
Cluster akkord


c-mol
Moltoneart med tre faste b'er (b for tonerne h, e og a). Paralleltoneart til es-dur. Læs mere om tonearter.


c-nøgle
Nøgle der fastlægger, hvor tonen c (midter-c) er placeret i nodesystemet. Nøglen blev før i tiden ofte brugt til at notere noder for bl.a. bratch og cello, men den anvendes meget sjældent i dag. Nøglen findes i fem forskellige udgaver; som barytonnøgle, tenornøgle, altnøgle, mezzosoprannøgle og soprannøgle. Læs mere om c-nøglen.


coda
Afsluttende formled i et musikstykke. I rytmisk musik vil man som regel bruge betegnelsen outtro i stedet. Læs mere om formled.

coda-tegn
Navigationstegn i nodeskriften der bruges til at springe frem i et musikstykke. Ved første coda-tegns indtræden skal man springe frem til næste, identiske coda-tegn og spille videre derfra. Første coda-tegn er ofte erstattet af teksten "To Coda". Coda-tegnene er først gældende ved sidste gennemspilning af den passage, hvori første coda-tegn står noteret. Eventuelle gentagelser af passagen, angivet af enten gentagelsestegn, dal segno-tegn eller da capo-tegn, skal således udføres først.


combo
Mindre ensemble, typisk et jazzorkester bestående af 5-8 musikere.

compilation
Musikudgivelse med en samling af forskellige kunstneres musikstykker.

comping
Inden for jazz en betegnelse for den praktiske udførelse af et akkompagnement til en solist. Akkompagnementet udføres typisk på klaver eller guitar.

copyright
En persons ret til at disponere og bestemme over brugen og udbredelsen af sine egne værker. Modsvarer det vi på dansk kalder ophavsret.

countryskala
Andet ord for en dur-pentaton skala; skala bestående af fem toner: grundtone (1), stor sekund (2), stor terts (3), ren kvint (5) og stor sekst (6). Læs mere om pentatone skalaer.


cover version
Kopiindspilning eller kopifremførelse af et musikstykke, som foretages af andre kunstnere end dem, der medvirker på den originale indspilning.

crooning
En syngemåde, ofte i mikrofon, hvor man dæmper sin stemme og synger svagt og inderligt. Bruges især inden for jazzen og kendes bl.a. fra Frank Sinatra og Gustav Winckler.

cue
Kort citat fra en instrumentstemme der indsættes i en anden instrumentstemme for at hjælpe den pågældende musiker med at orientere sig i noderne i forhold til den klingende musik. Cues noteres med stiknoder og suppleres med en angivelse af, hvilket instrument i orkestret der spiller det angivne cue:
Cue i bigbandpartitur
Cues benyttes typisk, hvis der forekommer en lang pause i en stemme, som efterfølgende gør det vanskeligt for musikeren at falde ind på det rette tidspunkt. Ved at notere et cue et par takter før musikeren skal falde ind, giver man musikeren noget konkret at lytte efter, som kan give et hint om tidspunktet for musikerens indtræden.

cyklisk form
Musikstykker der består af flere selvstændige længere afsnit eller satser, som er sat sammen til et hele, eksempelvis en symfoni eller en sonate.

cyklisk melodik
Statisk og retningsløs melodi der ofte kredser sig om sig selv med udgangspunkt i en centraltone.

cæsur
Kort ophold mellem to fraser, hvor pulsen midlertidigt sættes i stå. Benyttes ofte i kormusik. Angives i noderne med to diagonale linjer på øverste nodelinje.


D
d
Stamtonen beliggende mellem c og e, dvs. den anden tone i en c-durskala. Læs mere om stamtoner.


dal segno
Forkortet D.S. Angiver at man skal springe tilbage til sidst noterede segno-tegn og gentage afsnittet. Ved gentagelsen (anden gennemspilning) ophører dal segno-tegnets virkning. Dal segno-tegnet findes i to udvidede versioner; D.S. al fine som angiver, at man skal gentage musikstykket fra sidst noterede segno-tegn og frem til teksten fine eller til musikstykket slutter; D.S. al coda som angiver, at man skal gentage musikstykket fra sidst noterede segno-tegn og frem til første coda-tegn, hvorefter man skal springe til næste (og som regel sidste) coda-tegn.

d-dur
Durtoneart med to faste krydser (kryds for tonerne f og c). Paralleltoneart til h-mol. Læs mere om tonearter.


decibel
Måleenhed for lydstyrke. Forkortes dB.

decim
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på ti tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor decim, hvor en lille decim modsvarer en afstand på 15 halvtoner (= oktav + lille terts), og en stor decim modsvarer en afstand på 16 halvtoner (= oktav + stor terts). Læs mere om intervaller.


decimol
En gruppe på ti ens nodeværdier der tilsammen har samme varighed som seks, syv, otte eller ni af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om irregulære nodeværdier.

delay (effekt)
Effekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter og ved indspilninger. Effekten gentager klangen fra et musikinstrument eller en sanger x antal gange, så der opstår et gentagende ekko. Gentagelseshastigheden sættes ofte lig musikstykkets tempo, så klangen gentages i takt til musikken.

deltoner
Samlebetegnelse for en grundtone og dens overtoner, hvor grundtonen er lig 1. deltone, 1. overtone er lig 2. deltone, 2. overtone er lig 3. deltone, osv. Kaldes også partialtoner. Læs mere om deltoner.

demo
Prøveindspilning der laves med henblik på andres vurdering af værkets og kunstnerens potentiale.

des
Tonen d sænket en halvtone ved hjælp af et b-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


des-dur
Durtoneart med fem faste b'er (b for tonerne h, e, a, d og g). Paralleltoneart til b-mol. Læs mere om tonearter.


deses
Tonen d sænket to halvtoner ved hjælp af et dobbelt-b. Læs mere om stamtonernes afledninger.


diatonisk
Betegnelse for en tone, melodi, akkord eller akkordfølge som udelukkende gør brug af toner fra en bestemt diatonisk skala.

diatonisk skala
Syvtoneskala opbygget af fem heltonetrin og to halvtonetrin, eksempelvis dur- og molskalaerne. Læs mere om skalaer.

differenstone
Tone som dannes, når to toner med forskellig frekvens klinger sammen. Differenstonens frekvens er lig differencen mellem de to toners frekvens.

dim-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), lille terts (b3) og formindsket kvint (b5). Modsvarer en mol-akkord med formindsket kvint, og akkorden kaldes derfor også en formindsket akkord. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset 'o' (sjældnere 'dim'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter suffikset. Læs mere om akkorder.


direktion
Kunsten at lede et orkester eller et kor vha. rytmiske bevægelser og tegn med hænderne og armene.

dirigent
Den der leder, dvs. dirigerer, et orkester eller kor.

dis
Tonen d forhøjet en halvtone ved hjælp af et kryds-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


disharmoni
Samklang af toner som lyder dissonerende, dvs. lyder grimt (mislyd).

disis
Tonen d forhøjet to halvtoner ved hjælp af et dobbeltkryds. Læs mere om stamtonernes afledninger.


dis-mol
Moltoneart med seks faste krydser (kryds for tonerne f, c, g, d, a og e). Paralleltoneart til fis-dur. Læs mere om tonearter.


diskant
Den lyseste del af toneområdet. Modsat bas (den dybeste del).

diskantnøgle
Andet navn for en g-nøgle. G-nøglen fastlægger, at tonen g (over midter-c) er placeret på anden linje i nodesystemet. Læs mere om nøgler.


diskografi
Kategorisering af en kunstners eller en gruppes musikudgivelser.

dissonans
Mislyd. En samklang af toner eller lyde, der klinger klinger urent og grumset - samklangen er spændingsfyldt og stræber mod andre toner. Modsætningen til konsonans (vellyd).

distortion (effekt)
Effekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter (især guitar) og ved indspilninger. Effekten får klangen af musikinstrumentet til at blive knasende, larmende og skrigende. Kaldes også forvrængning.

divisi
Tekst (eventuelt forkortet "div.") der angiver en flerstemmig stryger-passage i et orkesterpartitur. Teksten gør opmærksom på, at strygerne skal dele sig ud i stemmer, og at de ikke skal gøre brug af en teknik kaldet dobbeltgreb, hvor de hver især spiller flere toner samtidigt. "div. a 2" angiver en tostemmig passage og "div. a 3" angiver en trestemmig passage.

d-mol
Moltoneart med ét fast b (b for tonen h). Paralleltoneart til f-dur. Læs mere om tonearter.


do
Solmisationsstavelse for en durskalas første trin, eksempelvis tonen c i en c-durskala. Læs mere om solmisation.

dobbelt-b
Fortegn der sænker en tone med en heltone (= to halvtoner). Man skal således spille tonen, der ligger to halve toner under den oprindelige tone (til venstre for på klaviaturet). Læs mere om fortegn.


dobbeltkryds
Fortegn der hæver en tone med en heltone (= to halvtoner). Man skal således spille tonen, der ligger to halve toner over den oprindelige tone (til højre for på klaviaturet). Læs mere om fortegn.


dobbeltpunktering
Forlængelse af en node eller en pause med tre fjerdedele (3/4) af dens egen værdi. Man kan finde frem til længden på en dobbeltpunkteret node ved at lægge de to underliggende nodeværdier til i den oprindelige nodeværdi (dobbeltpunkteret halvnode = halvnode+4.-delsnode+8.-delsnode). Noteres i nodeskriften med to punkter (små prikker) efter noden/pausen. Læs mere om punkteringer.


dobbeltslag
Forsiring bestående af en kombination af hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone og den nedre diatoniske nabotone. Angives i nodeskriften med et horisontalt, spejlvendt s over en given tone. Der findes forskellige variationer af dobbeltslaget, alle med hver deres særlige symbol og udførelsespraksis. Læs mere om dobbeltslag.


dobbelt taktstreg
Særlig taktstreg der separerer formled og sektioner i et musikstykke. Bruges desuden ved toneartsskift og ved større ændringer i tempo eller spillestil. Læs mere om taktstreger.


dominant
Funktionsanalytisk betegnelse for dur-akkorden beliggende på en tonearts femte trin. Læs mere om dominant.

dominantafledning
Funktionsanalytisk betegnelse for akkorden beliggende på en tonearts tredje trin, når denne indtræffer efter dominanten. Hvis ikke akkorden indtræffer ikke efter dominanten, kaldes den i stedet en dominantstedfortræder. Læs mere om dominantafledning.

dominantisere
Det at ændre en akkord, så den får dominantisk karakter. Typisk vil ændringen bestå i at akkorden ændres til dur (hvis den står i mol) og tilføjes en lille septim.

dominantparallel
Funktionsanalytisk betegnelse for
1) i durtonearter: mol-akkorden beliggende på en tonearts tredje trin.
2) i moltonearter: dur-akkorden beliggende på en tonearts syvende trin.
Læs mere om dominantparallel.

dominantstedfortræder
Funktionsanalytisk betegnelse for akkorden beliggende på en tonearts tredje trin, når denne indtræffer efter en anden akkord end dominanten. Hvis akkorden indtræffer efter dominanten, kaldes den i stedet en dominantafledning. Læs mere om dominantstedfortræder.

dominantvariant
Funktionsanalytisk betegnelse for akkorden beliggende på en tonearts femte trin, når denne har ændret tonekøn i forhold til tonika. Hvis tonika er en dur-akkord, så er dominantvarianten således en mol-akkord. Dominanten er som udgangspunkt en dur-akkord, og det kan give lidt problemer med betegnelsen dominantvariant i moltonearter; her bør dominantvariant betegnelsen kun bruges, enten hvis tonearten bygger på en harmonisk molskala, og dominanten er en mol-akkord, eller hvis tonearten bygger på en ren molskala, og dominanten er en dur-akkord. Læs mere om dominantvariant.

Doppler-effekt
Fænomenet hvor en lydkildes frekvens, dvs. tonehøjde, ændres, når den relative hastighed mellem lydkilden og lydmodtageren ændres. Kendes især fra forbikørende ambulancer, hvor sirenens tonehøjde falder tydeligt og pludseligt i det øjeblik, ambulancen kører forbi.

dorisk
Den 2. kirketoneart. Skalaen består af 7 toner: grundtone (1), stor sekund (2), lille terts (b3), ren kvart (4), ren kvint (5) stor sekst (6) og lille septim (b7). Læs mere om kirketonearter.


double time
Spille teknisk effekt, ofte anvendt i jazzmusik, hvor man pludseligt skifter til at spille i dobbelt tempo.

drejemotiv
Melodisk motiv bestående af tre toner hvor midterste tone er en drejetone.

drejetone
Ubetonet akkordfremmed tone som forekommer mellem to ens akkordegne toner beliggende en sekund over eller under denne. Kaldes også en drejenode.


drejeakkord
Ubetonet akkord som forekommer mellem to ens akkorder. Der er således tale om en akkord som temporært drejer bort fra hovedakkorden for derefter at vende tilbage til denne igen.


drive
Et musikstykkes eller en musikfremførelses karakter af fremdrift ("flow") og energi.

drone
En tone der fastholdes, normalt i basstemmen, mens de andre stemmer bevæger sig uafhængigt heraf. Kaldes også et orgelpunkt, en liggetone eller en borduntone.


dubbing
Teknik hvor man indspiller et nyt lydspor oven i et på forhånd indspillet lydspor. Det giver mulighed for at mixe hvert lydspor individuelt. Kaldes også overdubbing.

dublere
Spille på et andet musikinstrument efter behov. En basunist kan eksempelvis dublere på basbasun, hvis to musikstykker i en koncert kræver brug af henholdsvis basun og basbasun.

duet
Komposition for to vokalstemmer med eller uden akkompagnement.

duo
Ensemble på to musikere eller sangere.

duodecim
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på tolv tonetrin. En duodecim modsvarer en afstand på 19 halvtoner (= oktav + kvint). Kaldes også en ren duodecim. Læs mere om intervaller.


duol
En gruppe på to ens nodeværdier der tilsammen har samme varighed som tre af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om irregulære nodeværdier.


dur
Det ene af nutidens to dominerende tonekøn (det andet er mol), karakteriseret ved en stor terts og en stor sekst. Læs mere om tonearter.

dur-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), stor terts (3) og ren kvint (5). Becifringssymbolet består blot af akkordens grundtone. Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter grundtonen. Læs mere om akkorder.


durskala
Skala bestående af syv toner: grundtone (1), stor sekund (2), stor terts (3), ren kvart (4), ren kvint (5), stor sekst (6) og stor septim (7). Afstanden mellem tonerne er 1-1-½-1-1-1-½, hvor 1 svarer til et heltonetrin, og ½ svarer til et halvtonetrin. Læs mere om durskalaer.


dynamik
Forholdet mellem de forskellige grader af lydstyrke i udførelsen af et musikstykke. I nodeskriften angives dynamikken typisk vha. italienske betegnelser, eksempelvis p (piano, dvs. svagt), mp (mezzo-piano, dvs. halvsvagt) og f (forte, dvs. kraftigt). Læs mere om dynamik.

dæmpning
1) Reduktion af et elektrisk eller akustisk lydsignal, dvs. en reduktion af lydstyrken. Dæmpning kan eksempelvis udføres ved hjælp af en volumenkontrol på et musikanlæg. Messingblæseinstrumenter kan dæmpes ved at en særlig anordning sættes fast i musikinstrumentets klangstykke.
2) Spilleteknik på guitar og bas hvor man lader håndkanten fra hånden der anslår strengene hvile let på strengene under anslaget. Afhængigt af hvor hårdt håndfladen presses mod strengene kan man enten dæmpe strengene helt, så kun lyden af strengene der anslås, er tilbage, eller man kan dæmpe strengene lidt og derved få en mindre skarp tone.

E
e
Stamtonen beliggende mellem d og f, dvs. den tredje tone i en c-durskala. Læs mere om stamtoner.


e-dur
Durtoneart med fire faste krydser (kryds for tonerne f, c, g og d). Paralleltoneart til cis-mol. Læs mere om tonearter.


effektakkord
Overraskende akkord som pirrer lytterens øre.

efterklang
Andet ord for rumklang; den langsomt udklingende lyd der nogle gange kan høres i et rum, efter at lydkilden er stoppet. Efterklangen måles på den tid, det tager lydniveauet at falde med 60 dB (decibel), efter at lydkilden er stoppet.

efterslag
Inden for populærmusik (jazz, pop, rock m.v.) betegnelse for de ubetonede taktslag (i 4-delt takt 2-, 3- og 4-slaget). Nogle tolker dog efterslag som blot et andet ord for backbeat, hvorved der med afterbeat menes 2- og 4-slaget i 4-delt takt. Kaldes også afterbeat.

efterspil
Afsluttende, selvstændig del af et musikstykke.

eis
Tonen e forhøjet en halvtone ved hjælp af et kryds-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


eisis
Tonen e forhøjet to halvtoner ved hjælp af et dobbeltkryds. Læs mere om stamtonernes afledninger.


ekko
Fænomenet hvor en lyd bliver sendt tilbage tydeligt hørbar og lidt forsinket. Ekkoet kan frembringes elektronisk, eller det kan ske ved at lyden tilbagekastes fra eksempelvis en væg.

eksposition
Del af en fuga eller en sonateform hvor temaerne introduceres.

elektrisk musikinstrument
Musikinstrument som anvender electricitet til forstærkning eller frembringelse af lyden, eksempelvis en elguitar og en synthesizer.

elision
Når slutningen af en melodisk eller rytmisk frase samtidigt fungerer som begyndelsen på den næste frase.

e-mol
Moltoneart med ét fast kryds (kryds for tonen f). Paralleltoneart til g-dur. Læs mere om tonearter.


enharmonisk
Sammenhængen mellem to toner, intervaller, akkorder, skalaer eller tonearter når de er ensklingende (klangligt identiske) men noteres og navngives forskelligt. Eksempelvis tonerne cis og des og tonearterne fis-dur og ges-dur.


enkel taktart
Taktart med to, tre eller fire taktslag i hver takt. Læs mere om taktarter.

enklag
Samklang af flere ens toner (eventuelt i oktavafstand). Kaldes også unison.

ensemble
En gruppe af musikere og/eller sangere der spiller/synger sammen. Betegner normalt til en større kammermusikalsk gruppe.

enstemmig
Melodi bestående af kun én melodilinje.

enstreget oktav
Oktaven fra c1 (midter-c) til h1. Læs mere om oktavernes navne.


enstrenget figur
En guitarfigur (en kort melodilinje eller et ostinat) som kan spilles ved brug af blot en enkelt streng.

ep
Forkortelse for Extended Play. Musikalbum der indeholder flere indspilninger end på en single, men færre end på et studiealbum. Som regel indeholder en ep tre til fem musikstykker.

epilog
Kort afsluttende afsnit der følger efter sidetemaet i sonateformen.

equalizer
Et apparat til lydbearbejdning der gør det muligt at fremhæve eller dæmpe visse frekvensområder på et lydsignal eller en lydoptagelse. Bruges både i forbindelse med bearbejdning af indspillet musik og i forbindelse med live musikoptrædener.

ERT
Forkortelse for elementær rytmisk træning. Træningsform hvor man gennem kropslige øvelser søger at styke sin fornemmelse for puls, timing, rytmik og koordination.

es
Tonen e sænket en halvtone ved hjælp af et b-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


es-dur (es-dur)
Durtoneart med tre faste b'er (b for tonerne h, e og a). Paralleltoneart til c-mol. Læs mere om tonearter.


eses
Tonen e sænket to halvtoner ved hjælp af et dobbelt-b. Læs mere om stamtonernes afledninger.


es-mol
Moltoneart med seks faste b'er (b for tonerne h, e, a, d, g og c). Paralleltoneart til ges-dur. Læs mere om tonearter.


etude
Musikstykke der er komponeret til studieformål og som lægger vægt på spilletekniske problemer.

evergreen
En ældre melodi der har holdt sig populær gennem årene og er blevet en fast del af populærmusikkens standardrepertoire.

F
f
Stamtonen beliggende mellem e og g, dvs. den fjerde tone i en c-durskala. Læs mere om stamtoner.


fa
Solmisationsstavelse for en durskalas fjerde trin, eksempelvis tonen f i en c-durskala. Læs mere om solmisation.

fade ud
Når en lyd bliver gradvist svagere i volumen (lydstyrke). Anvendes typisk på indspillet populærmusik hvor sidste omkvæd gentages og fader ud.

fake nook
Bog med leadsheet partiturer. En af de mest kendte fake books er The Real Book, som indeholder flere hundrede forskellige jazz standards.

falde ind
Tidspunktet hvor en stemme eller en musiker efter en forudgående pause igen indtræder (lader sig høre) i musikstykket.

falset
Det tyndtklingende stemmeleje den mandlige sangstemme 'knækker over i', når den kommer op over den øvre grænse for sangstemmes normale fuldregister.

fane
Tegn der benyttes på nodeværdier på 8.-dele og derunder til at angive nodens varighed. Én fane angiver en 8.-del, to angiver en 16.-del, og tre angiver en 32.-del. Læs mere om noder.


fantasi
Formtype i klassisk musik der er så fri, at den ikke kan henføres til en af de gængse formtyper.

faste fortegn
Fortegn der noteres i begyndelsen af hvert nodesystem umiddelbart efter nøglen. Faste fortegn gælder for noder i alle takter og alle oktaver. Læs mere om faste fortegn.


fauxbourdon
Flerstemmig musik fra omkring 1400-tallet, hvor man synger i parallelle tertser og sekster.

f-dur
Durtoneart med ét fast b (b for tonen h). Paralleltoneart til d-mol. Læs mere om tonearter.


feeling
Inden for rytmisk musik en betegnelse for et musikstykkes karakter.

femdelt taktart
Taktart med fem taktslag i hver takt. Eksempler: 5/4, 5/8 og 5/2.

femklang
Akkord opbygget af fem toner. Læs mere om akkorder.


femstreget oktav
Oktaven fra c5 til h5. Læs mere om oktavernes navne.


fermat
Tegn i nodeskriften der angiver, at en node eller pause skal holdes (nodeværdien forlænges) efter behag. Forlængelsen sker normalt samtidigt med at pulsen suspenderes, så fremdriften går i stå. Det er op til musikudøveren selv at bestemme, i hvor langt tid tonen skal holdes - en fordobling af nodeværdien er ikke unormalt. Hvis fermaten er noteret under noderne, er symbolet vendt på hovedet.


fes
Tonen f sænket en halvtone ved hjælp af et b-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


feses
Tonen f sænket to halvtoner ved hjælp af et dobbelt-b. Læs mere om stamtonernes afledninger.


figur
Mindre gruppe af toner, ofte i korte nodeværdier, der tilsammen danner et rytmisk eller melodisk motiv.

fill
Rytmisk eller melodisk figur, ofte improviseret, der udfylder et 'tomrum' i et musikstykke, eksempelvis ved en pause, et break eller en lang tone holdt i melodien. Kaldes også et fill-in.

finale
Sidste sats i et klassisk musikstykke, eksempelvis en symfoni eller sonate.

fingersætning
Fingrenes anbringelse ved instrumentspil. Tommelfingeren betegnes normalt 1. finger, pegefingeren 2. finger, langefingeren 3. finger, ringefingeren 4. finger og lillefingeren 5. finger (gældende for begge hænder).

firedelt taktart
Taktart med fire taktslag i hver takt. Eksempler: 4/4, 4/8 og 4/2.

firefjerdedelstakt
Skriftlig benævnelse for taktarten 4/4. Taktarten har fire taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode. Læs mere om taktarter.

firklang
Akkord opbygget af fire toner. Læs mere om firklange.


firestreget oktav
Oktaven fra c4 til h4. Læs mere om oktavernes navne.


fis
Tonen f forhøjet en halvtone ved hjælp af et kryds-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


fis-dur
Durtoneart med seks faste krydser (kryds for tonerne f, c, g, d, a og e). Paralleltoneart til dis-mol. Læs mere om tonearter.


fisis
Tonen f forhøjet to halvtoner ved hjælp af et dobbeltkryds. Læs mere om stamtonernes afledninger.


fis-mol
Moltoneart med tre faste krydser (kryds for tonerne f, c og g). Paralleltoneart til a-dur. Læs mere om tonearter.


fjerdedelsnode (4.-delsnode)
Nodeværdi med en varighed på det kvarte (1/4) af en helnode, svarende til en varighed på et taktslag i 4/4-takt. Læs mere om nodeværdier.


fjerdedelspause (4.-delspause)
Pause med en varighed på det kvarte (1/4) af en helpause, svarende til en varighed på et taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en 4.-delsnode. Læs mere om pauser.


flageolettoner
Lyse overtoner der kan frembringes på strengeinstrumenter, ved at fingeren ganske let berører strengen på bestemte såkaldte knudepunkter, hvorefter strengen slås an. Læs mere om flageolettoner.

flanger (effekt)
Effekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter og ved indspilninger. Effekten gentager en given lyd oven i sig selv, men med nogle få millisekunders forsinkelse. Herved opstår der en kontinuerlig forskydning mellem lydbølgerne i de to afspilninger, og det giver en pulserende og 'spacy' lyd. Effekten minder på mange måder om phaser, men de to effekter lyder meget forskelligt.

flerstemmighed
Musik bestående af flere samtidigt klingende vokale og/eller instrumentale stemmer. Kaldes også polyfoni.

flertakters pause
Pause på flere takter hvor tallet over takten angiver, i hvor mange takter der skal holdes pause.
Flertakters pause

flydekor
Korstemmer i lange, udholdte toner. Synger som regel tre- eller firstemmige akkorder på uh-, ah- eller mm-stavelser.

fløjtenist
Person der spiller på fløjte, herunder blandt andet tværfløjte, piccolofløjte, blokfløjte og panfløjte.

f-mol
Moltoneart med fire faste b'er (b for tonerne h, e, a og d). Paralleltoneart til as-dur. Læs mere om tonearter.


f-nøgle
Nøgle der fastlægger, at tonen f (under midter-c) er placeret på fjerde linje i nodesystemet. Kaldes også en basnøgle. Læs mere om nøgler.


fonogram
Et lydbærende medie som eksempelvis en grammofonplade, et kassettebånd og en cd.

fordobling
Når den samme tone (evt. i forskellige oktaver) spilles flere gange samtidigt, dvs. fordobles, inden for samme akkord.

foredragsbetegnelser
Tegn eller ord der angiver, hvordan et musikstykke skal udføres, både hvad angår dynamik, tempo og karakter. Kaldes også musikudtryk. Se en oversigt over de forskellige musikudtryk.

forenklet nodesystem
Nedesystem opbygget af mellem 1 og 4 nodelinjer. Benyttes typisk til notation af rytmer og percussioninstrumenter, hvor fem nodelinjer er unødvendige.

form
Et musikstykkes overordnede struktur og opbygning baseret på musikstykkets inddeling i mindre formled som eksempelvis vers, bro og omkvæd. Læs mere om form.

formanalyse
Analyse af et musikstykkes form, dvs. musikstykkets overordnede struktur og opbygning. Læs mere om formanalyse.

formindsket akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), lille terts (b3) og formindsket kvint (b5). Modsvarer en mol-akkord med formindsket kvint. Kaldes også en dim-akkord. Læs mere om akkorder.


formindsket interval
Et rent eller et lille interval hvis lyseste tone er sænket en halv tone, eller hvis dybeste tone er hævet en halv tone. Læs mere om formindskede intervaller.


formlære
Læren om de musikalske former, dvs. læren om den måde musikstykker er bygget op på. Læs mere om formanalyse.

formtype
Kategorisering af et musikstykkes overordnede struktur og opbygning baseret på musikstykkets inddeling i mindre formled som eksempelvis vers, bro og omkvæd. Læs mere om formanalyse.

forsanger
Den sanger der står i spidsen for en gruppe eller et orkester.

forsiringer
Musikalske udsmykninger af en melodis toner. Typiske forsiringer er triller, forslag og dobbeltslag. Kaldes også ornamenter eller udsmykningstoner. Læs mere om forsiringer.

forslag
Små noder noteret noteret umiddelbart før den egentlige node (hovedtonen). Hvis halsen på noderne er gennemstreget, er der tale om et kort forslag - i modsat fald er der tale om et langt forslag. Læs mere om forslag.


forstørret akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), stor terts (3) og forstørret kvint (#5). Modsvarer en dur-akkord med forstørret kvint. Kaldes også en aug-akkord. Læs mere om akkorder.


forstørret interval
Et rent eller et stort interval hvis lyseste toner er hævet en halv tone, eller hvis dybeste tone er sænket en halv tone. Læs mere om forstørrede intervaller.


fortegn
Tegn der anvendes til at hæve eller sænke en tone med en eller to halvtoner eller til at ophæve et tidligere fortegn. Læs mere om fortegn.


fortolkning
En udøvende kunstners personlige opfattelse af et eksisterende musikværk, som kommer til udtryk gennem kunstnerens udførelse af værket.

forudholdstone
Betonet akkordfremmed tone, der ligger over eller gentages fra et ubetonet slag, og som efterfølges af en ubetonet akkordegen tone. Kaldes også en synkopedissonans.


four-beat bas
Basfigur der i sin grundform i 4/4-takt består af en en markering af alle taktslag, dvs. med en 4.-del på hvert taktslag. Typisk 'vandrer' basfiguren mere eller mindre trinvist fra en akkords grundtone til en anden. Benyttes især i jazzmusik. Kaldes også walking bas.


forvrængning (effekt)
Effekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter (især guitar) og ved indspilninger. Effekten får klangen fra et musikinstrument til at blive knasende, larmende og skrigende. Kaldes også distortion.

frase
Kort, afrundet og selvstændig del af en melodi.

frasering
Måden hvorpå en udøvende kunstner fremfører en melodi og inddeler den i fraser, så den fremstår som en naturlig helhed. Kunstneren kan ændre på fraseringen ved at lave variationer i hastigheden, volumenen og sammenbindingen af de enkelte toner. Typisk vil der i noderne være angivet fraseringsbuer som tydeliggør fraseinddelingen.

fraseringsbue
Buet linje mellem en længere følge af noder som angiver, at noderne tilhører samme frase, dvs. tilhører samme naturligt afgrænsede melodiske stykke. Fraseringsbuen kan skelnes fra legatobuen og bindebuen ved, at den typisk dækker over en længere følge af noder, modsat de to andre buer som typisk kun dækker over en kort følge af noder.


frekvens
Antallet af svingninger per sekund for en given tone, målt i Hertz (Hz). En tones frekvens kaldes også for dens tonehøjde. Dybe toner har lave frekvenser (få Hz), mens lyse toner har høje frekvenser (mange Hz). Læs mere om frekvens.

frygisk
Den 3. kirketoneart. Skalaen består af 7 toner: grundtone (1), lille sekund (b2), lille terts (b3), ren kvart (4), ren kvint (5) lille sekst (b6) og lille septim (b7). Læs mere om kirketonearter.


frygisk halvslutning
Kadence med et nedadgående halvtonetrin i bassen, gående fra tertsen i en akkord af subdominantisk karakter til grundtonen i en akkord af dominantisk karakter. Læs mere om frygisk halvslutning.

fuga
Hovedformen inden for baroktidens polyfoni.

fuldregister
Det normale dybe grundregister i menneskestemmen, som er det register, vi taler i.

funktionel musik
Masseproduceret musik der bruges som baggrundsmusik på arbejdspladser, i forretninger og lignende.

funktionsanalyse
Analyseteknik der bruges til at beskrive akkorders forhold til hinanden i en given toneart. Akkorderne navngives med forskellige bogstaver, afhængigt af hvilken funktion de har. Læs mere om funktionsanalyse.

funktionsharmonik
En af flere forskellige typer af harmonik der giver udtryk for sammenhængen mellem et musikstykkes akkorder og melodi på tværs af nodebilledet. Funktionsharmonik er især kendetegnet ved brugen af ledetoner og dominant-tonika akkordforbindelser, som de eksempelvis forekommer i den tonale kadence. Læs mere om funktionsharmonik.

funktionsharmonisk analyse
Analyseteknik der bruges til at beskrive akkorders forhold til hinanden i en given toneart. Akkorderne navngives med forskellige bogstaver, afhængigt af hvilken funktion de har. Kaldes oftere funktionsanalyse. Læs mere om funktionsanalyse.

funktionslære
Læren om akkorders forhold til hinanden.

førsteudgave
Første trykte udgave, i fysisk eller digital form, af et værk.

G
g
Stamtonen beliggende mellem f og a, dvs. den femte tone i en c-durskala. Læs mere om stamtoner.


g-dur
Durtoneart med ét fast kryds (kryds for tonen f). Paralleltoneart til e-mol. Læs mere om tonearter.


gehør
Evnen til at opfatte, fastholde og gengive musikalske strukturer.

generalbas
Notationspraksis fra barokken (ca. 1600-1750), hvor man noterer akkorder til et musikstykke ved hjælp af en baslinje med tilknyttede symboler. Læs mere om generalbas.

General MIDI
Universelt set af specifikationer der sikrer at digitale musikinstrumenter med indbygget General MIDI lydbibliotek har de samme lyde og effekter på de samme numre. Læs mere om General MIDI.

generalpause
Pause i et orkesterpartitur gældende for alle instrumenter. Forkortes G.P.


genneføring
1) i fuga: afsnit hvor temaet har været præsenteret i samtlige stemmer mindst én gang.
2) i sonateformen: afsnit der ligger mellem ekspositionsdelen og reprisen.

gennemgangstone
Ubetonet akkordfremmed tone der ligger trinvist mellem to betonede toner.


genre
Klassifikation af et stykke musik alt efter musikkens indhold (bestanddele) og udtryk. Kaldes også en stilart.

gentagelsestegn
Tegn der angiver at afsnittet mellem de to tegn skal gentages, dvs. udføres to gange i alt. Ved sidste gentagelsestegns indtræden (tegnet til højre) springes tilbage til det modsatrettede gentagelsestegn (tegnet til venstre), og anden gennemspilning påbegyndes. Ved anden gennemspilning ophører gentagelsestegnenes virkning. Hvis musikstykket kun indeholder ét gentagelsestegn (tegnet til højre), skal gentagelsen finde sted fra musikstykkets begyndelse.


ges
Tonen g sænket en halvtone ved hjælp af et b-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


ges-dur
Durtoneart med seks faste b'er (b for tonerne h, e, a, d, g og c). Paralleltoneart til es-mol. Læs mere om tonearter.


geses
Tonen g sænket to halvtoner ved hjælp af et dobbelt-b. Læs mere om stamtonernes afledninger.


ghost notes
Trommeslag, typisk på lilletrommen, som spilles med en meget lav volumen. Slagene giver trommerytmen mere dybde og fylde, uden at de dog ændrer på rytmens overordnede karakter og betoningsforhold. Ghost notes noteres som almindelige trommenoder, men sat i parentes: Notation af ghostnotes

gimmick
Unikt, særpræget og måske lidt underligt element i et musikstykke, som gør at musikstykket skiller sig ud fra andre musikstykker.

gis
Tonen g forhøjet en halvtone ved hjælp af et kryds-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


gisis
Tonen g forhøjet to halvtoner ved hjælp af et dobbeltkryds. Læs mere om stamtonernes afledninger.


gis-mol
Moltoneart med fem faste krydser (kryds for tonerne f, c, g, d og a). Paralleltoneart til h-dur. Læs mere om tonearter.


glissando
Gliden fra en tone til en anden, hvor alle mellemliggende toner berøres undervejs. Nogle instrumenter, eksempelvis trombone, kontrabas og sangstemme, kan lave en kontinuerligt glidende overgang, mens andre instrumenter, eksempelvis klaver og guitar, må nøjes med at spille de toner, der ligger mellem de to tonehøjder. I sidstnævnte tilfælde spilles som regel kun de mellemliggende toner, der hører til musikstykkets toneart. Den kontinuerligt glidende overgang kaldes også for portamento.

g-mol
Moltoneart med to faste b'er (b for tonerne h og e). Paralleltoneart til b-dur. Læs mere om tonearter.


g-nøgle
Nøgle der fastlægger, at tonen g (over midter-c) er placeret på anden linje i nodesystemet. Kaldes også en diskantnøgle. Læs mere om nøgler.


G.P.
Forkortelse for en generalpause; pause i et orkesterpartitur gældende for alle instrumenter.


grammofonplade
En rund, tynd plade hvorpå lyd er lagret som små mekaniske udsving der er skåret ind i en rille. Populær fra omkring år 1900 og indtil cd'ens fremkomst i 1970'erne. En særlig populær version af grammofonpladen er den såkaldte lp-plade, introduceret i 1948. Grammofonpladen kaldes også en vinylplade.

groove
Et musikstykkes rytmiske opbygning, dvs. instrumenternes og sangernes rytmiske sammensætning.

grooveskema
En kort oversigt på noder over groovet i et givent musikstykke, dvs. typisk 2-6 takter der viser, hvad alle musikere og sangere typisk spiller og synger i løbet af hele musikstykket. Det kan være nødvendigt at lave et nyt grooveskema til hvert forled, hvis groovet ændrer sig betydeligt i de forskellige formled.

growling
Blæseteknik på blæseinstrumenter hvor man nynner mens tonen frembringes. Det skaber to forskellige vibrationer, som interfererer med hinanden og danner en mørk, grynet og knurrende lyd. Benyttes især i rock, blues og jazz.

grundakkord
Akkord i grundstilling, dvs. en akkord med grundtonen som den dybeste tone. Placeringen af de øvrige toner er irrelevant.

grundform
Akkord i en beliggenhed så alle akkordens toner er organiseret i rækkefølge fra grundtonen og op, og hvor alle akkordtonerne er i tæt beliggenhed, dvs. beliggende så tæt på hinanden som muligt.

grundrytme
Rytmisk figur, som et musikalsk forløb baserer sig på. Grundrytmen er ofte enkel i sin udformning, og den udbygges eller suppleres ofte med variationer og sværere rytmer. Begrebet bruges især om rytmer på trommer og percussioninstrumenter.

grundstilling
Beliggenheden af en akkord når den har grundtonen som dybeste tone. Man siger da, at akkorden er en grundakkord. Læs mere om akkordstillinger.


grundtone
Den tone der er udgangspunktet for, dvs. ligger til grund for, en akkord, et interval, en skala eller en toneart. I en akkord er grundtonen den tone der giver akkorden sit navn, eksempelvis i Cdim (grundtone: c) og i F#m (grundtone: f#). Hvis akkorden er i grundstilling eller grundform er grundtonen den dybeste tone. I opadgående intervaller er grundtonen den dybeste tone, og i nedadgående intervaller er grundtonen den lyseste tone. I en skala er grundtonen beliggende på skalaens første trin, svarende til eksempelvis tonen d i en d-durskala.

guitarist
Person der spiller på guitar, herunder blandt andet spansk guitar, western guitar, elektrisk guitar og dobro.

guitarriff
En karakteristisk og fremtrædende figur spillet på guitar.

H
h
Stamtonen beliggende mellem a og c, dvs. den syvende tone i en c-durskala. Læs mere om stamtoner.


halvandentone
En afstand på halvanden tone, dvs. 3 halvtoner. Svarer til intervallet en lille terts. Læs mere om toner.


halvformindsket akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), lille terts (b3), formindsket kvint (b5) og lille septim (7). Kaldes også en ø-akkord. Læs mere om akkorder.


halvnode
Nodeværdi med en varighed på det halve (1/2) af en helnode, svarende til en varighed på to taktslag i 4/4-takt. Læs mere om nodeværdier.


halvpause
Pause med en varighed på det halve (1/2) af en helpause, svarende til en varighed på to taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en halvnode. Læs mere om pauser.


halvslutning
En hvilken som helst kadence der slutter på enten subdominant (4.-trinsakkord) eller dominant (5.-trinsakkord). Hvis kadencen slutter på subdominant, kaldes den for en subdominanthalvslutning, og hvis kadencen slutter på dominant, kaldes den for en dominanthalvslutning. Læs mere om slutvendinger.

halvtone
Det mindste interval, dvs. den mindst mulige afstand mellem to toner, i det tonesystem der benyttes i vestlige lande i dag. Svarer til intervallet en lille sekund. Afstanden fra en vilkårlig (hvid eller sort) tangent på klaveret og til tangenten beliggende umiddelbart over (til højre for) eller umiddelbart under (til venstre for) er på en halvtone. Læs mere om toner.


harmoni
1) Andet ord for en akkord; samklang af mindst tre toner. Læs mere om akkorder.
2) Vellyd. Samklang, af flere forskellige toner, der lyder konsonerende.

harmonik
Harmoniske (akkordiske) strukturer og deres placering i forhold til hinanden i et musikstykke. Man skelner mellem forskellige typer for harmonik, bl.a. funktionsharmonik, modalharmonik og bluesharmoni. Læs mere om harmonik.

harmonilære
Læren om akkorders indbyrdes forhold og sammensætning.

harmoniorkester
Orkester bestående af træblæsere, messingblæsere og slagtøj, normalt med mellem 25 og 50 musikere. Instrumenteringen kan variere meget fra orkester til orkester. Kaldes også et Concert Band.

harmonisere
At sætte (udarbejde) akkorder til en given melodi.

harmonisk analyse
Analyse af et musikstykkes akkorder og forholdene imellem dem. Læs mere om harmonisk analyse.

harmonisk molskala
Skala bestående af syv toner: grundtone (1), stor sekund (2), lille terts (b3), ren kvart (4), ren kvint (5), lille sekst (b6) og stor septim (7). Afstanden mellem tonerne er 1-½-1-1-1-½-1½ -½, hvor 1 svarer til et heltonetrin, ½ svarer til et halvtonetrin, og 1½ svarer til et halvandentonetrin. Læs mere om molskalaer.


harmonisk sekvens
Akkordfølge opbygget ved, at en akkord gentages efter et bestemt intervalmønster. Læs mere om sekvenser.

h-dur
Durtoneart med fem faste krydser (kryds for tonerne f, c, g, d og a). Paralleltoneart til gis-mol. Læs mere om tonearter.


helnode
Nodeværdi med en varighed på det dobbelte af en halvnode, svarende til en varighed på fire taktslag i 4/4-takt. Læs mere om nodeværdier.


helpause
Pause med en varighed på det dobbelte af en halvpause, svarende til en varighed på fire taktslag i 4/4-takt. Pauses varighed modsvarer varigheden af en helnode. Læs mere om pauser.


helslutning
Kadence der slutter på tonika (1.-trinsakkord). Man skelner mellem to slags helslutninger: En autentisk helslutning hvis den foregående akkord er en dominant, og en plagal helslutning hvis den foregående akkord er en subdominan. Læs mere om slutvendinger.

heltaktspause
Benævnelsen for en helpause, når den benyttes til at angive pause i en helt takt - uanset taktens længde. Læs mere om pauser.

heltetenor
Mandestemme med et ambitus fra c til c2. Meget sjælden. Læs mere om sangstemmer.

heltone
En afstand på en hel tone, dvs. to halvtoner. Svarer til intervallet en stor sekund. Læs mere om toner.


heltoneskala
Skala bestående af 6 toner i heltoneafstand: grundtone (1), stor sekund (2), stor terts (3) forstørret kvart (#4), forstørret kvint (#5) og forstørret sekst (#6). Manglen på ledetoner gør, at skalaen ikke har et tonalt centrum; en hvilken som helst af de 6 toner kan være grundtone. Læs mere om skalaer.


Hertz
Enhed til måling af tonehøjde, dvs. frekvens. Forkortes Hz. Læs mere om frekvens.

heterofoni
Flerstemmig satsteknik hvor en melodi fremføres samtidig af to eller flere forskellige stemmer, og hvor hver version af melodien kan være varieret i større eller mindre grad, eksempelvis ved brug af ornamenter.

hexachord
Tonerække på seks toner med en indbyrdes afstand på 1-1-½-1-1 (hvor 1 er lig en heltone, og ½ er lig en halvtone). Læs mere om hexachord.

HH
Forkortelse for hi-hat.

his
Tonen h forhøjet en halvtone ved hjælp af et kryds-fortegn. Læs mere om stamtonernes afledninger.


hisis
Tonen h forhøjet to halvtoner ved hjælp af et dobbeltkryds. Læs mere om stamtonernes afledninger.


hit
Musikstykke med stor succes, typisk målt på antallet af solgte eksemplarer.

hjælpefortegn
Løse fortegn der ikke nødvendigvis skal noteres, men som noteres for at klargøre notationen i tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om en nodes tonehøjde. Hjælpefortegn noteres som almindelige løse fortegn, eventuelt omsluttet af en parentes. Kaldes også en sikkerhedsfortegn eller orienteringsfortegn. Læs mere om hjælpefortegn.

hjælpelinje
Kort ekstra nodelinje der tilføjes over eller under nodesystemet, som muliggør, at man kan notere noder uden for nodesystemets normale omfang. Kaldes også en bilinje. Læs mere om nodesystemet.


homofoni
Flerstemmighed hvor en enkelt stemme er dominerende, og hvor de andre stemmer akkompagnerer eller på anden vis supplerer denne stemme. Modsat polyfoni.

hook
Iørefaldende frase eller melodisk figur, der er karakteristisk for et musikstykke. Begrebet benyttes ikke i klassisk musik. Kaldes også en hookline.

hookline
Inden for rytmisk musik en kort melodisk figur som er særlig karakteristisk for et musikstykke. Kaldes også et hook.

h-mol
Moltoneart med to faste krydser (kryds for tonerne f og c). Paralleltoneart til d-dur. Læs mere om tonearter.


hookline
Inden for rytmisk musik en kort melodisk figur som er særlig karakteristisk for et musikstykke.

hornkvinter
Tostemmig opadgående bevægelse i intervallerne sekst, kvint og terts (eller nedadgående bevægelse i omvendt intervalrækkefølge), hvor den ene af de to stemmer bevæger sig trinvist, og den anden bevæger sig i spring.


hovedtema
Det første tema i en sonateform.

hovedtoner
Toner der i modsætning til bitoner er centrale for en melodi eller et motiv.

hvid støj
Lydsignal sammensat af en stor mængde tilfældige frekvenser med lige stor volumen.

hørelære
Disciplin, hvor man gennem sang og lytteøvelser kobler teoretisk forståelse med klanglig oplevelse. Omfatter blandt andet evnen til at høre forskel på intervaller, akkorder og skalaer. Læs mere om hørelære.

I
idiomatik
Klangligt forhold eller spilleteknik der associeres med et bestemt musikinstrument, en bestemt musikgenre, en bestemt tidsperiode eller en bestemt kunstner/gruppe.

imitation
Gentagelse af et tema eller et motiv i flere forskellige stemmer.

impromptu
Klassisk musikstykke af improviseret karakter.

improvisation
Vokal eller instrumental fremførelse der bliver til mere eller mindre uden forudgående forberedelse, dvs. en fremførelse som bliver til på stedet. Akkorder og form kan være fastlagt på forhånd, som i megen jazzmusik, hvor der improviseres over et eller flere kor (gennemspilninger af grundformen).

indstudere
Ved gentagen øvelse lære noget udenad eller opnå tilstrækkelig rutine i noget, eksempelvis et musikstykke.

indspilning
Optagelse af et stykke musik. Optagelsen foreviges typisk på en cd eller som en Mp3 fil på en computer.

indspilningsstudie
Sted til indspilning af musikstykker og redigering heraf.

intonation
Ansats af en tone (med en bestemt tonehøjde). Hvis tonen (tonehøjden) er ren og velklingende siger man, at intonationen er god.

indtælling
Den mundtlige gengivelse af taktslagene som en dirigent eller kapelmester fremfører, enten for at få musikerne til at starte på et musikstykke samtidigt, eller for at angive begyndelsen på bestemte formled eller formafsnit undervejs i et musikstykke. Typisk tæller man to takter for, hvor kun de betonede og semi-betonede taktslag i første takt tælles og alle taktslag i anden takt tælles.

infralyd
Lyd der ligger under det hørbare område (20 Hz – 20.000 Hz), dvs. lyd med en frekvens på under 20 Hz. Nogle mennesker kan dog godt høre lyde på under 20 Hz, mens det er de færreste der kan høre lyde helt op til 20.000 Hz. Læs mere om frekvens.

ingannosekvens
Række af akkorder, der skiftevis falder med en kvart og stiger med en terts, dvs. en række af akkorder med skiftevis en nedadgående kvart og en opadgående sekund imellem grundtonerne. Læs mere om ingannosekvensen.

instrumentalmusik
Musik for musikinstrumenter alene (dvs. hvor samtlige stemmer udføres af musikinstrumenter), modsat vokalmusik som er for sangstemmer (eventuelt med akkompagnerende musikinstrumenter).

instrumentation
Sammensætningen af musikinstrumenter og sangstemmer i et musikstykke. Kaldes også instrumentering.

interferens
Fysisk fænomen der opstår, når forskellige lydsvingninger påvirker hinanden og skaber nye svingningsmønstre.

interval
En afstand mellem to toner, enten i rækkefølge eller samtidigt klingende. Læs mere om intervaller.


intervalomvending
Interval der er 'vendt om', så den tone der før var den dybeste tone i intervallet, nu er den lyseste tone. Omvendingen foregår i praksis ved at dybeste tone rykkes en oktav op, eller ved at lyseste tone rykkes en oktav ned. Læs mere om intervalomvendinger.


intonation
Evnen til at synge eller at spille en tone rent og velklingende.

intonere
Gengive en tone på en bestemt måde (dvs. med en bestemt tonehøjde).

intro
Kort indledende formled i et musikstykke. Læs mere om formled.

intuitiv musik
Musik der gennem improvisation bliver til på stedet. Typisk baseret på nogle ganske få fastlagte principper eller regler.

invention
Kort polyfont klassisk klaverstykke med et enkelt tema.

irregulær nodeværdi
Gruppe på x antal ens nodeværdier der tilsammen har samme varighed som et andet antal af samme nodeværdi i almindelig form. Eksempler på irregulære nodeværdier er duoler, trioler og kvartoler. Kaldes også uregelmæssige nodeværdier. Læs mere om irregulære nodeværdier.

J
janitshar
Musiker der spiller slagtøj, typisk i et symfoniorkester.

jam session
Uformelt sammenspil især inden for især jazz og blues, hvor en gruppe musikere mødes og spiller kendte musikstykker sammen, uden at have øvet sig eller tilrettelagt forløbet i forvejen.

jingle
Kort melodi der anvendes som kendingsmelodi for et tv-program, et produkt eller en begivenhed.

jodlen
Syngemåde som består af store intervalspring og en hurtig vekslen mellem fuldregister og falset. Almindelig folkelig syngemåde i alpeegnene.

jonisk
Den 1. kirketoneart. Skalaen består af 7 toner: grundtone (1), stor sekund (2), stor terts (3), ren kvart (4), ren kvint (5) stor sekst (6) og stor septim (7). Identisk med en durskala. Læs mere om kirketonearter.


K
kadence
Kort akkordfølge som udpeger og konstituerer tonaliteten i et musikstykke. Læs mere om kadencer.

kammerorkester
Orkester bestående af træblæsere, messingblæsere, slagtøj og strygere, normalt med mellem 12 og 45 musikere. Kan være udvidet med klaver og harpe. Kammerorkestret er normalt solistisk besat, dvs. med et instrument per stemme (strygerne dog undtaget) - modsat symfoniorkestret som har flere instrumenter på hver stemme.

kammertonen
Den tone som både akustiske og elektriske musikinstrumenter stemmes efter i dag. Kammertonen er fastlagt på det enstregede a og fastsat til at have 440 Hz, dvs. 440 svingninger per sekund. Læs mere om kammertonen.


kanon
Musikstykke hvor den samme melodi gentages (imiteres) oven i sig selv med bestemte mellemrum. Stemmerne begynder altså efter hinanden (typisk med få takters mellemrum), og enhver stemme efterligner den forudgående stemme.

kantate
Længere vokal komposition, som regel skrevet for solist, kor og orkester. Typisk opdelt i flere forskellige satser.

kapelmester
Den der leder et orkester eller et kor. I mindre rytmiske orkestre er kapelmesteren typisk også selv musiker i orkestret. I korsammenhænge bruges ofte betegnelsen dirigent i stedet.

karakterstykke
Instrumental komposition, som regel for klaver, med en titel som antyder en karakter, en stemning eller stykkets form.

kirketonearter
Forskellige tonearter der især anvendtes i den gregorianske sang og i kirkemusikken i perioden år 800-1600, men som i dag stadigvæk spiller en betydelig rolle i nogle musikgenrer, især jazz og noget rock. Læs mere om kirketonearter.

klang
Karakteren og kvaliteten af en tone på et musikinstrument eller en række samtidigt klingende musikinstrumenter.

klangfarve
Den klanglige kvalitet af et musikinstrument, dvs. dens lydlige identitet.

Klanglængde
Tiden der går, fra et musikinstrument anslås, og til lyden klinger ud.

klaverkoncert
Koncert for klaver og orkester.

klaversonate
Større klassisk værk for soloklaver.

klaverudtog
Sammenskrivning og eventuelt reduktion af et partitur for orkester eller kor til en klaversats. Klaverudtoget bruges primært i øvesituationer, så kapelmesteren eller dirigenten kan støtte musikerne/sangerene på klaver, mens de lærer deres stemmer.

klaviatur
Tangentrækken på tasteinstrumenter (instrumenter med tangenter).

koloratursopran
Kvindestemme med en ambitus helt op til f3 (sjælden). Læs mere om sangstemmer.

kombinationstoner
Dybe toner som kan opstå, når to konsonante toner klinger samtidigt. Tonerne er ikke til stede rent fysisk, men det er nogle som dannes i det menneskelige øre.

komma
1) Tegn i nodeskriften der angiver, at musikudøveren skal tage en vejrtrækning. For strygere angiver tegnet, at buen skal løftes, og at den næste node skal spilles med et nedadgående strøg. Tegnet har normalvis ingen indflydelse på tempoet.


2) Lille intervalrest (frekvensdifference) der optræder mellem to toner, som i praksis skulle være ens. Kommaet kendes fra mange ældre stemningssystener, hvor det er en fejl der opstår, fordi det er umuligt at stemme alle intervaller helt rene, hvis det samtidigt skal gå op i 12 forskellige toner. Læs mere om stemningssystemer.

kompleks taktart
Taktart hvor taktslagene er inddelt i grupper på både to og tre taktslag. Eksempler herpå er 5/4, 7/8, og 11/4. Kaldes også en skæv taktart, en asymmetrisk taktart eller en uregelmæssig taktart. Læs mere om taktarter.

komplementærrytmik
Når to eller flere forskellige stemmer supplerer hinanden, så de tilsammen etablerer en jævn strøm af taktslag eller underdelinger. Stemmerne er da afhængige af hinanden, idet de udfylder hinandens huller. Læs mere om komplementærrytmik.

komposition
Afrundet og helhedspræget kunstnerisk arrangement af forskellige klange og/eller melodier, eventuelt ledsaget af sang. Kaldes også et musikstykke.

koncert
Offentlig musikopførelse.

konsonans
Vellyd. En samklang af toner eller lyde, der klinger rent og klart - samklangen er afspændt og hviler i sig selv. Modsætningen til dissonans (mislyd).

kontraoktav
Oktaven fra C1 til H1. Læs mere om oktavernes navne.


kontrapunkt
To eller flere samtidigt klingende melodier som er melodisk og rytmisk er uafhængige af hinanden.

kontraststykke
Kontrasterende formled der som regel adskiller sig både harmonisk, melodisk og rytmisk fra verset og omkvædet. Læs mere om formled.

kontratenor
Mandestemme med et omfang fra f - f'' (sjælden). Læs mere om sangstemmer.

kor
1) Sammenslutning af sangere, typisk inddelt i stemmegrupperne sopran, alt, tenor og bas.
2) Inden for den rytmiske musik, typisk jazz- og blues musik, et musikstykkes grundform. En gennemspilning af formen svarer således til et kor.

koral
En gregoriansk sang eller kirkesalme.

koralharmonisering
Satsteknisk disciplin hvor man udarbejder understemmer (normalt følgende tre: alt, tenor og bas) til en melodilinje sunget af sopran. Understemmerne følger normalt melodilinjens rytme, og de skal i øvrigt udarbejdes efter nogle helt bestemte regler angående både stemmeføring og harmonisering.

korbacking
Kor der akkompagnerer, dvs. synger et harmonisk underlæg til, en solist.

kormusik
Musik skrevet for kor, dvs. musik skrevet for en større gruppe af sangere.

korpartitur
Nodeoversigt over alle korstemmer i et korværk. Læs mere om korpartituret.

korsats
Musikstykke arrangeret for kor. Læs mere om kor.

kromatik
Bevægelse i halve toner, dvs. i halvtonetrin.

kromatisk skala
Skala opbygget af halvtonetrin. Skalen består af alle 12 forskellige toner i oktaven. Læs mere om skalaer.


kryds
Fortegn der hæver en tone med en halvtone. Man skal således spille tonen, der ligger en halv tone over den oprindelige tone (til højre for på klaviaturet). Læs mere om fortegn.


krydsnodehoved
Nodehoved udformet som et kryds. Benyttes i forbindelse med percussionnotation og trommenotation.

kryds-toneart
Toneart med et eller flere faste kryds-fortegn. Læs mere om tonearter.

kvart
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på fire tonetrin. Man skelner mellem en formindsket kvart, en ren kvart og en forstørret kvart, svarende til en afstand på henholdsvis fire, fem og seks halvtoner. Den rene kvart kaldes også blot for en kvart. Læs mere om intervaller.


kvartakkord
Akkord opbygget af kvart-intervaller (i stedet for normalt terts-intervaller).


kvartdecim
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på fjorten tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor kvartdecim, hvor en lille kvartdecim modsvarer en afstand på 22 halvtoner (= oktav + lille septim), og en stor kvartdecim modsvarer en afstand på 23 halvtoner (= oktav + stor septim). Læs mere om intervaller.


kvartet
Ensemble på fire musikere eller sangere.

kvartkvintakkord
Akkord hvor tertsen er erstattet af kvarten. Akkorden består således af grundtone (1), ren kvart (4) og ren kvint (5). Kaldes også en sus4-akkord. Læs mere om akkorder.


kvartkvintforudhold
Fænomen hvor kvarten indtræder i stedet for tertsen i en given akkord. Akkorden bliver derved til en kvartkvintakkord (en sus4-akkord). Ofte vil kvarten bevæge sig ned på tertsen senere i takten, så kvartkvintforudholdet opløses. Kaldes også et kvartforudhold. Læs mere om kvartkvintforudhold.

kvartol
Gruppe på fire ens nodeværdier der tilsammen har samme varighed som tre af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om irregulære nodeværdier.


kvartsekstakkord
Treklang i 2. omvending, dvs. en treklang hvor kvinten er bastone (dybeste tone). Læs mere om akkordomvendinger.


kvartsekstforudhold
Fænomen hvor kvarten og seksten indtræder i stedet for tertsen og kvinten i en given akkord. Akkorden siges derved at være i kvartsekstforudhold. Anvendes ofte på dominanter (femtetrinsakkorder).
En kvartsekstforudholds akkord er identisk med en treklang i 2. omvending, men analytisk set skelner man mellem de to typer akkorder. Eksempelvis svarer en G i kvartsekstforudhold til en C med kvinten i bassen, men fordi akkorden har karakter af værende G, så er det analytisk set ikke samme akkord. Læs mere om kvartsekstforudhold.

kvartskridtsekvens
Række af kvartvis faldende akkorder, dvs. en række af akkorder med en nedadgående kvart imellem grundtonerne. Læs mere om kvartskridtsekvens.

kvartstabel
En gruppe af toner i indbyrdes kvart-afstand. Den såkaldte kvartakkord er opbygget af en kvartstabel.

kvarttone
Det halve af en halvtone. Benyttes sjældent i vestlig musik, men i mange fremmede musikkulturer spiller kvarttoner en vigtig rolle.

kvarttonefortegn
Fortegn der bruges til at notere kvarttoner. Benyttes ikke i vestlig musik. Læs mere om kvarttonefortegn.

kvint
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på fem tonetrin. Man skelner mellem en formindsket kvint, en ren kvint og en forstørret kvint, svarende til en afstand på henholdsvis seks, syv og otte halvtoner. Den rene kvint kaldes også blot for en kvint. Læs mere om intervaller.


kvintaffinitet
Forbindelse mellem akkorder, hvor der er en nedadgående ren kvint mellem akkordernes grundtoner, eksempelvis fra G til C.

kvintbasakkord
Akkord med kvinten i bassen.

kvintcirkel
Grafisk fremstilling af det dur-mol tonale system (det tonalitetssystem vi bruger i de vestlige lande), som bygger på kvint relationer. Hjælper med at anskueliggøre sammenhænge og systemer mellem toner, akkorder og tonearter. Læs mere om kvintcirklen.

kvintdecim
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på femten tonetrin. En kvintdecim modsvarer en afstand på 24 halvtoner (oktav + oktav). Kaldes også en ren kvintdecim. Læs mere om intervaller.


kvintet
Ensemble på fem musikere eller sangere.

kvintol
Gruppe på fem ens nodeværdier der tilsammen har samme varighed som fire af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om irregulære nodeværdier.


kvintparallel
Parallelbevægelse i kvintinterval mellem to stemmer i et musikstykke.

kvintsekstakkord
Firklang i 1. omvending, dvs. en firklang hvor tertsen er bastone (dybeste tone). Læs mere om akkordomvendinger.


kvintskridtsekvens
Række af kvintvis faldende akkorder, dvs. en række af akkorder med en nedadgående kvint imellem grundtonerne. Man skelner mellem en diatonisk-, en tonal-, en modulerende- og en kromatisk kvintskridtsekvens. Læs mere om kvintskridtsekvensen.

kvintstilling
Beliggenheden af en akkord når den har kvinten som lyseste tone. Læs mere om akkordstillinger.


kvæd
Forkortelse for et "omkvæd". Forkortelsen bruges typisk i forbindelse med indtælling, fordi det som enstavelsesord egner sig bedre hertil. Eksempel på en indtælling kan være "kvæd, 2, 3, 4".

L
la
Solmisationsstavelse for en durskalas sjette trin, eksempelvis tonen a i en c-durskala. Læs mere om solmisation.

lagkage-teknik
Indstuderingsteknik hvor musikudøverne sættes til at spille eller synge en efter en, så musikken bygges op i lag. Egner sig især til indstudering af musikstykker med repeterende akkordrundgange. Teknikken bruges også i lydstudier, hvor man indspiller et musikinstrument (et lydspor) af gangen og lægger lydsporene sammen til sidst.

laid back
Når en melodi synges eller spilles tilbagelænet, så dens rytme ligger en lille smule efter beatet.

lead
Inden for rytmisk musik den ledende musiker eller sanger i et orkester.

leadguitar
Guitar hvis rolle og funktion er at spille en klart fremtrædende solo til et akkompagnement. Sologuitaren kan både spille længere (ofte improviserede) soloer og korte melodiske fills. Kaldes også en sologuitar.

leadsheet
Et leadsheet er et partitur, som angiver de væsentligste elementer i et stykke populærmusik; melodi, akkorder og eventuel sangtekst. Det er en overskuelig og enkel måde at notere et musikstykke på, som kun fylder få sider, og som tillader de udøvende musikere en høj grad af frihed i udførelsen. Læs mere om leadsheet.

ledemotiv
Motiv i en opera eller et større musikværk der optræder flere gange, og som derved virker som forbindende tråd gennem musikken.

ledetone
Tone der leder hen mod en anden tone. Ledetonen er beliggende en halv tone over eller under den tone, den leder hen til. Ledetoner forekommer især på dominanter (femtetrinsakkorder) der bevæger sig til tonika (førstetrinsakkorder). Dominantens terts er opadgående ledetone til tonikas grundtone (i c-dur: h til c), mens dominantens septim er nedadgående ledetone til tonikas terts (i c-dur: f til e).


legato
Angiver at noderne skal spilles/synges uden adskillelse og i sammenhæng (synges uden vejrtrækning).

legatobue
Buet linje mellem to eller flere noder som angiver, at noderne skal spilles/synges legato, dvs. i sammenhæng og uden adskillelse. Legatobuen minder i udseende om bindebuen (til højre i nodeeksemplet herunder). Bindebuen sættes altid mellem noder med ens tonehøjde, mens legatobuen kan sættes mellem noder med forskellig tonehøjde.


leslie (effekt)
Effekt hvor lyden skifter fra side til side i højttalerne. Benyttes især på tangentinstrumenter og guitar. Effekten er en efterligning af den effekt, som en Leslie-forstærker producerer. Leslie-forstærkeren benyttes typisk sammen med et Hammondorgel.

lick
En kort indøvet melodistump der kan bruges (eventuelt sammen med andre licks) i en improvisation eller et akkompagnement.

liedform
Andet ord for en viseform; musikalsk form der som regel kun består af to forskellige formled. Læs mere om viseformen.

lift
En særlig form for synkope der opstår ved, at en tone (eller en akkord eller en rytmisk impuls) på et taktslag foregribes (typisk med en 8.-del), så betoningen forskydes til en mindre betonet eller en ubetonet position umiddelbart inden. Læs mere om lift.


ligebevægelse
Stemmeføringsforhold hvor to stemmer i en flerstemmig sats bevæger sig i samme retning.

lige ottendedele
En udførelse af 8.-delene hvor alle 8.-delene tidsmæssigt har samme længde. Modsat swingende 8.-dele.

ligesvævende stemning
Det stemningssystem vi benytter til at stemme musikinstrumenter efter i dag. Har siden 1800-tallet været det mest almindelige stemningssystem. Da det er umuligt at stemme alle intervaller helt rene, hvis det samtidigt skal gå op i 12 forskellige toner, så inddeles oktaven i den ligesvævende stemning i 12 lige store intervaller (halvtoner), som alle er stemt en lille smule falske. Læs mere om den ligesvævende stemning.

lige taktart
Taktart hvor taktslagene er inddelt i grupper på to eller fire taktslag. Hvert andet taktslag er betonet eller semibetonet. Eksempler herpå er 2/4, 4/4 og 2/2. Taktarterne 6/8 og 12/8 er normalt lige, fordi man typisk blot fornemmer henholdsvis to og fire taktslag i hver takt, hvor hvert taktslag er underdelt i tre. Læs mere om taktarter.

liggetone
En tone der fastholdes, normalt i basstemmen, mens de andre stemmer bevæger sig uafhængigt heraf. Kaldes også et orgelpunkt, en drone eller en borduntone.


lille
Et intervals mindste form. Læs mere om intervaller.

lille oktav
Oktaven fra c til h. Læs mere om oktavernes navne.


lineær melodik
Selvstændig og uafhængig melodi der kan genkendes og fungere uafhængigt af sit akkompagnement. Melodien har retningsbestemte nevægelser, som danner mønstre eller skaber spændingsforhold.

lokrisk
Den 7. kirketoneart. Skalaen består af 7 toner: grundtone (1), lille sekund (b2), lille terts (b3), ren kvart (4), formindsket kvint (b5), lille sekst (b6) og lille septim (b7). Læs mere om kirketonearter.


longanode
Nodeværdi med en varighed på det firedobbelte af en helnode, svarende til 16 taktslag i 16/4-takt. Benyttes ikke længere.


longapause
Pause med en varighed på det firedobbelte af en helpause, svarende til 16 taktslag i 16/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en longanode. Benyttes ikke længere.


lourè
Kombination af tenuto og staccato. Angiver at tonerne skal holdes i deres fulde nodeværdi, men at de skal spilles adskilt fra hinanden, dvs. med en kort pause mellem tonerne. I praksis betyder det, at tonerne holdes i størstedelen af deres fulde nodeværdi. Noteres i nodeskriften som en (tenuto)streg med en (staccato)prik over/under (afhængigt af om symbolet noteres over eller under noden).

lp
Forkortelse for Long Play-record. En skive af vinyl på hvilken der kan optages lyd til senere gentagen afspilning. Det er en type grammofonplade, som havde bedre lydkvalitet og længere spilletid end de tidligere grammofonplader. Lp'en blev introduceret i 1948, og den forblev et populært lydmedie frem til cd'ens fremkomst i 1970'erne.

lyd
Svingninger der forplanter sig i et stof (typisk luften). Lyd omfatter alt hørbart, dvs. alle indtryk man får som følge af lydbølgers påvirkning af trommehinden, men også svingninger, der ikke kan høres af mennesker, kaldes lyd. Lydens hastighed er 340 m/s ved 15 °C i atmosfærisk luft.

lydstyrke
Et tone eller et stykkes musik volumen, målt i decibel (dB).

lydoptagelse
Optagelse af et stykke musik. Optagelsen foreviges typisk på en cd eller som en Mp3 eller Wav fil på en computer.

lydtekniker
Person der er ansvarlig for den tekniske del af en lydoptagelse.

lydisk
Den 4. kirketoneart. Skalaen består af 7 toner: grundtone (1), stor sekund (2), stor terts (3), forstørret kvart (#4), ren kvint (5) stor sekst (6) og stor septim (7). Læs mere om kirketonearter.


løse fortegn
Fortegn der sættes foran de enkelte noder, og som modsat faste fortegn kun gælder i den takt og oktav, de er noteret i. Læs mere om løse fortegn.


løs streng
Streng på knipsede strengeinstrumenter (guitar, bas m.fl.) og på strygere (violin, cello m.fl.) som man ikke har trykket ned mod gribebrættet. I modsat fald er det en nedtrykket streng.

M
mainstream musik
Populær, traditionsbunden musik som har en bred lytterskare i befolkningen og som ikke bryder normer og grænser.

maj-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), stor terts (3), ren kvint (5) og stor septim (∆7). Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset '∆' (sjældnere 'ma' eller '∆7'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter suffikset. Læs mere om akkorder.


manager
En kunstners eller gruppes forretningsfører.

mandskor
Kor bestående af mandestemmer, som regel opdelt i stemmegrupperne 1. tenor, 2. tenor, 1. bas og 2. bas. Læs mere om sangstemmer.

manuskript
Musikværk eller tekst som foreligger i håndskrevet form, som regel af komponisten eller forfatteren selv.

mashup
Musiknummer sammensat af to eller flere eksisterende musiknumre. Typisk foregår sammensætningen ved, at vokalsporet fra et musiknummer blandes med instrumentalsporet fra et andet musiknummer.

massemedier
Kommunikationsmidler som kan formidle nyheder, oplysning og underholdning til en større gruppe af mennesker, eksempelvis radio, tv og internet.

master class
Undervisningsform hvor en fremstående musiker underviser en gruppe studerende, som regel særlige talenter.

medley
Sammensætning af en række melodier, dvs. en række melodier (eller udsnit heraf) spillet umiddelbart efter hinanden uden ophold mellem melodierne. Kaldes også et potpourri.

medstemme
Supplerende stemme der synges til en melodi, og som følger melodiens rytme, tekst og for det meste også bevægelse (op og ned).

mekaniske rettigheder
Rettighederne til økonomisk udnyttelse af et givent stykke musik.

mela skalaer
72 forskellige indiske skalaer som i flere hundrede år har været brugt i indisk klassisk musik.

melismatisk
Karakteren af en melodi hvor der synges flere toner synges på hver tekststavelse. Modsat syllabisk.

melisme
Gruppe på to eller flere toner der synges på én tekststavelse.


mellemlejet
Den midterste del af toneområdet, beliggende mellem bas og diskant.

mellemspil
Kort instrumentalt formled, som regel ikke længere end 4 takter, der optræder mellem to formled. Mellemspillet skaber et brud i musikstykket så næste formled opleves nyt og friskt. Benyttes typisk mellem omkvæd og vers i pop/rock musik. Kaldes også et mellemstykke. Læs mere om formled.

mellemstemmer
Stemmer der ligger mellem den øverste og nederste stemme i en vokal eller instrumental sats.

mellemstykke
Kort instrumentalt formled, som regel ikke længere end 4 takter, der optræder mellem to formled. Mellemspillet skaber et brud i musikstykket så næste formled opleves nyt og friskt. Benyttes typisk mellem omkvæd og vers i pop/rock musik. Kaldes også et mellemspil. Læs mere om formled.

melodi
Fremtrædende følge af toner i en bestemt rytme, der danner et sammenhængende hele.

melodik
Læren om melodiers opbygning.

melodisk
At noget er sangbart, dvs. nemt at synge.

melodisk analyse
Analyse af et musikstykkes melodi. Man kan eksempelvis undersøge melodiens form og struktur, melodik og rytmik, samt melodiens toneart, taktart og ambitus. Læs mere om melodisk analyse.

melodisk molskala
Skala bestående af syv toner: grundtone (1), stor sekund (2), lille terts (b3), ren kvart (4), ren kvint (5), lille sekst (b6) og lille septim (b7). Afstanden mellem tonerne er 1-½-1-1-1-1-½, hvor 1 svarer til et heltonetrin og ½ svarer til et halvtonetrin. Læs mere om molskalaer.


melodisystem
Nodesystem hvori melodien til et musikstykke er noteret.

messingorkester
Orkester bestående af messingblæsere (kornet, flygelhorn, althorn, baritone, basun, euphonium og tuba) og slagtøj, normalt med mellem 25 og 30 musikere. Kaldes også et Brass Band.

metrik
Længden (i tid eller takter) af afsnit og formled i et musikstykke. Læs mere om formanalyse.

metrisk modulation
Tegn i nodeskriften der angiver, at varigheden af en nodeværdi overføres til en anden nodeværdi. Der er dermed tale om et temposkift. I eksemplet herunder bliver varigheden af en 4.-del overført til en punkteret 4.-del. En punkteret 4.-del skal således fremover have den varighed, som en 4.-del tidligere havde. Alle andre nodeværdier ændres tilsvarende, så princippet om nodeværdiernes indbyrdes længdeforhold stadigvæk er gældende.
Metrisk modulation

metronom
Maskine der kan holde en given puls ved at afspille en klik-lyd eller lade en lampe blinke x antal gange per minut.

metronomtal
Tegn i noderne der angiver, i hvilket tempo et musikstykke skal spilles. Tegnet består af et tal der angiver antallet af taktslag per minut, og en node der angiver hvilken nodeværdi, der skal repræsentere et taktslag. Læs mere om tempo.


mezzosopran
Kvindestemme beliggende mellem sopran- og altstemmen. Læs mere om sangstemmer.

mezzosoprannøgle
1) f-nøgle beliggende på øverste nodelinje. Fastlægger at tonen f (under midter-c) er placeret på øverste linje i nodesystemet. Benyttes ikke længere.
2) c-nøgle beliggende på anden nodelinje. Fastlægger at tonen c (midter-c) er placeret på anden linje i nodesystemet. Benyttes ikke længere. Læs mere om nøgler.


mi
Solmisationsstavelse for en durskalas tredje trin, eksempelvis tonen e i en c-durskala. Læs mere om solmisation.

middeltonestemning
Stemningssystem fra 1600-tallet hvor alle oktaver og så mange så muligt af tertserne stemmes helt rene. Læs mere om middeltonestemning.

MIDI
MIDI (Musical Instrument Digital Interface) er en industristandard, som definerer noder i et digitalt format, og som gør det muligt for digitale instrumenter at kommunikere med hinanden. MIDI beskederne indeholder ingen lyd, men består af tekniske koder der fortæller, hvilken tone der anslås, hvornår tonen anslås, hvad tonens lydstyrke er (dvs. hvor hårdt tonen trykkes ned), og hvornår tonen slippes. Beskederne kan desuden indeholde information om eksempelvis klangfarve (instrumenttype), effekter (eksempelvis vibrato og panorering) og pedalbrug. Læs mere om General MIDI.

midter-c
Tonen c1 beliggende i enstreget oktav. Svarer til det midterste c på klaveret (det fjerde c fra klaverets venstre side). Kaldes også for nøglehuls-c.

mikrofon
Apparat der omsætter lydsvingninger i luft til analoge svingninger i en elektrisk strøm, der dermed kan sendes videre via en ledning.

mikrotone
Et hvilket som helst interval der er mindre end en af nutidens halvtoner. Oftest bruges betegnelsen dog i forbindelse med en kvarttone.

mixolydisk
Den 5. kirketoneart. Skalaen består af 7 toner: grundtone (1), stor sekund (2), stor terts (3), ren kvart (4), ren kvint (5) stor sekst (6) og lille septim (b7). Læs mere om kirketonearter.


M.M.
Forkortelse for Mälzel's Metronome. Tempoangivelse i noderne der angiver antallet af taktslag per minut. M.M. = 60 angiver således 60 taktslag per minut, svarende til ét takrslag per sekund. Nodeværdien der repræsenterer ét taktslag kan aflæses ved at kigge på nederste tal i musikstykkets taktart (brøkens nævner); 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode og 8 = 8.-delsnode.
Typisk vil man i stedet for M.M. skrive en nodeværdi, så det tydeliggøres, hvilken nodeværdi der skal repræsentere ét slag:


modalharmonik
En af flere forskellige typer af harmonik der giver udtryk for sammenhængen mellem et musikstykkes akkorder og melodi på tværs af nodebilledet. Modalharmonik er især kendetegnet ved fraværet af ledetoner. Læs mere om modalharmonik.

modbevægelse
Stemmeføringsforhold hvor to stemmer i en flerstemmig sats bevæger sig i modsat retning eller mod hinanden.

modrytme
Rytme der komplimenterer (ligger modsat) pulsslagene. Synkoper, offbeat- og backbeat-rytmer er alle eksempler på modrytmer.

modstemme
Selvstændig stemme der komplimenterer en melodistemme. Modstemmen har forskellig rytme fra melodistemmen, og den udfylder ofte huller eller lange holdte toner i melodistemmen.

modulation
Et skift i tonearten i et musikstykke. Man skelner mellem en modulation, der er et længervarende skift i toneart, og et tonalt udsving der er et skift i tonearten på nogle få takters længde. Læs mere om modulationer.

modulere
At skifte toneart.

mol
Det ene af nutidens to dominerende tonekøn (det andet er dur), karakteriseret ved en lille terts og en lille sekst. Læs mere om tonearter.

mol-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), lille terts (b3) og ren kvint (5). Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset 'm' (sjældnere 'mi' eller '-'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter suffikset. Læs mere om akkorder.


molskala
Samlebetegnelse for tre forskellige skalaer; ren mol, harmonisk mol og melodisk mol. Læs mere om molskalaer.

monofoni
Satsteknik hvor en melodi spilles uden akkompagnerende harmonier eller toner. Der spilles således altid én tone ad gangen, eventuelt oktavfordoblet. Monofone musikinstrumenter kan kun producere en tone af gangen - dette gælder eksempelvis de fleste messingblæsere og træblæsere.

mono lyd
Lyd lagret på ét lydspor, modsat stereo lyd der lagres på to lydspor. Ved mono lyd afspilles det samme lydspor i både højre og venstre højttaler. Ved stereo lyd afspilles de to lydspor i hver sin højttaler, og derved kan man, ved at regulere på lydstyrken af de enkelte musikinstrumenter/lyde på hvert af de to lydspor, give lytteren en illusion af, at lyden kommer fra et bestemt sted mod højre eller venstre. Stereo lyd anvendes derfor oftere end mono lyd.

monotematik
Melodisk struktur hvor kun et melodi-tema optræder af gangen. Modsat polytematik.

mordent
Andet navn for en praltrille. Praltrillen er en forsiring bestående af en kombination af hovedtonen og den øvre diatoniske nabotone eller den nedre diatoniske nabotone. Angives i nodeskriften med en kort bølgelinje over en given tone. Der findes mange forskellige variationer af praltrillen, alle med hver deres særlige symbol og udførelsespraksis. Læs mere om praltriller.


motiv
Rytmisk og/eller melodisk figur med en prægnant og genkendelig karakter.

Mp3
Forkortelse for MPEG-1 Audio Layer 3. Den mest almindelige audio-komprimerings-standard for digitale lydfiler.

murky-bas
Akkompagnementsfigur på klaver bestående af gentagne oktavbevægelser i klaverets bas.


musical
Skuespil eller film med et stort indhold af musik og dans.

Music/Arts Management
En uddannelse i forretningsmæssig ledelse, udvikling og drift inden for musik- og kulturlivet. På uddannelsen bruger man metoder og modeller til at analysere interne og eksterne faktorer, der påvirker musik- og kulturlivets institutioner, med henblik på at kunne opstille handlingsorienterede løsningsmodeller i konkrete situationer.

musik
Toner der er ordnet melodisk, rytmisk og harmonisk. Betegner også et skolefag, der omfatter musikudøvelse og musikteori.

musikalsk
At have sans for at synge eller spille musik.

musikanalyse
Analyse af et musikstykkes bestanddele og elementer. Formålet med analysen er typisk ønsket om at opnå øget kendskab til musikkens struktur, med henblik på videnskabelig udredning, øget opmærksomhed i oplevelsen og yderligere indsigt som forudsætning for praktisk udførelse og udøvelse. Læs mere om musikanalyse.

musikantropologi (musiketnologi)
Gren af musikvidenskaben der forsøger at opnå viden om musikkulturer og -praksiser, ofte i fjerntliggende egne af verden. En vigtig del af musikantropologens virke er feltarbejdet, som typisk består af observation (registrering) og dokumentation (beskrivelse).

musikarkæologi
Gren af musikvidenskaben der gennem arkæologiske metoder, dvs. med jordfundet materiale som grundlag, forsøger at opnå viden om forhistoriske musikkulturer.

musikdiktat
Disciplin inden for hørelære hvor en elev skal notere en forespillet melodi, rytme og/eller akkordfølge på noder.

musiketnologi
Se musikantropologi.

musikfilosofi
Se musikæstetik.

musikforlag
Virksomhed der distribuerer noder og undertiden også teoribøger og andre bøger om musik.

musikformidling
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med formidling af musik til både børn og voksne gennem eksempelvis korarrangementer, koncerter, festivaler og foredrag og gennem institutioner som eksempelvis skoler, biblioteker og museer. Studiet integrerer en praktisk (ofte projektorienteret) tilgang og en teoretisk tilgang til musikformidlingen. Musikpædagogik og praktisk musikudøvelse indgår desuden ofte som vigtige elementer af studiet.

musikfænomenologi
Gren af musikvidenskaben der forsøger at undersøge og beskrive musik, som den umiddelbart viser sig, før vi reflekterer over den, bringer den på begreb og teoretiserer over den. Musikken ses som værende et kommunikationssystem, der ikke blot er betinget af den kompositoriske bagmand, men ligeledes af den musikalske performer og dennes modtager. Ifølge fænomenologien kan man således ikke skelne musikken og vores oplevelse eller sansning af den.

musikhealing
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med anvendelsen af musik og musikoplevelser til at heale krop, sind og ånd, til at sætte selvhealende processer i gang og til at skabe velvære.

musikhistorie
Læren om musikkens udvikling fra så langt tilbage man kan følge den, frem til i dag. Musikhistorikere søger at skabe det store overblik over de forskellige epoker, men laver også nærgående studier af musikgenrer og enkeltpersoners kunstneriske virke, liv og særpræg.

musikikonografi
Gren af musikvidenskaben der gennem kildekritisk tydning og tolkning af musikbilleder forsøger at skaffe information om musikalske forhold, som ikke – eller kun i ringe grad – kan fås ad anden vej.

musikinstrument
Instrument der kan frembringe toner eller andre lyde såvel mekanisk som elektronisk.

musikjournalistik (musikkritik)
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med formidling af musikalske oplevelser ved hjælp af sproget, ofte ud fra en personlig (subjektiv) vurdering. Formålet er at orientere om og at uddybe musikoplevelser, at stimulere til kritisk eftertanke, samt at påvirke publikum og musiklivets aktører gennem en forbrugervejledning, der forsvarer kunstneriske hensyn over for andre interesser.

musikleksikon
Alfabetisk ordnet opslagsværk over musikforhold, eksempelvis fagord, personer og historiske perioder.

musiklærer
Lærer der er uddannet fagligt og pædagogisk i musik.

musikmedicin
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med anvendelsen af musik til at påvirke patienters fysiske, mentale eller følelsesmæssige tilstand før, under og efter medicinsk behandling.

musikproducer
Person der beskæftiger sig med produktion af musik, dvs. med indspilning, bearbejdning og manipulering af musik. Jura (især ang. ophavsret og kontrakter) og management er ofte en del af arbejdet. Praktisk musikudøvelse og håndtering af den teknik der muliggør indspilningen, er sjældent en del af musikproducerens arbejde – hertil benyttes hhv. musikere og lydteknikere.

musikpsykologi
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med menneskers perception og oplevelse af akustiske og musikalske fænomener i et tværfagligt perspektiv. Musikpsykologien beskæftiger sig blandt andet med musikkens fysiologiske og psykologiske virkninger, med hjernens bearbejdelse af musikalske signaler, med musikalske evners oprindelse og med musikalske oplevelsers betydning for identitetsdannelsen.

musikpsykoterapi
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med anvendelsen af musik til at bearbejde og forbedre klientens psykologiske tilstand.

musikpædagogik
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med musikundervisning, musikopdragelse, musikalsk indlæring og musikuddannelse som genstand – både på et praksisorienteret plan og på et teoretisk plan. Musikpædagogikken beskæftiger sig blandt andet med betingelserne for musikundervisningen, med de valg musiklæreren tager og begrundelserne for disse valg, med eleven og dennes forudsætninger for læring, med børns musikalske udvikling, med formulering af undervisningsmål og med fastlæggelse af undervisningsindhold.

musiksoftware
Computerprogrammer der kan bruges til musikproduktion, lydredigering, komposition, nodeskrivning eller træning af kompetencer (eksempelvis hørelære). Se en liste over gratis musiksoftware.

musikstykke
Afrundet og helhedspræget kunstnerisk arrangement af forskellige klange og/eller melodier, eventuelt ledsaget af sang. Kaldes også en komposition.

musikteknologi (lydteknik)
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med musikteknik, dvs. med alt teknisk udstyr der anvendes i forbindelse med skabelsen, lagringen og udførelsen af musik. Formålet er især at at undersøge, hvilken indflydelse det tekniske udstyr har på den klingende musik, og at udvikle kompetencer til at sikre en god lyd, når musikere indspiller musik i et studie eller spiller livekoncerter på en scene.

musikteori
Teorien om musik. I bred forstand omfatter musikteorien alt, hvad der ikke direkte har med den praktisk udøvende del af musikken at gøre, og musikteorien udmynter sig således i en lang række forskellige discipliner, bl.a. nodelære, rytmelære, analyse, formlære, satslære og arrangering. Begrebet kan i dets bredeste forstand også omfatte områder som eksempelvis musikhistorie, musikgenrer, instrumentlære, musikpsykologi, musiketnologi og musikpædagogik.

musikterapi
Gren af musikvidenskaben der beskæftiger sig med anvendelsen af musik og musikoplevelser til at støtte, ændre eller fremme kommunikation, relatering, læring, selvudtryk og adfærd i forhold til patienters fysiske, følelsesmæssige, kognitive og sociale behov.

musikudtryk
Tegn eller ord der angiver, hvordan et musikstykke skal udføres, både hvad angår dynamik, tempo og karakter. Kaldes også foredragsbetegnelser. Se en oversigt over de forskellige musikudtryk.

musikudøvelse
Det at udføre et stykke musik i praksis gennem enten sang, spil eller direktion (ledelse).

musikvidenskab
Videnskabelig forskning i musik og systematisk tilegnelse af viden om musik. Omfatter alle tænkelige discipliner herunder bl.a. nodelære, analyse, satslære, musikhistorie, musikgenrer, instrumentlære, musikpsykologi, musiketnologi og musikpædagogik. Læs mere om musikvidenskab.

musikvideo
Kort video lavet til en musiknummer og hvis lydspor udelukkende indeholder eller domineres af dette musiknummer. Handlingen er som regel baseret på sangen, og kunstneren/bandet optræder som regel i videoen.

musikværk
Normalt en større klassisk komposition. Kaldes også blot et værk.

musikæstetik (musikfilosofi)
Gren af musikvidenskaben der forsøger at komme med svar på filosofiske og musikteoretiske antagelser om musikkens ontologi, form for erkendelse og værdi. Musikæstetikken omfatter en række grundlæggende filosofiske spørgsmål om, hvad musik er, hvad dens virkning består i, hvad dens betydningsindhold eller mening er, hvad dens værdi er, og hvad dens forhold til andre kunstarter er.

muzak
Masseproduceret musik brugt som baggrundsmusik på arbejdspladser, i forretninger, i restauranter og lignende. I dag har ordet en udpræget negativ betydning.

N
nabotone
Tone beliggende en lille- eller stor sekund over eller under en given (hoved)tone.

naturtoner
Række af overtoner som kan frembringes på blæseinstrumenter uden brug af instrumentets ventiler, altså alene frembragt ved forskellige blæseteknikker.

N.C.
Tegn i becifringsnotation der angiver et afsnit uden akkorder. Først ved næste noterede becifringssymbol skal akkorderne genoptages.

neapolitansk subdominant
Ufuldkommen molsubdominant med sænket sekst. Akkorden er ufuldkommen fordi kvinten i akkorden er udeladt. Læs mere om den neapolitanske subdominant.

neumer
Den tidligste form for nodeskrift benyttet fra omkring år 800-1400, særligt i forbindelse med gregoriansk sang. Neumer angiver ikke en absolut tone eller rytme, men blot vink om, hvordan melodistemmen bevæger sig op eller ned.


nedtrykket streng
Streng på knipsede strengeinstrumenter (guitar, bas m.fl.) og på strygere (violin, cello m.fl.) som man har trykket ned mod gribebrættet. I modsat fald er det en løs streng.

nocturne
Romantisk karakterstykke (instrumentalkomposition med en titel som antyder en karakter, en stemning eller stykkets form) for mindre besætning eller klaver.

node
Tegn der bruges i notationssystsmet til at angive en tone eller et slag. Noder noteres som regel i et nodesystem med fem linjer. Nodernes placering i nodesystemet bestemmer tonehøjden, og nodernes udseende bestemmer varigheden. Læs mere om noder.


nodebillede
Helhedsindtrykket af noderne til et musikstykke.

nodehals
Lodret streg der benyttes på nodeværdier under en halvnode. Læs mere om noder.


nodehoved
Sort eller sort/hvid, oval del af en node der angiver nodens placering i nodesystemet. Læs mere om noder.


nodelinje
Vandret linje som bruges i forbindelse med notation af noder. Almindeligvis noteres noder i et nodesystem bestående af fem vandrette nodelinjer. Læs mere om nodesystemet.

nodesystem
Samling af en eller flere (typisk fem) vandrette nodelinjer hvorpå noder kan noteres. Læs mere om nodesystemet.


nodeværdier
Forskellige grafiske udformninger noder kan have, som viser nodernes tidsværdier i forhold til hinanden. De mest almindelige nodeværdier er helnode, halvnode, 4.-delsnode, 8.-delsnode og 16.-delsnode. Læs mere om nodeværdier.


none
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på ni tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor none, hvor en lille none modsvarer en afstand på 13 halvtoner (= oktav + lille sekund), og en stor none modsvarer en afstand på 14 halvtoner (= oktav + stor sekund). Læs mere om intervaller.


noneakkord
En hvilken som helst femtonig akkord (femklang) bestående af grundtone, terts (eller sus2/sus4), kvint, septim (7'er) og none (9'er). Størrelsen på intervallerne er underordnet. Læs mere om femklange.


nonet
Ensemble på ni musikere eller sangere.

nonol
Gruppe på ni ens nodeværdier der tilsammen typisk har samme varighed som seks, otte eller ti af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om irregulære nodeværdier.

normaltonen
Alternativ betegnelse for kammertonen; den tone akustiske og elektriske musikinstrumenter stemmes efter i dag. Den er fastlagt på det enstregede a og fastsat til at have 440 Hz, dvs. 440 svingninger per sekund. Læs mere om kammertonen.

nøgle
Notationstegn, normalt angivet ved nodesystemets begyndelse, som fastlægger hvilken tone(højde) de enkelte linjer og mellemrum i nodesystemet skal angive. Læs mere om nøgler.


nøglehuls-c
Tonen c1 beliggende i enstreget oktav. Svarer til det midterste c på klaveret (det fjerde c fra klaverets venstre side). Kaldes også for midter-c.


O
obligatstemme
Supplerende stemme der ledsager melodistemmen i et musisktykke. Stemmen kan være instrumental eller vokal.

offbeat
De ubetonede slag mellem taktslagene, dvs og-slagene. Læs mere om taktslagenes underdelinger.

oktav
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på otte tonetrin. Man skelner mellem en formindsket oktav, en ren oktav og en forstørret oktav, svarende til en afstand på henholdsvis elleve, tolv og tretten halvtoner. Den rene oktav kaldes normalt blot for en oktav. Læs mere om intervaller.


oktavere
At forskyde en stemme en oktav over eller under det noterede.

oktavparallel
Parallelbevægelse i oktavinterval mellem to stemmer i et musikstykke.

oktavstilling
Beliggenheden af en akkord når den har grundtonen som lyseste tone. Det udelukker ikke, at grundtonen også kan være den dybeste tone. Læs mere om akkordstillinger.


oktet
Ensemble på otte musikere eller sangere.

oktol
Gruppe på otte ens nodeværdier der tilsammen typisk har samme varighed som seks, syv, ni eller tolv af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om irregulære nodeværdier.

omfang
Afstanden mellem den dybeste og den lyseste tone i en given sammenhæng. Bruges som regel til at beskrive en melodi eller til at angive hvilke toner en sanger eller et musikinstrument kan synge/frembringe. Kaldes også ambitus eller toneomfang.

omkvæd
Formled der optræder flere gange i løbet af en sang, med samme eller næsten samme melodi og tekst hver gang. Kaldes også et refræn. Læs mere om omkvæd.

omtydning
Når en tone eller en akkord gives et nyt navn i forbindelse med en modulation, eksempelvis hvis tonen cis skifter navn til des. Man siger da, at de to toner er enharmoniske (samme tone men med forskelligt navn)

omvending
1) Om interval: Interval der er 'vendt om', så den tone der før var den dybeste tone i intervallet, nu er den lyseste tone. Omvendingen foregår i praksis ved at dybeste tone rykkes en oktav op, eller ved at lyseste tone rykkes en oktav ned. Læs mere om intervalomvendinger.



2) Om akkord: Beliggenheden af en akkord alt efter, hvilken tone akkorden har som dybeste tone. Man skelner mellem grundstilling, første-, anden-, og tredje omvending, svarende til at akkorden har hhv. grundtonen, tertsen, kvinten og septimen som dybeste tone. Læs mere om akkordomvendinger.


ophavsret
En persons ret til at disponere og bestemme over brugen og udbredelsen af sine egne værker. Den danske pendant til det amerikanske 'copyright'.

opløse
1) Sætte opløsningstegn for en node.
2) Videreføre en dissonerende tone trinvist til en konsonerende tone (i et kvartkvintforudhold opløses kvarten normalt til tertsen).

opløsningstegn
Fortegn der indsættes foran en node og som ophæver et fast- eller tildligere indført løst fortegn for samme tone. Læs mere om fortegn.


optakt
Ufuldstændig og ubetonet takt som ofte indleder et musikstykke.


opus numre
Fortløbende numre (forkortet Op.), der benyttes til at identificere en klassisk komponists værker. Numrene tildeles almindeligvis af komponisten selv (eller dennes nodeforlag) på baggrund af værkernes kompositionsdato. Nummereringen er dog ofte inkonsekvent, blandt andet fordi mange komponister ikke benytter nummereringen eller kun benytter den på nogle værker, og fordi det frem til omkring år 1900 var almindeligt at tildele numrene på baggrund af værkernes udgivelsesdato og ikke kompositionsdato.
Værker, der er en del af en samling (en større helhed), tildeles normalt samme opus nummer. Værkerne adskilles af fortløbende numre, eksempelvis Op. 87, No. 1 og Op. 87, No. 2.

orgelpunkt
En tone der fastholdes, normalt i basstemmen, mens de andre stemmer bevæger sig uafhængigt heraf. Kaldes også en liggetone, en drone eller en borduntone.


orienteringsfortegn
Løse fortegn der ikke nødvendigvis skal noteres, men som noteres for at klargøre notationen i tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om en nodes tonehøjde. Hjælpefortegn noteres som almindelige løse fortegn, eventuelt omsluttet af en parentes. Kaldes også en hjælpefortegn eller sikkerhedsfortegn. Læs mere om hjælpefortegn.

orkester
Større gruppe af musikere der samarbejder om at fremføre et stykke musik, som regel under ledelse af en dirigent. Man skelner mellem forskellige typer af orkestre bl.a strygeorkester (bestående af strygere), harmoniorkester (bestående af blæsere og slagtøj), bigband (ca. 17 blandede rytmiske musikere), kammerorkester (ca. 40 blandede klassiske musikere) og symfoniorkester (ca. 100 blandede klassiske musikere).

orkesterpartitur
Nodeoversigt over alle stemmer i et orkesterstykke. Læs mere om orkesterpartituret.

orkestrere
At bearbejde en melodi eller et musikstykke så musikken kan udføres af en bestemt besætning, ofte en anden end musikstykket oprindelig er skrevet til. Betegnelsen benyttes især ved klassiske orkesterværker. Ved rytmisk musik benyttes enten betegnelsen at udsætte eller at arrangere. Læs mere om arrangering.

orkestrering
Bearbejdning af et stykke musik for flere musikinstrumenter eller stemmer eller blot en anden sammensætning heraf. Betegnelsen benyttes især ved klassiske orkesterværker. Ved rytmisk musik benyttes enten betegnelsen en udsættelse eller oftere et arrangement.

ornamenter
Musikalske udsmykninger af en melodis toner. Typiske forsiringer er triller, forslag og dobbeltslag. Kaldes også forsiringer eller udsmykningstoner. Læs mere om ornamenter.

ossia
Angiver en alternativ måde at udføre en kort musikalsk passage på.

ossia nodesystem
Lille nodesystem placeret over eller under det egentlige nodesystem som viser en alternativ måde at udføre passagen på.


ostinat
Rytmisk og/eller melodisk figur der gentages kontinuerligt, umiddelbart i forlængelse af sig selv.

ottava alta
Symbol der angiver, at noderne under eller over den stiplede linje skal spilles en oktav over noteret. Symbolet er som regel noteret over nodesystemet.


ottava bassa
Symbol der angiver, at noderne over eller under den stiplede linje skal spilles en oktav under noteret. Symbolet er som regel noteret under nodesystemet.


ottendedelsnode (8.-delsnode)
Nodeværdi med en varighed på en ottendedel (1/8) af en helnode, svarende til en varighed på et halvt taktslag i 4/4-takt. Læs mere om nodeværdier.


ottendedelspause (8.-delspause)
Pause med en varighed på en ottendedel (1/8) af en helpause, svarende til en varighed på et halvt taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en 8.-delsnode. Læs mere om pauser.


outro
Afsluttende formled i et musikstykke. I klassisk musik vil man som regel bruge betegnelsen CODA i stedet. Læs mere om formled.

overdubbing
Teknik hvor man indspiller et nyt lydspor oven i et på forhånd indspillet lydspor. Det giver mulighed for at mixe hvert lydspor individuelt. Kaldes også dubbing.

overledning
Mindre formafsnit der forbinder et større, afrundet formafsnit med et andet. Betegnelsen bruges primært i klassisk musik.

oversekund
Tone beliggende en lille- eller stor sekund over en given (hoved)tone.

overstemme
Den højst beliggende stemme i en flerstemmig sats, sædvanligvis melodistemmen.

overtoner
Lyse og svagtklingende toner, der er en del af en tones klang. Alle klingende toner er sammensat af grundtonen (den egentlige tone) og af en lang række overtoner. Læs mere om overtoner.


P
palindrom
Afsnit eller frase i et musikstykke som er en spejlvending af et tidligere afsnit eller en tidligere frase.

panorering (effekt)
Effekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter og ved stereo indspilninger. Med effekten kan man rykke en lyd mod højre eller venste i lydbilledet og derved give lytteren en illusion af, at lyden kommer fra et bestemt sted mod højre eller venstre. I praksis foregår panoreringen ved, at man regulerer på lydens lydstyrke på hvert af de to stereo lydspor (de fleste sequenzerprogrammer har dog blot en slider, man kan trække mod højre eller venstre afhængigt af, hvor man vil have lyden placeret).

parafrase
Lettere omskrivning eller bearbejdning af en given melodi.

parafraseimprovisation
Improvisation hvor melodien benyttes som forlæg for improvisationen, og hvor melodien stadigvæk er genkendelig heri.

parallelakkorder
Dur-akkord og mol-akkord hvor mol-akkordens grundtone ligger en lille terts under dur-akkordens grundtone, eksempelvis c-dur og a-mol. Parallelakkorder har to toner til fælles, og de er altid placeret modsat hinanden i kvintcirklen. Læs mere om akkorder.

parallelbevægelse
Stemmeføringsforhold hvor to eller flere stemmer bevæger i samme retning (opad eller nedad), uden at intervallet mellem de to stemmer ændres.

paralleltonearter
Durtoneart og moltoneart med samme antal faste fortegn, eksempelvis c-dur og a-mol. Moltoneartens grundtone ligger altid en lille terts under durtoneartens grundtone. Læs mere om tonearter.

parameter
Et element i et musikstykke, eksempelvis tonehøjde, tonetæthed, tonestyrke, puls og kontrast.

parameteranalyse
Analysemetode hvor man udvælger og analyserer (typisk ved at graduere over tid) relevante parametre i et givent stykke musik. Metoden bruges især ved intuitiv musik (musik der gennem improvisation bliver til på stedet).

partialtoner
Samlebetegnelse for en grundtone og dens overtoner, hvor grundtonen er lig 1. partialtone, 1. overtone er lig 2. partialtone, 2. overtone er lig 3. partialtone osv. Kaldes også deltoner. Læs mere om partialtoner.

partitur
Oversigt på noder over et flerstemmigt musikværks stemmer, med stemmerne noteret i hver sit nodesystem under hinanden, så de vertikalt er samordnet mht. tidsakse.

passage
Kort udsnit af et musikstykke, typisk med en særlig genkendelig karakter eller funktion.

pause
Ophold i et musikstykke i en eller flere stemmer. Angives i nodeskriften med bestemte tegn der varierer afhængigt af pausens varighed. Læs mere om pauser.


peak
Lydstyrkens absolut højeste punkt i en lyd eller lydsekvens.

pentaton skala
En hvilken som helst skala opbygget af fem forskellige toner. De mest almindelige pentatone skalaer er dur-pentaton (intervaller: 1, 2, 3, 5 og 6) og mol-pentaton (intervaller: 1, b3, 4, 5 og b7). Der findes mange andre pentatone skalaer, men de anvends kun sjældent i vestlig musik. Læs mere om pentatone skalaer.


pentatonik
Melodisk bevægelse i en pentaton skala. Normalt refereres der enten til den mol-pentatone- eller den dur-pentatone skala.

percussionist
Person der spiller på percussioninstrumenter, herunder blandt håndpercussion (rytmeæg, claves, tamburin m.fl.) og trommer (bongotrommer, congas, timbales m.fl.).

periode
Afrundet helhed af et musikstykke. Perioden kan være på et vilkårligt antal takter. Typisk inddeler man et musikstykke i forskellige formled. Hvert formled kan bestå af en eller flere perioder, som kan bestå af en eller flere fraser. I groovebaseret musik med gentagende melodiske og rytmiske ostinater betegner en periode en enkelt gennemspilning af mønstret.

phaser (effekt)
Effekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter (især guitar og keyboard) og ved indspilninger. Effekten gentager en given lyd oven i sig selv, men med en meget lille forskydning, og det giver en vibrerende og hvirvlende lyd. Effekten minder på mange måder om flanger, men de to effekter lyder meget forskelligt.

pianist
Person der spiller på klaver. Mange guitarister kan også spille på andre tangentinstrumenter som eksempelvis synthesizer, orgel og celeste.

picardisk terts
Den store terts i en tonika-akkord (førstetrinsakkord), hvis skalaegne terts ellers er lille, dvs. durtertsen der fremkommer, når en førstetrinsakkord, der burde have været i mol, ændres til dur.

pivotakkord
Akkord der ved en modulation kan tolkes inden for både den toneart, der forlades, og den nye toneart der moduleres til.

pladeselskab
Firma der koordinerer produktion, distribution og promotion af musik.

plagal helslutning
Kadence bestående af subdominant (4.-trinsakkord) efterfulgt af tonika (1.-trinsakkord). Læs mere om slutvendinger.

playback
Fremførelsesform hvor de optrædende kunstnere blot mimer til afspilningen af et stykke musik, der er indspillet på forhånd.

polyfoni
Flerstemmighed hvor alle stemmer er lige dominerende, og hvor hver stemme opfører sig selvstændigt uden eller med kun lidt hensyn til de andre stemmer. Modsat homofoni.

polymetrik
Rytmisk forhold der opstår, når to eller flere forskellige taktarter er samtidigt til stede. Læs mere om polymetrik.

polyrytmik
Rytmisk forhold der opstår, når en nodeværdi på samme tid underdeles i to forskellige delingstal, der ikke går op i hinanden. En underdeling i "2 over 4" eller "3 over 9" er således ikke polyrytmisk, idet 2 går op i 4, og 3 går op i 9. Eksempler på polyrytmer er "7 over 3", "3 over 2", "2 over 3" og "4 over 3". Læs mere om polyrytmik.

polytematik
Melodisk struktur hvor to eller flere forskellige melodi-temaer optræder samtidigt. Modsat monotematik.

polytonalitet
Samtidig tilstedeværelse af flere forskellige tonearter, typisk med en toneart repræsenteret i hver sin stemme.

popform
Formtype kendetegnet ved en vekslen mellem vers og omkvæd, eventuelt med en bro mellem de to formled. Læs mere om form.

populærmusik
Samlebetegnelse for en lang række nyere musikgenrer som er massedistribueret på et kommercielt marked til brede publikumsgrupper. Betegnelsen dækker blandt andet over det meste pop, rock og jazz.

portamento
Kontinuerlig gliden fra en tone til en anden, hvor alle mellemliggende tonehøjder berøres undervejs. Det er kun nogle instrumenter, der kan lave en kontinuerlig gliden mellem to tonehøjder (eksempelvis trombone, kontrabas og sangstemme). Andre instrumenter må nøjes med at spille de toner, der ligger mellem de to tonehøjder (eksempelvis klaver og guitar) - kaldet glissando. I sidstnævnte tilfælde spilles som regel kun de mellemliggende toner, der hører til musikstykkets toneart.

potpourri
Sammensætning af en række melodier, dvs. en række melodier (eller udsnit heraf) spillet umiddelbart efter hinanden uden ophold mellem melodierne. Kaldes også et medley.

power-akkord
Akkord uden terts og dermed en akkord uden tonekøn. Benyttes ofte i rockmusik hvor den spilles på guitar med distortion. Læs mere om power-akkorder.


praltrille
Forsiring bestående af en kombination af hovedtonen og den øvre diatoniske nabotone eller den nedre diatoniske nabotone. Angives i nodeskriften med en kort bølgelinje over en given tone. Der findes mange forskellige variationer af praltrillen, alle med hver deres særlige symbol og udførelsespraksis. Læs mere om praltriller.


prim
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på et tonetrin. Man skelner mellem en formindsket prim, en ren prim og en forstørret prim, svarende til en afstand på henholdsvis en halvtone (nedadgående), nul halvtoner og en halvtone (opadgående). Den rene prim kaldes normalt blot for en prim. Læs mere om intervaller.


prima vista
At spille eller synge noget fra bladet, dvs. uden på forhånd at have kendskab til nodematerialet. Læs mere om prima vista.

producer
Person der beskæftiger sig med produktion af musik, dvs. med indspilning, bearbejdning og manipulering af musik. Jura (især ang. ophavsret og kontrakter) og management er ofte en del af arbejdet. Praktisk musikudøvelse og håndtering af den teknik der muliggør indspilningen, er sjældent en del af (musik)producerens arbejde – hertil benyttes hhv. musikere og lydteknikere.

prosodisk synkope
Synkope der forekommer i musik med sangtekst, når en trykstærk tekststavelse forekommer på et normalt ubetonet slag og efterfølges af en tryksvag tekststavelse på et betonet slag. Læs mere om synkoper.

puls
Et musisktykkes hastighed/tempo, typisk målet på antallet af taktslag (også kaldet pulsslag) per minut. Pulsen kan være fast, hvilket vil sige at hastigheden er regelmæssig, eller den kan være flydende, hvilket vil sige, at hastigheden er uregelmæssig.

pulsslag
Underliggende markeringer i et stykke musik. Når man klapper, løber eller danser i takt til et stykke musik, så er det pulsslagene, man følger. Pulsslagene kan være regelmæssige, hvilket vil sige, at musikstykket har et fast tempo (pulsslagene kommer med en konstant tidsmæssig afstand), eller de kan være uregelmæssige, hvilket vil sige, at musikstykket ikke har et fast tempo. Hvis pulsslagene er regelmæssige kan musikkens tempo angives som antallet af pulsslag per minut. Kaldes også for taktslag. Læs mere om pulsslag.

punktering
Forlængelse af en nodeværdi eller en pause. Man skelner mellem enkelt-, dobbelt- og trippelt-punktering, som forlænger nodens/pausens værdi med henholdsvis 1/2, 3/4 og 7/8. Disse angives i nodeskfiten med henholdsvis et, to eller tre punkter (små prikker) efter noden/pausen. Læs mere om punkteringer.


pythagoræisk stemning
Stemningssystem benyttet fra omkring år 300 f.Kr – 1500 e.Kr., hvor alle oktaver og så mange så muligt af kvinterne stemmes helt rene. Læs mere om pythagoræisk stemning.

Q
quindicesima alta
Symbol der angiver, at noderne under eller over den stiplede linje skal spilles to oktaver over noteret. Symbolet er som regel noteret over nodesystemet.


quindicesima bassa
Symbol der angiver, at noderne under eller over den stiplede linje skal spilles to oktaver under noteret. Symbolet er som regel noteret under nodesystemet.


R
raga skalaer
Forskellige indiske skalaer som i flere hundrede år har været brugt i indisk klassisk musik.

randregister
Det høje register i menneskestemmen, hvor stemmebåndene svinger med frie rande. Klangen i dette register er overtonefattig, og den kan derfor lyde lidt 'tynd'.

re
Solmisationsstavelse for en durskalas andet trin, eksempelvis tonen d i en c-durskala. Læs mere om solmisation.

reallyd
Lyd i en film som hører til i filmens virkelighed, modsat de lyde og den musik som lægges på efter optagelsen for at opnå en ekstra effekt.

real time
Angiver at en proces finder sted i nuet uden forsinkelse.

refrasere
At ændre på en melodi og/eller en rytme efter eget forgodtbefindende, uden at den originale melodi dog bliver uigenkendelig.

refræn
Andet ord for omkvæd; formled der optræder flere gange i løbet af en sang, og som har samme eller næsten samme melodi og tekst hver gang. Læs mere om omkvæd.

register
Forskellige frekvensområder i sangstemmen hvor tonerne har samme klangfarve og kvalitet, og hvor det føles, som om de frembringes på samme måde. Man skelner mellem fuldregister, randregister og falset

reharmonisere
At ændre (helt eller delvist) de oprindelige akkorder til en given melodi.

relativt gehør
Evnen til at opfatte forholdet mellem tonehøjder ret præcist, uden dog nødvendigvis kunne fastlægge en bestemt tone helt præcist.

remix
Alternativ og anderledes version af et originalt værk.

ren (om interval)
Grundformen af intervallerne prim, kvart, kvint, oktav, undecim og duodecim. Læs mere om intervaller.

ren (om tone)
Tone som klinger uden mislyde og præcis i den angivne eller ønskede tonehøjde.

ren molskala
Skala opbygget af 7 toner: grundtone (1), stor sekund (2), lille terts (b3), ren kvart (4), ren kvint (5), lille sekst (b6) og lille septim (b7). Afstanden mellem tonerne er 1-½-1-1-½-1-1, hvor 1 svarer til et heltonetrin og ½ svarer til et halvtonetrin. Læs mere om molskalaer.


ren stemning
Stemningssystem benyttet fra omkring år 1500-1600, hvor så mange som muligt af de vigtigste treklange omkring en given grundtone stemmes helt rene. Læs mere om ren stemning.

repertoire
Det samlede antal værker en kunstner eller en gruppe er i stand til at fremføre uden eller med kun lidt øvning inden.

repetition
Gentagelse af noget, eksempelvis et tema, et formafsnit eller en frase.

repetitionsdel
Sonateformens 3. hoveddel.

reprise
Det sidste formled i sonateformen.

resonans
Medsvingning af et andet legeme der opstår, når legemet har samme svingningstal som lydgiveren. I mange musikinstrumenter udnyttes resonansfænomenet til en forstærkning den primære lydkildes svingninger. På strygeinstrumenter gøres det ved hjælp af en resonanskasse, på et klaver gøres det ved hjælp af en sangbund.

retrograd
Melodilinje der er en spejlvending af en tidligere melodilinje. Melodilinjen e-d-c er retrograd til c-d-e.

riff
Inden for rytmisk musik en kort række af toner eller akkorder, der gentages (evt. med pauser mellem gentagelserne).

roadie
Person der assisterer et band under koncerter og tourneer, eksempelvis ved at sætte udstyr, højttalere og musikinstrumenter op.

rolleark
Et rolleark er en ensides oversigt, der angiver, hvad de enkelte musikinstrumenter skal spille i et givent stykke populærmusik. Rollearket bruges altid i kombination med et leadsheet, så de musikere, der skal spille musikken, både har musikinstrumenternes roller (fra rollearket) og musikstykkets melodi, akkorder og sangtekst (fra leadsheetet) stående. Læs mere om rolleark.

rosalie
Række af akkorder, der skiftevis stiger med en kvart og falder med en terts, dvs. en række af akkorder med skiftevis en opadgående kvart og en nedadgående terts imellem grundtonerne. Man skelner mellem en diatonisk-, en tonal- og en modulerende rosalie. Læs mere om rosalien.

rubato
Frit (flydende) tempo. Musikalsk spillestil der er kendetegnet ved, at rytme og tempo kan ændres efter den udøvendes forgodtbefindende.

rumklang
Den langsomt udklingende lyd der nogle gange kan høres i et rum, efter lydkilden er stoppet. Rumklang kan med tilføjes til en lydkilde som kunstig lydeffekt. Efterklangen måles på den tid, det tager lydniveauet at falde med 60 dB (decibel), efter at lydkilden er stoppet. Kaldes også efterklang.

rumklang (effekt)
Effekt der anvendes på elektroniske musikinstrumenter, på vokaler og ved indspilninger. Med effekten er det muligt at tilføje kunstig rumklang til en given lyd.

rundgang
Kort rækkefølge af akkorder, typisk 2-4 akkorder, der gentages. Kaldes også en akkordrundgang.

rytme
Noget som gentager sig i et bestemt mønster over tid. I nodeskriften kan rytmer noteres vha. forskellige nodeværdier, der hver især viser varigheden af en bestemt tone. Læs mere om rytmer.

rytmegruppe
Gruppe af musikere der inden for et større orkester, eksempelvis et bigband, har som funktion at støtte og understrege rytme og tempo i hele orkestret. Rytmegruppen består som regel af et trommesæt, en bas og et klaver, evt. suppleret med andre akkordinstrumenter som eksempelvis en guitar og en vibrafon. Kaldes også en rytmesektion.

rytmeguitar
Guitar hvis rolle og funktion er at akkompagnere en melodi eller en solistisk improvisation. Rytmeguitaren spiller som regel akkorder eller akkordbrydninger.

rytmenoder
Angiver en rytme uden fast tonehøjde. Noteres altid på midterste nodelinje med nodehalsen vendende nedad. Rytmenodernes nodeværdier modsvarer de traditionelle nodeværdier (i eksemplet; halvnode, 4.-delsnode og to 8.-delsnoder). Rytmenoder bruges typisk i sammenhæng med becifringer hvor de angiver, på hvilket slag i takten en ny akkord indtræder. I takter hvor der hverken benyttes 8.-dele eller 16.-dele noteres rytmenoderne som regel uden nodehals. Se oversigt over rytmenoder.


rytmik
Læren om rytme. Læs mere om rytmik.

S
salme
Lovprisende menighedssang der synges ved gudstjenester.

salonmusik
Underholdningsmusik med et klassisk 'tilsnit'.

salonorkester
Mindre ensemble, typisk på 5-12 musikere, der spiller salonmusik.

samklang
To eller flere toner der klinger samtidigt.

sammenbinding
I en sammenbinding benytter man en bindebue til at binde to eller flere noder med ens tonehøjde sammen. Hvis nodehalsene vender nedad, vender bindebuen opad - og omvendt. Pauser kan ikke sammenbindes. De sammenbundne noder skal opfattes som én node, der er lige så lang som alle de sammenbundne noder tilsammen. Læs mere om sammenbindinger.

sammensat taktart
Taktart med seks, ni eller tolv taktslag i hver takt. Læs mere om taktarter.

sample
Brudstykke af et originalt værk, som man ikke selv har rettigheder over.

SATB
Forkortelse for sangstemmerne sopran, alt, tenor og bas. Læs mere om sangstemmer.

sats
Selvstændigt større afsnit i et klassisk musikværk som eksempelvis en sonate eller en symfoni.

satslære
Læren om satsteknik, dvs. de strukturer, metoder, normer og regler som musik fra en given tidsperiode, genre eller kunstner er komponeret og/eller arrangeret efter.

satsteknik
De strukturer, metoder, normer og regler som musik fra en given tidsperiode, genre eller kunstner er komponeret og/eller arrangeret efter.

scatsang
Syngemåde i jazz hvor man synger på stavelser i stedet for på ord. Stavelserne har ingen mening men vælges på grund af deres rytmiske og klanglige karakter, eksempelvis 'fa', 'du', jab' og 'ahh'.

Schenker-analyse
Analysemetode som udspringer af den østriske teoretiker Heinrich Schenker, hvor målet er at finde frem til og fortolke strukturer i tonale værker. Metoden anvendes kun sjældent i Skandinavien, men den er meget udbredt i engelsksprogede lande.

SD
Forkortelse for lilletromme (eng. Snare Drum).

SDS
Forkortelse for sang dans og spil. Træningsform hvor man gennem kropslige øvelser søger at styke sin fornemmelse for puls, timing, rytmik og koordination.

segno
Navigationstegn der bruges i forbindelse med dal segno-tegnet (noteret D.S.). Segno-tegnet er placeret der, hvor man skal springe til, og dal segno-tegnet er placeret der, hvor man skal springe fra.


seksdelt taktart
Taktart med seks taktslag i hver takt. Eksempler: 6/4 og 6/8.

sekst
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på seks tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor sekst, hvor en lille sekst modsvarer en afstand på otte halvtoner, og en stor sekst modsvarer en afstand på ni halvtoner. Læs mere om intervaller.


sekstakkord
Treklang i 1. omvending, dvs. en treklang hvor akkordens terts er bastone (dybeste tone). Læs mere om akkordomvendinger.


sekstendedelsnode (16.-delsnode)
Nodeværdi med en varighed på en sekstendedel (1/16) af en helnode, svarende til en varighed på et kvart taktslag i 4/4-takt. Læs mere om nodeværdier.


sekstendedelspause (16.-delspause)
Pause med en varighed på en sekstendedel (1/16) af en helpause, svarende til en varighed på et kvart taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en 16.-delsnode. Læs mere om pauser.


sekstet
Ensemble på seks musikere eller sangere.

sekstol
Gruppe på seks ens nodeværdier der tilsammen har samme varighed som fire af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om irregulære nodeværdier.

sekund
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på to tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor sekund, hvor en lille sekund modsvarer en afstand på én halvtone, og en stor sekund modsvarer en afstand på to halvtoner. Læs mere om intervaller.


sekundakkord
Firklang i 3. omvending, dvs. en firklang hvor akkordens septim er bastone (dybeste tone). Læs mere om akkordomvendinger.


sekundforudhold
Fænomen hvor sekunden indtræder i stedet for tertsen i en given akkord. Akkorden bliver derved til en sus2-akkord. Ofte vil sekunden bevæge sig op på tertsen senere i takten, så sekundforudholdet opløses.

sekvens
Melodisk motiv eller akkord som gentages i et andet toneleje efter et bestemt intervalmønster. Læs mere om melodiske sekvenser eller harmoniske sekvenser.

semibetonede slag
De slag i takten der hverken er betonede eller helt ubetonede. I 4/4-takt er 3-slaget et semibetonet slag. Læs mere om betoninger.

separationstegn
Tegn i nodeskriften der benyttes til at tydeliggøre at en partiturside indeholder flere forskellige linjer af nodesystemer. Tegnet benyttes typisk i større orkesterpartiturer, i tilfælde hvor opsætningen af nodesystemer - grundet længere pauser i nogle af stemmerne - varierer fra side til side. Separationstegnet tydeliggør da, hvilke nodesystemer der hører til samme linje (med identiske takttal), og hvilke nodesystemer der står på en ny linje (med nye takttal).
Separationstegn

septet
Ensemble på syv musikere eller sangere.

septim
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på syv tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor septim, hvor en lille septim modsvarer en afstand på ti halvtoner, og en stor septim modsvarer en afstand på elleve halvtoner. Læs mere om intervaller.


septimakkord
En hvilken som helst akkord opbygget af grundtone, terts (eller sus2/sus4), kvint og septim (7'er). Størrelsen på intervallerne er underordnet. Læs mere om akkorder.


septimbasakkord
Akkord med septimen i bassen.

septimstilling
Beliggenheden af en akkord når den har septimen som lyseste tone. Læs mere om akkordstillinger.


septol
Gruppe på syv ens nodeværdier der tilsammen typisk har samme varighed som fire, seks eller otte af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om irregulære nodeværdier.

sequencer
Computerprogram der kan bruges til at lagre, bearbejde og afspille lyd. Programmet bruges typisk ved lydindspilninger og ved den efterfølgende redigering heraf.

serialisme
Kompositionsteknik hvor man bruger tonerækker og variationer af disse tonerækker til at opbygge et musikstykke. Forbindes ofte med tolvtonemusik.

shuffle
Stringent underdeling af 8.-delene i trioliserede 8.-dele - i modsætning til swing, hvor 8.-delenes grad af swing ofte er mere fri. Begrebet har sin oprindelse i 1900-tallets tidlige blues, jazz og boogie woogie, men det finder også anvendelse i andre musikgenrer, herunder især R&B, rock, country og hip-hop.

sikkerhedsfortegn
Løse fortegn der ikke nødvendigvis skal noteres, men som noteres for at klargøre notationen i tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om en nodes tonehøjde. Hjælpefortegn noteres som almindelige løse fortegn, eventuelt omsluttet af en parentes. Kaldes også en hjælpefortegn eller orienteringsfortegn. Læs mere om hjælpefortegn.

singer/songwriter
Person der både skriver og fremfører sine egne sange.

single
Musikudgivelse (cd, lp eller digital), med kun ét nummer, i nogle tilfælde med musiknummeret i flere forskellige versioner.

sinustone
Tone uden overtoner. Modsat toner fra musikinstrumenter som naturligt indeholder overtoner. Læs mere om overtoner.

skala
Række af toner. Man skelener mellem en lang række forskellige skalaer alt efter afstanden mellem hver skalatone. De mest almindelige skalaer er dur- og molskalaerne. Læs mere om skalaer.

skalaegen
En tone, et interval, en akkord eller en melodi som tilhører en bestemt skala, dvs. som består toner fra en bestemt skala.

skomagerbas
Basfigur bestående af skiftevis akkordens grundtone og akkordens kvint. Tonerne spilles som regel i 4.-dele i 4/4-takt (dvs. med fire toner hver takt) og i punkterede halvnoder i 3/4-takt (dvs. med en tone hver takt). Kaldes også vekselbas.


skuffende kadence
Kadence hvor dominanten opløses til en anden akkord end tonika, typisk tonikaparallellen. Læs mere om kadencer.


skæv taktart
Taktart hvor taktslagene er inddelt i grupper på både to og tre taktslag. Eksempler herpå er 5/4, 7/8, og 11/4. Kaldes også en uregelmæssig taktart, en kompleks taktart eller en asymmetrisk taktart. Læs mere om taktarter.

slagskema
Række af håndbevægelser og håndtegn en dirigent bruger til at angive og bestemme pulsen, dynamik og indsatser i et stykke musik.

slagtøj
Musikinstrumenter hvis lyd fremkaldes ved slag, eksempelvis trommer, bækkener, pauke, klokkespil og triangel.

slagtøjsnøgle
Nøgle der bruges til notation af slagtøjsinstrumenter, eksempelvis trommesæt og percussion. Nøglen findes i to forskellige, men i praksis identiske, udgaver. Ved trommenotation repræsenterer hver linje og hvert mellemrum i nodesystemet en tromme eller et bækken i trommesættet. Ved percussionnotation benyttes typisk et forenklet nodesystem med blot én eller to nodelinjer. Nøglen kaldes også en trommenøgle. Læs mere om trommenotation.


slapping
Spilleteknik på bas hvor en tone frembringes ved at strengen hives væk fra instrumentet og slippes. Strengen rammer da bassens gribebræt og frembringer en perkussiv lyd.

slide
Spilleteknik på guitar hvor man kort inden eller efter et anslag af en tone gennemløber en masse toner. I praksis udføres et slide ved, at man efter anslaget af strengen bevæger fingeren der afkorter strengen gennem flere bånd, uden at fingeren løftes.

so
Solmisationsstavelse for en durskalas femte trin, eksempelvis tonen g i en c-durskala. Læs mere om solmisation.

solist
Sanger eller musiker som har hovedrollen i et musikstykke. Solisten er typisk den der synger/spiller melodien eller improviserer over solopassager.

solmisation
Musikpædagogisk værktøj hvor man knytter en stavelse og et håndtegn til hver tone i en given toneart. Er et udbredt værktøj i forbindelse med prima vista sang. Læs mere om solmisation.

solo
Improviseret eller fastlagt melodilinje som en musiker/sanger står frem foran et orkester og spiller/synger, som regel akkompagneret af resten af orkestret.

sologuitar
Guitar hvis rolle og funktion er at spille en klart fremtrædende solo til et akkompagnement. Sologuitaren kan både spille længere (ofte improviserede) soloer og korte melodiske fills. Kaldes også en leadguitar.

sonate
Klassisk instrumentalkomposition i flere selvstændige satser.

sonateform
Udbredt formtype i klassikken (1750-1815). Almindeligvis opbygget af en ekspositionsdel, en gennemføringsdel og en reprise. I ekspositionsdelen præsenteres hovedtema og sidetema. I gennemføringsdelen (også kaldet modulationsdelen) bearbejdes det ene eller begge temaer, ofte i en ny toneart. I reprisen gentages hovedtema og sidetema i deres (næsten) originale udformning. Afslutningvis runder en Coda-del ofte satsen af.

sopran
Den lyseste kvindestemme med en ambitus fra c1 til a2 (amatør) eller a til e3 (professionel). Læs mere om sangstemmer.

soprannøgle
C-nøgle beliggende på nederste nodelinje. Benyttes ikke længere. Læs mere om c-nøglen.


sopranstemme
Den øverste stemme i en firstemmig sats inden for vokal- og instrumentalmusik.

sound
Et musikstykkes klang som den opleves af lytteren. Begrebet omfatter både de enkelte musikinstrumenters og sangeres individuelle klang, deres klang som helhed og den subjektive opfattelse heraf.

soundtrack
Musiklydsporet til en film.

spredt beliggenhed
Når stemmerne i en flerstemmig sats eller tonerne i en akkord (basstemmen/bastonen dog undtaget) ligger spredt, så der kan indskydes ekstra akkordtoner imellem stemmerne/tonerne. Læs mere om beliggenhed.

staccatissimo
Angiver at en tone skal spilles kort, og meget skarpt adskilt fra den efterfølgende tone. Noteres i nodeskriften med to prikker over eller under noden. Et staccatissimo har ingen indflydelse på tonens dynamik (volumen).

staccato
Angiver at en tone skal spilles kort, og skarpt adskilt fra den efterfølgende tone. Noteres i nodeskriften med en prik over eller under noden. Et staccato har ingen indflydelse på tonens dynamik (volumen).

stamtoner
De syv toner vores tonesystem tager udgangspunkt i. Stamtonerne er repræsenteret af klaverets hvide tangenter og benævnes a, h, c, d, e, f og g. Læs mere om stamtonerne.


standard
Musikstykke som er en etableret del af jazzmusikkens repertoire, og som det forventes, at enhver professionel jazzmusiker er bekendt med.

stedfortræderakkord
Akkord der indføres i stedet for en anden akkord, og hvis grundtone ligger en terts under den akkord, som den indføres i stedet for. Optræder typisk efter en dominant (femtetrinsakkord) hvor man forventer en tonika (førstetrinsakkord), men hvor der i stedet indføres en tonikastedfortræder (sjettetrinsakkord). Læs mere om stedfortræderakkorder.

stemme
1) En musikers eller sangers nodelinje i en komposition. På nogle musikinstrumenter, eksempelvis klaver, er det muligt at spille flere stemmer samtidigt.
2) Den lyd mennesker danner i struben ved hjælp af stemmelæbernes vibration.

stemmeføring
Den måde de enkelte stemmer i en flerstemmig sats føres på, dvs. bevæger sig på.

stemmegaffel
Togrenet stålgaffel der ved anslag gengiver en bestemt tone, typisk kammertonen.

stemmegruppe
Gruppe af sangere i et kor med samme stemmeomfang. Opdeles typisk i stemmerne sopran, alt, tenor og bas. Læs mere om sangstemmer.

stemmekryds
Når en dybere stemme i en flerstemmig sats bevæger sig op over en højere stemme, og omvendt.

stemmeomfang
Afstanden mellem den dybeste og den lyseste tone en given sanger eller stemmegruppe kan synge.

stemmeskift
Når temaet eller melodien i et musikstykke skifter fra en stemme til en anden.

stemning
1) Det tonesystem et musikinstrument er stemt i, eller den kammertone musikinstrumentet er stemt efter.
2) Et musikstykkes karakter og udtryk.

stemningssystem
Det system et musikinstruments toner er stemt efter. I dag benyttes primært den ligesvævende stemning, hvor alle 12 halvtonetrin stemmes lige store, men før i tiden har mange andre stemningssystemer været dominerende. Kaldes også et tonesystem. Læs mere om stemningssystemer.

stereo lyd
Lyd lagret på to lydspor, modsat mono lyd der lagres på ét lydspor. Ved mono lyd afspilles det samme lydspor i både højre og venstre højttaler. Ved stereo lyd afspilles de to lydspor i hver sin højttaler, og derved kan man, ved at regulere på lydstyrken af de enkelte musikinstrumenter/lyde på hvert af de to lydspor, give lytteren en illusion af, at lyden kommer fra et bestemt sted mod højre eller venstre. Stereo lyd anvendes derfor oftere end mono lyd.

stiknoder
Små noder der indikerer en melodilinje eller en rytme, som spilles af et andet instrument i orkestret. Stiknoderne skal ikke spilles af den pågældende musiker selv, men har udelukkende til formål at hjælpe musikeren med at orientere sig i noderne i forhold til den klingende musik som helhed.


stilart
Klassifikation af et stykke musik alt efter musikkens indhold (bestanddele) og udtryk. Kaldes også en genre.

stilidiom
Stiltræk (elementer i musikken) der er særegne for en bestemt stilart.

stop time
Udførelsespraksis, særligt anvendt i jazz, hvor rytmegruppen kun markerer 1-slaget i hver, hver anden eller hver fjerde takt, mens en solist spiller henover.

store oktav
Oktaven fra C til H. Læs mere om oktavernes navne.


strengeinstrumenter
Instrumenter hvis toner frembringes ved at strenge aktiveres, eksempelvis violin, harpe, klaver og guitar.

stride
Klaver spillestil som især er karakteriseret ved en særlig venstrehåndsfigur, hvor der typisk spilles en dyb bastone på 1- og 3- slaget og en akkord på 2- og 4-slaget.


strofe
I vokalkompositioner en melodisk enhed bestående af flere linjer.

strofisk form
Musikalsk form hvor det samme formled gentages x antal gange, eventuelt med små variationer i eksempelvis tekst og instrumentering. Læs mere om formtyper.

strygeinstrumenter
Strengeinstrumenter hvis toner frembringes ved buestrøg, eksempelvis violin og cello.

strygekvartet
1) Klassisk ensemble bestående af fire musikere, som regel to violiner, en bratch og en cello.
2) Komposition for ovennævnte besætning.

strygekvintet
1) Klassisk ensemble bestående af fem musikere, som regel to violiner, to bratcher og en cello.
2) Komposition for ovennævnte besætning.

strygeorkester
Orkester bestående af strygeinstrumenter (violin, cello, bratsch og kontrabas), normalt med mellem 12 og 21 musikere. Kan være udvidet med klaver, slagtøj og forskellige blæseinstrumenter.

studiemusiker
Til tider nedladende udtryk om en musiker der sjældent spiller live (fremme i rampelyset), men som arbejder i lydstudier med at indspille musik. Studiemusikeren er en håndværker der spiller, hvad han/hun bliver bedt om, ofte fra bladet.

støj
Høje generende lyde eller lyde uden regelmæssige svingninger. Modsat en tone som har regelmæssige svingninger.

subdominant
Funktionsanalytisk betegnelse for treklangen beliggende på en tonearts fjerde trin. Læs mere om subdominant.

subdominantafledning
Funktionsanalytisk betegnelse for treklangen beliggende på en tonearts andet trin, når denne indtræffer efter subdominanten. Hvis ikke akkorden indtræffer efter subdominanten, kaldes den i stedet en subdominantstedfortræder. Læs mere om subdominantafledning.

subdominantparallel
Funktionsanalytisk betegnelse for
1) i durtonearter mol-treklangen beliggende på en tonearts andet trin.
2) i moltonearter dur-treklangen beliggende på en tonearts sjette trin.
Læs mere om subdominantparallel.

subdominantstedfortræder
Funktionsanalytisk betegnelse for treklangen beliggende på en tonearts andet trin, når denne indtræffer efter en anden akkord end subdominanten. Hvis ikke akkorden indtræffer efter subdominanten, kaldes den i stedet en subdominantafledning. Læs mere om subdominantstedfortræder.

subdominantvariant
Funktionsanalytisk betegnelse for treklangen beliggende på en tonearts fjerde trin, når denne har ændret tonekøn i forhold til tonika. Læs mere om subdominantvariant.

subkontraoktav
Oktaven fra C2 til H2. Læs mere om oktavernes navne.


sus-akkord
Akkord hvor tertsen er erstattet af enten sekunden eller kvarten. Hvis tertsen er erstattet af sekunden, kaldes akkorden for en sus2-akkord, og hvis tertsen er erstattet af kvarten, kaldes akkorden for en sus4-akkord (eller blot en sus-akkord). Læs mere om akkorder.


swing
Betegner – modsat lige 8.-dele - en særlig spillemåde, hvor 8.-delenes tidsudstrækning varieres mere eller mindre frit; 8.-delene på og-slagene, forskydes rytmisk, så de kommer en lille smule forsinket. Den mest gængse opfattelse af swing er, at 8.-delene spilles trioliseret, dvs. som 8.-delstrioler hvor de to første er bundet sammen:

Udførslen kan dog variere fra alt mellem to lige 8.-dele, til en punkteret 8.-del plus en 16.-del, og der er således meget frie rammer, hvad angår udførslen.
Swing kan også gælde for 16.-delene, hvorved det er 16.-delene på så-slagene, der forskydes. Det er ofte op til musikudøveren at vurdere, om 16.-delene også skal spilles i swing. Læs mere om swing.

syllabisk
Karakteren af en melodi hvor hver tekststavelse synges på en ny tone. Modsat melismatisk.

symfoni
Længervarende komposition for symfoniorkester, normalt opdelt i 3-4 satser.

symfoniorkester
Stort orkester bestående af træblæsere, messingblæsere, slagtøj, harpe, tangentinstrumenter og strygere. Består normalt af mellem 90-120 musikere, som regel ledet af en dirigent. Læs mere om symfoniorkestret.

synkope
Rytmisk forskydning af en tone, en akkord eller en rytmisk impuls, der medfører, at en normalt ubetonet del af takten bliver betonet. Forskydningen foregår normalt ved, at en tone der optræder lige på et taktslag foregribes med en 8.-del, så tonen spilles lige før taktslaget, dvs. på og-slaget. Herved forskydes betoningen til og-slaget, som ellers normalt ikke er betonet. Forskydningen kan også bestå i at en tone på en ubetonet del af takten (eksempelvis et og-slag) betones, uden at den dog træder i stedet for tonen på det efterfølgende betonede slag. Kaldes også en anticipation. Læs mere om synkoper.


synkopedissonans
Betonet akkordfremmed tone, der ligger over eller gentages fra et ubetonet taktslag, og som efterfølges af en ubetonet akkordegen tone. Kaldes også en forudholdstone.


synkoperede rytmer
Rytmer der i deres grundform indeholder en eller flere synkoper.

synkopering
Anvendelse af synkoper.

syntonisk komma
Forskellen på 21,51 cents (omkring en kvart halvtone) mellem en pythagoræisk terts og en ren stor terts. Læs mere om det syntoniske komma.

system
Ofte anvendt forkortelse for nodesystem (samling af en eller flere (typisk fem) vandrette nodelinjer hvorpå noder kan noteres). Læs mere om nodesystemet.


sæt
Afrundet del en liveoptræden. En koncert spilles typisk over 2-3 sæt á 45 minutter med en kort pause mellem hvert sæt.

T
tabulatur
Notationssystem der bruges til notation af guitar, bas og andre strengeinstrumenter. Hver nodelinje repræsenterer en streng på musikinstrumentet, og hvert tal angiver, hvilket bånd der skal anslås på den givne streng. Rytmen angives over nodesystemet. Læs mere om tabulatur.


takt
I nodeskriften et kort stykke af et musikstykke, afgrænset efter en særlig tidsinddeling bestemt af musikstykkets taktart. Takterne samordner musikstykkets betoningsmønster og rytme, og de gør det nemmere for musikeren at orientere sig i noderne. Læs mere om takt.


taktart
Betegnelse som definerer grupperingen af betonede og ubetonede taktslag i et musikstykke, og som bestemmer længden af en takt. Taktarten angives i nodeskriften som en brøk, hvor brøkens tæller fastsætter antallet af taktslag per takt, og hvor brøkens nævner fastsætter nodeværdien, der skal repræsentere ét taktslag. Læs mere om taktarter.


taktslag
Underliggende markeringer i et stykke musik. Når man klapper, løber eller danser i takt til et stykke musik, så er det taktslagene, man følger. Taktslagene kan være regelmæssige, hvilket vil sige, at musikstykket har et fast tempo (taktslagene kommer med en konstant tidsmæssig afstand), eller de kan være uregelmæssige, hvilket vil sige, at musikstykket ikke har et fast tempo. Hvis taktslagene er regelmæssige kan musikkens tempo angives som antallet af taktslag per minut. Læs mere om taktslag.

taktstreg
Lodret linje i nodeskriften der bruges til at opdele noderne i takter. Der findes flere forskellige former for taktstreger, den mest almindelige består blot af en enkelt lodret linje. Læs mere om taktstreger.


talekor
En eller flere sangere der gengiver en tekst som tale, men i en nedskrevet rytme, der passer til teksten. Kan være en fremførelsespraksis i sig selv, eller det kan være en pædagogisk måde at optræne en melodis korrekte rytme på.

tamburkorps
Orkester bestående af marchtrommer, stortromme, bækkener, fløjter og klokkespil, normalt med mellem 20 og 40 musikere. Korpset går på række, mens de spiller. Foran korpset går en tamburmajor og dirigerer lydløst med en tambourstav.

tasteinstrumenter
Musikinstrumenter der er forsynet med et klaviatur, eksempelvis klaver, cembalo, orgel og harmonika.

tema
Den centrale og karakteristiske musikalske idé i et musikstykke. Kan være melodisk og/eller rytmisk funderet.

tematisk arbejde
Det kompositoriske arbejde med temaer og motiver.

tempereret stemning
Et hvilket som helst stemningssystem der er blevet modificeret for at erstatte systemets ulemper med andre mindre generende ulemper. Betegnelsen benyttes især om den ligesvævende stemning. Læs mere om stemningssystemer.

tempo
Hastigheden hvorved et musikalsk forløb, dvs. et musikstykke, afvikles.

tempoangivelse
Tegn i nodeskriften der angiver, i hvilket tempo et musikstykke skal spilles. Tallet angiver antallet af taktslag per minut, og nodeværdien angiver, hvilken nodeværdi der repræsenterer et taktslag. I eksemplet herunder skal der således spilles 120 4.-delsnoder per minut. En 4.-delsnode har da en længde på et halvt sekund, en helnode en længde på to sekunder, en halvnode en længde på et sekund, og en 8.-delsnode en længde på et kvart sekund.
Tempoangivelse

tenor
Den lyseste mandestemme med en ambitus fra c til f1 (amatør) eller G til c2 (professionel). Læs mere om sangstemmer.

tenornøgle
C-nøgle beliggende næstøverste nodelinje. Fastlægger at tonen c (midter-c) er beliggende på fjerde linje i nodesystemet. Læs mere om c-nøglen.


tenorstemme
Den næstnederste stemme i en firstemmig sats inden for vokal- og instrumentalmusik.

tenuto
Angiver at tonerne skal holdes i deres fulde nodeværdi (eller lidt længere og med et svagt rubato), eller sjældnere at tonerne skal spilles med et anelse kraftigere anslag end normalt. Som regel spilles tonerne også legato, dvs. i sammenhæng og uden adskillelse fra hinanden.

terts
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på tre tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor terts, hvor en lille terts modsvarer en afstand på tre halvtoner, og en stor terts modsvarer en afstand på fire halvtoner. Læs mere om intervaller.


tertsbasakkord
Akkord med tertsen i bassen.

tertsdecim
Andet ord for en tredecim; interval, dvs. en afstand mellem to toner, på tretten tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor tertsdecim, hvor en lille tertsdecim modsvarer en afstand på 20 halvtoner (= oktav + lille sekst), og en stor tertsdecim modsvarer en afstand på 21 halvtoner (= oktav + stor sekst). Læs mere om intervaller.


tertskvartakkord
Firklang i 2. omvending, dvs. en firklang hvor akkordens kvint er bastone (dybeste tone). Læs mere om akkordomvendinger.


tertsstilling
Beliggenheden af en akkord når den har tertsen som lyseste tone. Læs mere om akkordstillinger.


tessitura
1) om melodi: det toneområde melodien primært bevæger sig inden for (enkelte afstikkere medregnes ikke).
2) om musikinstrument eller sanger: det toneområde hvor musikinstrumentet eller sangeren klinger bedst, og også det toneområde som det derfor er mest fordelagtigt at spille/synge i.

tetrakord
Tonerække på fire toner hvor afstanden mellem første og sidste tone er på en ren kvart. De fire toners indbyrdes afstand kan bestå af enten halvtone- eller heltonetrin.

thickened line
Harmonisering af en melodistemme med parallelførte understemmer. Benyttes især i jazzmusik. Kaldes også blokharmonisering.


ti
Solmisationsstavelse for en durskalas syvende trin, eksempelvis tonen h i en c-durskala. Læs mere om solmisation.

tight
Rytmisk præcist.

tinnitus
Lidelse der medfører ringen for ørene. Skyldes ofte en længervarende kraftig lydpåvirkning.

todelt taktart
Taktart med to taktslag i hver takt. Eksempler: 2/4 og 2/2.

to halve
Skriftlig benævnelse for taktarten 2/2. Taktarten har to taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode. Læs mere om taktarter.

tolkning
En udøvende kunstners personlige opfattelse af et eksisterende musikværk, som kommer til udtryk gennem kunstnerens udførelse af værket.

tolvtonemusik
Musik der ikke er bundet af en fast tonalitet, men som lader alle 12 forskellige halvtoner indgå på lige fod. Musikken er typisk opbygget af såkaldte tolvtonerækker (se herunder).

tolvtonerække
En hvilken som helst ordnet række af alle oktavens 12 forskellige halvtoner. Benyttes som kompositionsgrundlag i dodekafoni. Læs mere om dodekafoni.


tolvtoneteknik
Teknikken bag komposition af dodekafoni. Læs mere om tolvtoneteknik.

tom klang
Samklang uden tonekøn, dvs. en samklang der hverken har karakter af dur eller mol.

tonal musik
Musik hvis harmonik og tonehøjder er organiseret efter dur-mol-tonale principper. Modsat atonal musik.

tonal kadence
Akkordfølge opbygget af de tre hovedfunktioner, tonika, subdominant og dominant, dvs. akkorden på skalaens 1., 4. og 5. trin. I durtonearter er alle tre akkorder i dur, og lægges tonerne i akkorderne sammen danner de tilsammen en durskala. I moltonearter er tonika og subdominant i mol og dominant i dur, og lægges tonerne i akkorderne sammen danner de tilsammen en harmonisk molskala. Læs mere om den tonale kadence.


tonalitet
Musikalsk system der viser sig ved, at alle toner og akkorder i et givent musikstykke orienterer sig mod og står i et bestemt forhold til én tone (grundtonen).

tonalt udsving
Et meget kortvarigt skift i tonearten. Modsat en modulation der er et længervarende toneartsskift. Læs mere om modulationer.

tone
Lyd der er sammensat af regelmæssige svingninger og som opfattes som én sammenhlngende ensartet lyd.

toneart
Et musikstykkes grundtone (første trin) og den syvtonige skala, der tilhører grundtonen (og udgør de resterende trin i tonearten). Læs mere om tonearter.

tonehøjde
En tones frekvens. I praksis benævnes tonerne dog ved hjælp af bogstaver og ikke ved hjælp af frekvenser. Læs mere om stamtonerne.

tonekøn
Betegnelse for om en akkord eller en toneart er i dur eller mol.

tonemester
Person der beskæftiger sig med produktion og efterarbejdelse af lydsiden (tale, musik, effektlyde og reallyde) til film, tv og video.

toneomfang
Afstanden mellem den dybeste og den lyseste tone i en given sammenhæng. Bruges som regel til at beskrive en melodi eller til at angive hvilke toner en sanger eller et musikinstrument kan synge/frembringe. Kaldes også ambitus eller blot omfang.

tonesystem
Det system et musikinstruments toner er stemt efter. I dag benyttes primært den ligesvævende stemning, hvor alle 12 halvtonetrin stemmes lige store, men før i tiden har mange andre stemningssystemer været dominerende. Kaldes også et stemningssystem. Læs mere omstemningssystemer.

tonika
Funktionsanalytisk betegnelse for treklangen beliggende på en tonearts første trin. Læs mere om tonika.

tonikaafledning
Funktionsanalytisk betegnelse for treklangen beliggende på en tonearts sjette trin, når denne indtræffer efter tonika. Hvis ikke akkorden indtræffer efter tonika, så kaldes den i stedet en tonikastedfortræder. Læs mere om tonikaafledning.

tonikaparallel
Funktionsanalytisk betegnelse for
1) i durtonearter mol-treklangen beliggende på en tonearts sjette trin.
2) i moltonearter dur-treklangen beliggende på en tonearts tredje trin.
Læs mere om tonikaparallell.

tonikastedfortræder
Funktionsanalytisk betegnelse for treklangen beliggende på en tonearts sjette trin, når denne indtræffer efter en anden akkord end tonika. Hvis ikke akkorden indtræffer efter tonika, så kaldes den i stedet en tonikaafledning. Læs mere om tonikastedfortræder.

tonikavariant
Funktionsanalytisk betegnelse for treklangen beliggende på en tonearts første trin, når denne har ændret tonekøn i forhold til tonika. Læs mere om tonikavariant.

tostreget oktav
Oktaven fra c2 til h2. Læs mere om oktavernes navne.


transskription
Omskrivning af et musikstykke så det kan spilles af et andet musikinstrument eller en anden besætning, end det oprindelig er skrevet til.

transponere
At omsætte et musikstykke fra en toneart til en anden.

transponerende musikinstrumenter
Musikinstrumenter der klinger i en anden tonehøjde, end de noteres i. Læs mere om transponerende musikinstrumenter.

tredecim
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på tretten tonetrin. Man skelner mellem en lille og en stor tredecim, hvor en lille tredecim svarer til en oktav + en lille sekst, og en stor tredecim svarer til en oktav + en stor sekst. Kaldes også en tertsdecim. Læs mere om intervaller.


tredelt taktart
Taktart med tre taktslag i hver takt. Eksempler: 3/4, 3/8 og 3/2.

trefjerdedelstakt
Skriftlig benævnelse for taktarten 3/4. Taktarten har tre taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode. Læs mere om taktarter.

treklang
Akkord opbygget af tre toner. Læs mere om treklange.


tremolo
Tegn i nodeskriften der angiver at en tone (eller flere toner, hvis tonerne spilles samtidigt) skal gentages. Antallet af streger gennem nodehalsen (eller over noden ved helnode) angiver i hvilken nodeværdi, tonen skal gentages. Læs mere om tremolo.


trestreget oktav
Oktaven fra c3 til h3. Læs mere om oktavernes navne.


trille
Hurtig vekslen mellem en hovedtone og dens øvre diatoniske nabotone. Angives i nodeskriften med symbolet 'tr' over en given tone. Læs mere om triller.


trinanalyse
Analyseteknik der bruges til at beskrive akkorders forhold til grundtonen i en given toneart. Akkorderne navngives med romertal svarende til det trin, de står på i tonearten. Læs mere om trinanalyse.

trio
Ensemble på tre musikere eller sangere.

triol
Gruppe på tre ens nodeværdier der tilsammen har samme varighed som to af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere om trioler.


triolisere
At ændre udførelsen af 8.-delene og 16.-delene, så de, i stedet for at være lige lange, spilles med en trioliseret swing feeling. Læs mere om triolisering.

trippeltpunktering
Forlængelse af en node eller en pause med syv ottendedele (7/8) af dens egen værdi. Man kan finde frem til længden på en trippeltpunkteret node ved at lægge de tre underliggende nodeværdier til i den oprindelige nodeværdi (trippeltpunkteret halvnode = halvnode+4.-delsnode+8.-delsnode+16.-delsnode). Noteres i nodeskriften med tre prikker efter noden/pausen. Læs mere om punkteringer.


tritonus
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på tre hele toner, svarende til en afstand på seks halvtoner. Kaldes også en forstørret kvart eller en formindsket kvint. Læs mere om tritonus.


tritonussubstitution
En dominantseptimakkord der er erstattet med en tritonusbeslægtet dominantseptimakkord, dvs. en dominantseptimakkord hvis grundtone er en tritonus over den originale akkords grundtone. Læs mere om tritonussubstitutioner.

trommehvirvel
Serie af meget hurtige slag på lilletrommen. Det frembringer en særlig lyd, som kan bruges til at skabe spænding eller til at bygge en forventning op. Læs mere om trommehvirvler.

trommenøgle
Nøgle der bruges til notation af slagtøjsinstrumenter, eksempelvis trommesæt og percussion. Nøglen findes i to forskellige, men i praksis identiske, udgaver. Ved trommenotation repræsenterer hver linje og hvert mellemrum i nodesystemet en tromme eller et bækken i trommesættet. Ved percussionnotation benyttes typisk et forenklet nodesystem med blot én eller to nodelinjer. Nøglen kaldes også en slagtøjsnøgle. Læs mere om trommenotation.


trommeslager
Person der spiller på trommer, typisk et trommesæt. En person der spiller på bongotrommer, congas og timbales betegnes normalt en percussionist.

træblæseinstrumenter
Musikinstrumenter hvor lyden frembringes ved, at musikeren blæser luft mod en skarp kant eller gennem et rørblad. Betegnelsen er lidt misvisende, idet træblæserinstrumenter kan være lavet af andre materialer end træ, som eksempelvis saxofonen der er lavet af metal.

tuner
Elektrisk apparat der bruges når musikinstrumenter stemmes. Apparatet viser ved hjælp af rødt eller grønt lys, om en given tone er stemt korrekt.

turnaround
Kort passage, typisk på 1-2 takter, der forbereder en gentagelse af eller en tilbagevenden til et formled. Betegnelsen bruges primært i jazz-, blues- og rockmusik.

two beat bas
Basfigur der i sin grundform i 4/4-takt består af en markering af 1- og 3-slaget, dvs. med en halvnode på 1- og 3-slaget. Benyttes især i jazzmusik.


tællenode
Den nodeværdi der repræsenterer et taktslag i en given taktart. Angivet af taktartens nævner (nederste tal).

tæt beliggenhed
Når stemmerne i en flerstemmig sats eller tonerne i en akkord (basstemmen/bastonen dog undtaget) ligger så tæt op af hinanden som muligt, dvs. så der ikke kan indskydes ekstra akkordtoner mellem stemmerne/tonerne. Læs mere om beliggenhed.

tætføring
Satsstruktur hvor temaer overlapper hinanden, så et tema ikke afsluttes i én stemme, før det optræder i en anden stemme.

U
ubetonede slag
De slag i takten som ikke er betonede, dvs. ikke er fremhævede. I 4/4-takt er 2-, 3- og 4-slaget ubetonede slag. Læs mere om betoninger.

udsmykningstoner
Musikalske udsmykninger af en melodis toner. Typiske forsiringer er triller, forslag og dobbeltslag. Kaldes også ornamenter eller forsiringer. Læs mere om ornamenter.

udsætte
At bearbejde en melodi eller et musikstykke så musikken kan udføres af en bestemt besætning, ofte en anden end musikstykket oprindelig er skrevet til. Kaldes også at arrangere eller at orkestrere. Betegnelsen orkestrere bruges normalt kun i forbindelse med klassisk orkestermusik. Læs mere om arrangering.

udsættelse
Bearbejdning af et stykke musik for flere musikinstrumenter eller stemmer eller blot en anden sammensætning heraf. Kaldes også et arrangement eller en orkestration. Betegnelsen orkestration bruges normalt kun i forbindelse med klassisk orkestermusik.

udtryksfelt
Forholdet mellem musik og tekst, herunder brugen af musikalske virkemidler der understreger sangens tekst og stemning.

udvidelse
Tone i en akkord som ikke er en del af akkordens treklangsgrundform, dvs. som ikke er hverken grundtone, sekund/terts/kvart eller kvint. De mest almindelige udvidelser er septim (7), none (9) og undecim (11). Læs mere om akkorder.

udvidet akkord
Enhver akkord bestående af mindst fire forskellige toner, dvs. en treklang som er blevet udvidet med en eller flere toner. Typiske udvidelser er lille eller stor septim (7, ∆7), stor none (9) og ren undecim (11). Ved noneakkorder (9) er den lille septim implicit med i akkorden, og ved undecimakkorder (11) er både den lille septim og den store none implicit med i akkorden. Hvis kun nonen eller undecimen skal tilføjes til akkorden, benyttes add-akkorden i stedet. Læs mere om udvidelser.

ulige taktart
Taktart hvor taktslagene er inddelt i grupper på tre taktslag. Hvert tredje taktslag er betonet eller semibetonet. Eksempler herpå er 3/4, 3/8 og 9/8. Taktarterne 6/8 og 12/8 er normalt ikke ulige, fordi man typisk blot fornemmer henholdsvis to og fire taktslag i hver takt, hvor hvert taktslag er underdelt i tre. Læs mere om taktarter.

ultralyd
Lyd der ligger over det hørbare område (20 Hz – 20.000 Hz), dvs. lyd med en frekvens på over 20.000 Hz. De færreste kan dog høre lyde helt op til 20.000 Hz, mens nogle mennesker godt kan høre lyde på under 20 Hz. Læs mere om frekvens.

ulvekvint
Meget falsk kvint der opstår i flere ældre stemningssystemer, fordi det er umuligt at stemme alle intervaller helt rene, hvis det samtidigt skal gå op i 12 forskellige toner. I den ligesvævende stemning som benyttes i dag, er ulvekvintens falskhed fordelt ud på alle intervaller, som så til gengæld alle er stemt en lille smule falske. Læs mere om ulvekvinten.

undecim
Interval, dvs. en afstand mellem to toner, på elleve tonetrin. En undecim modsvarer en afstand på 17 halvtoner (= oktav + kvart). Kaldes også en ren undecim. Læs mere om intervaller.


underdeling
Inddeling af nodeværdier eller taktslak i kortere nodeværdier eller tidsintervaller.

underlægningsmusik
Musik der ligger bag billedsporet på film, og som ofte bruges til at skabe en særlig stemning eller fremtoning.

undersekund
Tone beliggende en lille- eller stor sekund under en given (hoved)tone.

understemme
En hvilken som helst stemme i en flerstemmig sats som ligger under melodistemmen.

undertoner
Række af toner der er en spejlvending af overtonerækken. Undertoner eksisterer ikke fysisk, dvs. de er ikke til stede, ligesom overtonerne er det. Undertonerækken er en konstruktion som kan bruges som grundlag for melodidannelse. Komponisten Per Nørgård benytter undertonerækken i flere af sine kompositioner.


unison
Samklang af flere ens toner (eventuelt i oktavafstand). Kaldes også enklang. Begrebet bruges ofte i forbindelse med en fremførelse af den samme melodi i flere forskellige stemmer.

up-tempo
Musik i hurtigt temop. Betegnelsen benyttes især om jazzmusik.

uregelmæssig taktart
Taktart hvor taktslagene er inddelt i grupper på både to og tre taktslag. Eksempler herpå er 5/4, 7/8, og 11/4. Kaldes også en skæv taktart, en kompleks taktart eller en asymmetrisk taktart. Læs mere om taktarter.

V
vamp
Akkordfølge bestående af akkorderne på toneartens I, VI, II og V trin (i c-dur: C - Am - Dm - G). I en almindelig variation af vampen er akkorden på II trin erstattet af akkorden på IV trin (i c-dur: C - Am - F - G). Læs mere om vampen.

variantakkorder
Dur-akkord og mol-akkord med samme grundtone. C er således variantakkord til Cm, og omvendt.

varianttonearter
Durtoneart og moltoneart med samme grundtone. c-dur er således varianttoneart til c-mol, og omvendt.

varispeed
Indspilning ved for langsom eller for hurtig båndhastighed. Ved efterfølgende afspilning ved normal båndhastighed lyder det indspillede markant anderledes.

vekselbas
Basfigur bestående af skiftevis akkordens grundtone og akkordens kvint. Tonerne spilles som regel i 4.-dele i 4/4-takt (dvs. med fire toner hver takt) og i punkterede halvnoder i 3/4-takt (dvs. med en tone hver takt). Kaldes også skomagerbas.


vekseldominant
Funktionsanalytisk betegnelse for durtreklangen beliggende på en tonearts andet trin. Læs mere om vekseldominant.

vekseltone
Ubetonet tone, der hverken er gennemgangs- eller drejetone, og som forekommer mellem to betonede akkordegne toner. Kaldes også en vekselnode.


vers
Formled der optræder flere gange i en sang, med samme melodi og med forskellig tekst hver gang. Verset indeholder som regel færre toner end omkvædet, og det er som regel mindre sangbart end omkvædet. Læs mere om formled.

vibrato
Effekt hvor en tones frekvens (tonehøjde) ændres hurtigt frem og tilbage. Kan høres som en række regelmæssige svingninger ved tonens frembringelse. Benyttes især på stryge- og blæseinstrumenter og i sang.

vinylplade
En rund, tynd plade hvorpå lyd er lagret som små mekaniske udsving der er skåret ind i en rille. Populær fra omkring år 1900 og indtil cd'ens fremkomst i 1970'erne. En særlig populær version af vinylpladen er den såkaldte lp-plade, introduceret i 1948. Vinylpladen kaldes også en grammofonplade.

violinnøgle
Gammel betegnelse for g-nøglen. Benyttes ikke længere. Læs mere om g-nøglen.

virtuos
Udøvende musiker der til fulde behersker sit musikinstruments teknik.

viseform
Musikalsk form der som regel kun består af to forskellige formled. Kaldes også en liedform. Læs mere om viseformen.

voicing
Måden hvorpå en akkord eller en flerstemmig udsættelse af en melodilinje er lagt, dvs. hvilke toner i akkorden der er medtaget, og hvordan de er placeret.

vokalarrangement
Bearbejdning af et stykke musik for kor, ofte bestående af sangstemmerne sopran, alt, tenor og bas. Læs mere om kor.

vokalmusik
Musik der er beregnet til at blive sunget, med eller uden akkompagnerende musikinstrumenter.

volte
Tegn i nodeskriften der angiver at et afsnit skal spilles med forskellige slutninger ved forskellige gennemspilninger af afsnittet. I eksemplet herunder angiver volterne, at afsnittet skal gennemspilning i alt to gange; ved 1. gentagelse skal noderne under 1. volte (før gentagelsestegnet) udføres, og ved 2. gennemspilning skal noderne under 1. volte springes over, og i stedet skal noderne under 2. volte udføres.


værk
Normalt en større klassisk komposition. Kaldes også et musikværk.

værkfortegnelse
Oversigt over en komponists samlede produktion.

W
walking bas
Basfigur der i sin grundform i 4/4-takt består af en markering af alle taktslag, dvs. med en 4.-del på hvert taktslag. Typisk 'vandrer' basfiguren mere eller mindre trinvist fra en akkords grundtone til en anden. Benyttes især i jazzmusik. Kaldes også four-beat bas.


X
Ingen opslag med begyndelsesbogstavet x.

Y
yderstemme
Den øverste eller nederste stemme i en flerstemmig vokal- eller instrumental sats.

Z
Ingen opslag med begyndelsesbogstavet z.

Æ
æolisk
Den 6. kirketoneart. Skalaen består af 7 toner: grundtone (1), stor sekund (2), lille terts (b3), ren kvart (4), ren kvint (5) lille sekst (b6) og lille septim (b7). Identisk med en ren molskala. Læs mere om kirketonearter.


Ø
ø-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), lille terts (b3), formindsket kvint (b5) og lille septim (7). Akkorden er identisk med en mol7(b5) akkord og kaldes også en halvformindsket akkord. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset 'ø' (sjældnere 'ø7'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter suffikset. Læs mere om akkorder.


øvebogstaver
Fortløbende bogstaver (A, B, C osv.), der adskiller passager i et partitur, så musikerne og dirigenten nemmere kan orientere sig i noderne under indstuderingen. Bogstaverne noteres omkring hver 10. til 30. takt afhængig af, hvor de naturlige afsnitsopdelinger i noden forekommer. Det kan eksempelvis være ved indtrædelsen af et nyt tema og ved skift i dynamik, instrumentation eller sværhedsgrad.

Man noterer kun sjældent et øvebogstav i begyndelsen af noderne (første takt), fordi det er nemmere blot at referere til dette punkt som "fra begyndelsen". I tilfælde hvor bogstaverne A-Z ikke er nok (Æ, Ø og Å benyttes ikke), begynder man efter Z forfra med Aa, Bb, Cc osv. I meget lange partiturer, hvor to gange alfabetet ikke er nok, benyttes i stedet øvenumre fra 1 og opefter.

Øvebogstaver
Å
åben stemning
Stemning af et strengeinstrument så der fremkommer en bestemt akkord, typisk en tre- eller firklang, når tonerne slås an.

åbent værk
Uafsluttet værk som alligevel opføres og tæller som et værk.