Den skandinaviske folkemusik er kendetegnet ved mange forskellige genrer og stilarter og ved konstant at genskabe sig selv, så den er meget svær at sætte på formel. Listen her er derfor meget sparsom og skal på ingen måde opfattes som en definition på, hvordan skandinavisk folkemusik lyder eller bør lyde.
Indhold
1. Generelt
- Melodi, tekst og/eller instrumentation knytter sig ofte til noget, der opfattes som "folkeligt" eller "traditionelt", eksempelvis nøgleharpen i svensk folkemusik og musikstykker med ukendt oprindelse, der ligger langt tilbage i historien.
- Musikudøverens kreative bearbejdning og omformning af musikken er meget vigtig.
- Akkorder er kun højtopbyggede, hvis der er tale om en jazzinspireret eller kunstmusikalsk fortolkning af musikken.
Den skandinaviske folkemusik kan overordnet inddeles i tre meget brede kategorier: folkeviser, som er defineret ved deres helt særlige form, tekstlige indhold og historie, sang, som er alle former for tekstbårne musikstykker, der ikke er folkeviser, og instrumentalmusik, som er al musik, der ikke er tekstbåren. Disse tre meget brede kategorier rummer et væld af undergenrer, som det vil føre for vidt at opliste her.
2. Folkeviser (også kaldet ballader)
Form
- Strofer på 2 eller 4 linjer.
- Strofisk form, eventuelt med omkvæd og/eller mellemkvæd.
- Antallet af stavelser pr. linje varierer ofte i samme sang.
Instrumentation
Kilderne er sparsomme, men de instrumenter bønderne havde, før stadsmusikanten som institution introducerede professionelle instrumenter, kan indikere, instrumentationen:
- Droneinstrumenter som humle, drejelire og sækkepibe.
- Fløjter, mundharper, skalmejer, rebek, trommer, svingtræer og skralder.
- Flere af ovennævnte instrumenter har været hjemmelavede.
- I nutidens folkevisefortolkninger bruges både akustiske og elektriske instrumenter.
- For det meste indgår også vokal.
Tekst
- Episk (beretter en handling) fremfor lyrisk.
- Formler og billeddannende sprog.
- Rimstruktur: aa (for strofer på 2 linjer) eller abcb (for strofer på 4 linjer).
Melodik
- De melodioptegnelser, man kender til, er nærmere modale end dur/mol-tonale.
- Den enkelte melodi skifter derfor ofte mellem dur og mol.
Harmonik
- Der findes ikke kilder hertil, men formentlig nærmere modal end funktionstonal.
- Senere i historien er mange eksempler på, at akkorder tilføjes, når folkeviser bliver fortolket, men diskussionen om, hvordan det bedst gøres, foregår til stadighed.
3. Sang
Rytme
- Hvis sangen ikke er instrumenteret, er tempoet rubato (fortællende syngemåde).
- Hvis sangen er ledsaget af instrumenter, er pulsen som oftest fast.
Instrumentation
- Afhængig af sammenhængen. Alt – selv elektriske instrumenter – er muligt.
- Fortællende sange og folkelig salmesang synges ofte a capella.
Tekst
- Knytter sig ofte til kærlighed, satire, samfundsforhold eller fest.
- Den folkelige salmesangs tekster er ofte meget inderlige og alvorlige.
Melodik
- Inden for folkelig salmesang ofte meget langsom og melismatisk.
- Inden for alle former for sang for det meste mere syllabisk.
- Tral er et almindeligt virkemiddel.
4. Instrumentalmusik
Form
- Afhængig af genre. Dansemusikken følger ofte etablerede danseformer og har titler, der afspejler dette, eksempelvis "Totur", "Halling" og "Polska".
Instrumentation
- Inden for spillemandsmusikken akustiske fremfor elektriske instrumenter. Her bruges ofte violin, harmonika og hardangerfele.
- Ofte instrumenter som symboliserer et specifikt skandinavisk tilhørsforhold, eksempelvis langeleik, hardangerfele og nøgleharpe.
- Undertiden instrumenter som symboliserer noget tidligt, eksempelvis mundharpe, drejelire, rummelpotte og fløjte.
- For alle strengeinstrumenter er scordatura almindeligt.
- Særligt på Fanø er det almindeligt at kvaje – en form for tral – under spillet.
- Inden for moderne folkemusik og folkemusik-inspirerede genrer kan alt dog ske, og der er nærmest gået sport i at kombinere eksempelvis electronica, metal eller jazz med folkemusikalske melodier og instrumenter.
Spilleteknik
- Forsiringer er vigtige i udførelsen af harmonikamelodier.
- Forsiringer, dobbeltgreb og medklingende strenge er vigtige i udførelsen af violinmelodier.
Harmonik
- Varierer på tværs af tid og sted.
- De tidlige optegnelser (før omkring år 1800) er modale, dvs. ikke dur/mol-tonale.
- De senere optegnelser bevæger sig mod en durtonalitet.
- Inden for spillemandsmusikken benyttes ofte blot tonika og dominant.
Melodik
- Inden for spillemandsmusikken ofte durtonal.
- Ofte knytter der sig en kort tekst til melodien, som hjælper musikere og dansere med at huske den.
- De tidlige optegnelser (før omkring år 1800) er modale, dvs. ikke dur/mol-tonale. Den enkelte melodi skifter derfor ofte mellem dur og mol.
- De senere optegnelser (efter omkring år 1800) bevæger sig mod en durtonalitet.