| Formanalyse |
|
|
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Et musikstykkes overordnede struktur kaldes for musikstykkets form. Formen består af forskellige formled, der tilsammen danner en særlig formtype. Denne artikel gennemgår forskellige formled og forskellige formtyper. Til sidst i artiklen findes en vejledning til, hvordan man laver en formanalyse. Artiklen er rettet mod rytmisk musik. En lille del af formtyperne bliver dog også brugt i klassisk musik. Indhold 1. Formled 2. Formtyper 3. Vejledning til formanalyse 1. Formled Et musikstykke består af forskellige formled, der tilsammen danner en særlig formtype. Hvert formled har en særlig funktion i musikstykket. Herunder gennemgås de funktioner de enkelte formled kan have.
I instrumentalmusik (fx jazz) bør man kun bruge betegnelserne intro og outro. Alle andre formled bør navngives med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv., hvor to ens eller to næsten ens formled gives samme bogstav. Formtyper I dette afsnit gennemgås forskellige formtyper. I formtyperne indgår ikke intro, outro, bro og mellemspil, da disse elementer blot er fyld, der kan indgå i alle formtyperne. Formtyperne kan alle varieres i større eller mindre grad, og her gives derfor kun eksempler på de mest normale variationer. Der findes rytmisk musik der ikke benytter disse formtyper, men som regel vil det være en variation af disse. Pop-form Pop-formen benyttes ofte i pop- og rockmusik og kaldes også for vers/omkvæd-form. Pop-formen kendetegnes ved en vekslen mellem vers (A) og omkvæd (B). Eksempler: ABABABB, AABABBB Udvidet pop-form Den udvidede pop-form er som pop-formen kendetegnet ved en vekslen mellem vers (A) og omkvæd (B), men her indgår også et eller flere kontraststykker (C). Eksempler: ABABCBB, AABABCACB Strofisk form I den strofiske form gentages det samme formled x antal gange, eventuelt med små variationer i fx tekst, instrumentering og soloer. Den strofiske form bruges ofte i viser, og i musik der har rødder i blues eller folkemusik. Eksempler: AAA, AAAAAA AABA-form AABA formener som navnet angiver en form af typen AABA. A-stykkerne er velkendte og B-stykket er kontraststykke. Denne formtype bliver primært brugt i klassisk musik, i jazz og i ældre populærmusik. Formen kan eventuelt udvides med et eller flere A og B stykker, eller AABA stykket kan gentages x antal gange. AABA-formen kaldes også for en standard-form og for en reprise-barform. Eksempler: AABA, AABABA, AABAAABA BARform Betegnelse for en form med et AAB forløb. B stykket fungerer afrundende og er som regel dobbelt så langt som hvert af A-stykkerne. Et stort antal børnesange benytter denne form. Eksempel: AAB BUEform Betegnelse for symmetriske formtyper. ABA og ABCBA formen er et eksempel på en BUEform. ABA formen kaldes også for Da capo-form, repriseform og menuetform (dog primært i forbindelse med klassisk musik). Eksempel: ABA, ABCBA, ABACABA Viseform Kaldes også liedform. Viseformerne optræder kun sjældent i rytmisk musik. Viseformer består som regel kun af to forskellige formled (A og B). Man opererer med en todelt viseform og en tredelt viseform. Todelte viseformer består af to formled, mens tredelte viseformer består af tre formled. Grupperingerne af to eller tre formled kan eventuelt gentages x antal gange. Eksempel: AA, AB (todelte viseformer), ABA, AAB, AAA (tredelte viseformer) 3. Vejledning til formanalyse 1. Struktur Vi starter formanalysen med at skrive musikstykkets struktur ned. På den måde kan vi hurtigt få en idé om, hvordan musikstykket er opbygget. Hvert formled navngives med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv. - to ens formled gives samme bogstav. I opdelingen i formled er det nødvendigt at tage hensyn til blandt andet melodikken, rytmikken harmonikken og teksten. Det handler om at finde ligheder og forskelle i de forskellige formled. Hvis to formled ikke er identiske, men ens nok til at man ikke vil give dem hver sit bogstav, kan man notere et mærke (') efter det ene bogstav, fx A A' (udtales A-mærke). A A' angiver altså to næsten ens formled. Alle formled der er instrumentale navngiver vi med et I (gælder selvsagt ikke for instrumentalmusik - se afsnit 2. herunder). Vi skriver samtidigt musikstykkets metrik ned, dvs. antallet af takter hvert formled varer. Eksempel på en struktur- og metrik-analyse:
2. Funktion Vi skal nu notere hvilken funktion de forskellige formled har (fx intro, vers, omkvæd). I eksemplet fra før kan funktionerne fx se således ud:
I instrumentalmusik vil man - da man ikke benytter termerne vers, omkvæd, kontraststykke m.fl. - typisk ikke notere formledenes funktioner på samme måde. I stedet bruger man en kombination af struktur- og funktionsangivelse. Intro og outro benævnes med navn, mens alle andre formled navngives med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv., hvor to ens eller to næsten ens formled gives samme bogstav. Dvs. struktur og funktion skrives sammen til fx:
3. Storform Førhen har vi kigget på hvert enkelt formled og navngivet strukturen derefter. Vi skal nu bevæge os ud på det helt ydre strukturelle niveau og kigge på formledene i sammenhæng med hinanden. Kombinationer af formled benævnes nu med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv., hvor to ens eller to næsten ens kombinationer af formled gives samme bogstav. Lad os kigge på eksemplet fra før. Vi har fundet ud af, at musikstykket er bygget op over en udvidet pop-form. Bevæger man sig ud på det helt ydre strukturelle niveau viser det sig dog, at musikstykket er bygget op over en AAB form (også kaldet en BARform):
OBS! Vær varsom med brugen af bogstaver - sørg for at det tydeligt fremgår, når der tales om A-stykket i storformen, og når der tales om mindre formled (struktur-led) navngivet samme bogstav. 4. Perioder Hvis der er behov for en yderligere analyse af formen, kan man dykke ned i de enkelte formleds perioder. Man laver derved en opdeling af de enkelte formled i nogle mindre formled kaldet perioder. Perioderne navngives med små bogstaver fortløbende fra a. Som eksempel bruges et udsnit af forrige formanalyse:
5. Argumentation Det er vigtigt at argumentere for sin formanalyse, dvs. forklare hvorfor man er kommet frem til lige netop denne inddeling. Man kan fx forklare hvad der adskiller verset fra omkvædet, og hvad der adskiller a perioden fra a' og a'' perioden. Hvis forminddelingen ikke er entydig kan man evt. give et bud på andre forminddelinger. Man kan også diskutere, om forminddelingen er typisk i forhold til stilarten og til de gængse formtyper. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

