Et musikstykkes overordnede struktur kaldes for musikstykkets form. Formen består af forskellige formled, der tilsammen danner en særlig formtype. Denne artikel gennemgår forskellige formled og forskellige formtyper. Til sidst i artiklen findes en vejledning til, hvordan man laver en formanalyse. Artiklen er rettet mod rytmisk musik. En lille del af formtyperne bliver dog også brugt i klassisk musik.

Indhold

1. Formled
Et musikstykke består af forskellige formled, der tilsammen danner en særlig formtype. Hvert formled har en særlig funktion i musikstykket. Herunder gennemgås de funktioner de enkelte formled kan have.

Intro:Formled, som regel unikt, der indleder et musikstykke. Introen er som regel kun på nogle få takter og er ofte baseret på enten førstetrinsakkorden (tonika) eller på akkorderne i verset eller omkvædet. Introen kan indeholde melodi (sunget eller instrumental), eller den kan være groove baseret.
Engelsk navn: Intro

Vers:Formled der optræder flere steder i sangen med samme melodi men med forskellig tekst. De fleste sange starter med et vers (hvis man ser bort fra introen). Verset indeholder som regel færre toner end omkvædet og er som regel også mindre sangbart end dette.
Engelsk navn: Verse

Omkvæd:Formled der optræder flere steder i sangen med samme melodi og tekst. Omkvædet efterfølger ofte verset og gentages som regel flere gange til sidst. Omkvædet er mere sangbart end verset, og det har ofte en øget dynamik og flere medvirkende instrumenter (større instrumentering) i forhold til verset.
Engelsk navn: Chorus

Kontraststykke:Kontrasterende formled der som regel både adskiller sig harmonisk, melodisk og rytmisk fra verset og omkvædet. Kontraststykket er ofte et længere formled, og det optræder som regel kun en gang i løbet af et musikstykke. Kontraststykket kaldes også for C-stykket.
Engelsk navn: Bridge (ikke at forveksle med den danske betegnelse 'Bro')

Bro:Kort formled mellem vers og omkvæd der leder op til omkvædet. Broen har som regel samme tekst hver gang. Hvis verset og omkvædet benytter samme harmoniske struktur, vil broen som regel benytte et nyt harmonisk mønster, så omkvædet opleves nyt og friskt.
Engelsk navn: Pre-Chorus, Build, Transitional Bridge

Mellemstykke:Kort instrumentalt formled, som regel ikke længere end 4 takter. Optræder ofte mellem omkvæd og vers. Mellemstykket skaber et brud i musikstykket, en slags pause, så næste formled opleves nyt og friskt. Kaldes også for mellemspil.
Engelsk navn: Interlude

Solo:Formled med en instrumental solo, fx spillet af en guitarist, en saxofonist eller en pianist. Harmonikken (akkorderne) i soloen er som regel identisk med harmonikken i verset, omkvædet eller kontraststykket - man siger fx "solo over vers". Soloen er med til at skabe en afveksling i musikstykket.
Engelsk navn: Instrumental Solo

Outro:Kort formled der har til formål at afslutte musikstykket. Outroen bygger som regel på førstetrinsakkorden (tonika), eller den kan være en gradvis fade-out af omkvæd eller solo. Kaldes også for CODA.
Engelsk navn: Outro

I instrumentalmusik (fx jazz) bør man kun bruge betegnelserne intro og outro. Alle andre formled bør navngives med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv., hvor to ens eller to næsten ens formled gives samme bogstav.

2. Formtyper
I dette afsnit gennemgås forskellige formtyper. I formtyperne indgår ikke intro, outro, bro og mellemspil, da disse elementer blot er fyld, der kan indgå i alle formtyperne. Formtyperne kan alle varieres i større eller mindre grad, og her gives derfor kun eksempler på de mest normale variationer. Der findes rytmisk musik der ikke benytter disse formtyper, men som regel vil det være en variation af disse.

Pop-form
Pop-formen benyttes ofte i pop- og rockmusik og kaldes også for vers/omkvæd-form. Pop-formen kendetegnes ved en vekslen mellem vers (A) og omkvæd (B).
Eksempler: ABABABB, AABABBB

Udvidet pop-form
Den udvidede pop-form er som pop-formen kendetegnet ved en vekslen mellem vers (A) og omkvæd (B), men her indgår også et eller flere kontraststykker (C).
Eksempler: ABABCBB, AABABCACB

Strofisk form
I den strofiske form gentages det samme formled x antal gange, eventuelt med små variationer i fx tekst, instrumentering og soloer. Den strofiske form bruges ofte i viser, og i musik der har rødder i blues eller folkemusik.
Eksempler: AAA, AAAAAA

AABA-form
AABA formen er som navnet angiver en form af typen AABA. A-stykkerne er velkendte og B-stykket er kontraststykke. Denne formtype bliver primært brugt i klassisk musik, i jazz og i ældre populærmusik. Formen kan eventuelt udvides med et eller flere A og B stykker, eller AABA stykket kan gentages x antal gange. AABA-formen kaldes også for en standard-form og for en reprise-barform.
Eksempler: AABA, AABABA, AABAAABA

BARform
BARformen optræder mest i klassisk musik, og kun meget sjældent sjældent i rytmisk musik. Betegnelse for en form med et AAB forløb. B stykket fungerer afrundende og er som regel dobbelt så langt som hvert af A-stykkerne. Et stort antal børnesange benytter denne form.
Eksempel: AAB

BUEform
BUEformen optræder mest i klassisk musik, og kun meget sjældent sjældent i rytmisk musik. Betegnelse for symmetriske formtyper. ABA og ABCBA formen er et eksempel på en BUEform. ABA formen kaldes også for Da capo-form, repriseform og menuetform (dog primært i forbindelse med klassisk musik).
Eksempel: ABA, ABCBA, ABACABA

Viseform
Viseformerne optræder mest i klassisk musik og i ældre sange, og kun meget sjældent i rytmisk musik. Viseformer består som regel kun af to forskellige formled (A og B). Man opererer med en todelt viseform og en tredelt viseform. Todelte viseformer består af to formled, mens tredelte viseformer består af tre formled. Grupperingerne af to eller tre formled kan eventuelt gentages x antal gange. Kaldes også liedform.
Eksempel: AA, AB (todelte viseformer), ABA, AAB, AAA (tredelte viseformer)

3. Vejledning til formanalyse
1. Struktur
Vi starter formanalysen med at skrive musikstykkets struktur ned. På den måde kan vi hurtigt få en idé om, hvordan musikstykket er opbygget. Hvert formled navngives med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv. - to ens formled gives samme bogstav. I opdelingen i formled er det nødvendigt at tage hensyn til blandt andet melodikken, rytmikken harmonikken og teksten. Det handler om at finde ligheder og forskelle i de forskellige formled. Hvis to formled ikke er identiske, men ens nok til at man ikke vil give dem hver sit bogstav, kan man notere et mærke (') efter det ene bogstav, fx A A' (udtales A-mærke). A A' angiver altså to næsten ens formled. Alle formled der er instrumentale navngiver vi med et I (gælder selvsagt ikke for instrumentalmusik - se afsnit 2. herunder). Vi skriver samtidigt musikstykkets metrik ned, dvs. antallet af takter hvert formled varer.
Eksempel på en struktur- og metrik-analyse:
Struktur:IAABAA'BCIBI
Metrik:4 takter8812881210882
Det kan være en god idé også at notere starttidspunktet på de forskellige formled (i minutter:sekunder, fx 1:28). På den måde kan man selv og læserne af ens analyse hurtigt spole frem til de relevante steder musikstykket.

2. Funktion
Vi skal nu notere hvilken funktion de forskellige formled har (fx intro, vers, omkvæd).
I eksemplet fra før kan funktionerne fx se således ud:
IAABAA'BCIBI
IntroVersVersKvædVersVersKvædKontraststykkeMellemspilKvædOutro
4 takter8812881210882
Vi kan allerede nu se at musikstykket er bygget op over en udvidet pop-form, idet der både optræder vers, omkvæd og kontraststykke. Mellemspillet, introen og outroen er blot lidt (normalt) fyld på musikstykket.

I instrumentalmusik vil man - da man ofte ikke benytter termerne vers, omkvæd, kontraststykke m.fl. - typisk ikke notere formledenes funktioner på samme måde. I stedet bruger man en kombination af struktur- og funktionsangivelse. Intro og outro benævnes med navn, mens alle andre formled navngives med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv., hvor to ens eller to næsten ens formled gives samme bogstav. Dvs. struktur og funktion skrives sammen til fx:
Struktur:IntroAABAA'BCDBOutro


3. Storform
Førhen har vi kigget på hvert enkelt formled og navngivet strukturen derefter. Vi skal nu bevæge os ud på det helt ydre strukturelle niveau og kigge på formledene i sammenhæng med hinanden. Kombinationer af formled benævnes nu med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv., hvor to ens eller to næsten ens kombinationer af formled gives samme bogstav.
Lad os kigge på eksemplet fra før. Vi har fundet ud af, at musikstykket er bygget op over en udvidet pop-form. Bevæger man sig ud på det helt ydre strukturelle niveau viser det sig dog, at musikstykket er bygget op over en AAB form (også kaldet en BARform):
A
A
B
IAABAA'BCIBI
IntroVersVersKvædVersVersKvædKontraststykkeMellemspilKvædOutro
4 takter8812881210882
To vers i kombination med et omkvæd navngives A i storformen, mens kontraststykke, mellemspil og omkvædet til sidst navngives B. Derved fremkommer AAB formen. Bemærk at der ses bort fra introen og outroen, da disse blot fungerer som indledning/afslutning til selve formen.

OBS! Vær varsom med brugen af bogstaver - sørg for at det tydeligt fremgår, når der tales om A-stykket i storformen, og når der tales om mindre formled (struktur-led) navngivet samme bogstav.

4. Perioder
Hvis der er behov for en yderligere analyse af formen, kan man dykke ned i de enkelte formleds perioder. Man laver derved en opdeling af de enkelte formled i nogle mindre formled kaldet perioder. Perioderne navngives med små bogstaver fortløbende fra a. Som eksempel bruges et udsnit af forrige formanalyse:
Storform:
A
Struktur:AAB
Funktion:VersVersOmkvæd
Metrik:4 t.444444
Periode:aba'bcca''
Her er hvert vers delt op i to perioder på 4 takter hver. Perioderne er navngivet henholdsvis a og b, da der er tale om to forskellige perioder. I andet vers er første periode navngivet a' (a-mærke), da den afviger en lille smule fra a perioden i første vers. Omkvædet består af tre perioder på 4 takter hver. De to første perioder er identiske, mens tredje periode minder om a perioderne fra versene. Perioden er dog ikke helt identisk med de andre, hvorfor den er navngivet a'' (a-mærke-mærke).

5. Argumentation
Det er vigtigt at argumentere for sin formanalyse, dvs. forklare hvorfor man er kommet frem til lige netop denne inddeling. Man kan fx forklare hvad der adskiller verset fra omkvædet, og hvad der adskiller a perioden fra a' og a'' perioden. Hvis forminddelingen ikke er entydig kan man evt. give et bud på andre forminddelinger.
Man kan også diskutere, om forminddelingen er typisk i forhold til stilarten og til de gængse formtyper.

Analyse