Fortegn Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
Fortegn er tegn, man kan sætte i noderne for at hæve eller sænke en tone med én eller to halvtoner. En halvtone (også kaldet et halvtoneskridt) er skridt mellem to stamtoner, hvor der ikke ligger en sort tangent imellem, eller et skridt fra en vilkårlig stamtone til en sort tangent beliggende lige over eller under stamtonen. En oktav består således af 12 halvtoner. Man skelner mellem løse og faste fortegn.


1. Typer af fortegn
Der findes fem forskellige slags fortegn:

Et kryds hæver tonen med en halvtone, dvs. man skal spille tonen, der ligger en halv tone over (til højre på klaviaturet).

Et b sænker tonen med en halvtone, dvs. at man skal spille tonen, der ligger en halv tone under (til venstre på klaviaturet).

Dobbelt kryds bruges sjældent. Dobbelt kryds hæver tonen med to halvtoner.

Dobbelt b bruges sjældent. Dobbelt b sænker tonen med to halvtoner.

Et opløsningstegn ophæver alle former for fortegn, der er sat for den tone, opløsningstegnet står noteret for. Dette gælder både kryds, b, dobbelt kryds og dobbelt b.

2. Afledningernes navne
En tone med et fortegn for (opløsningstegnet dog undtaget) kaldes en afledning, fordi den er en afledning af en stamtone. Tonen fis er således en afledning af f, geses en afledning af g osv.
En tone med kryds for får tilføjet 'is' til tonenavnet. Tonernes navne er således:


En tone med b for får tilføjet 'es' til tonenavnet:


Bemærk at tonenavnene 'as' og 'es' er uregelmæssige, idet der kun tilføjes et 's' til tonenavnet, og at tonen sænket h kaldes b (eller sjældnere bb) og ikke hes.

En tone med dobbelt kryds for, får tilføjet 'isis' til tonenavnet:


En tone med dobbelt b for, får tilføjet 'eses' til tonenavnet:


Bemærk at tonenavnene 'ases' og 'eses' er uregelmæssige, idet der kun tilføjes 'ses' til tonenavnet. Bemærk også at tonenavnet 'bes' er uregelmæssigt.

Læg mærke til at hver tone kan have flere forskellige navne. Eksempelvis kan tonen h også hedde aisis, og fis kan hedde ges eller eisis. To ens toner men med forskelligt navn (og notationsmåde) kaldes enharmoniske:


3. Løse fortegn
Fortegn der er sat i selve noderne kaldes løse fortegn (se nodeeksempel længere nede).
Løse fortegn gælder kun i:
- den takt fortegnet er sat.
- den oktav fortegnet er sat.
- det system fortegnet er sat.
- den samme nøgle i det enkelte system. Ved nøgleskift skal der sættes et nyt fortegn.
Løse fortegn kan opløses med:
- ét enkelt opløsningstegn. Dette gælder både kryds, b, dobbelt kryds og dobbelt b.
- et andet fortegn. Sættes der eksempelvis # for f, ophæver dette # virkningen af alle forrige løse fortegn (sat i samme takt).

Eksempel: I første takt herunder er der noteret fire f'er, men det er kun de to nederste f'er, krydset gælder for. I anden takt skiftes der nøgle midt i takten, så selvom tone nr. 1 og 3 er identiske (dog noteret i hver sin nøgle), gælder b'et kun for den første tone.


Virkningen af et fortegn kan forlænges (udover en takt), hvis en node er overbunden. Fortegnet ophæves, så snart den overbundne node slutter:


4. Faste fortegn
Faste fortegn er fortegn der noteres umiddelbart efter nøglen, og normalt ved hver begyndelseslinje. Eksempel:

Faste fortegn gælder
- i alle takter.
- i alle oktaver.
- også ved nøgleskift.
- kun i det system fortegnet er sat i.
Er der fast fortegn for tonen f og c, gælder dette fortegn således, hver gang der bliver spillet et f eller et c (lige meget i hvilken oktav og i hvilken takt f'et eller c'et står noteret). Det kan være praktisk at benytte faste fortegn i stedet for løse fortegn, da man på den måde undgår at skulle sætte en masse løse fortegn, fx hver gang tonen f eller c optræder. Hvis der er flere faste fortegn, skal de noteres i en bestemt rækkefølge - se en oversigt her.

Et enkelt opløsningstegn kan ophæve virkningen af et fast fortegn. Noteres opløsningstegnet som løst fortegn, gælder det kun i den takt, det står noteret i. Et opløsningstegn kan også noteres som fast fortegn, hvis man ønsker at ophæve et fast fortegn permanent. I eksemplet her ophæves der 3 krydser, hvorefter der noteres 2 b'er som fast fortegn i stedet for:

Et løst fortegn (kryds, dobbelt kryds, b eller dobbelt b) kan også ophæve virkningen af et fast fortegn (dog kun i den takt det løse fortegn er noteret). Eksempelvis kan et kryds for tonen a ophæve virkningen af et b, der er noteret som fast fortegn for a.
Faste fortegn giver ofte et fingerpeg om, hvilken toneart stykket står noteret i. Læs mere i artiklen om tonearter.

5. Hjælpefortegn
Hjælpefortegn (også kaldet orienteringsfortegn eller sikkerhedsfortegn) er løse fortegn, der ikke behøves noteres, men som noteres for at lette læsningen. Hjælpefortegn sættes altid i parentes. Sidste nodeeksempel i afsnit 3 burde have været noteret med et hjælpefortegn, så der ikke opstår tvivl om, om den sidste tone er et g eller et gis:

Alle fem forskellige typer fortegn kan noteres som hjælpefortegn.

6. Udtale of typografi
Endelsen 'is' udtales som i islænder, og endelsen 'es' udtales som spillekortet af samme navn.
På computer er det ofte svært eller helt umuligt at notere fortegnene korrekt, og derfor benytter man ofte disse alternative notationsmåder:
noteres #.

noteres b.

noteres ## eller x.

noteres bb.

7. Nodeeksempel
Følgende nodeeksempel viser eksempler på brugen og virkningen af de fem fortegn og deres tilsvarende hjælpefortegn. Nodeeksemplet er tænkt, og du vil aldrig støde på et sådant nodebillede i det virkelige liv.


Bemærk at:
- der er fast fortegn (#) for tonen f, c og g.
- tonen eis på tre-slaget i første takt og tonen f på et-slaget i anden takt er enharmoniske (samme tone med forskellig notationsmåde).
- hjælpefortegnet i takt to gør opmærksom på, at #'et for tonen e i forrige takt ikke længere gælder.
- første hjælpefortegn i takt tre gør opmærksom på, at #'et for tonen d i forrige takt ikke længere gælder.
- andet hjælpefortegn i takt tre gør opmærksom på, at opløsningstegnet for tonen f i forrige takt ikke længere gælder.
- hjælpefortegnet i takt fire gør opmærksom på, at b'et for tonen e i forrige takt ikke længere gælder.