| Fortegn (let udgave) |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk |
|
Fortegn er tegn, man kan sætte i noderne for at hæve eller sænke en tone med én eller to halvtoner. En halvtone (også kaldet et halvtoneskridt) er skridt mellem to stamtoner (de hvide tangenter på klaveret), hvor der ikke ligger en sort tangent imellem (dvs. mellem h og c og mellem e og f), eller et skridt fra en vilkårlig stamtone til en sort tangent beliggende lige over eller under stamtonen. Man skelner mellem løse og faste fortegn. Indhold 1. Typer af fortegn 2. Afledningernes navne 3. Løse fortegn 4. Faste fortegn 1. Typer af fortegn Der findes fem forskellige slags fortegn, men det er kun de tre vist herunder, der bliver brugt regelmæssigt:  Et kryds hæver tonen med en halv tone, dvs. man skal spille tonen, der ligger en halv tone over (til højre på klaviaturet).  Et b sænker tonen med en halv tone, dvs. at man skal spille tonen, der ligger en halv tone under (til venstre på klaviaturet). Et opløsningstegn ophæver alle former for fortegn, der er sat for den tone, opløsningstegnet står noteret for.2. Afledningernes navne En tone med et fortegn for (opløsningstegnet dog undtaget) kaldes en afledning. Deraf overskriften 'Afledningernes navne'. En tone med kryds for får tilføjet 'is' til tonenavnet. Tonernes navne er således:  En tone med b for får tilføjet 'es' til tonenavnet:  Bemærk at tonenavnene 'as' og 'es' er uregelmæssige, idet der kun tilføjes et 's' til tonenavnet, og at tonen h med b for kaldes bb (udtales bare b) og ikke hes. Læg mærke til at hver tone kan have flere forskellige navne. Eksempelvis kan tonen fis også hedde ges:  3. Løse fortegn Fortegn der er sat i selve noderne kaldes løse fortegn (se nodeeksempel længere nede). Løse fortegn gælder kun i: - den takt fortegnet er sat. - den oktav fortegnet er sat (der findes fx otte forskellige dybe og lyse udgaver af tonen c på klaveret. Hvis der sættes løst fortegn for et af c'erne, så gælder det ikke for de andre syv c'er, selvom et af disse er noteres i samme takt. Løse fortegn kan opløses med: - ét enkelt opløsningstegn. Eksempel: I første takt herunder er der noteret fire f'er, men det er kun de to nederste f'er, krydset gælder for. I anden takt gælder fortegnet ikke længere, og tonen er således et f.  4. Faste fortegn Faste fortegn er fortegn der noteres umiddelbart efter nøglen, og normalt ved hver begyndelseslinie. Eksempel:  Faste fortegn gælder - i alle takter. - i alle oktaver Er der fast fortegn for f, gælder dette fortegn således, hver gang der bliver spillet et f (lige meget hvilket f det er (på klaveret er der fx syv forskellige udgaver af tonen f) og i hvilken takt f'et står noteret). Et enkelt opløsningstegn kan ophæve virkningen af et fast fortegn. Noteres opløsningstegnet som løst fortegn, gælder det kun i den takt det står noteret. Et opløsningstegn kan også noteres som fast fortegn, hvis man ønsker at ophæve et fast fortegn permanent. Eksempel (her opløses 3 krydser, og der noteres to b'er i stedet for): 
|