Fortegn (let udgave) Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
Fortegn er tegn, man kan sætte i noderne for at hæve eller sænke en tone med én eller to halvtoner. En halvtone (også kaldet et halvtoneskridt) er skridt mellem to stamtoner (de hvide tangenter på klaveret), hvor der ikke ligger en sort tangent imellem (dvs. mellem h og c og mellem e og f), eller et skridt fra en vilkårlig stamtone til en sort tangent beliggende lige over eller under stamtonen. Man skelner mellem løse og faste fortegn.


1. Typer af fortegn
Der findes fem forskellige slags fortegn, men det er kun de tre vist herunder, der bliver brugt regelmæssigt:

Et kryds hæver tonen med en halv tone, dvs. man skal spille tonen, der ligger en halv tone over (til højre på klaviaturet).

Et b sænker tonen med en halv tone, dvs. at man skal spille tonen, der ligger en halv tone under (til venstre på klaviaturet).

Et opløsningstegn ophæver alle former for fortegn, der er sat for den tone, opløsningstegnet står noteret for. Dette gælder både kryds, b, dobbelt kryds og dobbelt b.

2. Afledningernes navne
En tone med et fortegn for (opløsningstegnet dog undtaget) kaldes en afledning, fordi den er en afledning af en stamtone. Tonen fis er således en afledning af f, as en afledning af a osv.
En tone med kryds for får tilføjet 'is' til tonenavnet. Tonernes navne er således:


En tone med b for får tilføjet 'es' til tonenavnet:


Bemærk at tonenavnene 'as' og 'es' er uregelmæssige, idet der kun tilføjes et 's' til tonenavnet, og at tonen h med b for kaldes b (eller sjældnere bb) og ikke hes.

Læg mærke til at hver tone kan have flere forskellige navne. Eksempelvis kan tonen fis også hedde ges:


3. Løse fortegn
Fortegn der er sat i selve noderne kaldes løse fortegn (se nodeeksempel længere nede).
Løse fortegn gælder kun i:
- den takt fortegnet er sat.
- den oktav fortegnet er sat (der findes fx otte forskellige dybe og lyse udgaver af tonen c på klaveret. Hvis der sættes løst fortegn for et af c'erne, så gælder det ikke for de andre syv c'er, selvom et af disse er noteres i samme takt.
Løse fortegn kan opløses med:
- ét enkelt opløsningstegn.

Eksempel: I første takt herunder er der noteret fire f'er, men det er kun de to nederste f'er, krydset gælder for. I anden takt gælder fortegnet ikke længere, og tonen er således et f.


4. Faste fortegn
Faste fortegn er fortegn der noteres umiddelbart efter nøglen, og normalt ved hver begyndelseslinje. Eksempel:

Faste fortegn gælder
- i alle takter.
- i alle oktaver
Er der fast fortegn for tonen f og c, gælder dette fortegn således, hver gang der bliver spillet et f eller et c (lige meget i hvilken oktav og i hvilken takt f'et eller c'et står noteret). Det kan være praktisk at benytte faste fortegn i stedet for løse fortegn, da man på den måde undgår at skulle sætte en masse løse fortegn, fx hver gang tonen f eller c optræder. Hvis der er flere faste fortegn, skal de noteres i en bestemt rækkefølge - se en oversigt her.

Et enkelt opløsningstegn kan ophæve virkningen af et fast fortegn. Noteres opløsningstegnet som løst fortegn, gælder det kun i den takt det står noteret. Et opløsningstegn kan også noteres som fast fortegn, hvis man ønsker at ophæve et fast fortegn permanent. I eksemplet her ophæves der 3 krydser, hvorefter der noteres 2 b'er som fast fortegn i stedet for: