Frekvens Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
Frekvens er et mål for, hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. I denne artikel gives en definition af frekvens i lydlig sammenhæng.


1. Hvad er frekvens?
Lyd opstår, når molekyler i luften sættes i svingninger, fx ved hjælp af en membran fra en højtaler eller en streng fra en guitar. Hvis svingningerne er regelmæssige, kalder vi det for en tone, hvis de er uregelmæssige, er det støj eller anden lyd uden fast tonehøjde (fx lyden fra et bækken):


Frekvensen er lig antallet af svingninger per sekund målt i Hertz (forkortet Hz). En tones frekvens kaldes også for dens tonehøjde. Dybe toner har lave frekvenser (få Hz), mens lyse toner har høje frekvenser (mange Hz).

De fleste lyde ligger mellem 20 Hz og 20.000 Hz. Tonerne på et klaver ligger eksempelvis normalt mellem 27,5 Hz og 4186,01 Hz. Området mellem 20 Hz og 20.000 Hz kaldes nogle gange for 'det hørebare område'. Udtrykket er dog lidt misvisende, idet man godt kan høre frekvenser under 20 Hz, mens det er de færreste, der kan høre frekvenser op til 20.000 Hz. Lyd med frekvenser over 20.000 Hz kaldes ultralyd, lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd og lyd mellem 20 Hz og 20.000 Hz kaldes normal lyd.

2. En tone, flere frekvenser
En tone er i virkeligheden ikke blot én tone, men en sammensætning af mange forskellige toner. Det skyldes, at når en tone anslås, så klinger der samtidigt en lang række andre toner, kaldet overtoner. Disse toner er lysere og mere svagt lydende end den egentlige tone, grundtonen, og de er med til at skabe den klang, vi hører, når grundtonen anslås. En tone består derfor ikke blot består af én frekvens, men er en sammensætning af mange forskellige frekvenser, hvoraf grundfrekvensen (grundtonens frekvens) dog er den der høres langt tydeligst.
Overtonernes frekvenser er afledt af grundfrekvensen, og når man taler om en tones frekvens, taler man derfor altid kun om selve grundfrekvensen.