| Funktionerne i funktionsanalyse: beskrivelser |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | ||||||
|
Klik her for at komme tilbage til oversigten. Tonika med 'x' i bassen Symbol:  Eksempel i C dur: C/x Eksempel i C mol: Cm/x Beskrivelse: Se funktioner hvor grundtonen ikke er i bassen. Hvis tonika har kvinten i bassen og kommer på et ubetonet taktslag, analyseres akkorden tonika med kvint i bassen. Hvis tonika med kvint i basen kommer på et betonet taktslag, analyseres akkorden som en dominant-kvartsekstforudhold. Tonika-afledning Symbol: Ta, Taf Eksempel i C dur: Am Eksempel i C mol: Ab Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens sjette trin, når denne indtræffer efter tonika. Som her i "Nattergalen på sin gren', hvor tonika i takt 2 (D) efterfølges af en tonika-afledning i takt tre (Hm):  Hvis akkorden (beliggende på toneartens sjette trin) ikke indtræffer efter tonika (men en hvilken som helst anden funktion), kaldes akkorden for tonika-stedfortræder. Tonika-stedfortræder Symbol: Ts, Tst,  ('væltet' T)Eksempel i C dur: Am Eksempel i C mol: Ab Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens sjette trin, når denne ikke indtræffer efter Tonika. Som her i 'Nattergalen på sin gren' (2. takt, Hm):  Hvis akkorden (beliggende på toneartens sjette trin) indtræffer efter tonika, kaldes akkorden for tonika-afledning. Tonika-parallel Symbol: Tp Eksempel i C dur: Am Eksempel i C mol: Eb Beskrivelse: Betegnelse for akkorden der ligger parallelt med tonika i kvintcirklen. Akkorden har altid det modsatte tonekøn af tonika (er tonika i dur er tonika-parallellen i mol og omvendt). I durtonearter er tonika-parallellen beliggende på skalaens sjette trin, mens den i moltonearter er beliggende på skalaens tredje trin. I durtonearter bør betegnelsen tonika-parallel ikke anvendes - her bør i stedet anvendes enten tonika-afledning eller tonika-stedfortræder (betegnelsen tonika-parallel bliver dog ofte brugt på gymnasierne i stedet for tonika-afledning og tonika-stedfortræder, for at teorien ikke skal blive for kompliceret). Herunder et eksempel i D-dur (fra 'Nattergalen på sin gren'). Læg mærke til tonika-parallellen (Hm) i takt tre:  Tonika-variant Symbol: Tv Eksempel i C dur: Cm Eksempel i C mol: C Beskrivelse: Betegnelse for en førstetrinsakkord når denne har ændret tonekøn i forhold til tonika. I dur er tonika-varianten således en molakkord, mens den i mol er en durakkord. Betegnelsen tonika-variant bør undgås, og i stedet bør de mere præcise betegnelser tonika i molform, og tonika i durform anvendes. Tonika i molform Symbol: oT Eksempel i C dur: Cm Eksempel i C mol: - (i moltonearter er tonika i udgangspunktet en molakkord, og molformen bliver derfor ikke benyttet her) Beskrivelse: Betegnelse for tonika i en durtoneart, når denne har ændret tonekøn fra dur til mol. Den mindre præcise betegnelse tonika-variant kan eventuelt anvendes i stedet for. Tonika i durform Symbol: +T Eksempel i C dur: - (i durtonearter er tonika i udgangspunktet en durakkord, og durformen bliver derfor ikke benyttet her) Eksempel i C mol: C Beskrivelse: Betegnelse for tonika i en moltoneart, når denne har ændret tonekøn fra mol til dur. Den mindre præcise betegnelse tonika-variant kan eventuelt anvendes i stedet for. Tonika-gennemgang Symbol: Tg Eksempel i C dur: Em Eksempel i C mol: Eb Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende en terts over tonika, når denne akkord efterfølger tonika. Tonika-gennemgangs-akkorden udspringer af en kombination af akkordomvending og brug af gennemgangstone, som det fremgår af eksemplet herunder:  Eksemplet herover i C dur illustrerer, hvordan gennemgangstonen (h) i melodien forårsager at tonika med terts i bassen ændres til Em (tonika-gennemgang). Moltonika-stedfortræder Symbol: oTs,  Eksempel i C dur: Ab Eksempel i C mol: - (i moltonearter er tonika altid mol. Tonika-stedfortræder funktionen benyttes derfor i stedet for) Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende en stor terts under tonika (i durtonearter), dvs. når tonika-stedfortræder funktionen til tonika i mol tages, selvom tonika er i dur. Subdominant Symbol: S Eksempel i C dur: F Eksempel i C mol: Fm Beskrivelse: Betegnelse for treklangen beliggende på toneartens fjerde trin (eller sagt på en anden måde; den akkord hvis grundtone befinder sig en kvint under skalaens grundtone), dvs. trinet under (den væsentligste akkord efter tonika, nemlig) dominanten. Subdominanten bliver i sjældne tilfælde kaldt for toneartens underdominant. Subdominanten ses ofte efterfulgt af en tonika eller en dominant akkord. Den har en ledende effekt mod tonika, men ikke på samme måde som dominanten der har ledetonen til tonika. I 'Nattergalen på sin gren' bliver subdominanten i 2. takt efterfulgt af tonika:  Hvis tonika opfattes som "hjemme" kan subdominanten opfattes som "kortvarigt ude". Subdominanten er en af de tre hovedfunktioner (tonika, subdominant og dominant). I mol-tonearter er subdominanten i mol - det kan illustreres med den tonale kadence, herunder i henholdsvis c-dur og c-mol:  Subdominant med 'x' i bassen Symbol:  Eksempel i C dur: F/x Eksempel i C mol: Fm/x Beskrivelse: Se funktioner hvor grundtonen ikke er i bassen. Subdominant-afledning Symbol: Sa, Saf Eksempel i C dur: Dm Eksempel i C mol: Do Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens andet trin, når denne indtræffer efter subdominanten. Hvis akkorden ikke indtræffer efter subdominanten (men en hvilken som helst anden funktion), kaldes akkorden for subdominant-stedfortræder. Subdominant-stedfortræder Symbol: Ss, Sst Eksempel i C dur: Dm Eksempel i C mol: Do Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens andet trin, når denne ikke indtræffer efter subdominanten. Hvis akkorden indtræffer efter subdominanten, kaldes akkorden for subdominant-afledning. Subdominant-stedfortræderen har ofte en lille septim tilføjet, som her i 'Side by Side', næstsidste takt (Gm7):  Subdominant-parallel Symbol: Sp Eksempel i C dur: Dm Eksempel i C mol: Ab Beskrivelse: Betegnelse for akkorden der ligger parallelt med subdominanten i kvintcirklen. Akkorden har altid det modsatte tonekøn af subdominanten (er subdominanten i dur er subdominant-parallellen i mol og omvendt). I durtonearter er subdominant-parallellen beliggende på skalaens andet trin, mens den i moltonearter er beliggende på skalaens sjette trin. I durtonearter bør betegnelsen subdominant-parallel ikke anvendes - her bør i stedet anvendes enten subdominant-afledning eller subdominant-stedfortræder (betegnelsen subdominant-parallel bliver dog ofte brugt på gymnasierne i stedet for subdominant-afledning og subdominant-stedfortræder, for at teorien ikke skal blive for kompliceret). Herunder et eksempel i D-dur (fra 'Nattergalen på sin gren'). Bemærk subdominant-parallellen (Em) i takt tre: Subdominant med tilføjet sekst Symbol: S6 Eksempel i C dur: F6 Eksempel i C mol: Fm6 Beskrivelse: Betegnelse for en subdominant med tilføjet sekst. Vær opmærksom på at det er den store sekst der er tilføjet - både i dur og i mol. Ufuldkommen subdominant Symbol:  (gennemstreget S)Eksempel i C dur: Dm/f Eksempel i C mol: Do/f Beskrivelse: Betegnelse for en subdominant med tilføjet sekst, som er ufuldkommem derved at kvinten er udeladt. Vær opmærksom på at grundtonen altid er fordoblet, og at det er den store sekst der er tilføjet - både i dur og i mol. Vekselsubdominant Symbol:  (to S'er oven i hinanden)Eksempel i C dur: Bb Eksempel i C mol: Bbm Beskrivelse: Betegnelse for subdominantens subdominant, med grundtone en kvint under subdominanten. Den forbinder sig til subdominanten, som subdominanten forbinder sig til tonika, dvs. i kvartfald, og spiller hovedsageligt en rolle i dur. Neapolitansk subdominant Symbol: Sn Eksempel i C dur: Db/f Eksempel i C mol: Db/f Beskrivelse: Betegnelse for en ufuldkommen molsubdominant med sænket sekst. Akkorden er ufuldkommen fordi kvinten i akkorden er udeladt. I C-dur består en molsubdominant med tilføjet lille sekst af tonerne F, Ab, C og Db. Udelader man kvinten, dvs. gør akkorden ufuldkommen, er tonerne F, Ab og Db tilbage. De danner tilsammen en Db-dur akkord med F i bassen (Db/F). Den neapolitanske subdominant er altså beliggende på toneartens sænkede anden trin, og har tertsen i bassen. Bisubdominant Symbol: (S) Eksempel i C dur: Flere muligheder Eksempel i C mol: Flere muligheder Beskrivelse: Betegnelsen på en skalafremmed akkord, der er underkvintbeslægtet med en skalaegen akkord (af samme tonekøn som bisubdominanten), og hvortil den forholder sig som subdominant. Subdominant-variant Symbol: Sv Eksempel i C dur: Fm Eksempel i C mol: F Beskrivelse: Betegnelse for en fjerdetrinsakkord når denne har ændret tonekøn i forhold til subdominanten. I dur er subdominant-varianten således en molakkord, mens den i mol er en durakkord. Betegnelsen subdominant-variant bør undgås, og i stedet bør de mere præcise betegnelser subdominant i molform, og subdominant i durform anvendes. Subdominant i molform Symbol: oS Eksempel i C dur: Fm Eksempel i C mol: - (i moltonearter er subdominanten i udgangspunktet en molakkord, og molformen bliver derfor ikke benyttet her) Beskrivelse: Betegnelse for subdominanten i en durtoneart, når denne har ændret tonekøn fra dur til mol. Som her i 'Nattergalen på sin gren', næstsidste takt, hvor subdominanten skifter fra G-dur til G-mol: Den mindre præcise betegnelse subdominant-variant kan eventuelt anvendes i stedet for subdominant i molform. Subdominant i durform Symbol: +S Eksempel i C dur: - (i durtonearter er subdominanten i udgangspunktet en durakkord, og durformen bliver derfor ikke benyttet her) Eksempel i C mol: F Beskrivelse: Betegnelse for subdominanten i en moltoneart, når denne har ændret tonekøn fra mol til dur. Den mindre præcise betegnelse subdominant-variant kan eventuelt anvendes i stedet for. Subdominant-gennemgang Symbol: Sg Eksempel i C dur: Am Eksempel i C mol: Ab Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende en terts over subdominanten, når denne akkord efterfølger subdominanten. Subdominant-gennemgangs-akkorden udspringer af en kombination af akkordomvending og brug af gennemgangstone, som det fremgår af eksemplet herunder:  Eksemplet herover i C dur illustrerer, hvordan gennemgangstonen (e) i melodien forårsager at subdominanten med terts i bassen ændres til Am (subdominant-gennemgang). Dominant Symbol: D Eksempel i C dur: G Eksempel i C mol: G Beskrivelse: Betegnelse for treklangen beliggende på toneartens femte trin. Dominanten leder tilbage til tonika - den har en spænding, der gør, at øret gerne vil have den til at blive opløst til tonika. Dominanten er næsten altid i dur; både i dur- og moltonearter - det skyldes at ledetonen (tertsen) til tonika på den måde bevares. Herunder er den den tonale kadence skrevet op i henholdsvis c-dur og c-mol: Læg mærke til tertsen i dominanten (tonen h) der leder tilbage til tonika. Denne ledetone-effekt ville ikke have været nær så stor, hvis dominanten havde været i mol (i så fald havde tertsen været sænket et trin til bb og dermed ikke haft den ledende effekt til c). I 'Love Me Tender' benyttes der en dominant i 3. takt (D) som efterfølges af tonika (G):  Hvis dominanten har en lille septim tilføjet (hvilket er meget udbredt), skal den benævnes dominant-septimakkord. Dominanten er en af de tre hovedfunktioner (tonika, subdominant og dominant). Dominant med 'x' i bassen Symbol:  Eksempel i C dur: G/x Eksempel i C mol: G/x Beskrivelse: Se funktioner hvor grundtonen ikke er i bassen. Dominant-septimakkord Symbol: D7 Eksempel i C dur: G7 Eksempel i C mol: G7 Beskrivelse: Betegnelse for en dominant med en lille septim tilføjet. Septimen forstærker dominantens ledeeffekt mod tonika. Denne akkord er unik, idet det er den eneste akkord der er 'født' som en durtreklang med en lille septim. Denne akkord indtager således en central plads i det dur-mol-tonale system, idet den utvetydigt bestemmer tonearten og leder til tonika. I 'Love Me Tender' benyttes der en dominant-septimakkord i 3. takt (D7) som efterfølges af tonika (G):  Dominant-noneakkord Symbol: D9 Eksempel i C dur: G9 Eksempel i C mol: G7(b9) Beskrivelse: Betegnelse for en dominant-septimakkord med en none tilføjet. Bemærk at der er tilføjet en stor none i dur-tonearter, mens der i mol-tonearter er tilføjet en lille none. Ufuldkommen dominant Symbol:  (gennemstreget D)Eksempel i C dur: Ho Eksempel i C mol: Ho Beskrivelse: Betegnelse for en dominant-septimakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Akkorden optræder sjældent som grundakkord - oftest som sekstakkord. Den ufuldkomne dominant er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne dominant-septimakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone. Ufuldkommen dominant-noneakkord Symbol: 9Eksempel i C dur: Hø, Hm7(b5) Eksempel i C mol: Ho7 Beskrivelse: Betegnelse for en dominant-noneakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Den ufuldkomne dominant-noneakkord er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne dominant-noneakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone. Tritonussubstitution (til dominanten) Symbol:  Eksempel i C dur: Db7 Eksempel i C mol: Db7 Beskrivelse: Betegnelse for en dominant-septimakkord der er erstattet med en tritonusbeslægtet dominant-septimakkord. En dominant-septimakkord, fx G7, kan erstattes med en septimakkord med grundtone en tritonus over dominant-septimakkordens grundtone, Db7. Dette skyldes at alle tonerne i Db7 kan fungere som ledetoner i en G7: F er fællestone, H og Ces er enharmoniske (samme tone) - de udgør derved terts og septim i begge akkorder. De to øvrige toner i Db7 (As og Des) udgør henholdsvis sænket none og sænket kvint i forhold til G7. Db7 rummer således, terts, septim, sænket kvint og sænket none og udgør derved en enharmonisk omtydning af den ufuldkomne, dobbeltaltererede dominant-septimakkord med G som grundtone. Tritonussubstitutionen ses i sjældnere tilfælde også brugt på andre akkorder en dominant-septimakkorden. Eksempelvis kan en Dm7 erstattes af en Ab7. Tritonussubstitutionen kan også være i mol (ex: Abm7), være altereret (ex: Ab7-b5) eller være udvidet (ex: Ab9). Dominant-kvartkvintforudhold Symbol:  Eksempel i C dur: Gsus Eksempel i C mol: Gsus Beskrivelse: Betegnelse for en dominant hvor tertsen er erstattet af kvarten. Denne akkord videreføres ofte ved enten at opløse kvartkvintforudholdet (Gsus --> G) eller ved at gå tilbage til tonika. Symbolet for opløsning af kvartkvintforudholdet er  eller ved kvartkvintforudholdet og D ved opløsningen.Tonika og subdominant i kvart-kvint forudhold ses også, men de optræder kun sjældent. Dominant-kvartsekstforudhold Symbol:  Eksempel i C dur: C/g Eksempel i C mol: Cm/g Beskrivelse: Betegnelse for en dominant hvor tertsen og kvinten er erstattet af kvarten og seksten. Bemærk at kvinten erstattes af en stor sekst i dur, mens den erstattes af en lille sekst i mol. Dominanter i kvartsekstforudhold videreføres oftest ved at opløse kvartsekstforudholdet (i dur: C/g --> G eller i mol: Cm/g --> G). Symbolet for opløsning af kvartsekstforudholdet er  eller ved kvartsekstforudholdet og D ved opløsningen (som i nodeeksemplet herunder).Bemærk at dominanter i kvartsekstforudhold i becifringen noteres som tonika med kvint i bassen (ex i c-dur: C/g) Dominanter i kvartsekstforudhold kommer ofte til sidst i en komposition eller i slutningen af en frase. Fx i 'Nattergalen på sin gren' hvor de to sidste akkorder, D/a og A, er dominant-kvartsekstforudhold og (opløsning til) dominant. Bidominant (uden/med septim) Symbol: (D) [x] eller (D7) [x] (bidominant til funktionen i kantet parentes, der noteres, hvis den ikke følger efter bidominanten) Eksempel i C dur: Flere muligheder Eksempel i C mol: Flere muligheder Beskrivelse: Betegnelse for en dominant akkord der er dominant til en anden akkord end tonika. Bidominanten er meget udbredt, bl.a. som vekseldominant (dvs. som dominant til dominanten), og spiller en afgørende rolle inden for tonal musik, bl.a. i forbindelse med modulation og visse former for sekvensering. Eksempler på bidominanter i C dur kan være A7 der er dominant til subdominant-stedfortræderen (Dm), H7 der er dominant til dominant-stedfortræderen (Hm) og Eb7 der er dominant til moltonika-stedfortræderen (Ab). Hvis akkorden bidominanten er dominant til, ikke følger efter bidominanten, noteres denne akkord i kantet parentes efter funktionssymbolet. Hvis akkorden bidominanten er dominant til kommer lige efter bidominanten, noteres dette med en pil hen til dennes funktionssymbol, således:  I 'Side by Side' indføres en bidominant i 3. sidste takt (D7) til subdominant-stedfortræderen (Gm7) i næstsidste takt: Ufuldkommen bidominant (uden/med septim) Symbol: ( ) [x] (bidominant til funktionen i kantet parentes, der noteres, hvis den ikke følger efter bidominanten)Eksempel i C dur: Flere muligheder, eksempelvis Eo (E dim) og Co (C dim) Eksempel i C mol: Flere muligheder, eksempelvis Eo (E dim) og Co (C dim) Beskrivelse: Betegnelse for en bidominant-septimakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Akkorden optræder sjældent som grundakkord - oftest som sekstakkord (dvs. med tertsen i bassen). Den ufuldkomne bidominant er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne bidominant-septimakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone. Hvis akkorden den ufuldkomne bidominant er dominant til, ikke følger efter bidominanten, noteres denne akkord i kantet parentes efter funktionssymbolet. Hvis akkorden den ufuldkomne bidominant er dominant til, kommer lige efter den ufuldkomne bidominant, noteres dette med en pil hen til efterfølgende akkord (som ved en normal bidominant). Dominant-afledning Symbol: Da, Daf Eksempel i C dur: Em Eksempel i C mol: Eb Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens tredje trin, når denne indtræffer efter dominanten. Som her i 'Nattergalen på sin gren' hvor dominanten (A) efterfølges af en dominant-afledning (F#m): Hvis akkorden ikke indtræffer efter dominanten (men en hvilken som helst anden funktion), kaldes akkorden for dominant-stedfortræder eller tonika-gennemgang. Dominant-stedfortræder Symbol: Da, Dst Eksempel i C dur: Em Eksempel i C mol: Eb Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens tredje trin, når denne ikke indtræffer efter dominanten, og når denne ikke er en tonika-gennemgangsakkord. Hvis akkorden indtræffer efter dominanten, kaldes akkorden for dominant-afledning. Dominant-parallel Symbol: Dp Eksempel i C dur: Em Eksempel i C mol: Bb Beskrivelse: Betegnelse for akkorden der ligger parallelt med dominanten i kvintcirklen. Akkorden har altid det modsatte tonekøn af dominanten (er dominanten i dur er dominant-parallellen i mol og omvendt). I durtonearter er dominant-parallellen beliggende på skalaens tredje trin, mens den i moltonearter er beliggende på skalaens syvende trin. I durtonearter bør betegnelsen dominant-parallel ikke anvendes - her bør i stedet anvendes enten dominant-afledning eller dominant-stedfortræder (betegnelsen dominant-parallel bliver dog ofte brugt på gymnasierne i stedet for dominant-afledning og dominanten-stedfortræder, for at teorien ikke skal blive for kompliceret) Herunder er et eksempel i D-dur (fra 'Nattergalen på sin gren'). Læg mærke til dominant-parallellen (F#m) i takt to:  Dominant-variant Symbol: Dv Eksempel i C dur: Gm Eksempel i C mol: Gm Beskrivelse: Betegnelse for en femtetrinsakkord når denne har ændret tonekøn i forhold til dominanten. I dur er dominant-varianten således en molakkord, mens den i mol er en durakkord. Bemærk at i moltonearter er dominanten i udgangspunktet i dur - i moltonearter kan dominant-variant betegnelsen derfor kun bruges, hvis tonearten bygger på en ren mol skala (hvor dominanten i udgangspunktet er i mol). Betegnelsen dominant-variant bør undgås, og i stedet bør de mere præcise betegnelser dominant i molform, og dominant i durform anvendes. Dominant i molform Symbol: oD Eksempel i C dur: Gm Eksempel i C mol: - (i moltonearter er dominanten i udgangspunktet en molakkord, og molformen bliver derfor ikke benyttet her) Beskrivelse: Betegnelse for dominanten, når denne har ændret tonekøn fra dur til mol. Den mindre præcise betegnelse dominant-variant kan eventuelt anvendes i stedet for. Bemærk at i moltonearter er dominanten i udgangspunktet i dur - i moltonearter kan dominant-variant betegnelsen derfor kun bruges, hvis tonearten bygger på en ren mol skala (hvor dominanten i udgangspunktet er i mol). Dominant i durform Symbol: +D Eksempel i C dur: - (i durtonearter er dominanten i udgangspunktet en durakkord, og durformen bliver derfor ikke benyttet her) Eksempel i C mol: G Beskrivelse: Dominanten er i udgangspunktet i dur (i både dur- og moltonearter), og denne funktion findes derfor kun i tilfælde hvor tonearten bygger på den rene mol skala (hvor dominanten i udgangspunktet er i mol). Dominant i durform er altså en betegnelse for dominanten i toneart der bygger på en ren mol skala, når denne har skiftet tonekøn fra mol til dur. Dominant-gennemgang Symbol: Dg Eksempel i C dur: Ho Eksempel i C mol: Ho Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende en terts over dominanten, når denne akkord efterfølger dominanten. Dominant-gennemgangs-akkorden udspringer, ligesom tonika-gennemgangs og subdominant-gennemgangs-akkorden, af en kombination af akkordomvending og brug af gennemgangstone:  Eksemplet herover i C dur illustrerer, hvordan gennemgangstonen (f) i melodien forårsager at dominanten med terts i bassen ændres til Hdim (dominant-gennemgang). Gennemgangs-akkorderne af dominanten i såvel dur som mol resulterer i en formindsket treklang, og betegnes i funktionsanalysen normalt som ufuldkommen dominant. Vekseldominant Symbol:  (to D'er oven i hinanden)Eksempel i C dur: D Eksempel i C mol: D Beskrivelse: Betegnelse for den mest brugte bidominant, nemlig dominantens dominant, dvs. durakkorden beliggende på toneartens andet trin. Vekseldominantens tonekøn er altid dur - i både dur- og moltonearter. Vekseldominanten leder altid videre til dominanten, og er ofte (som andre bidominanter) forsynet med en lille septim. I 'Love Me Tender' benyttes der en vekseldominant (akkorden A - i G-dur) i 2. takt: Vekseldominant med 'x' i bassen Symbol:  Eksempel i C dur: D/x Eksempel i C mol: D/x Beskrivelse: Se funktioner hvor grundtonen ikke er i bassen. Vekseldominant-septimakkord Symbol: 7Eksempel i C dur: D7 Eksempel i C mol: D7 Beskrivelse: Betegnelse for en vekseldominant med en lille septim tilføjet. I 'Love Me Tender' benyttes der en vekseldominant (akkorden A7 - i G-dur) i 2. takt: Vekseldominant-noneakkord Symbol: 9Eksempel i C dur: D9 Eksempel i C mol: D7b9 Beskrivelse: Betegnelse for en vekseldominant-septimakkord med en none tilføjet. Bemærk at der er tilføjet en stor none i dur, mens der i mol er tilføjet en lille none. Ufuldkommen vekseldominant Symbol:  (to gennemstregede D'er)Eksempel i C dur: F#o Eksempel i C mol: F#o Beskrivelse: Betegnelse for en vekseldominant-septimakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Akkorden optræder sjældent som grundakkord - oftest som sekstakkord (dvs. med tertsen (fra den fuldkomne vekseldominant) i bassen). Den ufuldkomne vekseldominant er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne vekseldominant-septimakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone. Vekseldominanten efterfølges ofte af dominanten, som her i 'Side by Side', hvor den ufuldkomne vekseldominant (Hdim) efter følges af dominanten i kvart-sekst forudhold (F/c): Ufuldkommen vekseldominant-noneakkord Symbol: 9Eksempel i C dur: F#ø, F#m7(b5) Eksempel i C mol: F#o7 Beskrivelse: Betegnelse for en vekseldominant-noneakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Den ufuldkomne vekseldominant-noneakkord er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne vekseldominant-noneakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone. |