| Funktionsanalyse |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Funktionsanalyse er en analyseteknik, der bruges til at beskrive akkorders forhold til hinanden. Funktionsanalysen kan anvendes i alle musikgenrer, men den finder størst anvendelse i pop- og rock-musik og i musik fra 1600-tallets begyndelse til starten af det 20 århundrede. I det meste jazz musik er det mere hensigtsmæssigt at bruge trinanalyse. Indhold
1. Funktioner 2. Kvintcirklen 3. Kvintskridtssekvens Man skelner mellem en real kvintskridtssekvens og en tonal kvintskridtssekvens. Den reale kvintskridtssekvens er en kæde af dur-akkorder (ofte tilføjet en lille septim) der går kvintcirklen rundt mod urets retning (hver akkord falder således en ren kvint). Det kan eksempelvis være akkordfølgen (akkorderne er for nemhedens skyld noteret i grundstilling):   Kvintskridtssekvensen kan maskeres, så akkordrækkefølgen ser eksempelvis således ud:  Her er anden akkord skiftet ud med en mol-akkord, tredje akkord har fået en lille 9'er på, og fjerde og femte akkord er skiftet ud med deres respektive tritonussubstitutioner. At maskere en akkord vil altså sige at ændre akkorden ved fx at udvide den (fx b5, b9, 7, 9), ændre bastonen (fx terts, kvint eller septim i bassen), skifte tonekøn (dur/mol), tritonussubstituere m.v. Den tonale kvintskridtssekvens er en række af diatonisk kvintvis faldende akkorder (akkorderne bevæger sig således inden for tonearten). I c-dur ser akkordfølgen således sådan ud:  Da denne kvintskridtssekvens bevæger sig inden for tonearten, er et af kvintfaldene ikke på en ren kvint men på en tritonus (i dette tilfælde faldet fra F til Hdim). Den tonale kvintskridtssekvens kan ligesom den reale kvintskridtssekvens maskeres. Kvintskridtssekvenserne (både de reale og tonale) kan deles op i x antal sekvens-led på hver to akkorder, hvor hvert led kan analyseres som dominant til tonika: F#7 --> H7 | E7 --> A7 | D7 --> G7 | C7 Læg mærke til at hvert sekvens-led falder et trin; F#, E, D, C. Man siger derfor at en kvintskridtssekvens er en trinvis faldende sekvens. 4. Rosalie  Akkordfølgen herover er i Eb dur. Alle akkorder er for nemhedens skyld noteret i grundstilling. Hvert sekvens-led (kvart op-terts ned) i akkordfølgen består af to akkorder, og hvert led stiger med et trin; C, D, Eb (deraf den trinvist stigende sekvens). Rosalien er altid tonal, men den kan godt være maskeret, dvs. at akkorderne kan være ændret ved fx at udvide dem (fx b5, b9, 7, 9), ændre bastonen (fx terts, kvint eller septim i bassen), skifte tonekøn (dur/mol), tritonussubstituere m.v. . 5. Slutvendinger Hvis dominanten opløses til en anden akkord end tonika, kaldes det en skuffende kadence. Akkorden dominanten opløses til vil i dette tilfælde som regel være enten tonika-stedfortræder eller sjældnere moltonika-stedfortræder:  En frase slutter dog normalt på en af de tre hovedfunktioner. Slutakkorden vil altid være en grundakkord, dvs. en akkord med grundtonen i bassen. Slutter frasen med tonika kaldes det en helslutning. Slutter frasen med subdominant eller dominant kaldes det en halvslutning. Man benytter sig af seks forskellige hel- og halvslutninger. Hvis der indgår en subdominantisk funktion i en slutning, kaldes den for plagal. Hvis der indgår en dominantisk funktion i en slutning, kaldes den for autentisk. Alle nodeeksempler herunder er i C-dur - læg mærke til de to sidste akkorder i hvert nodeeksempel)
 Der findes forskellige betegnelser for hel- og halvslutninger. Betegnelserne herover er dem, der anvendes oftest. I bogen Musikalske Strukturer skelner Anders Müller mellem en autentisk slutning, hvor der er kvartfald til den sidste akkord fra akkorden umiddelbart inden, og en plagal slutning, hvor der er kvintfald til den sidste akkord fra akkorden umiddelbart inden. Anders Müller bruger derfor disse betegnelser:
6. Typografi på computer
Det er kun en lille del af funktionsanalysens symboler der er medtaget herover, hvilket skyldes at resten af symbolerne noteres efter samme princip. 7. Vejledning til funktionsanalyse 2. Skriv tonearten der hvor du vil lave din funktionsanalyse og sæt en ring rundt om tonearten (som det er gjort i analyse-eksemplerne). 3. Giv akkorderne funktionsbetegnelser. Dette kan du ikke gøre uden først at have læst afsnit 1 om funktioner og sat dig ind i de forskellige funktioners navne, trin og symboler. 4. Vær opmærksom på at et musikstykke godt kan modulere, dvs. skifte toneart, undervejs. Ved toneartsskift ændres tonika, og funktionsanalysen skal derfor foretages ud fra den nye tonika-akkord. |
- D
- S
