Funktionsanalyse (let udgave) Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
Funktionsanalyse er en analyseteknik, der bruges til at beskrive akkorders forhold til hinanden. Funktionsanalysen kan anvendes i alle stilarter, men den finder størst anvendelse i pop- og rock-musik og i musik fra 1600-tallets begyndelse til starten af det 20 århundrede. I det meste jazz musik er det mere hensigtsmæssigt at bruge trinanalyse.


1. Funktioner
I funktionsanalyse beskrives akkorderne som funktioner, fordi alle akkorder har en bestemt funktion, i den sammenhæng de er placeret i. Funktionerne har fået et menupunkt for sig selv i menuen i venstre side. Lær som minimum hovedfunktionerne, før du læser videre i denne artikel.

2. Kvintcirklen
Kvintcirklen er et nyttigt redskab i forbindelse med funktionsanalyse, fordi den giver et overblik over de mest almindelige funktioner. Man kommer derfor ikke uden om funktionsanalyse uden at vide noget om kvintcirklen. Læs mere om kvintcirklen her.

3. Kvintskridtssekvens
En kvintskridtssekvens er en kæde af kvintvis faldende eller (i sjældnere tilfælde) stigende akkorder (deraf navnet). Den stigende kvintskridtssekvens følger samme princip som den faldende kvintskridtssekvens (akkorderne bevæger sig bare en kvint op i stedet for en kvint ned), og det er derfor kun den faldende kvintskridtssekvens, der vil blive gennemgået her.
En kvintskridtssekvens er en kæde af dur-akkorder (ofte tilføjet en lille septim) der går kvintcirklen rundt mod urets retning (hver akkord falder således en ren kvint). Det kan eksempelvis være akkordfølgen (akkorderne er for nemhedens skyld noteret i grundstilling):
Kvintskridtssekvens

Kvintskridtssekvensen kan maskeres, så akkordrækkefølgen ser eksempelvis således ud:
Maskeret kvintskridtssekvens

Her er anden akkord skiftet ud med en mol-akkord, tredje akkord har fået en lille 9'er på, og fjerde og femte akkord er skiftet ud med deres respektive tritonussubstitutioner. At maskere en akkord vil altså sige at ændre akkorden ved fx at udvide den (fx b5, b9, 7, 9), ændre bastonen (fx terts, kvint eller septim i bassen), skifte tonekøn (dur/mol), tritonussubstituere m.v.

4. Skuffende kadence
Hvis dominanten opløses til en anden akkord end tonika, kaldes det en skuffende kadence. Akkorden dominanten opløses til vil i dette tilfælde som regel være enten tonika-stedfortræder (Tst) eller moltonika-stedfortræder (oTst):
Skuffende kadence

5. Vejledning til funktionsanalyse
1. Find ud af hvilken toneart musikstykket, hvis akkorder du vil analysere, går i. Læs eventuelt hvordan du finder et musikstykkes toneart i artiklen om tonearter.

2. Skriv tonearten der hvor du vil lave din funktionsanalyse og sæt en ring rundt om tonearten (som det er gjort i analyse-eksemplerne).

3. Giv akkorderne funktionsbetegnelser. Dette kan du ikke gøre uden først at have læst afsnit 1 om funktioner og sat dig ind i de forskellige funktioners navne, trin og symboler.

4. Vær opmærksom på at et musikstykke godt kan modulere, dvs. skifte toneart, undervejs. Ved toneartsskift ændres tonika, og funktionsanalysen skal derfor foretages ud fra den nye tonika-akkord.