| Generalbas |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Generalbas er en notationspraksis fra barokken (ca. 1600-1750), hvor man noterer akkorder til et musikstykke ved hjælp af en baslinje med tilknyttede symboler. Det var nemmere end at notere akkorderne ud på noder, og det gjorde det nemmere for den udøvende musiker at spille efter noderne. Idéen bag generalbassen minder således på mange måder om det becifringssystem, vi benytter i dag. Generalbasnotationen anvendes ikke længere, men man kan støde på den i mange ældre noder. Indhold
1. Symbolernes opbygning   Symbolerne noteres som regel under bastonerne, men de kan også noteres over. Symbolerne kan bestå af tal og fortegn. Tal 2 (sekund), 3 (terts), 4 (kvart), 5 (kvint), 6 (sekst), 7 (septim), 8 (oktav), 9 (none) og 10 (decim) Tallene henviser til de skalaegne intervaller, dvs. de intervaller der kan dannes ved brug af toner fra tonearten. Intervallernes størrelser afhænger derfor af tonearten og af bastonen. Tonearten C-dur har eksempelvis ingen faste fortegn, så når man danner intervaller ud fra en bastone i C-dur, skal alle intervallerne dannes vha. bastonen og en stamtone (de hvide tangenter på klaveret). Et 3-tal kan således både angive en stor, en lille, en forstørret og en formindsket terts:  Der kan være angivet flere tal over hinanden, hvilket betyder, at man skal slå flere intervaller ud fra bastonen an samtidigt. Eksempelvis angiver tallene 5 og 3 over hinanden, at man både skal slå kvinten og tertsen an. Tallene viser kun akkordens indhold, ikke positionen af de forskellige toner. Man kan derfor sagtens bytte rundt på tonerne, så længe bastonen altid er den dybeste. I nodeeksemplet herunder er nogle flere eksempler.  Bemærk at man gerne må slå bastonen an i højre hånd også, dvs. fordoble den. Fortegn Et interval kan hæves med en halv tone på tre måder: - ved at sætte et  (kryds) før (eller sjældnere, efter) tallet- ved at sætte et + før (eller sjældnere, efter) tallet - ved at gennemstrege tallet med en bagudvendt skråstreg Krydset benyttes oftest. Ved gennemstregning noteres skråstregen som vist på billedet herunder:  3-tallet og 10-tallet kan ikke gennemstreges. Her benyttes som regel et i stedet for.En interval kan sænkes med en halv tone på to måder: - ved at sætte et  (b) før (eller sjældnere, efter) tallet- ved at gennemstrege tallet med en fremadvendt skråstreg Den fremadvendte skråstreg benyttes meget sjældent. Når den benyttes, er det som regel på kvinten, hvorved notationen bliver:  Opløsningstegn kan noteres før et tal, hvis der ifølge musikstykkets toneart er fortegn for den tone, som man lander på, når man danner intervallet. Man kan derved hæve eller sænke intervallet med en halv tone, afhængigt af om fortegnet er et kryds eller et b. Hvis man eksempelvis vil danne en lille terts ud fra bastonen d i tonearten G-dur, er man nødt til at sætte opløsningstegn for tertsen, da man ellers vil lande på tonen fis (da tonearten G-dur har kryds for tonen f) og derved få en stor terts. Nodeeksemplet herunder viser eksempler på brugen af de forskellige fortegn.  2. De forskellige symboler og deres forkortelser I skemaet herunder er nogle af de mest almindelige symboler og deres udførelse vist. Symbolerne kan varieres på mange måder, bl.a. ved brug af fortegn, og det er derfor ikke alle variationer, der er vist. Der er kun brugt krydser og b'er som fortegn i skemaet - der kunne lige så godt have været anvendt nogle af de andre typer fortegn i stedet for (+, bagudvendt- og fremadvendt skråstreg). Læg mærke til at flere af symbolerne kan forkortes på forskellige måder, og at et fortegn altid gælder for tertsen, hvis det noteres alene (dvs. hverken før eller efter et tal).
3. Udførelse Generalbassen udføres tre- eller firstemmigt i midterregistret fra omkring c' til g''. Baslinjen som er noteret på noder spilles samtidigt med. Generalbassen følger harmonilærens almindelige regel om, at man bevæger sig den nærmeste vej til den følgende akkord, dvs. ved trinvis stemmeføring. Man skal tilstræbe glatte linjer, hvor harmonien fremtræder klart, men hvor den ikke står i vejen for og forstyrrer melodien. Da generalbassens funktion kun er at danne baggrund, har man lov til at anvende stemmeføring, som ellers ikke er tilladt, fx parallelle oktaver, parallelle kvinter og tværstande. Det er også tilladt at anvende gennemgangstoner og akkordudvidelser, hvor man finder det passende. Der er stor frihed, når man skal udføre en generalbas, bl.a. fordi symbolerne ikke fortæller noget om tonernes præcise beliggenhed. Symbolerne fortæller heller ikke, hvilken teknik man skal anvende, når man spiller akkorderne, og man kan således frit vælge, om man vil spille samklingende akkorder, brudte akkorder eller noget helt tredje. Udøveren skal altså improvisere et akkordisk akkompagnement ud fra generalbassen, og det er op til den udøvende musiker og dennes evner at bestemme, hvordan det skal udføres. Det forventes dog at akkompagnementet passer til stykkets karakter, og at det falder i tråd med Barok spillestilen. Herunder er vist tre forskellige eksempler på, hvordan generalbas eksemplet fra først i artiklen kan udføres. I første eksempel spilles samklingende akkorder; i andet eksempel spilles brudte akkorder med enkelte gennemgangstoner; i sidste eksempel markerer en akkordtone hvert slag, og der benyttes en trinvis opgang af parallelle tertser i takt 3.    Hvis basstemmen består af mange hurtigere nodeværdier, vil man som regel ikke spille en ny akkord på hver bastone. I to- eller firdelt takt (fx 2/4, 4/4 og 2/8) vil man som regel kun anbringe en akkord på hver anden eller hver fjerde node, alt efter tempoets hastighed. I tredelt takt (fx 3/4 og 3/8) anbringer man som regel kun en akkord på første og tredje taktslag - hvis tempoet er meget hurtigt dog kun på første slag. Det forudsætter selvfølgelig, at tal symbolerne ikke angiver noget andet. Læg mærke til at der er udeladt en akkord på flere af bastonerne i eksemplet herunder.  |
