Guitarnotation Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
Selvom man kan bruge almindelige noder og becifringer, når man noterer melodier og akkorder til guitar, så bruger man i mange tilfælde tabulatur notation og akkorddiagrammer i stedet for. Det skyldes, at tabulatur notation og akkorddiagrammer ofte er mere velegnede for guitarister, end almindelige noder og becifringer er, og at tabulatur notationen og akkorddiagrammerne er nemmere at lære end noder og becifringer.


1. Tabulatur
Et tabulatur er et nodesystem bestående af 6 vandrette linjer. Hver linje repræsenterer en streng på guitaren; nederste linje repræsenterer guitarens dybeste streng (dvs. 6. streng) og øverste linje repræsenterer guitarens lyseste streng (dvs. 1. streng). Et tabulatur nodesystem indledes altid med en såkaldt TAB-nøgle, der angiver, at der er tale om tabulatur notation (også kaldet TAB-notation):

Til højre for nodesystemet er noteret hvilken streng (og dermed tone), den enkelte linje repræsenterer.

Der findes guitarer, hvis strenge ikke er stemt efter de toner, man normalt stemmer en guitar efter. Hvis guitarens stemning (af strengene) afviger fra normalen, kan man notere stemningen på guitarens enkelte strenge ud for TAB-nøglen:


Der findes også guitarer med et andet antal end 6 strenge, og man kan derfor komme ud for tabulatur nodesystemer med et andet antal end seks nodelinjer:


Når man skal notere toner i et tabulatur nodesystem, bruger man tal og ikke noder. Tallene placeres på en af de 6 nodelinjer og angiver, hvilket bånd man skal benytte på den pågældende streng. 0 angiver løs streng (dvs. intet bånd), 1 angiver første bånd, 2 angiver andet bånd, osv. Et 2-tal på øverste nodelinje angiver således, at guitarens lyseste streng skal anslås, og at man skal benytte andet bånd på denne streng.
Hvis tallene står noteret over hinanden, skal strengene slås an (dvs. tonerne spilles) samtidigt. Tabulatur nodesystemet kan være forsynet med en taktartsangivelse (som herunder - 4/4).


Til at bestemme hvor langt tid hver tone skal vare, bruger man nodeværdier (som ved almindelige noder). Hvis du ikke allerede kender til de forskellige nodeværdier, kan du læse dette afsnit om nodeværdier.
Nodeværdierne angives - som det kan ses i eksemplet herunder - over tabulatur nodesystemet. Bemærk at der ikke er forskel på notationen af en halvnode og en fjerdedelsnode, hvilket godt kan skabe lidt forvirring.

Se eksempler på notation af punkterede noder i forrige nodeeksempel.

Pauserne er ligeledes de samme som ved normal nodeskrivning. Læg dog mærke til at de noteres et andet sted i nodesystemet end normalt, da et tabulatur nodesystem har en ekstra linje i forhold til et almindeligt nodesystem med 5 nodelinjer.


2. Forenklet tabulatur
Det forenklede tabulatur er opbygget på samme måde som det almindelige tabulatur. Forskellen på de to typer er, at det almindelige tabulatur er grafisk (dvs. det kun kan laves ved hjælp af et nodeprogram), og at det forenklede tabulatur er lavet kun med tegn fra tastaturet (dvs. alle med en computer kan lave det). En anden væsentlig forskel på de to typer er, at det forenklede tabulatur ikke indeholder information om nodernes varighed (nodeværdierne), og at man derfor er nødt til at have hørt melodien først, før man kan spille den korrekte rytme.

Det forenklede tabulatur er nemt at lære, fordi man ikke behøver bekymre sig om nodeværdierne, og det bruges derfor ofte af amatørguitarister.

Det forenklede tabulatur findes også i en udvidet udgave, hvor også nodernes nodeværdi er angivet med. Dette gør det lidt sværere at læse, men til gengæld kan man spille den rigtige rytme uden først at have hørt melodien. Nodeværdierne noteres ved hjælp af en linje med bogstaver over selve tabulaturet:

Hvert bogstav svarer til en specifik nodeværdi (se herunder). Ved at sætte en prik efter bogstavet kan man punktere noden. Læg mærke til at tabulaturet nu er inddelt i takter, og at det derfor bør være forsynet med en taktartsangivelse (det er det dog sjældent).

Bogstavernes betydning
Whelnode (whole note)
Hhalvnode (half note)
Qfjerdedelsnode (quarter note)
Eottendedelsnode (eight note)
Ssekstendedelsnode (sixteenth note)
Ttoogtredvtedelsnode (thirty-second note)
Xfireogtresindstyvendedelsnode (sixty-fourth note)
.punkteret node (dotted note)
|-n-|tuplets, hvor n med et tal angiver hvilken type tuplet der er tale om (2 = duoler, 3 = trioler osv.) (n-tuplets)

3. Særlige guitarteknikker
På guitar er der en række særlige teknikker, man kan spille med. Fx er det muligt at bende (bøje) strengene, så tonehøjden ændres i nedadgående eller opadgående retning (dvs. så tonen bliver lidt dybere eller lidt lysere). Hver af de teknikker der findes har - som det kan ses i skemaet nederst i dette afsnit - sit eget symbol/bogstav. Symbolerne/bogstaverne kan dog variere lidt afhængigt af, hvor man slår op.

I det almindelige tabulatur noterer man normalt symbolerne/bogstaverne over tabulaturet. Hvis flere toner spilles samtidigt, gælder symbolet/bogstavet for alle tonerne, med mindre andet er angivet.


I det forenklede tabulatur noterer man symbolerne/bogstaverne lige efter tonerne (tallene). Her gælder symbolet/bogstavet kun for én tone, også selvom flere toner slås an samtidigt. Symbolet/bogstavet skal derfor noteres flere gange, hvis man ønsker, at det skal gælde for flere samtidigt anslåede toner.


Symbol Teknik
h hammer-on
p pull-off
b bend strengen op
r slip bend
/ slide op
\ slide ned
v vibrato (kan også skrives som: ~)
t højre hånd tap
s legato slide
S shift slide
NH natural harmonic (kan også skrives som: * )
AH artificial harmonic (kan også skrives som: [n])
TH tapped harmonic (kan også skrives som: n(n))
tr trille
T tap
TP tremolo picking
PM palm muting (kan også skrives som: _ )
\n/ tremolo arm sænkes; n = hvor langt den skal sænkes
\n tremolo arm ned
n/ tremolo arm op
= hold bend
<> volume swell (højere/lavere)
x muted slash
o single note slash
·/. pick slide

4. Akkorddiagrammer
Som tillæg til becifringssymbolerne kan man, når man noterer akkorder til guitar bruge såkaldte akkorddiagrammer. Akkorddiagrammerne er oftest skrevet under becifringen, og de viser guitaristen, hvordan akkorderne skal tages på guitar:

Man bør ikke nøjes med kun at notere akkorddiagrammerne, da guitaristen i så fald ikke kan se, hvilken akkord akkorddiagrammet viser. Akkorddiagrammer bør derfor altid stå sammen med en becifring.

Akkorddiagrammerne består af firkantede bokse:

Hver lodret linje repræsenterer en streng på guitaren, og hvert vandret mellemrum (mellem to vandrette linjer) repræsenterer et bånd på guitaren. De firkantede bokse findes i forskellige typer, afhængigt af hvor mange strenge guitaren har. De fleste guitarer har dog 6 strenge, og det er derfor også næsten altid bokse med 6 lodrette linjer, der bliver brugt.

Den lodrette linje længst til venstre repræsenterer guitarens dybeste streng (dvs. 6. streng), mens den lodrette linje længst til højre repræsenterer guitarens lyseste streng (dvs. 1. streng). Øverste vandrette mellemrum repræsenterer første bånd på guitaren, næstøverste mellemrum repræsenterer 2. bånd, osv.

De firkantede bokse fyldes ud med sorte prikker, der sættes på de strenge og de bånd, hvor man skal sætte sine fingre. I eksemplet længst til venstre herunder skal man således sætte en finger på 2. bånd på 5. streng og en finger på 2. bånd på 4. streng:

Alle strenge hvorpå man har sat en finger (dvs. alle strenge med en sort prik) skal slås an. Hvis en løs streng skal slås an (dvs. en streng hvor man ikke har sat en finger på noget bånd), noteres det med en cirkel over strengens linje (som vist herover). I alle tre ovenstående eksempler skal alle 6 strenge således slås an.

Hvis en løs streng ikke skal slås an, noterer man et kryds over strengens linje, som vist herunder.


Hvis øverste mellemrum skal repræsentere et andet end 1. bånd, kan man notere et tal, svarende til det bånd mellemrummet skal repræsentere, til højre ud for mellemrummet. Tallet kan eventuelt efterfølges af bogstaverne 'fr' (af engelsk fret (bånd)).

'5fr' angiver således at øverste mellemrum repræsenterer 5 bånd på guitaren, at næstøverste mellemrum repræsenterer 6. bånd, osv.

Der kan være noteret en bue mellem to sorte prikker. Buen angiver, at man skal holde en flad finger (typisk pegefingeren) ned over samtlige af de strenge, buen dækker over. På den måde kan man holde flere strenge nede kun ved brug af én finger.

Buen starter og slutter altid på samme bånd, og det er kun det bånd, hvorpå de sorte prikker er noteret, som buen gælder for.
Akkorder, hvor man holder en flad finger ned over flere bånd, kaldes for barré akkorder.