| Guitarundervisning |
Privatundervisere Mange professionelle musikere udbyder privatundervisning i guitar, men også mange musikstuderende har guitarundervisning som studiejob. Hos privatundervisere er lektionerne som regel af en længere varighed end hos musikskolerne, og privatunderviserne er som regel også mere fleksible end musikskolerne. Mange privatundervisere underviser hjemme hos eleverne, modsat på musikskolerne hvor undervisningen altid foregår i musikskolens lokaler. Prisen varierer meget - de professionelle musikere er tit dyrere end musikskolerne, mens de musikstuderende der har guitarundervisning som studiejob, kan gøre det væsentligt billigere end musikskolerne. Gratis guitarundervisning De fleste musikkonservatorier har brug for 'kaniner'. 'Kaniner' er børn og unge, som de studerende kan øve sig på som et led i deres musikpædagogiske uddannelse. Undervisningen foregår på konservatoriet en gang om ugen og er gratis. Til gengæld må man finde sig i, at den studerendes lærer overværer undervisningen, og så er man som regel også forpligtet til at deltage i den studerendes musikpædagogiske eksamen. Online guitarundervisning Som noget nyt kan du nu også få online guitarundervisning. Her på siden kan du via nodelæsning i menuen i toppen lære at læse noder, og på videoportalen YouTube findes der masser af video guides, til hvordan du lærer at spille på guitar (søg fx på 'Learn to play guitar' eller 'Guitar lessons'). En rigtig guitarunderviser er selvfølgeligt at foretrække, da du med online guitarundervisning aldrig vil kunne få feedback på din øvning. Online guitarundervisning er dog et alternativ. |