|
Læren om (tone)intervaller er vigtig, idet den bl.a. kan være et nyttigt hjælpemiddel i forbindelse musikanalyse, akkordopbygning og hørelære. Derfor følger her en artikel, der beskriver de vigtigste aspekter af intervallæren. Se også Interval finderen.
Indhold
1. Intervaller
2. Intervallernes størrelser og navne
3. Intervallernes beliggenhed i nodesystemet
4. Sammensatte intervaller
5. Omvending af intervaller
6. Formindskede og forstørrede intervaller
- 6a. Tritonus
7. Notation af intervaller
8. Interval identifikation
1. Intervaller
Et interval er en afstand mellem to toner. Intervaller kan beskrives som:
- harmoniske intervaller (også kaldet samklangsintervaller): hvis to toner klinger samtidigt.
- melodiske intervaller: hvis to toner klinger efter hinanden.
Melodiske intervaller kan være enten opadgående eller nedadgående:
- opadgående: hvis tone nr. 2 er højere end den foregående.
- nedadgående: hvis tone nr. 2 er dybere end den foregående.
(harmoniske intervaller er samklingende, og kan derfor hverken være opadgående eller nedadgående)
2. Intervallernes størrelser og navne
Intervallerne er fremstillet med udgangspunkt i stamtonerne (de hvide tangenter på klaveret), og benævnes efter afstanden mellem intervallets to toner - begge toner medregnet. Intervallerne har fået følgende (latinske) navne:
Intervallets
navn |
Diatonisk
intervalstørrelse |
Beliggenhed
(jvf. afsnit 3) |
----Ex i C
Opad. Nedad. |
| Prim |
1 |
Ensliggende |
c1-c1 |
c1-c1 |
| Sekund |
2 |
Uensliggende |
c1-d1 |
c1-h |
| Terts |
3 |
Ensliggende |
c1-e1 |
c1-a |
| Kvart |
4 |
Uensliggende |
c1-f1 |
c1-g |
| Kvint |
5 |
Ensliggende |
c1-g1 |
c1-f |
| Sekst |
6 |
Uensliggende |
c1-a1 |
c1-e |
| Septim |
7 |
Ensliggende |
c1-h1 |
c1-d |
| Oktav |
8 |
Uensliggende |
c1-c2 |
c1-c |
| None |
9 |
Ensliggende |
c1-d2 |
c1-H |
| Decim |
10 |
Uensliggende |
c1-e2 |
c1-A |
| Undecim |
11 |
Ensliggende |
c1-f2 |
c1-G |
| Duodecim |
12 |
Uensliggende |
c1-g2 |
c1-F |
| Tertsdecim |
13 |
Ensliggende |
c1-a2 |
c1-E |
| Kvartdecim |
14 |
Uensliggende |
c1-h2 |
c1-D |
| Kvintdecim |
15 |
Ensliggende |
c1-c3 |
c1-C |
Man kan i princippet fortsætte med sammensætningerne sekstdecim, septimdecim osv., men i praksis bliver disse ikke benyttet. Intervaller over en decim bliver kun sjældent benyttet.
Den diatoniske intervalstørrelse (vist på skemaet herover) benævnes efter afstanden mellem to toner på en diatonisk skala (syvtoneskala opbygget af fem heltoner og to halvtoner - fx kirketonearterne eller dur-skalaerne), begge toner medregnet. I en C dur skala kan en sekund således både være eksempelvis c1-d1 og e1-f1, fordi de hver især består af to (diatoniske) skalatoner. Bemærk at de to intervaller har samme diatoniske intervalstørrelse, men at den kromatiske intervalstørrelse er forskellig, idet primen fra c1-d1 består af 2 halvtoner (første tone ikke medregnet), mens primen fra e1-f1 kun består af én halvtone.
Denne forskel i intervalstørrelsen er ofte vigtig at få med, når intervallet skal navngives, og et interval kan derfor (hvis man ser bort fra de formindskede og forstørrede intervaller) være enten lille, stort eller rent. På baggrund af dette inddeles intervallerne i to typer. Den ene type er de intervaller, som kun findes i én størrelse - de kaldes rene. De rene intervaller er: prim, kvart, kvint, oktav, undecim, duodecim og kvintdecim. Den anden type er de intervaller, som findes i store og små størrelser. Det er sekund, terts, sekst, septim, none, decim, tertsdecim og kvartdecim. Dette er vist på skemaet herunder. Bemærk at man ikke tæller den første tone med i den kromatiske intervalstørrelse, og at en prim derfor har en kromatisk intervalstørrelse på 0.
| Interval |
Type |
Kromatisk intervalstørrelse |
| Prim |
Ren |
0 |
| Sekund |
Lille |
1 |
| Stor | 2 |
| Terts |
Lille |
3 |
| Stor |
4 |
| Kvart |
Ren |
5 |
| Tritonus |
Forstørret/
Formindsket |
6 |
| Kvint |
Ren |
7 |
| Sekst |
Lille |
8 |
| Stor |
9 |
| Septim |
Lille |
10 |
| Stor |
11 |
| Oktav |
Ren |
12 |
|
| Interval |
Type |
Kromatisk intervalstørrelse |
| None |
Lille |
13 |
| Stor |
14 |
| Decim |
Lille |
15 |
| Stor |
16 |
| Undecim |
Ren |
17 |
| Tritonus |
Forstørret/
Formindsket |
18 |
| Duodecim |
Ren |
19 |
| Tertsdecim |
Lille |
20 |
| Stor |
21 |
| Kvartdecim |
Lille |
22 |
| Stor |
23 |
| Kvintdecim |
Ren |
24 |
|
Intervallet på 6 halvtoner og intervallet på 18 halvtoner (begge kaldet tritonus) bør egentligt ikke medtages i skemaet herover, da det er en henholdsvis forstørret kvart/formindsket kvint og en forstørret undecim/formindsket duodecim, og dermed hører til under kategorien formindskede og forstørrede intervaller.
De kromatiske intervaller kan også benævnes med tal (i stedet for med navn), hvor tallene angiver afstanden målt i halvtonetrin. Således er prim = 0, lille sekund = 1, stor sekund = 2, lille terts = 3 osv. Denne systematik er især udbredt inden for atonal musik.
3. Intervallernes beliggenhed i nodesystemet
Intervaller kan være enten ensliggende eller uensliggende:
- ensliggende hvis begge toner ligger på en linie eller i et mellemrum.
- uensliggende hvis den ene tone ligger på en linie, og den anden tone ligger i et mellemrum.
De ensliggende intervaller er således prim, terts, kvint, septim, none, undecim, tertsdecim og kvintdecim, og de uensliggende intervaller er sekund, kvart, sekst, oktav, decim, duodecim og kvartdecim.
Det har ingen betydning for intervallerne, om de er ensliggende eller uensliggende, men det kan være en god hjælp for dig, hvis du skal identificere intervallerne ud fra nogle noder.
4. Sammensatte intervaller
Intervaller større end en oktav (dvs. intervallerne fra none og opefter) kaldes sammmensatte intervaller. Intervallerne er sammensat af en oktav og et ikke sammensat interval, hvilket ses på skemaet herunder:
| None |
= |
oktav + sekund |
| Decim |
= |
oktav + terts |
| Undecim |
= |
oktav + kvart |
| Duodecim |
= |
oktav + kvint |
| Tertsdecim |
= |
oktav + sekst |
| Kvartdecim |
= |
oktav + septim |
| Kvintdecim |
= |
oktav + oktav |
Intervallers præcise intervalstørrelse kan også angives som sammensat interval:
| Lille none |
= |
oktav + lille sekund |
| Stor none |
= |
oktav + stor sekund |
| Lille decim |
= |
oktav + lille terts |
| Stor decim |
= |
oktav + stor terts |
| Ren undecim |
= |
oktav + ren kvart |
| osv... |
5. Omvending af intervaller
Alle intervaller kan omvendes, hvilket vil sige, at den dybeste tone placeres over den højeste tone, så tonen der før var i toppen, nu er i bunden. Intervallet en terts (c1 - e1) kan altså omvendes til en sekst (e1 - c2):
Det derved fremkomne interval kaldes komplimentærintervallet til det oprindelige interval. To komplimentærintervaller udgør tilsammen:
- en oktav; hvis det oprindelige interval er på en oktav eller derunder.
- to oktaver hvis intervallet er sammensat (dvs. fra none og opefter).
For komplimentærintervaller gælder det at, hvis det oprindelige interval er:
- rent, er komplimentærintervallet rent (ex: ren kvint - ren kvart).
- stort, er komplimentærintervallet lille (ex: stor sekst - lille terts).
- lille, er komplimentærintervallet stort (ex: lille sekund - stor septim).
- formindsket, er komplimentærintervallet forstørret (ex: formindsket terts - forstørret sekst).
- forstørret, er komplimentærintervallet formindsket (ex: forstørret prim - formindsket oktav).
- dobbelt formindsket, er komplimentærintervallet dobbelt forstørret (ex: dobbelt formindsket terts - dobbelt forstørret sekst).
- dobbelt forstørret, er komplimentærintervallet dobbelt formindsket (ex: dobbelt forstørret prim - dobbelt formindsket oktav).
Eksempler på omvendinger af intervaller:
6. Formindskede og forstørrede intervaller
Alle intervaller - både de små, store og de rene - kan formindskes eller forstørres, hvilket vil sige at sænke eller øge den kromatiske intervalstørrelse med én halvtone - der foretages herved en alteration af intervallerne. Dobbelt alteration ses i sjældne tilfælde - herved øges eller sænkes den kromatiske intervalstørrelse med to halvtoner.
De små og de store intervaller kan kun altereres i et begrænset omfang:
- de store intervaller kan kun forstørres og dobbelt forstørres.
- de små intervaller kan kun formindskes og dobbelt formindskes.
- de rene intervaller kan både forstørres, dobbelt forstørres, formindskes og dobbelt formindskes.
Intervallerne altereres ved at hæve eller sænke intervallets højeste og/eller dybeste tone vha. løse fortegn. Intervallerne kan altså:
- forstørres ved at hæve den højeste tone en halvtone, eller sænke den dybeste tone en halvtone. Dog kan et lille interval ikke forstørres.
- formindskes ved at sænke den højeste tone en halvtone, eller hæve den dybeste tone en halvtone. Dog kan et stort interval ikke formindskes.
- dobbelt forstørres ved at hæve den højeste tone to halvtoner, sænke den dybeste tone to halvtoner eller ved at hæve den højeste og sænke den dybeste tone en halvtone hver. Dog kan et lille interval ikke dobbelt forstørres.
- dobbelt formindskes ved at sænke den højeste tone to halvtoner, hæve den dybeste tone to halvtoner eller ved at sænke den højeste og hæve den dybeste tone en halvtone hver. Dog kan et stort interval ikke dobbelt formindskes.
Eksempel på en stor, forstørret, lille og formindsket terts:
Eksempel på en ren, forstørret, og formindsket kvart:
6a. Tritonus
Tritonus (populært kaldet djævleintervallet) er navnet på den forstørrede kvart/formindskede kvint (og den forstørrede undecim/formindskede duodecim):
Dette interval har altid haft en særstatus i musikken, og intervallet har derfor fået sit eget navn; tritonus, som betyder tre toner (dette hænger sammen med intervallets størrelse, som er på netop tre hele toner). I middelalderen kaldte man tritonus for 'diabolus in musica' hvilket betyder 'djævlen i musikken', og brugen af intervallet var forbudt, da man anså det for uskønt og ikke sangbart. Tritonus intervallet er dog meget udbredt, og det anvendes i stor udstrækning i moderne såvel som i klassisk musik. Tritonus intervallet indgår fx i en septimakkord, hvor dets to toner er henholdsvis terts og septim (i C7 er tritonus intervallet således intervallet mellem tonen e og Bb).
7. Notation af intervaller
Intervaller skal altid noteres ud fra deres diatoniske intervalstørrelse. Det betyder, at selvom en formindsket terts i C dur med c som grundtone kan noteres med tonerne c og d, så skal den noteres ud fra en diatonisk terts (c og e) - den korrekte notation er derfor c og Ebb (Eses). En lille sekund i Ab dur med Ab som grundtone består af tonerne Ab og a, men den skal noteres ud fra en diatonisk sekund (Ab og Bb) - den korrekte notation er derfor Ab og Bbb (Beses). Se eksempler på flere notationer længere nede på siden.
Alle forstørrede, dobbelt forstørrede, formindskede og dobbelt formindskede intervaller kræver brug af løse fortegn ved notationen. Der er dog én undtagelse; den forstørrede kvart/formindskede kvint (tritonus) kan i et enkelt tilfælde noteres uden brug af fortegn; på syvende trin i C-dur, hvor denne noteres med tonerne h og f.
Vi vil nu notere en lille sekund med c som grundtone. Den diatoniske intervalstørrelse (sekunden) består af tonerne c og d. Intervallet fra c til d er på en stor sekund, og vi er derfor nødt til at sætte b for øverste tone (d) for at få den lille sekund:
Bemærk at intervallet fra c til Db består af de samme toner som intervallet fra c til c# (noteret til højre), men at første interval er en lille sekund (fordi den diatoniske intervalstørrelse er 2), og at andet interval er en forstørret prim (fordi den diatoniske intervalstørrelse er 1).
Herunder følger nogle flere eksempler på to intervaller bestående af de samme toner, men hvor intervallerne er forskellige, fordi deres diatoniske intervalstørrelse er forskellig.
9. Interval identifikation
I hørelære er det en vigtig del at kunne høre forskel på intervallerne - både de opadgående og de nedadgående. Hvis du lærer at skelne intervallerne fra hinanden, har du en stor fordel, fx hvis du skal lytte en melodi af fra et nummer.
Det findes flere forskellige metoder til at lære at høre forskel på intervallerne. Den vel nok mest anvendte metode går ud på at forbinde hvert interval med en kendt melodi, der begynder med dette interval. På den måde kan man nemt genkende de enkelte intervaller; eksempelvis kan en ren kvint nemt genkendes ved, at det er det samme interval, som 'Det er et yndigt land' begynder med. Herunder følger nogle flere eksempler.
|
