|
Læren om (tone)intervaller er vigtig, idet den bl.a. kan være et nyttigt hjælpemiddel i forbindelse musikanalyse, akkordopbygning og hørelære. Derfor følger her en artikel, der beskriver de vigtigste aspekter af intervallæren. Se også Interval finderen.
Indhold
1. Intervaller
2. Intervallernes størrelser og navne
3. Intervallernes beliggenhed i nodesystemet
4. Omvending af intervaller
5. Tritonus
6. Interval identifikation
1. Intervaller
Et interval er en afstand mellem to toner. Intervaller kan beskrives som:
- harmoniske intervaller (også kaldet samklangsintervaller): hvis to toner klinger samtidigt.
- melodiske intervaller: hvis to toner klinger efter hinanden.
Melodiske intervaller kan være enten opadgående eller nedadgående:
- opadgående: hvis tone nr. 2 er højere end den foregående.
- nedadgående: hvis tone nr. 2 er dybere end den foregående.
(harmoniske intervaller er samklingende, og kan derfor hverken være opadgående eller nedadgående)
2. Intervallernes størrelser og navne
Intervallerne er fremstillet med udgangspunkt i stamtonerne (de hvide tangenter på klaveret), og benævnes efter afstanden mellem intervallets to toner (den diatoniske intervalstørrelse) - begge toner medregnet. Intervallerne har fået følgende (latinske) navne:
Intervallets
navn |
Diatonisk
intervalstørrelse |
Beliggenhed
(jvf. afsnit 3) |
----Ex i C
Opad. Nedad. |
| Prim |
1 |
Ensliggende |
c-c< |
c-c |
| Sekund |
2 |
Uensliggende |
c-d |
c-h |
| Terts |
3 |
Ensliggende |
c-e |
c-a |
| Kvart |
4 |
Uensliggende |
c-f |
c-g |
| Kvint |
5 |
Ensliggende |
c-g |
c-f |
| Sekst |
6 |
Uensliggende |
c-a |
c-e |
| Septim |
7 |
Ensliggende |
c-h |
c-d |
| Oktav |
8 |
Uensliggende |
c-c |
c-c |
(der findes intervaller større end en oktav, men de vil ikke blive gennemgået i denne lette udgave af artiklen)
Den diatoniske intervalstørrelse (vist på skemaet herover) benævnes efter afstanden mellem to toner på en diatonisk skala (syvtoneskala opbygget af fem heltoner og to halvtoner - fx dur-skalaerne), begge toner medregnet. Dvs. at hvis du tager en tilfældig tone i en dur-skala som grundtone, så vil den diatoniske intervalstørrelse stige med en, hver gang du tager den næste (lysere) tone i skalaen som 2. tone i intervallet.
I en C dur skala kan en sekund således både være eksempelvis c-d og e-f, fordi de hver især består af to (diatoniske) skalatoner. Bemærk at de to intervaller har samme diatoniske intervalstørrelse, men at den kromatiske intervalstørrelse er forskellig, idet primen fra c-d består af 2 halvtoner (første tone ikke medregnet), mens primen fra e-f kun består af én halvtone.
Denne forskel i intervalstørrelsen er ofte vigtig at få med, når intervallet skal navngives, og et interval kan derfor være enten lille, stort eller rent. På baggrund af dette inddeles intervallerne i to typer. Den ene type er de intervaller, som kun findes i én størrelse - de kaldes rene. De rene intervaller er: prim, kvart, kvint og oktav. Den anden type er de intervaller, som findes i store og små størrelser. Det er sekund, terts, sekst og septim. Dette er vist på skemaet herunder. Bemærk at man ikke tæller den første tone med i den kromatiske intervalstørrelse, og at en prim derfor har en kromatisk intervalstørrelse på 0.
| Interval |
Type |
Kromatisk intervalstørrelse |
| Prim |
Ren |
0 |
| Sekund |
Lille |
1 |
| Stor | 2 |
| Terts |
Lille |
3 |
| Stor |
4 |
| Kvart |
Ren |
5 |
| Tritonus |
Forstørret/
Formindsket |
6 |
| Kvint |
Ren |
7 |
| Sekst |
Lille |
8 |
| Stor |
9 |
| Septim |
Lille |
10 |
| Stor |
11 |
| Oktav |
Ren |
12 |
3. Intervallernes beliggenhed i nodesystemet
Intervaller kan være enten ensliggende eller uensliggende:
- ensliggende hvis begge toner ligger på en linie eller i et mellemrum.
- uensliggende hvis den ene tone ligger på en linie, og den anden tone ligger i et mellemrum.
De ensliggende intervaller er således prim, terts, kvint og septim og de uensliggende intervaller er sekund, kvart, sekst og oktav.
Det har ingen betydning for intervallerne, om de er ensliggende eller uensliggende, men det kan være en god hjælp for dig, hvis du skal identificere intervallerne ud fra nogle noder.
4. Omvending af intervaller
Alle intervaller kan omvendes, hvilket vil sige, at den dybeste tone placeres over den højeste tone, så tonen der før var i toppen, nu er i bunden. Intervallet en terts (c - e) kan altså omvendes til en sekst (e - c):
Det derved fremkomne interval kaldes komplimentærintervallet til det oprindelige interval. To komplimentærintervaller udgør tilsammen en oktav.
For komplimentærintervaller gælder det at, hvis det oprindelige interval er:
- rent, er komplimentærintervallet rent (ex: ren kvint - ren kvart).
- stort, er komplimentærintervallet lille (ex: stor sekst - lille terts).
- lille, er komplimentærintervallet stort (ex: lille sekund - stor septim).
Eksempler på omvendinger af intervaller:
5. Tritonus
Tritonus (populært kaldet djævleintervallet) er navnet på den forstørrede kvart/formindskede kvint (at forstørre eller formindske et interval, vil sige at øge den kromatiske intervalstørrelse med én halvtone):
Dette interval har altid haft en særstatus i musikken, og intervallet har derfor fået sit eget navn; tritonus, som betyder tre toner (dette hænger sammen med intervallets størrelse, som er på netop tre hele toner). I middelalderen kaldte man tritonus for 'diabolus in musica' hvilket betyder 'djævlen i musikken', og brugen af intervallet var forbudt, da man anså det for uskønt og ikke sangbart. Tritonus intervallet er dog meget udbredt, og det anvendes i stor udstrækning i moderne såvel som i klassisk musik. Tritonus intervallet indgår fx i en septimakkord, hvor dets to toner er henholdsvis terts og septim (i C7 er tritonus intervallet således intervallet mellem tonen e og Bb).
6. Interval identifikation
I hørelære er det en vigtig del at kunne høre forskel på intervallerne - både de opadgående og de nedadgående. Hvis du lærer at skelne intervallerne fra hinanden, har du en stor fordel, fx hvis du skal lytte en melodi af fra et nummer.
Det findes flere forskellige metoder til at lære at høre forskel på intervallerne. Den vel nok mest anvendte metode går ud på at forbinde hvert interval med en kendt melodi, der begynder med dette interval. På den måde kan man nemt genkende de enkelte intervaller; eksempelvis kan en ren kvint nemt genkendes ved, at det er det samme interval, som 'Det er et yndigt land' begynder med. Herunder følger nogle flere eksempler.
|
