Kvintcirklen Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   



Kvintcirklen er en grafisk fremstilling af det dur-mol tonale system (det tonalitetssystem vi bruger i de vestlige lande), som bygger på kvint relationer. På kvintcirklen er alle tolv dur- og mol-tonerarter opskrevet med durtonearterne i ydercirklen og moltonearterne i indercirklen. De to x to tonearter placeret 'klokken 6' på kvintcirklen er blot to måder at notere samme toneart på. Dur- og moltoneartens faste fortegn er noteret rundt om kvintcirklen i g-øglen.
Hvert spring i kvintcirklen er på en kvint - i urets retning er springet en kvint op, mod urets retning er springet en kvint ned.

Kvintcirklen viser relationerne mellem de tolv toner i den kromatiske skala og deres tilhørende dur- og moltonearter/dur- og molakkorder. Kvintcirklen kan bruges til at forstå og beskrive disse relationer.


1. Kvintcirklen og beslægtede akkorder
Kvintcirklen er et nyttigt redskab når man skal komponere og harmonisere melodier, fordi man nemt kan se en tonearts beslægtede akkorder ud fra kvintcirklen. Akkorder der står tæt ved hinanden i kvintcirklen er beslægtede og passer godt sammen. Hvis tonearten er C-dur er de beslægtede akkorder akkorden mod uret (F-dur), akkorden med uret (G-dur) og de tre akkorder der står overfor i indercirklen (Am, Dm, Em). Når melodier i C-dur skal harmoniseres, er det tit et udvalg af disse akkorder, man benytter. På en tilsvarende måde kan en hvilken som helst tonearts beslægtede akkorder findes.

Kvintcirklen er også et nyttigt redskab i funktionsanalyse, fordi akkordernes slægtskab (dvs. funktion) kan ses ud fra kvintcirklen.
Hvis man kender toneartens grundakkord, i funktionsanalyse kaldet tonika, kan man ud fra denne akkord finde:
Subdominanten ved at gå et skridt mod uret.
Dominanten ved at gå et skridt med uret (men husk at dominanten næsten altid er i dur).
Vekseldominanten ved at gå to skridt med uret (men husk at vekseldominanten næsten altid er i dur).
Tonika-parallellen ved at gå ind i indercirklen (hvis tonika er i dur)/ud i ydercirklen (hvis tonika er i mol).
Tonika-afledning eller Tonika-stedfortræder ved at gå ind i indercirklen (hvis tonika er i dur)/et skridt mod uret og ud i ydercirklen (hvis tonika er i mol).
Subdominant-parallellen ved at gå et skridt mod uret og ind i indercirklen (hvis tonika er dur)/et skridt mod uret og ud i ydercirklen (hvis tonika er mol).
Dominant-parallellen ved at gå et skridt med uret og ind i indercirklen (hvis tonika er i dur)/et skridt med uret og ud i ydercirklen (hvis tonika er i mol).
Tritonussubstitutionen ved at tage akkorden på modsatte side af kvintcirklen, dvs. ved at gå seks skridt mod eller med uret. I langt de fleste tilfælde er det dominanten, der er tritonussubstitueret.

Eksempler (klik på tonearten for at se de beslægtede akkorder):
C-dur
Eb-dur
E-mol

2. Kvintcirklen og faste fortegn
Kvintcirklen kan bruges til at finde antallet af faste fortegn i en given toneart. C-dur og A-mol (placeret 'klokken 12' på kvintcirkelen) bruges som udgangspunkt, når man skal finde antallet af faste fortegn - disse to tonearter har ingen faste fortegn. Hvert skridt med uret (ud fra C dur og A mol) tilføjer et # til tonearten, og hvert skridt mod uret tilføjer et b til tonearten. G har således et #, D to #'er, F et b, Bb to b'er osv. Moltonearten i indercirklen har samme antal fortegn som durtonearten i ydercirklen, den er placeret overfor.

Placeringen af fortegnene kan findes ud fra disse to huskeregler:
- For hvert trin man går i urets retning på kvintcirklen tilføjes et # ud for tonen en hel tone under grundtonen (ex: fast fortegn for tonen f i G-dur og tonen a i H-dur).
- For hvert trin man går mod urets retning i kvintcirklen tilføjes et b ud for tonen, der står på modsatte side af kvintcirklen (ex: fast fortegn for tonen h i F-dur (H er modsat F i kvintcirklen), d i Ab-dur og c i Gb-dur).
Bemærk at disse to huskeregler kun gælder, når man bevæger sig i ydercirklen (dur-tonearterne). Mol-tonearterne i indercirklen har som før nævnt samme antal fortegn som dur-tonearterne, og det er derfor ikke nødvendigt at lave huskeregler for disse.

Læs mere i artiklen om tonearter.

3. Kvintcirklen og transponering
Kvintcirklen kan bruges, hvis man skal transponere akkorder fra en toneart til en anden.
Som eksempel kan tages følgende akkordfølge i C-dur: C, Am, F og G. Først skal det mønster akkorderne er taget ud fra i kvintcirklen findes: Efter grundakkorden (C) tages akkorden i indercirklen (Am), herefter tages akkorden et skridt mod uret fra grundakkorden (F), og til sidst tages akkorden et skridt med uret fra grundakkorden (G).
Denne akkordfølge kan transponeres til en hvilken som helst anden af de tolv tonearter ved at følge samme mønster men fra en ny grundakkord.
Lad os transponere akkordfølgen til Eb-dur. Først tages grundakkorden (Eb), herefter tages akkorden i indercirklen (Cm), så tages akkorden et skridt mod uret (Ab), og til sidst tages akkorden et skridt med uret (Bb). Det giver følgende akkordfølge: Eb, Cm, Ab og Bb, som altså er en transponeret udgave af førstnævnte akkordfølge.