Almen studieforberedelse (AT) er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af de humanistiske, de naturvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige fag i gymnasiet (stx). Samarbejdet er typisk opbygget af 6-12 emneforløb i løbet af 1.g til 3.g, hvori fag fra forskellige hovedområder arbejder med det samme emne. Den afsluttende eksamen ligger i sidste halvår af 3.g og bedømmes med en karakter, der vægtes med 1,5 på eksamensbeviset.


1. Formål
I almen studieforberedelse lærer du, hvordan man kan bruge forskellige fag og metoder som redskaber til forståelse af et emne eller til løsning af en problemstilling, og du lærer at se fagenes muligheder og begrænsninger i forhold til hinanden. Disse tværfaglige kompetencer er nødvendige på mange videregående uddannelser, men også i virkeligheden uden for skolen hvor komplekse emner og problemstillinger ikke altid kan løses ved brug af kun ét fag.

Når du undersøger et emne bruger du ikke alene nogle fag, men også nogle metoder, der knytter sig til fagene. Hvis du lytter til en sang, bruger du måske en analysemetode fra dansk til at undersøge sangteksten og en analysemetode fra musik til at undersøge de musikalske virkemidler. Hvis du læser et interview, læser du en kilde, som bruger en kvalitativ metode. Hvis du derimod aflæser en tabel med tal, læser du en kilde, som bruger en kvantitativ metode.

I almen studieforberedelse lærer du at bruge den viden, du har opnået i fagene, til at undersøge et konkret emne. Du lærer at vælge, hvilke fag der giver den bedste forståelse af dit emne, og du lærer at vælge, hvilke metoder og teorier der er bedst egnede til at undersøge og forklare dit emne.

2. Forløb
Forud for det nedenfor beskrevne eksamensforløb har du i løbet af 1.g til 3.g gennemført en række emneforløb i almen studieforberedelse. Undervejs har du udarbejdet en studierapport over de emner og fag, du har arbejdet med (afsnit 3).

Valg af emne og fagkombination
  1. Udmelding af overordnet emne (Undervisningsministeriet, i slutningen af januar)
  2. Valg af emne og fagkombination
  3. Tildeling af vejleder(e)

Materialeindsamling
  1. Indsamling af kildemateriale
  2. Arbejde med kildemateriale (overblik, læsning og notetagning)

Synopsis
  1. Vejledning
  2. Udarbejdelse af synopsis
  3. Aflevering af synopsis

Talepapir
  1. Udarbejdelse af talepapir
  2. Øvrig eksamensforberedelse

Mundtlig prøve
  1. Individuel mundtlig prøve
  2. Bedømmelse af præstation (foretaget af vejleder og censor)
  3. Tildeling af karakter

3. Studierapport
Gennem hele forløbet i almen studieforberedelse skal du udarbejde en studierapport. Rapporten skal udarbejdes løbende, sådan at den ved den afsluttende eksamen i 3.g har et omfang på én til tre siders tekst.

Indhold
Studierapporten skal indeholde en oversigt over dine gennemførte AT-forløb med angivelse af (indholdskravene kan variere fra gymnasium til gymnasium):
  • Titel (overordnet emne)
  • Tidspunkt (dato eller semester)
  • Indhold (uddybning af overordnet emne)
  • Mål (faglige mål med forløbet)
  • Fagkombination (de fag, der har samarbejdet om emnet)
  • Væsentligste arbejdsformer
  • Produktformer
  • Evalueringsformer
  • Specialemner (de konkrete underemner og problemstillinger, du har arbejdet med)
  • Teorier, metoder og materialer (du har anvendt til undersøgelse af dit specialemne).
  • Kildemateriale

Medbring studierapporten til din eksamen
Det er dit eget ansvar, at studierapporten er udarbejdet, og at du medbringer den til din mundtlige prøve. Medbring et eksemplar til både vejleder, censor og dig selv. Censor kender ikke din studierapport på forhånd.

Perspektivering til studierapporten
Ved den mundtlige prøve er det et krav, at du kan perspektivere dit eksamensemne til studierapporten. Du kan drage sammenligninger til nogle af de forløb, der er nævnt i rapporten, med henblik på at belyse:
  • anvendeligheden af forskellige metoder og teorier
  • fagenes muligheder og begrænsninger
  • forskelle mellem de tre hovedområder (humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab)
  • problemstillinger og emner, der er beslægtet med dem, du arbejder med nu
  • metoder og teorier, der er beslægtet med dem, du arbejder med nu.

Vejleder og censor kan godt til at finde på selv at spørge ind til studierapporten.

4. Emnevalg
Valg af emne
Find ud af, hvad der interesserer dig, og hvad du gerne vil beskæftige dig dybtgående med. Vælg derefter et emneområde og en fagkombination, på grundlag af det emne og de rammer for fagkombinationer som Undervisningsministeriet har udmeldt. I fagkombinationen skal indgå to fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. Du kan kun vælge blandt de fag, du har haft, og hvert fag skal indgå på det højeste niveau, du har haft faget på. Det er vigtigt, du vælger de fag, der er bedst egnede til at undersøge dit emne.

Musikfaget kan indgå i en stor del af de emner, der arbejdes med i almen studieforberedelse, enten som et direkte involveret fag (som hovedfag) eller som et fag, der bringes ind for at belyse en kunstnerisk-kreativ side af emnet (som gæstefag). Vær sikker på, at du kan inddrage en musikfaglig, herunder musikanalytisk, vinkel, hvis du vælger musikfaget som det ene fag. Musikfaget undersøger musik og musikalsk udvikling, og hvis ikke dit emne kan imødekomme det, er musikfaget måske ikke det bedste valg.

Du har ikke krav på at kunne skrive om hvad som helst. Bliver dit valgte emneområde ikke understøttet af de valgte fag eller er i udkanten heraf, eller vurderer dine vejledere, at de faglige mål med almen studieforberedelse ikke vil kunne opfyldes, må du vælge at skrive i en anden fagkombination eller vælge et andet emneområde.

Det er muligt at arbejde i mindre grupper om samme sag og med samme problemformulering.

Problemformulering
En forudsætning for en god synopsis og en god mundtlig eksamen er, at du har udarbejdet en god problemformulering. Problemformuleringen skal udarbejdes på baggrund af det emne og den fagkombination, du har valgt. Din første problemformulering er ikke nødvendigvis den endelige. Efterhånden som du går i dybden med dit emne, skal du løbende præcisere formuleringen.

I problemformuleringen skal du beskrive det problem, du vil undersøge. Formuleringen kan basere sig på en undren, en påstand, en hypotese, en fordom, en konflikt, et paradoks, et fænomen eller et udsagn, du ønsker at redegøre for (gengive, sammenfatte, karakterisere, beskrive, forklare), analysere (undersøge, sammenligne, fortolke) og/eller vurdere (diskutere, perspektivere, kommentere, fortolke).

Problemformuleringen skal være kort og præcis. Jo mere præcis og afgrænset den er, jo lettere vil du kunne holde fokus under hele processen fra udarbejdelsen af synopsen til fremlæggelsen og dialogen ved den mundtlige eksamen. En præcis og afgrænset problemformulering gør det desuden nemmere for dig at skrive en sammenfattende konklusion, der er klart relateret til problemformuleringen.

Problemformuleringen skal afspejle, at begge de bidragende fag er nødvendige for at lave en fuldstændig besvarelse. Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som et eller flere deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.

Vejledere
Hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du har brug for gode råd, hvad enten det vedrører din problemformulering, eksamensforløbet eller noget helt andet, så gør brug af dine vejledere. Det er derfor du har dem, og de kan for det meste svare på dine spørgsmål. Brug dine vejledere tidligt i processen, så du ikke spilder unødvendig tid på en problemstilling, vejlederne nemt kan hjælpe dig videre med. Bemærk, at når din synopsis er afleveret, ophører vejledningen.

5. Materialeindsamling
Materialetyper
Kildematerialer er alle de materialer, der danner udgangspunkt for, og fungerer som vidnesbyrd for, din undersøgelse. Det kan eksempelvis være bøger, artikler, interviews, spørgeskemaer, filmklip, lydklip og noder.

Indsamling
Find dit kildemateriale så tidligt som muligt. Læs kildematerialet, tag noter, og find ud af, om der står det i materialet, du havde forventet. Overvej, om materialet dækker dit emne godt nok, eller om du har behov for yderligere kildemateriale. Vælg dit kildemateriale med omhu - det er let at finde meget materiale, og det er svært at begrænse det.

Dine vejledere kan i nogle tilfælde hjælpe dig med idéer til emner, titler eller forfattere, og vejlederne kan i nogle tilfælde også hjælpe dig med at vurdere relevansen af dit kildemateriale.

Indsamlingsmetoder
bibliotek.dk kan du se, hvad der findes på alle danske offentlige biblioteker. Du kan bestille materialet hjem og afhente det på dit lokale bibliotek. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et materiale er relevant for din opgave, kan du - inden du bestiller det hjem - ofte finde uddybende information om materialet ved at foretage en internetsøgning efter materialetitlen.

SkoDa (Skolernes Database) er et virtuelt bibliotek med store artikelsamlinger, billedsamlinger, leksikaer og meget mere. Hvis din skole abonnerer på SkoDa, er det et oplagt sted at søge kildemateriale.

Fysiske bøger og artikler udgør ofte en meget vigtig del af dit kildemateriale, men du skal naturligvis også bruge internettet som en kilde til information. Udvid din søgning ved at søge efter både danske og udenlandske kilder, og brug Googles avancerede søgefunktion til at optimere din informationssøgning.

Musikstykker kan findes på YouTube, Spotify og iTunes. De fleste klassiske noder er tilgængelige på imslp.org. Rytmiske noder kan findes på stepnote.dk, sheetmusicdirect.com, sheetmusicplus.com, på biblioteket eller ved en internetsøgning efter materialetitlen og teksten "sheet music".

Kildekritik
Du skal sikre dig, at dit kildemateriale er relevant for din opgaveformulering, og at det indeholder fagligt korrekte informationer - især ved brug af kildemateriale fra internettet. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at bedømme og vurdere dine kilder:
  • Afsender. Hvem er afsenderen? Er afsenderen en troværdig kilde med faglig ekspertise?
  • Indhold. Er materialet relevant for din opgave? Hvad siger materialet om din problemstilling? Er materialet objektivt? Er materialet aktuelt og opdateret?
  • Modtager. Hvem er materialets målgruppe? Hvad er hensigten med materialet (at undervise, informere, overbevise, underholde)?
  • Troværdighed. Er materialet troværdigt? Kan du stole på indholdet?

Wikipedia
Mange lærere er skeptiske over for brugen af Wikipedia som en troværdig kilde, og derfor bør du ikke bruge Wikipedia som en direkte kilde i din undersøgelse. Ofte kan artiklerne på Wikipedia dog give dig et godt overblik over dit emne, og mange af artiklerne indeholder desuden henvisninger til litteratur og andet, der kan være relevant for din undersøgelse.
Du kan derfor med fordel bruge Wikipedia til at danne dig et overblik over emnet, til materialesøgning og til at dobbelttjekke informationer. I mange tilfælde får du mest ud af at læse de engelsksprogede artikler, idet de som regel er mere omfattende og uddybende end de tilsvarende danske artikler.

6. Teori og metode i musik
En vigtig del af almen studieforberedelse er at reflektere over fagenes metoder. I læreplanen angives metodebevidsthed som både fagligt mål og bedømmelseskriterium: Du skal kunne "vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger" og kunne "tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder".

Når du arbejder i almen studieforberedelse, er processen i dit arbejde derfor mindst lige så vigtig som resultaterne af dit arbejde. Det forventes, at du kan forklare, hvordan du arbejder, og hvilken betydning din arbejdsmåde har for det endelige resultat. Din forklaring skal underbygges med konkrete eksempler.

Du kan læse om musikfagets metode i afsnit 2-4 i artiklen om musikfaget. En mere overordnet videnskabsteoretisk gennemgang findes i artiklen om videnskabsteori.

7. Synopsis
Forud for din mundtlige prøve skal du udarbejde en synopsis. Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider (alt inklusive) med halvanden linjeafstand, og den skal afleveres før prøven (normalt i slutningen af marts).

Synopsen er udgangspunktet for din fremlæggelse ved den mundtlige prøve. Det er således en forudsætning for prøvens afholdelse, at du har afleveret en synopsis, og at den lever op til de formelle krav. Synopsen skal give et overblik over, hvad din undersøgelse går ud på, hvordan du er gået til værks, og hvilke resultater du er nået frem til. Du kan med fordel skrive i synopsen, hvilke elementer du vil præsentere og uddybe mundtligt til prøven. Husk derfor at gemme nogle gode pointer til din mundtlige prøve, hvor du udfolder du vigtige pointer og problemstillinger, som du gerne vil belyse og drøfte.

I forbindelse med gruppearbejde er det ikke forbudt at aflevere enslydende synopser, da synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Men al erfaring siger, at det er en dårlig ide, da det er uhyre svært at udnytte en synopsis andre har lavet eller hvor andre har lavet væsentlige dele heraf. Det er tilladt at genbruge materialer og tekster fra tidligere AT-forløb i synopsen.

En synopsis skal bestå af følgende dele, der i det følgende er nærmere beskrevet:
  • Forside
  • Indledning (valgfri)
  • Problemformulering
  • Underspørgsmål
  • Materialer, metoder og teorier
  • Delkonklusion
  • Konklusion
  • Kildemateriale
  • Perspektivering til studierapport

Forside
Din skole udleverer en forside, som du skal udfylde, typisk med:
  • Navn og klasse
  • Emne (det overordnede emne udmeldt af Undervisningsministeriet)
  • Titel (titlen på dit konkrete emne)
  • Fagkombination (de bidragende fag og det niveau, du har haft fagene på)
  • Vejledere (dine vejledere)
  • Dato og elevunderskrift

Det er tilladt at supplere synopsen med din egen forside.

Indledning (valgfri)
Indledningen er valgfri. I indledningen skal du vække læserens interesse for emnet og give læseren lyst til at læse videre. Du skal herunder præsentere dit emne og din problemstilling samt give et kort overblik over indholdet i din synopsis. Det er desuden her, du har mulighed for at gøre opmærksom på særlige forhold, der har påvirket dit arbejde med emnet - fx problemstillinger du af bestemte årsager ikke har medtaget, eller kildemateriale du ikke har kunnet fremskaffe.

Indledningen skal først gøres færdig, når du har skrevet hele synopsen. På den måde kan du afstemme indledningen efter, hvad du rent faktisk gør og finder frem til i synopsen. Omfanget bør ikke overstige ¼ side.

Problemformulering
Læs om udarbejdelse af problemformulering i afsnit 4 'Emnevalg' herover.

Underspørgsmål
Kort præsentation af de underspørgsmål du har arbejdet med for at besvare din problemformulering. Der er ingen regler for antallet af underspørgsmål, men 3-6 spørgsmål er normalt passende. Det er vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng mellem problemformuleringen og underspørgsmålene, og at der er en rød tråd igennem de spørgsmål, der skal lede dig frem til en konklusion på din opgave.

Spørgsmålene kan med fordel formuleres med udgangspunkt i de tre taksonomiske niveauer:
  • Redegør. Du skal redegøre (gengive, sammenfatte, karakterisere, beskrive, forklare) de vigtigste punkter inden for et givent emne.
  • Analysér. Du skal analysere (undersøge, sammenligne, fortolke) et givent materiale, typisk et eller flere musikstykker.
  • Vurder. Du skal vurdere (diskutere, perspektivere, kommentere, fortolke) et bestemt forhold.

Materialer, metoder og teorier
Her skal du beskrive og diskutere de materialer, metoder og teorier, du har anvendt til besvarelsen af din problemformulering. Materialer, metoder og teorier afspejler den faglige og videnskabelige proces, der gør det muligt for dig at undersøge og skaffe dig sikker viden om din problemstilling. Det første skridt i processen er at skaffe pålidelige oplysninger om problemstillingen (materialer), det andet er at behandle oplysningerne korrekt for at opnå et resultat (metoder), og det tredje er at benytte intellektuelle redskaber til at beskrive og forklare resultatet (teorier).

Materialer (også kaldet empiri) forstås som data og stof, der indgår i, eller er genstand for, din undersøgelse. Det kan eksempelvis være statistikker, bøger, artikler, websites, arkæologiske fund, eksperimenter, iagttagelser, film, musik, billedkunst og skønlitteratur. Du skal ikke lave en opremsning af materialerne (hertil har du kildelisten), men i stedet at fortælle, hvordan du har brugt materialerne til dine undersøgelser og konklusioner.

Metoder defineres som systematiske måder at behandle materiale og data på. Kvantitative og kvalitative undersøgelser er eksempler på metoder inden for samfundsfaget. Auditiv analyse og nodebaseret analyse er eksempler på metoder inden for musikfaget. Tekstanalyse og -fortolkning er eksempler på metoder inden for sprogfagene. Eksperimenter og opstilling af matematiske modellerer er eksempler på metoder inden for de naturvidenskabelige fag. De fleste fag inddrager metoder fra forskellige videnskabelige hovedområder, og derfor skal du ikke nødvendigvis begrænse dit metodevalg til de to fag, der er udgangspunktet for din undersøgelse.

Teorier defineres som et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller. Proteinsyntesen og teorien for radioaktive stoffers henfald er eksempler på naturvidenskabelige teorier. Maslows behovspyramide og ødipuskomplekset er eksempler på teorier inden for psykologien. Hitskabelonen (Marstal/Jaeger) og teorien om at musik styrker elevers faglighed og indlæring generelt er eksempler på teorier inden for musikfaget.

I diskussionen af de materialer, metoder og teorier, der er relevante for din problemstilling, forventes det, at du redegør for og diskuterer de indgående fags metoder og/eller teorier, som de afspejles i det valgte materiale og i din måde at arbejde med materialet på. Det vigtigste er ikke, at du kan sætte en etiket på metoder, som eksempelvis hermeneutik, men at du kan reflektere over metoder og teori i materialet og i egen fremgangsmåde.

Hvis du benytter kilder, som er udarbejdet på baggrund af bestemte teorier og metoder, bør du også redegøre for disse. Disse teorier og metoder indgår indirekte i din undersøgelse og er derfor væsentlige for dine resultater.

Delkonklusion
I delkonklusionen skal du skrive en kort konklusion til hvert af dine underspørgsmål. Disse delkonklusioner skal efterfølgende samles i selve konklusionen, der er dit svar på problemformuleringen. Skriv løbende delkonklusioner, så har du nogle holdepunkter, når du kommer til konklusionen.

Konklusion
Konklusionen er en opsamling, sammenfatning og præcisering af de resultater, du er nået frem til. Konklusionen skal være klart relateret til din overordnede problemformulering, og det tværfaglige aspekt ved din besvarelse bør træde tydeligt frem. Du må ikke introducere nyt materiale eller konkludere på baggrund af nye emner i konklusionen.

Hvis du har skrevet en indledning, skal der være en tæt forbindelse mellem konklusionen og indledningen. På den måde kan læseren få et fyldestgørende overblik over arbejdets formål og resultater alene ved at læse synopsens indledning og konklusion.

Du kan med fordel afslutte din konklusion med nogle korte, perspektiverende betragtninger om dit emne. Perspektiveringen kan eksempelvis bestå i, at du sætter dit emne i relation til aktuelle emner eller til beslægtede historiske emner, at du diskuterer emnets betydning for mennesker i dag, eller at du reflekterer over din opgave og peger på materialer og vinkler på emnet, som det kunne være interessant at inddrage, hvis du skulle arbejde videre med emnet.

Kildemateriale
Kildelisten skal indeholde alt det materiale, du har anvendt i forbindelse med din opgave. Det kan både være materiale, du henviser til og bruger direkte i din opgave, og materiale der blot har været medvirkende til at give dig en baggrundsviden om emnet.

Alle værker på kildelisten opstilles i alfabetisk rækkefølge. Du skal som udgangspunkt ikke opdele listen i kategorier - bøger, artikler, hjemmesider osv. - men for overskuelighedens skyld kan det dog være en god idé at placere musikstykker, noder, film og billeder i separate afsnit.

I de følgende gives eksempler på, hvordan du kan angive forskellige materialetyper i din kildeliste. Bemærk, at materialets udgave kun skal angives, hvis det ikke er 1. udgave.

Bøger
  • Abildgaard, Helle: Rockmusikkens æstetik. 2. udgave. Forlaget Modlyd, 2003.
  • Friis, Ole og Nøhr, Kristian: Cool jazz - en cool fortælling. Friis & Co., 2012.
  • Kragh, Morten m.fl.: Pop og passion. 4. udgave. Lydfabrikken, 1993.

Kapitler i bøger
  • Juel, Mette: "The Beatles" i Rockens gennembrud. Borgens Forlag, 2008. Side 47-85.

Artikler
  • Bech, Liv: "Pop og pigtråd" i Musikmagasinet Retro. Årg. 19, nr. 3, 1995. Side 12-17.

Internetsider
  • Grubbe, Lasse: "Trinanalyse". Kilde: musikipedia.dk/trinanalyse (aflæst 17.09.2013).

Internetsider med ukendt forfatter
  • Koda.dk: "Mad & Musik". Kilde: koda.dk/musikkensvaerdi/mad-musik (aflæst 19.05.2014).

Lydfiler
  • Jackson, Michael: Smooth Criminal. Epic Records, 1987. Vedlagt som bilag 2.

Noder
  • Beethoven, Ludwig van: "Für Elise" (1810) i 10 klassikere. Forlaget Musicanta, 1995.
  • Chopin, Frédéric: "Marquis" (1846). Kilde: imslp.org/wiki/Special:ImagefromIndex/178099 (aflæst 24.07.2014).

Billeder
  • Cézanne, Paul: "Gardanne" (1886) i Kunstklassikere. Kunstforlaget, 2004. Side 76.
  • Gogh, Vincent van: "Stjernenatten" (1889). Kilde: da.wikipedia.org/wiki/Stjernenatten
    (aflæst 24.07.2014).

Film
  • Darabont, Frank: En verden udenfor. Columbia Pictures, 1994.

Perspektivering til studierapport
Læs om perspektivering til studierapport i afsnit 3 'Studierapport' herover.

8. Talepapir
I forberedelsen til din mundtlige eksamen forventes det, at du genlæser og gentænker din synopsis og planlægger din mundtlige fremlæggelse og den efterfølgende samtale. Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsen, og hele synopsen vil sjældent kunne anvendes som en god disposition for en kort og koncentreret fremlæggelse.

Et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og kan være udformet, så det som skriftligt støttepapir underbygger en fri præsentation uden egentlig oplæsning. Dele af synopsen kan typisk indgå i talepapiret. Det er ikke et krav, at du udarbejder et talepapir, men det kan være en god hjælp ved din fremlæggelse.

Talepapiret kan som regel rummes på én tekstside og kan indeholde:
  • En indledning, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens konklusioner også præsenteres i denne første fase.
  • En punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen, som du har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Skriver du helsætninger i talepapiret, kan det let forlede til oplæsning.
  • Eventuelt en gennemgang af nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev afleveret. For eksempel hvis du har opdaget mangler i din synopsis, eller hvis der er ting, du sidenhen er blevet klogere på.
  • En redegørelse for, hvordan fagenes metoder og teorier er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som det enkelte fag ikke kunne give.
  • En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion, eventuelt på baggrund af nyt stof.
  • En perspektivering studierapporten.

Undervejs i talepapiret kan du skrive forslag til emner for den efterfølgende samtale, eksempelvis konsekvenser, metodeproblemer og perspektiver. På den måde bruger du fremlæggelsen som springbræt for samtalen. I udarbejdelsen af talepapiret kan du også overveje, hvordan og med hvilke hjælpemidler den mundtlige præsentation skal foregå.

9. Mundtlig prøve
Der afholdes en individuel mundtlig prøve. Eksaminationstiden er cirka 30 minutter, hvoraf 5 minutter går til votering og karaktergivning. Der gives ingen forberedelsestid.

Prøven falder i to dele: en fremlæggelse af synopsen (cirka 10 minutter) og en samtale. Fremlæggelsen sker på dit initiativ med udgangspunkt i dit talepapir. Husk at gøre det klart fra starten af, hvis du har lavet ændringer i synopsen i forhold til den, dine eksaminatorer har.

Under samtalen kan du blive spurgt ind til faglige detaljer, anvendelsen af materialer, metoder og teorier, fagenes samspil, din studierapport og eventuelle uklarheder i synopsen. Mange af disse områder har du måske allerede berørt i din synopsis, men du skal kunne uddybe dem mundtligt. Det er således vigtigt, at du forbereder dig på kritiske spørgsmål fra dine eksaminatorer. Typiske spørgsmål kan være:
  • Hvilke belæg i form af kilder, empiri mv. er der for påstanden? Altså hvor sikkert et grundlag hviler påstanden på?
  • Er det forfatterens subjektive mening, eller er det en objektiv sandhed?
  • Hvad er den bagvedliggende intention bag det, der her udspiller sig? Hvilken troværdighed vil du tillægge fremstillingen?
  • Er det en årsagssammenhæng, vi ser her? Kunne årsag og virkning være anderledes?
  • Hvordan har du indsamlet materialet? Er det repræsentativt? Kan der være andet materiale, der giver andre forklaringer?
  • Der tales i materialet om en model. Hvad er hensigten hermed? Hvordan er forholdet mellem model og virkelighed?
  • Hvordan vil du karakterisere de argumentationsformer, der anvendes i materialet? Hvad er forskellene i de argumentationsformer, vi her møder?
  • Hvilke styrker og svagheder er der ved de metoder, du har benyttet? Kunne du have benyttet andre metoder?
  • Hvordan bidrager de to fag til at belyse emnet? Hvordan spillede fagenes metoder sammen? Er der andre fag, der kan belyse emnet fra en anden vinkel?
  • Hvor sikker er din konklusionen (på eksempelvis en musikanalyse) sammenlignet med konklusionen på et fysisk eksperiment – hvad er årsagen til disse forskelle?
  • Hvad kunne du eventuelt have gjort anderledes for at opnå en bedre og mere sikker belysning af problemstillingen?
  • Hvordan kan emnet og problemstillingen perspektiveres?

Medbring
  • Studierapport i tre eksemplarer (til dig selv, vejleder og censor).
  • Synopsis i et eksemplar (til dig selv). Censor har fået tilsendt synopsis på forhånd og har på grundlag af denne forberedt sig til prøven.
  • Talepapir i et eksemplar (til dig selv).

Faglige mål
Målet med almen studieforberedelse er, at du skal kunne:
  • tilegne dig viden om en sag (et emne og en problemstilling) med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
  • foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
  • perspektivere sagen
  • vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
  • demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

Bedømmelse
Der gives én karakter baseret på en vurdering af, i hvilket omfang din præstation ved den mundtlige prøve lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse (se herover).

Sygdom
Ved sygdom i forbindelse med valg af fagkombination, aflevering af synopsis eller den mundtlige prøve skal du hurtigst muligt kontakte skolens kontor og sørge for at få en udtalelse fra en læge. I nogle tilfælde kan fristen for valg af fagkombination og aflevering af synopsis udskydes. Sygeeksamenen afholdes normalt i august eller september samme år.

For sen aflevering
Hvis du afleverer din synopsis efter afleveringsfristens udløb, vil det normalt betyde, at du ikke har mulighed for at gå til mundtlig eksamen. Konsekvensen er da, at du får karakteren -3.

Klage
Hvis du mener, du har fået en forkert karakter, eller hvis der er sket formelle fejl, har du mulighed for at klage. Snak med dine vejledere, før du klager. Måske er der en god og åbenlys grund til, at du ikke har fået den karakter, du regnede med.

Din klage skal være skriftlig og begrundet. Den skal stiles til rektor og afleveres senest 14 dage efter, at du har modtaget din karakter. Rektor afgør, om klagen skal fremmes, og anmoder i så fald censor og vejleder om udtalelser, hvori de begrunder deres bedømmelse. Disse udtalelser får du mulighed for at kommentere på inden for en uge. På baggrund af dine, din vejleders og din censors kommentarer træffer retor afgørelse om, hvorvidt klagen skal indbringes til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet træffer derefter afgørelse om enten omprøve, eller at du ikke får medhold i klagen

Bemærk at en eventuel omprøve kan resultere i en lavere karakter.