Musikfaget er under pres. I folkeskolen underprioriteres faget, fordi det politiske fokus lægges på dansk, matematik og naturvidenskab, og med gymnasiereformen i 2005 mistede musikfaget i gymnasiet for første gang nogensinde dets status som obligatorisk fag. Det fører til spørgsmålet: Hvorfor skal vi egentlig have musikundervisning i skolen?

Indhold

1. Otte gode grunde
Otte gode grunde til, at musikfaget bør indgå som en del af undervisningen i folkeskolen og gymnasiet:

1) Formidler, bevarer og skaber forståelse for vores musikkultur
Der har eksisteret musik i alle menneskekulturer gennem de sidste mere end 50.000 år. Selv de mest isolerede stammegrupper har udviklet en form for musik. I Danmark lytter langt de fleste til musik dagligt, nogle op til flere timer om dagen, og mange udøver selv musik i form af enten sang eller spil. Vi er som danskere privilegerede med en salme- og sangskat, som efter international målestok er ganske unik. Musik er en meget vigtig del af vores kultur, og musikken synes at have en stor betydning for mange danskere.

Musikopdragelse og -undervisning er en nødvendighed for at blive ført ind i (musik)kulturen og for at blive et kulturvæsen på lige fod med andre. Eleverne skal kunne forstå den kultur, de der en del af og en forbruger af, før de kan navigere sikkert i den. Hvis vi ønsker at videreformidle, bevare og udvikle vores musiktraditioner, er undervisning i musik en nødvendighed.

2) Styrker elevernes identitetsdannelse
Musik og musikudøvelse hører til det grundlæggende forhold at være et menneske og at udvikle sig fuldgyldigt og helt. Denne forestilling støttes af den kendsgerning, at musikalske udtryk ofte knyttes til eksistentielt vigtige oplevelser og følelser (fx glæde, kærlighed, længsel og sorg) og til rituelle markeringer af vigtige livsbegivenheder (fx fødsel, død, giftermål, fest og samvær).

Musikken giver eleverne kulturel og social kapital, og den er derved med til at udvikle elevernes identitet, individualitet, intellektualitet og forestilling om, hvem lige præcis de er. Gennem musik og anden kunst kan eleverne udtrykke og erkende sider af deres ydre og indre virkelighed, som ikke kan udtrykkes og erkendes ad anden vej.

3) Bidrager til en levende skolekultur
Igennem den skabende proces og musikalske udfoldelse spiller musikfaget en væsentlig rolle for skolekulturen både i folkeskolen og i gymnasiet. På skolen som helhed indtager musikken en levende og synlig position – en position som kun kan bevares, hvis musikfagets elever bidrager med koncerter, musicals og musikalske indslag til morgensamlinger.

4) Skaber glæde og motivation hos eleverne
Musikfaget er ikke bare lærende, det er også sjovt! Især den musikalske udfoldelse er en vigtig kilde til glæde og tilfredsstillelse hos eleverne. Musikken gør dagen mere levende og interessant, den kan give fornyet motivation og energi til trætte og uoplagte elever, og den kan give succesoplevelser til elever, der har det svært i skolens boglige fag. Hvis man spørger eleverne, hvilke fag de bedst kan lide, ligger musikfaget meget ofte i toppen.

5) Udvikler elevernes kreativitet og fantasi
Musikfaget udvikler elevernes kreativitet og fantasi og deres evne til at se nye muligheder. I en verden, hvor rutineopgaver bliver automatiseret, vil kun de der er kreative og innovative få succes på arbejdsmarkedet. Kreativitet og nytænkning i de danske virksomheder er en afgørende faktor for, at der skabes vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

Rapporten Vækst via Oplevelser 2011 fra Erhvervs- og Byggestyrelsen konkluderer, at oplevelseserhvervene (musik, teater, bøger, billedkunst, film, radio, tv, arkitektur m.fl.) i Danmark samlet set står for knap 12 pct. af værdiskabelsen i dansk erhvervsliv. Rapporten konkluderer desuden, at oplevelseserhvervene stod for 7,6 pct. af den samlede beskæftigelse i 2008, og at 91 pct. af danske virksomheder arbejder med oplevelser som en del af forretningen med henblik på at skabe værdi for kunder og medarbejdere.

6) Styrker fællesskabet og elevernes sociale kompetencer
Musik er et unikt sprog, der kan forstås af alle. Musik kan samle og integrere børn uanset kulturel- og social baggrund og sproglige barrierer. Menneskelige relationer knyttes tættere gennem musikalske fællesoplevelser, og ensomhed kan ophæves, når musikkens kommunikative og sociale karakteristika træder i kræft. Musikken kan binde elever sammen og styrke deres følelse af at være en del af et fællesskab og høre til et sted. Gennem musikken får eleverne positive fællesoplevelser, og de bliver bedre til at agere i et fællesskab med blik for egen rolle og ansvar.

7) Styrker elevernes samarbejdsevne
Musikfaget tilskynder gennem den praktisk udøvende del gruppearbejde, sammenhold og kommunikation. Eleverne kommer via musikudøvelsen ud i uvante situationer, som lærer eleverne at optræde og performe foran andre mennesker.

Gennem deltagelse og engagement i musikken skabes en bevidstgørelse om nødvendigheden af, at hvert enkelt led i kæden yder sit i processen. Når alle elever tager ansvar for egen medvirken i sammenspillet og bidrager til det fælles produkt, styrkes relationerne, og samarbejdet optimeres. Samfundet har brug for opfindsomme, innovative mennesker, som er lydhør for udviklingen. Der er brug for mindre individualitet og mere samarbejde.

8) Styrker elevernes faglighed og indlæring generelt
Det er vigtigt, at eleverne i skolen tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Musik og kreative fag i almindelighed er afgørende for elevernes almene dannelse. Denne holdning har eksisteret allerede siden oldtidens Grækenland, hvor Platon (ca. 427-347 f.Kr.) skrev:

Musik er et af de væsentligste elementer i børneopdragelsen, idet rytme og vellyd mere end noget andet formår at trænge ind i barnesjælen og præge den, da musikken i sig har noget opløftende og forædlende og derfor kan styrke det ædle i menneskets karakter og højne dets sinde.
Flere forskere mener, at kreative fag, herunder musik, skærper indlæringsevnen, koncentrationen, hukommelsen og motorikken, og at elever, der beskæftiger sig med musik, derfor ofte bliver dygtigere til andre fag også. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er der ingen discipliner, der aktiverer større dele af hjernen end musik. Musikken virker som en slags fitness for hjernecellerne, og det er denne såkaldte fitnesshypotese, der gør, at elever kan blive bedre til eksempelvis matematik, hvis de beskæftiger sig aktivt med musik.

Der er dog delte meninger om denne forskning. Kritikere har især påpeget det vanskelige i at udskille de virkninger, som specifikt er en følge af musik og den musikalske aktivitet. Omvendt peger meget i retning af, at der kan være ønskværdige virkninger forbundet med beskæftigelse med musik, selvom det kan være vanskeligt at afgøre, om sådanne virkninger også ville kunne opnås ved anden aktivitet.
Tænk og diskutér Tænk og diskutér
Hvad er din holdning til musikfagets rolle i det danske skolesystem?
Hvilke argumenter er der for, at musikundervisning ikke skal være en del af undervisningen i skolen og gymnasiet?

2. Undersøgelser
Der findes en meget lang række undersøgelser af musik og musikundervisningens betydning for den generelle indlæring og faglighed hos børn og unge. Herunder er en kort gennemgang af nogle af de mest fremtrædende undersøgelser.

Musik(erziehung) und ihre Wirkung
En langtidsundersøgelse som fandt sted i årene 1992-98 påviste, at musik i form af udvidet musikundervisning bl.a. fører til øget social kompetence, har en positiv virkning på intelligenskvotienten, har en kompenserende virkning på elever med lav IQ, har en kompenserende virkning på elever med koncentrationsproblemer, og at det ekstra tidsforbrug til den udvidede musikundervisning ikke forringer resultater i hovedfagene.
Undersøgelsen foregik på 7 grundskoler i Berlin, 5 klasser som modelgruppe og 2 klasser som kontrolgruppe. Modelgruppen modtog 2 timers ekstra musikundervisning om ugen, børnene lærte enten enkeltvis eller i gruppe at spille på et instrument og de musicerede i forskellige bands. Kontrolgruppen modtog intet af ovennævnte.
- Bastian, Hans Günther (2000): Musik(erziehung) und ihre Wirkung. Eine Lang-zeitstudie an Berliner Grundschulen

The Role of the Fine and Performing Arts in High School Dropout Prevention
I en amerikansk undersøgelse fra 1990 angav gymnasieelever i fare for at droppe ud af uddannelsen, deres deltagelse i de musisk-kreative fag som en af de væsentligste grunde til, at de fastholdte deres uddannelse. 27% svarede, at de fastholdte deres uddannelse, fordi de syntes om musik eller et af de andre kreative fag. 41% svarede, at de musisk-kreative fag spillede en rolle for deres engagement og fastholdelse på uddannelsen.
- Barry, N., Taylor, J., Walls, K. og Wood, J. (1990): The Role of the Fine and Performing Arts in High School Dropout Prevention

Participation in School Music Programs and Standardized Test Results
En amerikansk undersøgelse fra 2006 viste, at der er en positiv sammenhæng mellem kvaliteten af musikundervisningen og elevens akademiske præstationer. På skoler med meget musikundervisning opnåede eleverne 22% bedre resultater i Engelsk og 20% bedre resultater i matematik, sammenlignet med elever fra skoler med mangelfuld musikundervisning.
- Johnson, Christopher og Memmott, Jenny (2006): Examination of Relationship between Participation in School Music Programs of Differing Quality and Standardized Test Results, i MENC Journal of Research in Music Education, Winter 2006, vol. 54, No. 4

Learning, Arts, and the Brain
Et studie foretaget i 2004-2007 af kognitive neuroforskere fra syv forskellige universiteter i USA mundede ud i flere konkrete beviser på en sammenhæng mellem musikuddannelse og forbedret kognition (tænkning, anvendelse af viden). Forskerne konkluderede blandt andet, at elever der har modtaget undervisning i musik har bedre korttids- og langtidshukommelse, større motivation og opmærksomhed og bedre geometriske evner, sammenlignet med elever der ikke har modtaget undervisning i musik. Forskerne konkluderede desuden at studiet af musik har en positiv effekt på akademiske præstationer i andre fag.
- Dana Foundation (2008): The Dana Consortium Report on Arts and Cognition. Learning, Arts, and the Brain

Learning improved by arts training
En undersøgelse publiceret i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Nature i 1996 påviste, at gymnasiestuderende med lav socioøkonomisk status, der modtager musikundervisning, har markant bedre matematiske færdigheder sammenlignet med gymnasiestuderende med lav socioøkonomisk status, der ikke har modtaget musikundervisning. Undersøgelsen konkluderede desuden, at de studerende der modtager musikundervisning har bedre sociale færdigheder og op til 40% bedre færdigheder i læsning, historie og geografi.
- Gardiner, Fox, Jeffrey and Knowles (1996): Learning improved by arts training, i Nature, May 23, 1996

The Impact of the Arts on Learning
James Catterall fra University of California undersøgte i 1997 hele 25.000 elever over en periode på 10 år (via interne elevdata lister). Han kom frem til, at elever der studerer musik, har bedre karaktergennemsnit, bedre fremmødeprocenter, og er mere aktive i sociale anliggender end andre studerende.
- Catterall, James (1997): Champions of Change: The Impact of the Arts on Learning

The Music in Our Minds
Professor i neurobiologi og adfærd, Norman M. Weinberger, mener, at musikundervisning og musikudøvelse træner hjernen, ikke blot ved at udvikle specifikke musiske egenskaber men også ved at styrke synapserne (kontaktfladerne) mellem hjernecellerne. Han konkluderer på den baggrund, at der er god grund til at tro, at undervisning i musik og musikudøvelse i særdeleshed øger hjernens kapacitet.
- Weinberger, Norman M. (1998): The Music in Our Minds, i Educational Leadership, Vol. 56, #3

Music, crime and drugs
Kevin Thompson fra North Dakota State University konkluderede i en undersøgelse fra 2004, at elever der modtager musikundervisning er mindre tilbøjelige til at blive involveret i bander, stofmisbrug og alkoholmisbrug.
- Kevin Thompson (2004), citeret i Congressional Resolution 380, May 5, 2004

The Case for Music in the Schools
En amerikansk undersøgelse fra 1994, der involverede 7.500 universitetsstuderende, viste, at musikstuderende er den gruppe af kandidater, der samlet set opnår de bedste resultater i læseprøver.
- Lewis, Thomas (1994): The Case for Music in the Schools, i Phi Delta Kappa, 1994

Music Training Causes Long-Term Enhancement...
En undersøgelse publiceret i det britiske videnskabelige tidsskrift Neurological Research i 1997 konkluderede, at børns evne til at løse komplekse matematiske og videnskabelige problemer forbedres dramatisk, hvis de modtager musikundervisning.
- Shaw, Rauscher, Levine, Wright, Dennis, og Newcomb (1997): Music Training Causes Long-Term Enhancement of Preschool Children’s Spatial-Temporal Reasoning i Neurological Research, Vol. 19, February 1997

Supplerende materiale Supplerende materiale
  • Nielsen, Frede V.: Musikfaget i undervisning og uddannelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2010. Hent rapporten
  • Kvium, Niels m.fl.: Musikfagets berettigelse i folkeskolen. CVU Lillebælt, Læreruddannelsen i Jelling, 2007.