| Musikundervisning |
Privatundervisere Mange professionelle musikere udbyder privatundervisning, men også mange musikstuderende har musikundervisning som studiejob. Hos privatundervisere er lektionerne som regel af en længere varighed end hos musikskolerne, og privatunderviserne er som regel også mere fleksible end musikskolerne. Mange privatundervisere underviser hjemme hos eleverne, modsat på musikskolerne hvor undervisningen altid foregår i musikskolens lokaler. Prisen varierer meget - de professionelle musikere er tit dyrere end musikskolerne, mens de musikstuderende der har musikundervisning som studiejob, kan gøre det væsentligt billigere end musikskolerne. På følgende sider kan du finde en privat musikunderviser: AAGE - Opslagstavlen Undervisning Den Blå Avis - Musikundervisning musikundervisning.dk Stepnote Musikundervisning (betalingsside) eller du kan Google musikundervisning. Gratis musikundervisning De fleste musikkonservatorier har brug for 'kaniner'. 'Kaniner' er børn og unge, som de studerende kan øve sig på som et led i deres musikpædagogiske uddannelse. Undervisningen foregår på konservatoriet en gang om ugen og er gratis. Til gengæld må man finde sig i, at den studerendes lærer overværer undervisningen, og så er man som regel også forpligtet til at deltage i den studerendes musikpædagogiske eksamen. Klik her for mere information. Online musikundervisning Som noget nyt kan du nu også få online musikundervisning. Her på siden kan du via nodelæsning i menuen i toppen lære at læse noder, og på videoportalen YouTube findes der masser af video guides, til hvordan du lærer at spille på dit instrument (søg fx på 'Learn to play piano' eller 'Guitar lessons'). En rigtig musikunderviser er selvfølgeligt at foretrække, da du med online musikundervisning aldrig vil kunne få feedback på din øvning. Online musikundervisning er dog et alternativ. |