Noder og pauser Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
En node er (når den står i et nodesystem med en given nøgle) et abstrakt udtryk for en tone, der svinger med en konstant frekvens. Hver node i nodesystemet henviser til en speciel tone, og viser altså musikeren, hvilke tone der skal spilles på instrumentet. Udover at vise hvilke tone der skal spilles, viser noden (vha. nodeværdien) også, i hvor langt tid tonen skal klinge. Med noder er det altså både muligt at notere en melodi og dens rytme.

Det er kun noder til melodiske musikinstrumenter (instrumenter der kan frembringe toner: fx klaver, guitar og bas), der vil blive gennemgået i denne artikel. Se en artikel om trommenotation her og en artikel om guitarnotation her.


1. Nodens bestanddele
Nodehoved - åbent og lukket:


Nodehals:

Nodehalsens længde er altid på en oktav. Nodehalsen vender opad, hvis noderne er placeret under midterste (3.) nodelinje, og nedad hvis de er placeret over midterste nodelinje. Hvis noderne står noteret på midterste nodelinje, er der frit valg. Ved flere sammenføjede noder (sammenføjet af bjælker) der står på hver sin side af midterlinjen, skal halsen tilstræbes at vende i den retning, hvor den kommer til at bevæge sig mindst væk fra nodesystemet (dvs. i den retning hvor den passerer flest nodelinjer).
Nodehalsen er placeret på højre side af nodehovedet, når den vender opad, og på venstre side af nodehovedet når den vender nedad.

Faner og bjælker:

Faner og bjælker bliver kun benyttet på nodeværdier under en fjerdedel. Faner benyttes, hvis noden er enkeltstående, mens bjælker benyttes til at sammenføje flere nodeværdier med faner, hvis disse kommer efter hinanden. Bjælker afbrydes normalt ved overgangen til et nyt taktslag, de krydser aldrig taktstreger og kun i sjældne tilfælde pauser. Faner vender altid til højre.

Punktering:

Læs mere om punkterede noder i afsnit 4.

2. Nodeværdier
Nodeværdierne er dem, der bestemmer, i hvor langt tid en tone skal klinge. Nodeværdierne er dannet efter et halveringsprincip. Som regel svarer et taktslag til en fjerdedel. Helnoden der har den største nodeværdi varer i så fald fire taktslag (dvs. den svarer til 4 fjerdedelsnoder), halvnoden varer to taktslag (dvs. den svarer til 2 fjerdedelsnoder), fjerdedelsnoden 1 taktslag, osv.:

Rækken af noder kan fortsættes med toogtredvtedele, fireogtresendesdele osv. - nodeværdier der er mindre end en fireogtresendesdele benyttes dog stort set aldrig. For hver halvering af nodeværdien noteres en ekstra fane eller bjælke på noden. Toogtredvtedele noteres således med tre faner eller bjælker, fireogtresendesdele med fire faner eller bjælker, osv.
Nodeværdierne er kun relative værdier, idet varigheden af dem er bestemt af musikstykkets tempo (som ofte står angivet i begyndelsen af noderne). En halvnode i et musikstykke i et hurtigt tempo kan således vare lige så langt tid som en fjerdedelsnode i et musikstykke i et langsomt tempo.

Afspil lydeksemplet herunder og læg mærke til hvor langt tid hver node varer (tæl slagene imens).

Se også artiklen om tuplets (duoler, trioler m.f.).

3. Punkterede noder
Man kan forlænge en en hvilken som helst nodes værdi, med halvdelen af dens værdi, ved at punktere den. Dette gøres ved at sætte en prik efter noden, som vist på billedet herunder. Bemærk at hvis noden er placeret på en nodelinje (eller bilinje), skrives prikken i mellemrummet over linjen.


En node kan også dobbeltpunkteres og trippeltpunkteres, hvorved noden forlænges med henholdsvis 3/4 og 7/8 af dens værdi. En dobbeltpunktering noteres ved at sætte to prikker efter noden, mens en trippeltpunktering noteres ved at sætte tre prikker efter noden. Punkteringerne forlænger altså nodeværdien med følgende værdier (herunder med halvnoden som eksempel):

Læg mærke til at en punktering altid forlænger den sidste skrevne nodeværdi med 50%. I stedet for at udregne en tredobbeltpunktering ud fra at nodeværdien skal forlænges med 7/8 af dens egen værdi, kan det derfor være nemmere at huske på, at man blot skal tilføje en af hver af de tre underliggende nodeværdier til nodeværdien. På billedet herover med halvnoden som eksempel er der således tilføjet en fjerdedel, en ottendedel og en sekstendedel til nodeværdien, fordi det er de tre underliggende nodeværdier (ud fra halvnoden).

4. Sammenbindinger
Alle nodeværdier (også punkterede noder og uregelmæssige nodeværdier) kan sammenbindes, hvilket vil sige, at værdien af noden forlænges med den eller de noder, den er sammenbundet med. På den måde er det muligt at skrive noder, med alle tænkelige værdier (som ellers ikke ville have kunnet opnås). Sammenbindinger noteres ved, at man forbinder de noder der skal sammenbindes med en bindebue, som vist på billedet herunder. Hvis nodehalsene vender nedad, vender bindebuerne opad - og omvendt.


Her et eksempel på sammenbindinger noteret i et nodesystem:

Pauser kan ikke sammenbindes.

5. Pauser
Pauser benyttes, når der skal være et ophold i en eller flere stemmer i et musikstykke. Pauser angives med særlige tegn, der indikerer hvor lang pausen skal være. Pauserne modsvarer de traditionelle nodetegns nodeværdier, som vist på billedet herunder hvor pauserne er skrevet ind i et nodesystem, og den tilsvarende nodeværdi er skrevet ud for.



Pauser placeres altid ved pausens begyndelse, undtagen helpausen der noteres i midten af takten. Helpausen benyttes i enkelte tilfælde som heltaktspause, uanset længden på takten.
Pauser kan ligesom noder punkteres - her gælder de samme regler som med de punkterede noder (en punkteret fjerdedelspause har således samme værdi som en punkteret fjerdedelsnode). De punkterede pauser vil derfor ikke blive kommenteret yderligere her, da det hele kan læses i om afsnittet punkterede noder. De punkterede pauser noteres således:

Pauser kan (modsat noder) ikke sammenbindes. Pausernes værdier kan ikke krydse taktstreger - to pauser på en ottendedel hver (i alt en fjerdedel) hvoraf den ene pause står sidst i en takt, og den anden pause står først i næste takt, kan således ikke angives med en fjerdedelspause i første takt. Her skal bruges to ottendedelspauser (en i hver takt).

Ved pauser på flere takter, kan følgende notationsmåde benyttes:

Tallet der er placeret over takten bestemmer i hvor mange takter, der skal holdes pause. I dette tilfælde skal der altså holdes 11 takters pause, fordi der står et 11-tal noteret over takten. Denne måde at notere lange pauser på kan være nyttig, fordi den kræver meget mindre plads end de almindelige pausesymboler.