| Nøgler (let udgave) |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk |
|
Hver node i nodesystemet svarer til en af stamtonerne (de hvide tangenter på klaveret). For hvert skridt (linie eller mellemrum) man går opad i nodesystemet, svarer det til at gå et skridt til højre på klaveret (fra en hvid tangent til den til højre for), og omvendt. For at fastlægge hvilken tone de enkelte noder svarer til, bruger man en nøgle. I gamle dage brugte man flere forskellige nøgler, men i dag benytter man stort set kun g-nøglen og f-nøglen. G-nøglen G-nøglen (også kaldet diskantnøglen) er den mest brugte nøgle - fx benytter alle sangbøger og realbooks denne nøgle. Spiralens startsted fastlægger den linie, hvor tonen g er placeret - g'et er altså placeret på 2. linie i nodesystemet. Nøglehuls-c'et (det midterste c på klaveret) er det c der er noteret lige efter første tone (g) herunder:  F-nøglen F-nøglen bliver også kaldt bas-nøglen, fordi den er god at bruge, hvis man skal notere toner under nøglehuls-c'et (det midterste c på klaveret), og dermed passer godt til bas-instrumenter. F-nøglen fastlægger at tonen f (under nøglehuls-c'et) er placeret på linien mellem f-nøglens to prikker, dvs. på 4. linie i nodesystemet:  Oktaverede nøgler Der kan være placeret et lille ottetal over eller under nøglerne. Dette tal fastlægger, at noderne skal spilles henholdsvis en oktav højere eller dybere, end de er noteret. Herunder er nøglehuls-c'et (det midterste c på klaveret) opskrevet i g- og f-nøglen samt deres oktaveringer:  Alle tonerne herover er således samme tone. |