Orkesterpartituret Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
Et orkesterpartitur er en opstilling af nodesystemer til alle instrumenter i et orkester. Ved et orkester forstås i denne sammenhæng et instrumentalt klassisk ensemble bestående af træblæsere, messingblæsere, slagtøjsinstrumenter og/eller strygere. Artiklen her gennemgår opbygningen af et orkesterpartitur. Opbygningen er den samme uanset størrelsen på orkestret, og artiklen kan således bruges for såvel strygekvartet (4 mand) som kammerorkester (ca. 50 mand) og symfoniorkester (ca. 100 mand).


1. Hvem bruger orkesterpartituret?
Orkesterpartituret bruges af orkestrets dirigent, så han kan følge med i, hvad de forskellige instrumenter spiller, og hvornår de spiller. Hver musiker i orkestret vil typisk have sit eget sæt noder, kun indeholdende den stemme (dvs. de toner) han eller hun skal spille. I forbindelse med musikanalyse bruges orkesterpartituret også ofte, da det er langt nemmere at overskue musikken på dette frem for at sidde med 50 forskellige nodeark med én stemme på hvert ark.

2. Opstilling
I orkesterpartituret er nodesystemerne til alle instrumenter i orkestret opskrevet lodret over hinanden. Instrumenterne deles op i op til fire forskellige instrumentgrupper (alle instrumentgrupperne behøver ikke nødvendigvis at være repræsenteret i orkestret):
- Træblæsere
- Messingblæsere
- Slagtøj
- Strygere
Træblæserne noteres øverst i orkesterpartituret, dernæst noteres messingblæserne, så slagtøjsinstrumenterne og til sidst (dvs. nederst) strygerne. Inden for hver instrumentgruppe er der endvidere et sæt uskrevne regler for, i hvilken rækkefølge de enkelte instrumenter skal noteres. Mere herom i afsnit 3.

Alle nodesystemer i orkesterpartituret forbindes med en lodret linje i venstre side af partituret. I eksemplet her er linjen markeret med rød:

Taktstregerne (de sorte lodrette linjer i eksemplet herover) kan gå ned gennem hele partituret, eller de kan være brudt op, som de er herover mellem fagot 2 og horn. Typisk vil man bryde taktstregerne op mellem hver instrumentgruppe, men det kan variere meget (se eksempel nederst på siden).

Hver instrumentgruppe er typisk forbundet med en klamme i venstre side orkesterpartituret. På den måde kan man nemt se opdelingen af de forskellige instrumentgrupper. I eksemplet her er alle strygergruppens nodesystemer forbundet med en klamme:


Inden for hver instrumentgruppe kan der endvidere være en eller flere under-klammer. De bliver brugt, hvis der skal bruges mere end ét nodesystem til flere musikere med samme instrument, som i eksemplet herunder hvor fire hornspillere har fået et nodesystem hver (underklamme markeret med rød):


Hvis der skal bruges flere nodesystemer til én musiker, noterer man ofte en såkaldt akkolade i venstre side af partituret, der sammenbinder to eller flere nodesystemer. Akkoladen bruges primært til notation af klaver og harpe, da disse instrumenter spilles af én musiker hver, men ofte noteres ved brug af to nodesystemer.

Akkoladen bruges også til notation af flere perkussioninstrumenter, hvis disse spilles af samme musiker.

3. Instrumentgrupper
Som nævnt i forrige afsnit, så er der inden for hver af de fire forskellige instrumentgrupper et sæt uskrevne regler for, i hvilken rækkefølge de enkelte instrumenter skal noteres. Hovedreglen er, at man opstiller instrumenterne efter tonehøjde, dvs. man noterer det instrument med den højeste tonehøjde øverst i instrumentgruppen og det instrument med den laveste tonehøjde nederst - præcis som man gør det med sopran (S), alt (A), tenor (T) og bas (B) i et korpartitur.

Rækkefølgen af instrumenter i de forskellige instrumentgrupper fremgår af skemaet herunder:

TræblæsereMessingblæsereSlagtøjStrygere
(S) Fløjte
(A) Obo
(T) Klarinet
(B) Fagot
(A) Horn
(S) Trompet
(T) Basun
(B) Tuba
Pauker
Perkussion (med toner)
Perkussion (uden toner)
(S1) 1. violin
(S2) 2. violin
(A) Bratsch (viola)
(T) Cello
(B) Kontrabas

Rækkefølgen herover varierer kun sjældent. I enkelte tilfælde ses cello og kontrabas dog noteret i samme nodesystem.
Den kvikke vil måske opdage, at messingblæsernes horn noteres øverst i instrumentgruppen, selvom det ikke er det instrument med den højeste tonehøjde (det er trompeten). Det skyldes dels historiske årsager (hornet var den første messingblæser, der kom til), og dels at hornet ofte spiller sammen med træblæserne, hvorved det er praktisk, at disse er noteret lige under hinanden.

Tredje instrumentgruppe, slagtøjsinstrumenterne, har behov for en uddybning. Denne instrumentgruppe adskiller sig ved, at den både indeholder instrumenter, der kan frembringe toner (fx marimba og xylofon), og instrumenter der ikke kan frembringe toner (fx lilletromme og stortromme). Paukerne noteres altid øverst, ofte omgivet af en klamme i venstre side. Hernæst noteres perkussioninstrumenterne, ligeledes ofte omgivet af en klamme i venstre side. Perkussioninstrumenter der kan frembringe toner noteres over perkussioninstrumenter, der ikke kan frembringe toner. Inden for hver af de to grupper perkussioninstrumenter gælder det endvidere, at perkussioninstrumenterne med den højeste tonehøjde eller klang noteres øverst. Således noteres eksempelvis bækken over lilletromme og lilletromme over stortromme.

4. Instrumentfamilier
Flere af instrumenterne i instrumentgrupperne betegner i virkeligheden en hel instrumentfamilie. Fx findes klarinetten i hele 10 forskellige typer, hvoraf flere af typerne endvidere findes i flere forskellige stemninger. Klarinetten er således et eksempel på en ret stor instrumentfamilie. Kontrabassen er derimod ikke en instrumentfamilie, idet der kun findes en type af dette instrument.
Opstillingen af forskellige instrumenter i en instrumentfamilie følger samme princip som opstillingen af instrumenter i en instrumentgruppe; instrumentet med den lyseste tonehøjde noteres øverst. Eksempelvis noteres sopranino klarinetten over sopran klarinetten, som noteres over alt klarinetten, osv.

5. Udvidet instrumentation
Udover instrumenterne nævnt i afsnit 3 er der en række andre instrumenter, der med jævne mellemrum også indgår i eksempelvis et symfoniorkester. Nogle af de oftest brugte instrumenter og deres placering i orkesterpartituret gennemgås herunder.

Harpe
Harpen noteres ofte lige over violingruppen, men den kan også noteres lige over eller under klaveret (se klaverets position herunder).

Keyboards (tangenter)
Celeste, cembalo, klaver og orgel er nogle af de typiske tangentinstrumenter. De noteres i den nævnte rækkefølge (oppefra og ned) lige under slagtøjsgruppen.

Kor
Koret noteres som regel lige under keyboardsene. Koret opstilles - som ved normal kor notation - i rækkefølgen sopran, alt, tenor og bas.

Saxofon
Saxofonen er en træblæser, og den bør derfor noteres blandt træblæserne. Saxofonen noteres nederst i træblæsergruppen, da man ønsker at bevare rækkefølgen på de øvrige træblæserinstrumenter. Saxofonen ses dog også noteret nederst i messingblæsergruppen (som i eksemplet herunder).

6. Angivelse af instrumentnavne
På orkesterpartiturets første side angiver man til venstre for hvert nodesystem navnet på det instrument, nodesystemet hører til. På alle partiturets øvrige sider angives en forkortelse af instrumentnavnet ud for hvert nodesystem. Man kan vælge at bruge de danske eller engelske navne for instrumenterne. Forkortelserne vil man dog normalt angive på engelsk.
En række almindelige orkesterinstrumenters engelske navn og forkortelse fremgår af skemaet herunder.

Dansk navnEngelsk navnEngelsk forkortelse
PiccolofløjtePiccoloPicc.
FløjteFluteFl.
OboOboeOb.
KlarinetClarinetCl.
FagotBassoonBsn.
AltsaxofonAlto saxophoneAlto / A. Sx.
TenorsaxofonTenor saxophoneTenor / T. Sx.
BarytonsaxofonBaritone saxophoneBari. / B. Sx.
HornHornHn.
TrompetTrumpetTpt.
FlygelhornFlugelhornFlghn. / Flg. / Flug.
BasunTromboneTbn.
BasbasunBass tromboneB. Tbn.
TubaTubaTba.
PaukeTimpaniTimp.
KlokkespilGlockenspielGlock
TriangelTriangleTri.
TamburinTambourineTamb.
BækkenerCymbalsCym.
LilletrommeSnare drumS.D.
StortrommeBass drumB.D.
GongongTam-tamT.-t.
XylofonXylophoneXyl.
CelesteCelesta / CelesteCel.
KlaverPianoPno.
OrgelOrganOrg.
GuitarGuitarGtr.
HarpeHarpHp.
1. violinViolin IVln. I
2. violinViolin IIVln. II
BratschViolaVla.
CelloCello / VioloncelloVc.
KontrabasContrabassCb.

Man kan eventuelt sætte flertals s'er bag på forkortelserne (så eksempelvis Tpt. bliver til Tpts.), hvis der er tale om flere af samme instrument.
Til venstre i eksemplet herunder er de fulde instrumentnavne noteret, som man ville gøre det på side 1 i partituret. På alle øvrige sider i parituret vil man notere forkortelser som vist til højre herunder.



7. Transponerende instrumenter
Flere af de instrumenter der normalt indgår i orkesterpartituret, fx piccolofløjten og klarinetten, er det man kalder for transponerende instrumenter. Det er instrumenter, der klinger i en anden tonehøjde, end de noteres i. Det skal man være opmærksom på, når man noterer et instruments stemme, eller hvis man fx analyserer harmonierne i et orkesterpartitur. Læs mere om transponerende instrumenter her.

8. Eksempel
Følgende eksempel på et fuldt orkesterpartitur er taget fra slutningen af Maurice Ravel's Boléro (1928).
Læg mærke til rækkefølgen på de forskellige instrumentgrupper: først træblæsere, så messingblæsere, slagtøjsinstrumenter og til sidst strygere.