For at kunne læse noder skal man både kunne aflæse tonernes tonehøjde og deres varighed. Hvis du har læst artiklerne om nodelæsning, er du allerede i stand til at aflæse tonehøjden. I denne serie af artikler om rytmik kan du lære at aflæse tonernes varighed.

Indhold
1.  Rytmik
2.  Puls
3.  Tempo

1. Rytmik
Begrebet rytmik dækker over tre elementer; varighed, tidsmæssig placering og betoning.

»Bjørnen sover, bjørnen sover, i sin lune hule...« (folkevise)
»Okker gokker gummiklokker, erle perle pif paf puf...« (børnerim)
»Vi sejler op ad åen, sejler nedad igen...« (revyvise)

Du genkender sikkert en eller flere af ovenstående tekstfraser. Vi synger eller siger altid disse fraser i en helt bestemt rytme: Nogle stavelser er korte, mens andre er lange, nogle stavelser kommer tidsmæssigt umiddelbart efter hinanden, mens andre har en kort pause imellem sig, og nogle stavelser er betonede (trykstærke), mens andre er ubetonede (tryksvage).
Syng & Spil Syng og spil 2
Syng eller sig en af ovenstående tre tekstfraser. Hvilke stavelser har en lang varighed? Imellem hvilke stavelser er der en pause? Hvilke stavelser er betonede?

2. Puls
Al musik har en underliggende puls. Når man klapper, løber, danser eller vipper med foden i takt til et musikstykke, er det taktslagene (også kaldet pulsslagene), man følger.
ERT øvelse ERT øvelse 1
  1. Lyt til et lydeksempel fra Everywhere her:
  2. Lyt til musikstykket igen, men brug nedenstående lydeksempel, hvor alle taktslagene er markeret tydeligt de første ti sekunder. Klap i takt til musikstykket (følg taktslagene).
Alle rytmer i et musikstykke er bygget op omkring taktslagene, og det er derfor vigtigt, at alle musikere følger den samme takt, når de spiller sammen. Ellers vil resultatet blive urytmisk og umusikalsk. I et mindre band er musikerne og sangerne selv ansvarlige for at holde takten. I et større orkester, eksempelvis et symfoniorkester, er det dirigenten, der holder takten.

Det meste musik har en regelmæssig (også kaldet taktfast) puls, hvilket vil sige, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle taktslag. Lydeksemplet fra ERT øvelse 1 er et eksempel på et musikstykke med en regelmæssig puls. I modsat fald, hvis taktslagene kommer med varierende tidsafstand, siger man, at pulsen er flydende.
ERT øvelse ERT øvelse 2
  1. Lyt til et lydeksempel fra Who Wants To Live Forever her:
  2. Lyt til musikstykket igen, og prøv at klappe i takt til musikstykket. Du vil opleve, at det er helt umuligt, fordi musikstykket har en flydende puls.

3. Tempo
Hvis pulsen er regelmæssig, kan man angive musikstykkets tempo som antallet af taktslag per minut. Jo flere taktslag der forekommer per minut, jo hurtigere er tempoet. Det meste musik har mellem 80 og 160 taktslag per minut. Hvis pulsen er flydende, kan man ikke tale om et egentligt tempo, og betegnelsen rubato benyttes i stedet for.

I nodeskriften benytter man ofte nogle mere upræcise tempobetegnelser til at beskrive et musikstykkes tempo. I populærmusik bruges engelske ord såsom fast (hurtig), laid back (tilbagelænet) og slowly (langsom), og i klassisk musik bruges italienske ord såsom allegro (hurtig), andante (gående) og lento (langsom).

Tempoet i et musikstykke har en stor betydning for, hvordan man oplever musikstykket, og hvordan man påvirkes af det. Et musikstykke i et hurtigt tempo kan forøge spændingen og give energi, mens et musikstykke i et langsomt tempo kan inspirere til ro og eftertanke.
Lytteøvelse Lytteøvelse 3
  1. Lyt til et lydeksempel fra Live And Let Die her:
  2. Tegn en tidslinie 0:00-1:43 med tidsinddelinger hvert 10. sekund på et stykke papir. Lyt til lydeksemplet igen, og sæt en lodret streg på tidslinjen, hver gang du fornemmer, der sker noget nyt i musikken. Gå sammen to og to, sammenlign jeres inddelinger, og tal om, hvorfor I er kommet frem til netop denne inddeling.
  3. Lyt til lydeksemplet gentagne gange. Musikstykket skifter karakter ved 0:19, 0:51 og 1:04. Beskriv klang- og karakterforskellen mellem de fire afsnit (0:00-0:19, 0:20-0:51, 0:52-1:04 og 1:04-1:43). Tag noter mens du lytter. Opsummér i plenum på tavlen.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket, og nyd musikken!
ERT øvelse ERT øvelse 3
Når man skal øve og indlære rytmer i praksis, er det nødvendigt at have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. I flere af de følgende artiklers ERT øvelser skal du bruge følgende grundtrin til at etablere en pulsfornemmelse med fødderne:
Grundtrin til ERT øvelse
  1. Lyt til et lydeksempel fra Radetzky March her:
  2. Øv grundtrinnet i takt til musikstykket, men brug nedenstående lydeksempel, som starter med otte taktslag, inden musikken begynder. Hvert fodskridt i grundtrinnet modsvarer et taktslag. Du skal lande på højre fod (trin 1) i samme øjeblik, som musikken begynder.
  3. Tæl alle taktslagene ved at tælle til fire i ring, samtidig med du går grundtrinnet. Prøv samtidig at klappe på 2- og 4-slaget.

Hvis I er flere, der skal udføre øvelsen, kan I med fordel opstille jer i rundkreds, når I udfører øvelsen. Det samme gælder ved alle senere ERT øvelser.
For at kunne læse noder skal man både kunne aflæse tonernes tonehøjde og deres varighed. Hvis du har læst artiklerne om nodelæsning, er du allerede i stand til at aflæse tonehøjden. I denne serie af artikler om rytmik kan du lære at aflæse tonernes varighed.

Indhold
1.  Rytmik
2.  Puls og tempo

1. Rytmik
Begrebet rytmik dækker over tre elementer; varighed, tidsmæssig placering og betoning.

»Bjørnen sover, bjørnen sover, i sin lune hule...« (folkevise)
»Okker gokker gummiklokker, erle perle pif paf puf...« (børnerim)
»Vi sejler op ad åen, sejler nedad igen...« (revyvise)

Du genkender sikkert en eller flere af ovenstående tekstfraser. Vi synger eller siger altid disse fraser i en helt bestemt rytme: Nogle stavelser er korte, mens andre er lange, nogle stavelser kommer tidsmæssigt umiddelbart efter hinanden, mens andre har en kort pause imellem sig, og nogle stavelser er betonede (trykstærke), mens andre er ubetonede (tryksvage).
Syng & Spil Syng og spil 2
Syng eller sig en af ovenstående tre sætninger. Hvilke stavelser har en lang varighed? Imellem hvilke stavelser er der en pause? Hvilke stavelser er betonede?

2. Puls og tempo
Al musik har en underliggende puls. Når man klapper, løber, danser eller vipper med foden i takt til et musikstykke, er det taktslagene, man følger.
ERT øvelse ERT øvelse 1
  1. Lyt til et lydeksempel fra Everywhere her:
  2. Lyt til musikstykket igen, men brug nedenstående lydeksempel, hvor alle taktslagene er markeret tydeligt de første ti sekunder. Klap i takt til musikstykket (følg taktslagene).
Det meste musik har en regelmæssig puls, hvilket vil sige, at der er samme afstand mellem alle taktslag. Lydeksemplet fra ERT øvelse 1 er et eksempel på et musikstykke med en regelmæssig puls. I modsat fald, hvis taktslagene kommer med varierende tidsafstand, siger man, at pulsen er flydende.
ERT øvelse ERT øvelse 2
  1. Lyt til et lydeksempel fra Who Wants To Live Forever her:
  2. Lyt til musikstykket igen, og prøv at klappe i takt til musikstykket. Du vil opleve, at det er helt umuligt, fordi musikstykket har en flydende puls.
Hvis pulsen er regelmæssig, kan man angive musikstykkets tempo som antallet af taktslag per minut. Jo flere taktslag der forekommer per minut, jo hurtigere er tempoet. Det meste musik har mellem 80 og 160 taktslag per minut. Hvis pulsen er flydende, kan man ikke tale om et egentligt tempo, og betegnelsen rubato benyttes i stedet for.
Lytteøvelse Lytteøvelse 3
  1. Lyt til et lydeksempel fra Live And Let Die her:
  2. Tegn en tidslinie 0:00-1:43 med tidsinddelinger hvert 10. sekund på et stykke papir. Lyt til lydeksemplet igen, og sæt en lodret streg på tidslinjen, hver gang du fornemmer, der sker noget nyt i musikken. Gå sammen to og to, sammenlign jeres inddelinger, og tal om, hvorfor I er kommet frem til netop denne inddeling.
  3. Lyt til lydeksemplet gentagne gange. Musikstykket skifter karakter ved 0:19, 0:51 og 1:04. Beskriv klang- og karakterforskellen mellem de fire afsnit (0:00-0:19, 0:20-0:51, 0:52-1:04 og 1:04-1:43). Tag noter mens du lytter. Opsummér i plenum på tavlen.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket, og nyd musikken!
ERT øvelse ERT øvelse 3
Når man skal øve og indlære rytmer i praksis, er det nødvendigt at have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. I flere af de følgende artiklers ERT øvelser skal du bruge følgende grundtrin til at etablere en pulsfornemmelse med fødderne:
Grundtrin til ERT øvelse
  1. Lyt til et lydeksempel fra Radetzky March her:
  2. Øv grundtrinnet i takt til musikstykket, men brug nedenstående lydeksempel, som starter med otte taktslag, inden musikken begynder. Hvert fodskridt i grundtrinnet modsvarer et taktslag. Du skal lande på højre fod (trin 1) i samme øjeblik, som musikken begynder.
  3. Tæl alle taktslagene ved at tælle til fire i ring, samtidig med du går grundtrinnet. Prøv samtidig at klappe på 2- og 4-slaget.

Hvis I er flere, der skal udføre øvelsen, kan I med fordel opstille jer i rundkreds, når I udfører øvelsen. Det samme gælder ved alle senere ERT øvelser.