| Skalaer |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk |
|
En skala er en trinvis nedadgående eller opadgående tonerække. De fleste skalaer består af syv forskellige toner, men der findes også mange skalaer med et andet antal toner. Skalaernes toner noteres som regel inden for en oktav, hvor skalaens grundtone både starter og slutter skalaen (dvs. grundtonen gentages til slut). Det der adskiller skalaerne fra hinanden er trinnene (afstandene) mellem hver tone. Trinnene er som oftest heltonetrin (to halvtoner, noteres 1) eller halvtonetrin (én halvtone, noteres ½). Skalaerne bliver brugt i mange sammenhænge, herunder bl.a. i melodier i musikstykker, i improvisation og ved akkordopbygning. Skalaerne er også gode at øve i alle 12 forskellige tonearter på sit hovedinstrument, da det forbedrer ens teknik og styrker kendskabet til tonernes placering i de forskellige tonearter. De mest almindelige skalaer vil nu blive gennemgået. Alle nodeeksemplerne er med c som grundtone. Se også skala-finderen hvor du kan få vist alle skalaerne på klaveret i alle 12 forskellige tonearter. Indhold 1. Dur 2. Mol skalaer 3. Kromatisk 4. Heltone 5. Blues 6. Kirketonearterne 7. Pentatone 8. Harmonisk dur 9. Halv/heltone 10. Andre skalaer 1. Dur Durskalaen er den mest almindelige skala. Den er afledt af en dur-toneart, og har et tilsvarende antal krydser eller b'er (C-dur skalaen har således ingen fortegn, F-dur skalaen har b for h, G-dur skalaen har kryds for f, osv.). Trinnene mellem tonerne i durskalaen er 1-1-½-1-1-1-½ (hvor 1 = en afstand på to halvtoner og ½ = en afstand på én halvtone). Durskalaen kan dannes ud fra en hvilken som helst grundtone, hvis blot man følger denne opbygning. Eksemplet herunder viser C-dur skalaen. Læg mærke til at grundtonen gentages til slut (for at runde skalaen af).  2. Mol skalaer Der findes tre forskellige molskalaer. Læg mærke til den forskellige rækkefølge af halv- og heltonetrin i de tre skalaer. Ren mol Den rene mol skala svarer til en durskala med et sænket 3., 6. og 7. trin. Eksemplet herunder viser en C ren mol skala. Ved at spille fra a til a på de hvide tangenter på klaveret får man i øvrigt en A ren mol skala.  Harmonisk mol Den harmoniske mol skala svarer til en durskala med et sænket 3. og 6. trin. Den harmoniske molskala der er speciel derved at den har en afstand på halvanden tone mellem 6. og 7. tone.  Melodisk mol Den melodiske mol skala svarer til en durskala med et sænket 3. trin.  I solospil over den melodiske molskala er der tradition for, at man spiller en ren molskala og ikke en melodisk molskala, når man bevæger sig i nedadgående retning (til venstre på klaviaturet). I opadgående retning er det fint at spille en melodisk molskala, da man på den måde får ledetonen (7. trin, i C-dur tonen h) til grundtonen med. I nedadgående retning vil man gerne undgå brugen af ledetonen, da grundtonen ikke kommer efter denne, hvorfor man sænker 6. og 7. trin (og således får en ren molskala). 3. Kromatisk Den kromatiske skala består af alle tolv forskellige toner. Der er således et halvtonetrin mellem hver tone i skalaen. Skalaen har intet tonalt centrum (ingen grundtone, en tone man føler sig "hjemme" på), og ligegyldigt hvilken tone man danner skalaen ud fra, så vil den indeholde de samme toner. Hvis den kromatiske skala er nedadgående, vil man som regel bruge b'er i stedet for krydser i notationen.  4. Heltone Heltoneskalaen bliver kun sjældent brugt. Den har fået sit navn, fordi afstanden mellem alle tonerne er på en hel tone (to halvtoner, et heltonetrin). Heltoneskalaen har ingen ledetoner, og det giver den en spændingsløs og statisk karakter. Skalaen har intet tonalt centrum (ingen grundtone, en tone man føler sig "hjemme" på). Heltoneskalaen findes kun i to forskellige versioner - med tonen c som udgangspunkt, og med tonen des som udgangspunkt. Hvis skalaen dannes ud fra en anden starttone, vil den være identisk med (indeholde de samme toner som) en af disse to.  5. Blues Bluesskalaen anvendes ofte, når man improviserer inden for bl.a. blues, jazz, metal og rock. Blues skalaen består kun af 6 toner: grundtone (1), lille terts (b3), ren kvart (4), formindsket kvint (b5), ren kvint (5) og lille septim (b7). Det karakteristiske ved bluesskalaen er, at den har et lavt tredje, femte og syvende trin (modsat durskalaen der har et stort tredje, femte og syvende trin). Der findes mange forskellige variationer af bluesskalaen - en del af variationerne kan ses i blues skala-finderen.  6. Kirketonearterne Kirketonearterne er betegnelsen på en række tonearter, der blev brugt i kirkemusikken før ca. år 1600, og som i dag primært bliver brugt inden for jazz og anden rytmisk musik. Kirketonearterne er hver dannet ud fra en bestemt skala. Alle kirketonearternes skalaer kan dannes ved at spille på de hvide tangenter på klaveret, men med forskellige grundtoner (starttoner). • C som grundtone = Ionisk (Ionian), intervalstruktur: 1,1,½,1,1,1,½ • D som grundtone = Dorisk (Dorian), intervalstruktur: 1,½,1,1,1,½,1 • E som grundtone = Frygisk (Phrygian), intervalstruktur: ½,1,1,1,½,1,1 • F som grundtone = Lydisk (Lydian), intervalstruktur: 1,1,1,½,1,1,½ • G som grundtone = Mixolydisk (Mixolydian), intervalstruktur: 1,1,½,1,1,½,1 • A som grundtone = Æolisk (Aeolian), intervalstruktur: 1,½,1,1,½,1,1 • H som grundtone = Lokrisk (Locrian), intervalstruktur: ½,1,1,½,1,1,1 (navnene i parentes angiver skalaens engelske navn) Der findes mange forskellige variationer af kirketonearterne - en del af variationerne kan ses i kirketoneart skala-finderen. Herunder ses alle kirketonearterne med c som grundtone. Ionisk - identisk med durskalaen  Dorisk  Frygisk  Lydisk - lig en durskala med hævet 4. trin  Mixolydisk - lig en durskala med sænket 7. trin  Æolisk - lig en ren molskala  Lokrisk  7. Pentatone Pentatone skalaer er skalaer bestående af fem forskellige toner (penta betyder fem på græsk). De pentatone skalaer er meget almindelige, og de bliver brugt over stort set hele verden. Skalaerne kan kendes ved deres mangel på halvtonetrin (ledetoner), hvilket også gør, at man ikke oplever nogen fast grundtone i skalaerne. De mest almindelige pentatone skalaer er pentatonisk dur og pentatonisk mol. Pentatonisk dur Består af grundtone (1), stor sekund (2), stor terts (3), ren kvint (5) og stor sekst (6). Svarer således til en durskala uden 4. og 7. trin  Pentatonisk mol Består af grundtone (1), lille terts (b3), ren kvart (4), ren kvint (5) og lille septim (b7). Svarer således til en ren mol skala uden 2. og 6. trin. Bemærk at skalaen er identisk med bluesskalaen, blot uden den forstørrede kvart/formindskede kvint.  8. Harmonisk dur Den harmoniske durskala bliver kun sjældent benyttet. Det svarer til en durskala med et sænket 6. trin (dvs. med en lille sekst), eller sagt på en anden måde - en harmonisk molskala med et stort 3. trin (dvs. med stor terts).  9. Halv/heltone Halv/heltone og hel/halvtone skalaerne kaldes også for dim skalaer. De består af 8 toner og har intet tonalt centrum (ingen fast grundtone). Skalaerne er rimeligt brugte i solospil i bl.a. blues og jazz. Man opererer både med en hel/halvtone skala og en halv/heltone skala. Begge skalaer består skiftevis af halv- og heltonetrin - forskellen ligger i, om skalaen starter med et hel- eller et halvtonetrin. Halv/heltone  Hel/halvtone  Enhver hel/halvtone skala kan dannes med en halv/heltone skala, hvis blot man begynder en halv tone under hel/halvtone skalaens udgangspunkt. Der findes kun tre forskellige udgaver af skalaerne; halv/heltone med c som udgangspunkt, hel/halvtone med c som udgangspunkt, og halv/heltone med d som udgangspunkt. Alle andre skalaer indeholder præcis de samme toner, som en af disse tre skalaer gør. 10. Andre skalaer Der findes næsten uendeligt mange andre skalaer - størstedelen af dem bliver dog ikke brugt i vestlig musik. Den engelske del af Wikipedia har en god artikel om de mange forskellige skalaer der findes. Her er også skalaer der ikke bygger på det vestlige 12-tonige tonesystem medtaget. Her på siden er der også beskrevet en række andre skalaer; Mela og raga skalaer - beskrivelse af de indiske mela og raga skalaer. På siden kan du også få vist alle skalaer på klaveret (i alle tolv forskellige tonearter). Andre skalaer - her kan du få vist over 100 andre skalaer på klaveret (igen i alle 12 tonearter). Skalaerne benyttes kun sjældent og er derfor ikke beskrevet på denne side. |