En skala er en række af toner. Den tone, skalaen opbygges ud fra og navngives efter, kaldes grundtonen. De forskellige skalaer er karakteriseret ved afstanden - en halvtone (½), en heltone (1) eller en halvandentone (1½) - mellem hver skalatone. Afstanden er den samme, uanset hvilken tone der er grundtone. Se også skalaopslaget.

Indhold
1.  Dur
2.  Mol
3.  Pentatone
4.  Blues
5.  Heltone
6.  Kirketonearter
7.  Kromatisk
8.  Andre

1. Dur
En durskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-1-½-1-1-1-½:
Durskala

Et vigtigt kendetegn ved durskalaen er den store terts på 3. trin (der karakteriserer dur) og den store septim på 7. trin (der er ledetone til grundtonen).

Bemærk at nodeeksemplet består af otte toner, idet grundtonen er gentaget til sidst.

En skala, der består af syv sammenhængende stamtoner (med eller uden fortegn), kaldes en diatonisk skala. Durskalaen, molskalaerne og kirketonearterne er diatoniske. Diatoniske skalaer skal noteres ved brug af alle syv forskellige stamtoner:
Notation af diatonisk skala

Syng og spil Syng og spil 17
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og find de steder, hvor melodien benytter sig af skalabevægelse:
  • Erling Kullberg: Den grimme Elling
  • Antonìo Carlos Jobim: One Note Samba (1961)
  • Richard Rodgers: Do-Re-Mi (1959)
  • Poul Scgierbeck: Det er i dag et vejr (1939)
  • Folkemelodi: Early One Morning (ca. 1803)
Syng og spil Syng og spil 18
Denne øvelse kan kun laves, hvis I er flere. Inddel jer i tre grupper, og syng en a-durskala i et meget langsomt tempo. Gruppe 1 starter alene, gruppe 2 starter efter to toner, og gruppe 3 starter efter fire toner:
a-durskala
Lyt til de samklange, der opstår, og prøv at genkende akkordtyperne.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 34
Nodeskrivning » Skalaer » Niveau 1-3
Øvelsesprogram »

2. Mol
Der findes tre forskellige molskalaer:

Ren mol
En ren molskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-½-1-1-½-1-1:
Ren molskala

Et vigtigt kendetegn ved den rene molskala er den lille terts på 3. trin (der karakteriserer mol) og den lille septim på 7. trin (der medfører, at skalaen er uden ledetone til grundtonen).

Bemærk at nodeeksemplet består af otte toner, idet grundtonen er gentaget til sidst.

En durskala og en ren molskala er parallelle, når de har fælles tonemateriale (fx c-dur og a-mol). Den parallelle molskala har altid grundtone en lille terts under durskalaens grundtone. En durskala og en ren molskala er varianter, når de har fælles grundtone (fx c-dur og c-mol).

Harmonisk mol
En harmonisk molskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-½-1-1-½-1½-½. Skalaen kan opfattes som en ren molskala, hvor 7. trin er hævet en halvtone:
Harmonisk molskala

Et vigtigt kendetegn ved den harmoniske molskala er den lille terts på 3. trin (der karakteriserer mol), 1½-afstanden fra 6. til 7. trin og den store septim på 7. trin (der er ledetone til grundtonen).

Ledetonen på 7. trin bruges primært ved opadgående melodibevægelser, idet den leder op til grundtonen. Ved nedadgående melodibevægelser bruges som regel tonerne fra en ren molskala.

Melodisk mol
En melodisk molskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-½-1-1-1-1-½. Skalaen kan opfattes som en ren molskala, hvor 6. og 7. trin er hævet en halvtone:
Melodisk molskala

Et vigtigt kendetegn ved den melodiske molskala er den lille terts på 3. trin (der karakteriserer mol), den stor sekst på 6. trin og den store septim på 7. trin (der er ledetone til grundtonen).

Skalaens 6. og 7. trin bruges primært ved opadgående melodibevægelser. Ved nedadgående melodibevægelser bruges som regel tonerne fra en ren molskala.
Syng og spil Syng og spil 19
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og gør rede for, hvilken eller hvilke molskalaer melodien benytter:
  • Svensk folkemelodi: Vem kan segla (1909)
  • Carl Nielsen: Irmelin Rose (1891)
  • Svensk folkemelodi: Vi sålda våra hemman (1854)
  • J. S. Bach: Jeg kommer til din krybbe her
Syng og spil Syng og spil 20
Identifikation af skalaer er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede skalaer, kan det være en hjælp, hvis man kan synge skalaernes toner udenad. Derved får man en fornemmelse for tonernes indbyrdes klang og en bedre fornemmelse for tonernes sammenhæng.

Øv dig i at synge de enkelte skalaer, før du begynder hver af de følgende interaktive hørelæreøvelser. Benyt følgende fremgangsmåde:
  1. Syng skalaerne nedefra og op og oppefra og ned med udgangspunkt i grundtonen a. Brug et musikinstrument til hjælp.
  2. Syng skalaerne nedefra og op med udgangspunkt i grundtonen a. Spil et a og syng resten af tonerne udenad.
  3. Syng skalaerne oppefra og ned med udgangspunkt i toptonen a. Spil et a og syng resten af tonerne udenad.

Syng på en stavelse (eksempelvis 'nå') eller med solmisation.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 31
Find den parallelle (rene) molskala til hver af følgende durskalaer:
  • g-dur, d-dur, a-dur, e-dur og h-dur
  • b-dur, b-dur, es-dur, as-dur og des-dur
Skriv durskalaerne på noder. Kan du se et system i antallet af fortegn?
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 35
Nodelæsning » Skalaer » Niveau 1-7
Nodeskrivning » Skalaer » Niveau 4-12
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 27-32
Hørelære » Skalaer » Niveau 1-9
Øvelsesprogram »

3. Pentatone
En pentaton skala består af fem toner. Der findes to udbredte pentatone skalaer: dur-pentaton og mol-pentaton. Skalaerne er almindelige i det meste rytmiske musik, og de anvendes over stort set hele verden. Et fælles kendetegn ved skalaerne er manglen på halvtoner.

Dur-pentaton
En dur-pentaton skala består af fem forskellige toner i strukturen 1-1-1½-1-1½. Skalaen kan opfattes som en durskala uden 4. og 7. trin:
Durpentaton skala

Mol-pentaton
En mol-pentaton skala består af fem forskellige toner i strukturen 1½-1-1-1½-1. Skalaen kan opfattes som en ren molskala uden 2. og 6. trin:
Molpentaton skala

En mol-pentaton og en dur-pentaton skala har (ligesom parallelle dur- og rene molskalaer) fælles tonemateriale, når molskalaens grundtone ligger en lille terts under durskalaens grundtone.
Syng og spil Syng og spil 21
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og gør rede for, i hvilke takter melodien benytter sig af tonerne fra en pentaton skala:
  • John Lennon: Beautiful Boy (1980)
  • Bob Marley: I Shot the Sheriff (1973)
  • The Who: Won't Get Fooloed Again (1971)
  • Josef Zawinul: Mercy, Mercy, Mercy (1966)

4. Blues
En bluesskala består af seks forskellige toner i strukturen 1½-1-½-½-1½-1. Skalaen kan opfattes som en mol-pentaton skala med en tilføjet formindsket kvint:
Bluesskala

Et vigtigt kendetegn ved bluesskalaen er de såkaldte blå toner, der udgøres af skalaens lille terts, formindskede kvint og lille septim. Blå toner har en molpræget karakter, men de spilles ofte i dur. Man kan derfor opfatte blå toner som 3., 5. og 7. trin fra en durskala, der bevidst er intoneret en lille smule for lavt med henblik på at give musikken et særligt præg.

I praksis realiseres blå toner ofte som en mellemting mellem det sænkede trin og det almindelige trin. Den tone, der noteres som en lille terts, realiseres derfor ofte som en mellemting mellem en lille terts og en stor terts. Denne lidt skæve intonation kan kun udføres af sangere og på blæseinstrumenter, strengeinstrumenter og visse digitale tangentinstrumenter. På et klaver må man nøjes med at spille en normal lille terts (eventuelt i samklang med en stor terts).

Bluesskalaen er almindelig i blues, jazz, rock og funk. Skalaen findes i forskellige variationer - de mest udbredte variationer kan ses i skalaopslaget.
Syng og spil Syng og spil 22
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og find de steder, hvor melodien benytter sig af blå toner:
  • Chuck Berry: Tuxedo Junction (1958)
  • J. Davenport: Fever (1958)
  • Freedman: Rock Around the Clock (1955)
  • Erskine Hawkins: Tuxedo Junction (1940)

5. Heltone
En heltoneskala består af seks forskellige toner i strukturen 1-1-1-1-1-1:
Heltoneskala

Et vigtigt kendetegn ved heltoneskalaen er den retningsløse og statiske karakter samt manglen på tonalt centrum (der er ingen tone, der opleves som værende grundtone).

Der findes blot to forskellige udgaver af heltoneskalaen: en udgave med c som udgangspunkt og en udgave med cis eller des som udgangspunkt. Uanset hvilken anden tone, der er udgangspunktet, er tonematerialet identisk med en af disse to udgaver.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 36
Nodelæsning » Skalaer » Niveau 8-14
Nodeskrivning » Skalaer » Niveau 13-19
Hørelære » Skalaer » Niveau 10-15
Øvelsesprogram »

6. Kirketonearter
Kirketonearterne er syv forskellige skalaer, der lå til grund for europæisk musik i middelalderen og renæssancen. Siden blev dur- og molskalaerne mere og mere almindelige, men kirketonearterne anvendes stadigvæk i dag, især i folkemusik, jazz og rock.

Hver af de syv kirketonearter er dannet med udgangspunkt i en sammenhængende række af stamtoner. Rækken af stamtoner fra c til c kaldes jonisk, d til d kaldes dorisk, e til e kaldes frygisk, f til f kaldes lydisk, g til g kaldes mixolydisk, a til a kaldes æolisk og h til h kaldes lokrisk.

Alle kirketonearter kan altså dannes ved brug af stamtonerne. Opskriver man kirketonearterne med fælles grundtone - i de følgende eksempler c - kræver det imidlertid brug af fortegn, idet en skala skal have samme struktur af heltoner og halvtoner uanset grundtonens placering:

Jonisk (= durskala)
jonisk skala

Dorisk (= ren molskala med hævet 6. trin)
Dorisk skala

Frygisk (= ren molskala med sænket 2. trin)
Frygisk skala

Lydisk (= durskala med hævet 4. trin)
Lydisk skala

Mixolydisk (= durskala med sænket 7. trin)
Micolydisk skala

Æolisk (= ren molskala)
Æolisk skala

Lokrisk (= ren molskala med sænket 2. og 5. trin)
Lokrisk skala

Læs eventuelt mere om kirketonearterne i artiklen om tonearter.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 37
Nodelæsning » Skalaer » Niveau 15-30
Nodeskrivning » Skalaer » Niveau 20-36
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 33-40
Hørelære » Skalaer » Niveau 16-32
Øvelsesprogram »

7. Kromatisk
En kromatisk skala består af alle tolv forskellige toner. Afstanden mellem hver tone er ½:

Kromatisk skala

Et vigtigt kendetegn ved den kromatiske skala er manglen på tonalt centrum (der er ingen tone, der opleves som værende grundtone).

Der findes blot én udgave af den kromatiske skala: uanset hvilken tone, der er udgangspunktet, er tonematerialet det samme.

Ved opadgående og nedadgående melodibevægelser noteres den kromatiske skala som regel ved brug af henholdsvis kryds-fortegn og b-fortegn (så brugen af opløsningstegn undgås).
Syng og spil Syng og spil 23
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og find de steder, hvor melodien benytter kromatiske bevægelser (udsnit af den kromatiske skala):
  • Malene Mortensen: Hjerternes tid (2008)
  • Roy Orbison: You Got It (1989)
  • Louis Alter: Do You Know What It Means (1946)
  • R. Parker: We'll Meet Again (1939)
  • Harry Woods: Side by Side (1927)
Tænk og diskutér Tænk og diskutér 3
  1. Lyt til et udsnit af Chromatic Fantasia and Fugue herunder, og prøv samtidig at følge med i noderne (pdf).
  2. Find steder i noderne, hvor der forekommer kromatik (se eksempelvis i klaverets venstre hånd, dvs. i nederste nodesystem).
  3. I 1826 skrev H. C. F. Lassen i Musikalsk Haand-Lexicon at "Den chromatiske Bevægelse må ikke anbringes for ofte i et Tonestykke, da den standser Sangens Skjønhed og Harmonie". Lyt til lydeksemplet igen, og lyt eventuelt også til Flight of the Bumblebee (Nikolai Rimsky-Korsakov, 1889), og overvej, om du er enig i Lassens udsagn?

8. Andre skalaer
Der findes mange andre skalaer end de herover nævnte - størstedelen anvendes dog kun sjældent i vestlig musik. I nogle geografiske områder adskiller tonesystemet sig fra det vestlige ved ikke at inddele af oktaven i tolv lige store halvtoner. Eksempelvis kan man i traditionel indisk og arabisk musik møde skalaer med kvarttoner og trekvarttoner.

De følgende fire skaler er forholdsvis almindelige i noget vestlig musik:

Oktatone
En oktaton skala består af otte toner. Der findes to udbredte oktatone skalaer: halv/heltone og hel/halvtone. De to skalaer kaldes også dim-skalaer, fordi de hver især er sammensat af to dim7-akkorder. Skalaerne anvendes primært i jazz, blues og rock.

Halv/heltone-skalaen består af skiftevis halvtoner (½) og heltoner (1):
Halvtone-heltone skala

Hel/halvtone-skalaen består af skiftevis heltoner (1) og halvtoner (½):
Heltone-halvtone skala

Harmonisk dur
En harmonisk durskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-1-½-1-½-1½-½. Skalaen kan opfattes som en durskala, hvor 6. trin er sænket en halvtone:
Harmonisk durskala

Et vigtigt kendetegn ved den harmoniske durskala er den store terts på 3. trin (der karakteriserer dur) og 1½-afstanden fra 6. til 7. trin. Skalaen anvendes primært i jazz.

Sigøjnerskala
En sigøjnerskala (også kaldet sigøjnermol) består af syv forskellige toner i strukturen 1-½-1½-½-½-1½-½. Skalaen kan opfattes som en ren molskala, hvor 4. og 7. trin er hævet en halvtone:
Sigøjnerskala

Et vigtigt kendetegn ved sigøjnerskalaen er 1½-afstanden fra 3. til 4. trin og 6. til 7. trin.

Skalaen anvendes hyppigt på Balkan og i Sydeuropa. Betegnelsen "sigøjnerskala" er misvisende, idet skalaens udbredelse er mere geografisk end etnisk bestemt.
En skala er en række af toner. Den tone, skalaen opbygges ud fra og navngives efter, kaldes grundtonen. De forskellige skalaer er karakteriseret ved afstanden - en halvtone (½), en heltone (1) eller en halvandentone (1½) - mellem hver skalatone. Afstanden er den samme, uanset hvilken tone der er grundtone. Se også skalaopslaget.

Indhold
1.  Dur
2.  Mol
3.  Pentatone
4.  Blues
5.  Heltone
6.  Kromatisk

1. Dur
En durskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-1-½-1-1-1-½:
Durskala

Et vigtigt kendetegn ved durskalaen er den store terts på 3. trin (der karakteriserer dur) og den store septim på 7. trin (der er ledetone til grundtonen).

Bemærk at nodeeksemplet består af otte toner, idet grundtonen er gentaget til sidst.

Durskalaen skal (ligesom molskalaerne) noteres ved brug af alle syv forskellige stamtoner:
Notation af diatonisk skala

Syng og spil Syng og spil 17
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og find de steder, hvor melodien benytter sig af skalabevægelse:
  • Erling Kullberg: Den grimme Elling
  • Antonìo Carlos Jobim: One Note Samba (1961)
  • Richard Rodgers: Do-Re-Mi (1959)
  • Poul Scgierbeck: Det er i dag et vejr (1939)
  • Folkemelodi: Early One Morning (ca. 1803)
Syng og spil Syng og spil 18
Denne øvelse kan kun laves, hvis I er flere. Inddel jer i tre grupper, og syng en a-durskala i et meget langsomt tempo. Gruppe 1 starter alene, gruppe 2 starter efter to toner, og gruppe 3 starter efter fire toner:
a-durskala
Lyt til de samklange, der opstår, og prøv at genkende akkordtyperne.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 31
Skriv følgende durskalaer på noder. Kan du se et system i antallet af fortegn?
  • g-dur, d-dur, a-dur, e-dur og h-dur
  • f-dur, b-dur, es-dur, as-dur og des-dur
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 34
Nodeskrivning » Skalaer » Niveau 1-3
Øvelsesprogram »

2. Mol
Der findes tre forskellige molskalaer:

Ren mol
En ren molskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-½-1-1-½-1-1:
Ren molskala

Et vigtigt kendetegn ved den rene molskala er den lille terts på 3. trin (der karakteriserer mol) og den lille septim på 7. trin (der medfører, at skalaen er uden ledetone til grundtonen).

Bemærk at nodeeksemplet består af otte toner, idet grundtonen er gentaget til sidst.

Harmonisk mol
En harmonisk molskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-½-1-1-½-1½-½. Skalaen kan opfattes som en ren molskala, hvor 7. trin er hævet en halvtone:
Harmonisk molskala

Et vigtigt kendetegn ved den harmoniske molskala er den lille terts på 3. trin (der karakteriserer mol), 1½-afstanden fra 6. til 7. trin og den store septim på 7. trin (der er ledetone til grundtonen).

Ledetonen på 7. trin bruges primært ved opadgående melodibevægelser, idet den leder op til grundtonen. Ved nedadgående melodibevægelser bruges som regel tonerne fra en ren molskala.

Melodisk mol
En melodisk molskala består af syv forskellige toner i strukturen 1-½-1-1-1-1-½. Skalaen kan opfattes som en ren molskala, hvor 6. og 7. trin er hævet en halvtone:
Melodisk molskala

Et vigtigt kendetegn ved den melodiske molskala er den lille terts på 3. trin (der karakteriserer mol), den stor sekst på 6. trin og den store septim på 7. trin (der er ledetone til grundtonen).

Skalaens 6. og 7. trin bruges primært ved opadgående melodibevægelser. Ved nedadgående melodibevægelser bruges som regel tonerne fra en ren molskala.
Syng og spil Syng og spil 19
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og gør rede for, hvilken eller hvilke molskalaer melodien benytter:
  • Svensk folkemelodi: Vem kan segla (1909)
  • Carl Nielsen: Irmelin Rose (1891)
  • Svensk folkemelodi: Vi sålda våra hemman (1854)
  • J. S. Bach: Jeg kommer til din krybbe her
Syng og spil Syng og spil 20
Identifikation af skalaer er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede skalaer, kan det være en hjælp, hvis man kan synge skalaernes toner udenad. Derved får man en fornemmelse for tonernes indbyrdes klang og en bedre fornemmelse for tonernes sammenhæng.

Øv dig i at synge de enkelte skalaer, før du begynder hver af de følgende interaktive hørelæreøvelser. Benyt følgende fremgangsmåde:
  1. Syng skalaerne nedefra og op og oppefra og ned med udgangspunkt i grundtonen a. Brug et musikinstrument til hjælp.
  2. Syng skalaerne nedefra og op med udgangspunkt i grundtonen a. Spil et a og syng resten af tonerne udenad.
  3. Syng skalaerne oppefra og ned med udgangspunkt i toptonen a. Spil et a og syng resten af tonerne udenad.

Syng på en stavelse (eksempelvis 'nå') eller med solmisation.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 35
Nodelæsning » Skalaer » Niveau 1-7
Nodeskrivning » Skalaer » Niveau 4-12
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 27-32
Hørelære » Skalaer » Niveau 1-9
Øvelsesprogram »

3. Pentatone
En pentaton skala består af fem toner. Der findes to udbredte pentatone skalaer: dur-pentaton og mol-pentaton. Skalaerne er almindelige i det meste rytmiske musik, og de anvendes over stort set hele verden. Et fælles kendetegn ved skalaerne er manglen på halvtoner.

Dur-pentaton
En dur-pentaton skala består af fem forskellige toner i strukturen 1-1-1½-1-1½. Skalaen kan opfattes som en durskala uden 4. og 7. trin:
Durpentaton skala

Mol-pentaton
En mol-pentaton skala består af fem forskellige toner i strukturen 1½-1-1-1½-1. Skalaen kan opfattes som en ren molskala uden 2. og 6. trin:
Molpentaton skala

Syng og spil Syng og spil 21
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og gør rede for, i hvilke takter melodien benytter sig af tonerne fra en pentaton skala:
  • John Lennon: Beautiful Boy (1980)
  • Bob Marley: I Shot the Sheriff (1973)
  • The Who: Won't Get Fooloed Again (1971)
  • Josef Zawinul: Mercy, Mercy, Mercy (1966)

4. Blues
En bluesskala består af seks forskellige toner i strukturen 1½-1-½-½-1½-1. Skalaen kan opfattes som en mol-pentaton skala med en tilføjet formindsket kvint:
Bluesskala

Et vigtigt kendetegn ved bluesskalaen er de såkaldte blå toner, der udgøres af skalaens lille terts, formindskede kvint og lille septim. Blå toner har en molpræget karakter, men de spilles ofte i dur. Man kan derfor opfatte blå toner som 3., 5. og 7. trin fra en durskala, der bevidst er intoneret en lille smule for lavt med henblik på at give musikken et særligt præg.
Syng og spil Syng og spil 22
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og find de steder, hvor melodien benytter sig af blå toner:
  • Chuck Berry: Tuxedo Junction (1958)
  • J. Davenport: Fever (1958)
  • Freedman: Rock Around the Clock (1955)
  • Erskine Hawkins: Tuxedo Junction (1940)

5. Heltone
En heltoneskala består af seks forskellige toner i strukturen 1-1-1-1-1-1:
Heltoneskala

Et vigtigt kendetegn ved heltoneskalaen er den retningsløse og statiske karakter samt manglen på tonalt centrum (der er ingen tone, der opleves som værende grundtone).
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 36
Nodelæsning » Skalaer » Niveau 8-14
Nodeskrivning » Skalaer » Niveau 13-19
Hørelære » Skalaer » Niveau 10-15
Øvelsesprogram »

6. Kromatisk
En kromatisk skala består af alle tolv forskellige toner. Afstanden mellem hver tone er ½:

Kromatisk skala

Et vigtigt kendetegn ved den kromatiske skala er manglen på tonalt centrum (der er ingen tone, der opleves som værende grundtone).
Syng og spil Syng og spil 23
Syng en af følgende sange. Undersøg derefter sangens melodi, og find de steder, hvor melodien benytter kromatiske bevægelser (udsnit af den kromatiske skala):
  • Malene Mortensen: Hjerternes tid (2008)
  • Roy Orbison: You Got It (1989)
  • Louis Alter: Do You Know What It Means (1946)
  • R. Parker: We'll Meet Again (1939)
  • Harry Woods: Side by Side (1927)
Tænk og diskutér Tænk og diskutér 3
  1. Lyt til et udsnit af Chromatic Fantasia and Fugue herunder, og prøv samtidig at følge med i noderne (pdf).
  2. Find steder i noderne, hvor der forekommer kromatik (se eksempelvis i klaverets venstre hånd, dvs. i nederste nodesystem).
  3. I 1826 skrev H. C. F. Lassen i Musikalsk Haand-Lexicon at "Den chromatiske Bevægelse må ikke anbringes for ofte i et Tonestykke, da den standser Sangens Skjønhed og Harmonie". Lyt til lydeksemplet igen, og lyt eventuelt også til Flight of the Bumblebee (Nikolai Rimsky-Korsakov, 1889), og overvej, om du er enig i Lassens udsagn?