Stamtonerne (let udgave) Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
Stamtonerne er betegnelsen på de syv forskellige toner, der er repræsenteret af klaviaturets hvide tangenter. Stamtonerne, der har fået navne efter alfabetet, kaldes: a, h, c, d, e, f og g. Tonen h burde egenligt hedde b, men pga. nogle misforståelser i middelalderen blev b til h bl.a. i Danmark og Tyskland, men ikke i engelsktalende lande. Bemærk at tonenavne altid skrives med små bogstaver.

Herunder ses et udsnit af klaviaturet, hvor stamtonerne er skrevet op på deres respektive tangenter.

Læg mærke til at stamtonerne gentages i både opadgående og nedadgående retning (på billedet herover er der fx to c'er), hvilket skyldes, at samme tone findes i flere forskellige dybe og lyse udgaver. Jo længere mod højre man bevæger sig på klaveret, jo lysere bliver tonerne, og modsat; jo længere mod venstre man bevæger sig, jo dybere bliver tonerne.

Det midterste c på klaveret kaldes for nøglehuls-c'et, fordi det er placeret næsten lige over klaverets nøglehul (hvis et sådant forefindes):


De sorte tangenter på klaviaturet kaldes for stamtonernes afledninger. Disse vil blive gennemgået i artiklen om fortegn.