Her finder du en oversigt over forskellige tegn og symboler, der benyttes i nodeskrivningen. Der er medtaget få musikudtryk (dvs. ord og ikke symboler) på denne side. Klik her for en fuld liste over musikudtryk.
Hvis du har kendskab til et symbol, der mangler på siden, eller hvis du kan hjælpe med at udfylde hullerne på siden, hører jeg meget gerne fra dig (kontakt mig).
Se også artiklen om nodesystemet.
 | Nodesystem Nodesystemet består af fem vandrette nodelinjer - noderne kan sættes enten på eller mellem linjerne. Nodesystemet repræsenter, ligesom klaverets hvide tangenter, de syv stamtoner. En node der er opskrevet i nodesystemet svarer således til en af stamtonerne (såfremt der ikke er sat fortegn for noden).
Engelsk navn: Staff, Stave |
|
|
 | Hjælpelinjer Kaldes også bilinjer. De bruges, hvis man skal notere noder uden for nodesystemets fem linjer, dvs. toner der ligger under eller over de toner, nodesystemet dækker.
Engelsk navn: Ledger lines, Leger lines |
|
|
 | Taktstreg Bruges til at separere takter.
Engelsk navn: Barline, Bar line |
|
|
 | Dobbelt taktstreg Bruges til at separere sektioner eller længere fraser i et musikstykke (fx ved overgangen fra A- til B-stykke). Bruges også ved toneartsskift og ved større ændringer i tempo eller spillestil.
Engelsk navn: Double barline, Double bar line |
|
|
 | Slut taktstreg Markerer slutningen på et stykke musik.
Engelsk navn: Bold double barline, Bold double bar line |
|
|
 | Stiplet taktstreg Deler lange takter ind i mindre dele for at lette nodelæsningen.
Engelsk navn: Dotted barline, Dotted bar line |
|
|
 | Akkolade Sammenbinder to nodesystemer hvor musikken spilles samtidigt af samme person. Fx i klaversystemet hvor akkoladen sammenbinder højrehånds- og venstrehånds-nodesystemet.
Engelsk navn: Accolade, Brace |
|
|
 | Klamme
Sammenbinder flere nodesystemer, fx i orkesterpartituret. Engelsk navn: Bracket |
|
|
 | Ossia nodesystem
Angiver frit spillevalg mellem den originale eller en alternativ passage. Man kan altså vælge mellem at spille noderne i ossia nodesystemet eller noderne i det alm. nodesystem. I praksis er ossia passager tit en nemmere version af den originale passage. Engelsk navn: Ossia |
Se også artiklen om noder og pauser.
 | Helnode
Nodeværdi med en varighed på 4 taktslag. Noden består af et ovalt, hult nodehoved. Engelsk navn: Whole note (amerikansk), Semibreve (britisk) |
|
|
 | Halvnode Nodeværdi med en varighed på 2 taktslag. Noden består af et ovalt, hult nodehoved og en lige nodehals på en oktavs længde. Der går to halvnoder til en helnode - deraf navnet halvnode. Engelsk navn: Half note (amerikansk), Minim (britisk) |
|
|
 | Fjerdedelsnode Nodeværdi med en varighed på 1 taktslag. Noden består af et ovalt, udfyldt nodehoved og en lige nodehals på en oktavs længde. Der går fire fjerdedelsnoder til en helnode - deraf navnet fjerdedelsnode. Engelsk navn: Quater note (amerikansk), Crotchet (britisk) |
|
|
 | Ottendedelsnode Nodeværdi med en varighed på 1/2 taktslag. Noden består af et ovalt, udfyldt nodehoved, en lige nodehals på en oktavs længde og én fane. Der går otte ottendedelsnoder til en helnode - deraf navnet ottendedelsnode. Engelsk navn: Eight note (amerikansk), Quaver (britisk) |
|
|
 | Sekstendedelsnode Nodeværdi med en varighed på 1/4 taktslag. Noden består af et ovalt, udfyldt nodehoved, en lige nodehals på en oktavs længde og to faner. Der går seksten sekstendedelsnoder til en helnode - deraf navnet sekstendedelsnode. Engelsk navn: Sixteenth note (amerikansk), Semiquaver (britisk) |
|
|
 | Toogtredvtedelsnode Nodeværdi med en varighed på 1/8 taktslag. Noden består af et ovalt, udfyldt nodehoved, en lige nodehals på en oktavs længde og tre faner. Der går toogtredve toogtredvtedelsnoder til en helnode - deraf navnet toogtredvtedelsnode. Engelsk navn: Thirty-second note (amerikansk), Demisemiquaver (britisk) |
|
|
 | Sammenbundne noder
Nodeværdier under en fjerdedel sammenbindes af en bjælke. Antallet af bjælker er ækvivalent med antallet af faner. Skal sekstendedelsnoder sammenbindes skal der således benyttes to bjælker. I instrumentalmusik afspejler sammenbindningerne den naturlige rytmiske opdeling af noderne. Bjælker krydser aldrig taktstreger. Engelsk navn: Beamed notes |
|
|
 | Punkterede noder Ved at sætte en prik efter en node, dvs. ved at punktere den, kan man forlænge den med halvdelen af dens værdi. Man kan også dobbeltpunktere og tredobbeltpunktere noder. Læs mere... Engelsk navn: Dotted notes |
|
|
 | Brevis node Nodeværdi med en varighed på 8 taktslag. Noden består af et ovalt, hult nodehoved med to vertikale linjer på hver side. Bliver kun sjældent brugt. Engelsk navn: Double whole note (amerikansk), Breve (britisk) |
|
|
 | Longa node Nodeværdi med en varighed på 16 taktslag. Noden består af et firkantet, hult nodehoved og en lige nodehals på en oktavs længde. Bliver kun sjældent brugt. Engelsk navn: Quadruple whole note (amerikansk), Longa (brittisk) |
|
|
 | Trommenoder Noder der angiver slag på trommesættes forskellige trommer og bækkener. I eksemplet her stortromme (nederst), lilletromme (i midten) og hihat (lukket, åben, lukket) og crash-bækken (i toppen). Læs mere om trommenotation... Engelsk navn: Drum notes |
|
|
 | Guitar tabulatur Tabulatur nodesystemet består af 6 vandrette linjer, der hver repræsenterer en streng på guitaren. Den nederste linje i nodesystemet repræsenterer den dybe E-streng på guitaren, den næstnederste linje repræsenterer A-strengen, osv. Tallet angiver, hvilket bånd der skal spilles på. Rytmen står noteret over nodesystemet. Læs mere om tabulatur notation her. Engelsk navn: Guitar tablature |
Se også artiklen om noder og pauser.
 | Helpause Pause med en varighed på 4 taktslag. Pausen modsvarer således værdien af en helnode. Engelsk navn: Whole rest (amerikansk), Semibreve rest (britisk) |
|
|
 | Halvpause Pause med en varighed på 2 taktslag. Pausen modsvarer således værdien af en helnode. Der går to halvpauser til en helpause - deraf navnet halvpause. Engelsk navn: Half rest (amerikansk), Minim rest (britisk) |
|
|
 | Fjerdedelspause Pause med en varighed på 1 taktslag. Pausen modsvarer således værdien af en fjerdedelsnode. Der går fire fjerdedelspauser til en helpause - deraf navnet fjerdedelspause. Engelsk navn: Quarter rest (amerikansk), Crotchet rest (britisk) |
|
|
 | Ottendedelspause Fjerdedelspause Pause med en varighed på 1/2 taktslag. Pausen modsvarer således værdien af en ottendedelsnode. Der går otte ottendedelspauser til en helpause - deraf navnet ottendedelspause. Engelsk navn: Eighth rest (amerikansk), Quaver rest (britisk) |
|
|
 | Sekstendedelspause Fjerdedelspause Pause med en varighed på 1/4 taktslag. Pausen modsvarer således værdien af en sekstendedelsnode. Der går seksten sekstendedelspauser til en helpause - deraf navnet sekstendedelspause. Engelsk navn: Sixteenth rest (amerikansk), Semiquaver rest (britisk) |
|
|
 | Toogtredvtedelspause Pause med en varighed på 1/8 taktslag. Pausen modsvarer således værdien af en toogtredvtedelsnode. Der går seksten toogtredvtedelspauser til en helpause - deraf navnet toogtredvtedelspause. Engelsk navn: Thirty-second rest (amerikansk), Demisemiquaver rest (britisk) |
|
|
 | Flertakters pause Angiver en pause over flere takter - i eksemplet her 11 takter fordi der står 11 noteret over nodesystemet. Denne måde at notere lange pauser på kan være nyttig, fordi den kræver meget mindre plads end de almindelige pausesymboler, og fordi den dermed letter nodelæsningen. Engelsk navn: Multi-measure rest, Gathered-rest, Multi-bar rest |
|
|
 | Generalpause Angiver en samtidig pause for alle orkestrets instrumenter. Er ofte placeret der, hvor man forventer, at der sker noget helt særligt. Engelsk navn: General Pause, G.P., Grand Pause |
|
|
 | Brevis pause Pause med en varighed på 8 taktslag. Pausen modsvarer således værdien af en brevis node. Bliver kun sjældent brugt. Engelsk navn: Double whole rest (amerikansk), Breve rest (britisk) |
|
|
 | Longa pause Pause med en varighed på 16 taktslag. Pausen modsvarer således værdien af en longa node. Bliver kun sjældent brugt. Engelsk navn: Four-measure rest, Quadruple whole rest (amerikansk), Long rest (britisk) |
Se også artiklen om nøgler.
 | G-nøgle
G-nøglen, også kaldet diskantnøglen, er den mest brugte nøgle - fx benytter alle sangbøger og realbooks denne nøgle. Spiralens startsted fastlægger den linje, hvor tonen g er placeret - g'et er altså placeret på 2. linje i nodesystemet. Nøglehuls c'et er placeret på første hjælpelinje under nodesystemet. Engelsk navn: G clef, Treble clef |
|
|
 | F-nøgle
F-nøglen, også kaldet basnøglen, er næst efter G-nøglen den mest brugte nøgle. Den er god at bruge, hvis man skal notere toner under nøglehuls-c'et, og den passer derfor godt til bas-instrumenter. F-nøglen fastlægger at tonen f (under nøglehuls-c'et) er placeret på linjen mellem f-nøglens to prikker, dvs. på 4. nodelinje. Nøglehuls c'et er placeret på første hjælpelinje over nodesystemet. Engelsk navn: F clef, Bass clef |
|
|
 | C-nøgle
C-nøglen, der fastlægger hvor nøglehuls c'et er placeret, findes i fem forskellige variationer - det er dog kun to af dem, der stadigvæk anvendes. Alle c-nøglerne har tidligere været anvendt til vokalmusik, men de er i dag afløst af g- og f-nøglen. De to variationer af c-nøglen der stadigvæk anvendes bliver derfor kun brugt i instrumentalmusik. Læs mere... Engelsk navn: C clef, Alto clef, Tenor clef |
|
|
 | Oktaverede nøgler
Der kan være placeret et lille 8-tal eller 15-tal over eller under nøglerne. Dette tal fastlægger, at noderne skal spilles henholdsvis en eller to oktaver højere eller dybere, end de er noteret. En G-nøgle med et 8-tal bliver typisk brugt til tenor-stemmer i kor noder. Engelsk navn: Octave clef |
|
|
 | Slagtøjsnøgle
Bliver brugt til instrumenter der ikke kan frembringe toner, som fx trommesættet og diverse perkussion instrumenter. Hver linje eller mellemrum kan repræsentere et specifikt instrument, fx stortrommen i et trommesæt. Slagtøjsnøglen findes i to forskellige udgaver - der er dog ingen praktisk forskel på disse. Engelsk navn: Natural Clef |
|
|
 | Slagtøjsnøgle (forenklet nodesystem) Slagtøjsnøglen kan være tegnet med kun en nodelinje, hvis det kun er et perkussion instrument, der skal noteres noder til.
Engelsk navn: Natural Clef |
|
|
 | Tabulatur-nøgle
Til guitar og andre strengeinstrumenter er det muligt at notere tabulatur noder i stedet for de almindelige noder. I sådanne tilfælde bruges tabulatur-nøglen i stedet for den almindelige nøgle.
Engelsk navn: TAB-sign |
Se også artiklen om fortegn.
 | Kryds
Hæver en tone med en halvtone, dvs. man skal spille tonen, der ligger en halv tone over (til højre på klaviaturet). En tone med kryds for får tilføjet 'is' til tonenavnet. Engelsk navn: Sharp |
|
|
 | Dobbelt kryds Hæver en tone med to halvtoner, dvs. man skal spille tonen, der ligger en hel tone over (til højre på klaviaturet). En tone med dobbelt kryds for får tilføjet 'isis' til tonenavnet. Engelsk navn: Double sharp |
|
|
 | b
Sænker en tone med en halvtone, dvs. man skal spille tonen, der ligger en halv tone under (til venstre på klaviaturet). En tone med b for får tilføjet 'es' til tonenavnet. Engelsk navn: Flat |
|
|
 | Dobbelt b
Sænker en tone med to halvtoner, dvs. man skal spille tonen, der ligger en hel tone under (til venstre på klaviaturet). En tone med dobbelt b for får tilføjet 'eses' til tonenavnet. Engelsk navn: Double flat |
|
|
 | Opløsningstegn Ophæver alle former for fortegn, der er sat for den tone, opløsningstegnet står noteret for. Dette gælder både kryds, b, dobbelt kryds og dobbelt b. Engelsk navn: Natural |
|
|
 | Hjælpefortegn Hjælpefortegn (også kaldet orienteringsfortegn eller sikkerhedsfortegn) er løse fortegn, der ikke behøves noteres, men som noteres for at lette læsningen. Hjælpefortegn sættes altid i parentes. Alle fem forskellige typer fortegn kan noteres som hjælpefortegn. Engelsk navn: Courtesy accidentals, Cautionary accidentals, Reminder accidentals |
|
|
 | Dobbeltfortegn Bliver ikke brugt længere. Første dobbeltfortegn (opløsningstegn-kryds) ophæver et dobbelt kryds og erstatter det med ét kryds. Andet dobbeltfortegn (opløsningstegn-b) ophæver et dobbelt b og erstatter det med ét b. Tredje dobbeltfortegn (to opløsningstegn) ophæver et dobbelt b eller et dobbelt kryds. Henholdsvis et enkelt kryds, et enkelt b eller et enkelt opløsningstegn bør benyttes i stedet. Det første opløsningstegn bør altså ikke noteres.
Engelsk navn: Double accidentals
|
6. Kvart-tone fortegn og mikrotonale fortegn
Disse typer af fortegn har ikke nogle danske navne. De engelske navne benyttes derfor i stedet.
 | Demisharp Hæver en tone med 1/4 tone. |
 | Sharp-and-a-half Hæver en tone med 3/4 tone. |
 | Demiflat Sænker en tone med 1/4 tone. |
 | Flat-and-a-half Sænker en tone med 3/4 tone. |
 | Microtonal 'flat up' and 'flat down' ? |
 | Microtonal 'natural up' and 'natural down' ? |
 | Microtonal 'sharp up' and 'sharp down ? |
 | Quarter tone flat and sharp Henholdsvis sænker og hæver en tone med 1/4 tone. |
Se også artiklen om tonearter.
 | Kryds-tonearter Hæver alle tonerne på den korresponderende linje eller det korresponderende mellemrum med en halvtone. Tonearten er defineret ved antallet af krydser i toneartsangivelsen. Engelsk navn: Sharp key signature |
|
|
 | b-tonearter Sænker alle tonerne på den korresponderende linje eller det korresponderende mellemrum med en halvtone. Tonearten er defineret ved antallet af b i toneartsangivelsen. Engelsk navn: Flat key signature |
Se også artiklen om taktarter.
 | Taktart Brøkens tæller (øverste tal) angiver hvor mange taktslag hver takt består af, mens nævneren (nederste tal) angiver, hvilken nodeværdi der skal anvendes til notation af ét taktslag. Nodeværdien, der er angivet i brøkens nævner, fastsættes ud fra disse tal: 1 = helnode, 2 = halvnode, 4 = fjerdedelsnode, 8 = ottendedelsnode, 16 = sekstendedelsnode og 32 = toogtredvtedele. Engelsk navn: Time signature, Meter signature |
|
|
 | Firefjerdedelstakt Indikerer at taktarten er 4/4. Kan også noteres som almindelig brøk. Engelsk navn: Common time |
|
|
 | Alla-breve Indikerer at taktarten er 2/2. Kan også noteres som brøk. Engelsk navn: Alla breve, Cut time |
|
|
 | Takttal Angiver hvilket nummer den første takt i systemet (linjen) har. Engelsk navn: Bar numbers |
|
|
 | Takttal Angiver hvilket nummer den pågældende takt har. Engelsk navn: Bar numbers |
|
|
 | Takttal Angiver hvilket nummer den pågældende takt har. Engelsk navn: Bar numbers |
|
|
 | Tempoangivelse
Skrives i starten af noderne og ved signifikante temposkift. Symbolet definerer musikstykkets tempo, ved at fastsætte hvor mange af en slags nodeværdi der går på et minut. I eksemplet her går der 120 fjerdedele på et minut, dvs. én fjerdedel skal vare et halvt sekund. En ottendedel varer således et kvart sekund, en halvnode 1 sekund, osv. Tempoangivelsen er i enkelte tilfælde suppleret med teksten "M.M.", som er en reference til Maelzel's Metronom. Engelsk navn: Metronome mark |
|
|
 | Nodeværdi får ny varighed Bruges ved taktartsskift. Angiver at en nodeværdi får en ny varighed. I dette tilfælde bliver varigheden af en fjerdedel lig den varighed, en punkteret fjerdedel havde i den foregående taktart. Engelsk navn: New time value = old time value |
 | Bindebue Angiver at to eller flere noder (bundet sammen af bindebuen) skal spilles som en node, dvs. at nodeværdierne bliver lagt sammen. Den første sammenbundne node spilles, og udholdes i den tid den samlede mængde nodeværdier varer. Noderne skal være identiske, for at en bindebue kan lade sig gøre, dvs. noderne skal være placeret på samme linje eller mellemrum. Bindebuer og legatobuer ser ens ud. Bindebuen kan kendes ved, at tonerne den binder sammen, altid har samme tonehøjde, mens legatobuen kan dække toner af forskellig tonehøjde. Engelsk navn: Tie |
|
|
 | Legatobue
Angiver at to eller flere noder skal spilles som én sammenhængende frase, dvs. spilles legato, eller synges sammenhængende, dvs. uden vejrtrækning. Legatobuer og bindebuer ser ens ud. Bindebuen kan kendes ved, at tonerne den binder sammen, altid har samme tonehøjde, mens legatobuen kan forbinde toner af forskellig tonehøjde.
Engelsk navn: Slur |
|
|
 | Fraseringsbue
Ser ud som legatobuen, men sammenfatter en passage af musik over flere takter. En fraseringsbue indikerer en musisk frase, og kræver ikke nødvendigvis at noderne spilles legato.
Engelsk navn: Phrase mark, Ligature |
|
|
 | Stiplet legatobue Har samme funktion som en almindelig legatobue. Den stiplede legatobue anvendes, hvis det er forlaget (udgiveren af noderne) og ikke komponisten selv, der har sat legatobuen i noderne. Engelsk navn: Dotted slur |
|
|
 | Stiplet fraseringsbue Har samme funktion som en almindelig fraseringsbue. Den stiplede fraseringsbue anvendes, hvis det er forlaget (udgiveren af noderne) og ikke komponisten selv, der har sat fraseringsbuen i noderne.
Engelsk navn: Dotted phrase mark |
|
|
 | Uregelmæssige nodeværdier (tuplets) Betegnelse for et x antal af ens nodeværdier, der der har samme udstrækning som et andet antal af disse nodeværdier. Fx som i eksemplet til venstre: tre fjerdedele, der bliver spillet over en udstrækning på to fjerdedele, og hvor hver af de tre fjerdedele således varer 1/3 af en halvnode (kaldet en triol). Læs mere... Engelsk navn: Tuplet |
|
|
 | Glissando Angiver en glidende overgang i tonehøjden fra en tone til en anden. Nogle instrumenter såsom trombonen, stemmen (vokalen), og kontrabassen kan lave en kontinuerlig glidende overgang (kaldet portamento - se herunder), mens andre instrumenter såsom klaveret må nøjes med at spille tonerne, der ligger mellem de to tonehøjder (kaldet glissando) - det er for det meste kun de mellemliggende toner, der hører med til skalaen, der spilles ved glissando. Engelsk navn: Glissando |
|
|
 | Glissando Som glissando herover. Engelsk navn: Glissando |
|
|
 | Portamento Angiver en glidende overgang i tonehøjden fra en tone til en anden. Nogle instrumenter såsom trombonen, stemmen (vokalen), og kontrabassen kan lave en kontinuerlig glidende overgang (kaldet portamento), mens andre instrumenter såsom klaveret må nøjes med at spille tonerne, der ligger mellem de to tonehøjder (kaldet glissando - se herover) - det er for det meste kun de mellemliggende toner, der hører med til skalaen, der spilles ved glissando. Engelsk navn: Portamento |
|
|
 | Akkord Når flere toner spilles samtidigt, kaldes det en akkord. De fleste akkorder består af tre toner og kaldes treklange, men også firklange og femklange benyttes ofte. Tonerne skal være forskellige - tre c'er spillet samtidigt regnes ikke for en akkord. En treklang kan dog godt bestå af fx tre c'er, et e og et g. Engelsk navn: Chord |
|
|
 | Brudt akkord Angiver at akkordens toner skal spilles én ad gangen hurtigt efter hinanden. Som regel brydes akkorden nedefra og op, og med sustain-pedalen holdende nede med de andre toner bliver spillet. Tegnet kan være suppleret med en pil, der angiver, i hvilken retning akkorden skal brydes. Engelsk navn: Arpeggiated chord |
|
|
 | Brudt akkord
Variation af tegnet for en brudt akkord herover. Disse symboler ses ikke med pile på, og akkorden brydes derfor næsten altid nedefra og op. Engelsk navn: Arpeggiated chord |
|
|
 | Melodisk interval Et interval er en afstand mellem to toner. Hvis de to toner klinger efter hinanden kaldes intervallet melodisk. Læs mere om intervaller... Engelsk navn: Melodic interval |
|
|
 | Harmonisk interval Et interval er en afstand mellem to toner. Hvis de to toner klinger samtidigt kaldes intervallet harmonisk. Læs mere om intervaller... Engelsk navn: Harmonic interval |
|
|
 | Cluster akkord En dissonant 'akkord' af tætklingende toner. Top- og bundtonen er noteret, og alle de mellemliggende toner i den pågældende skal spilles (fx ved at trykke alle tonerne ned vha. håndfladen eller underarmen). Engelsk navn: Tone cluster |
Navnene er italienske og benyttes i alle lande.
 | Ottava alta Angiver at noderne under den stiplede linje skal spilles en oktav højere end noteret. |
|
|
 | Quindicesima alta Angiver at noderne under den stiplede linje skal spilles to oktaver højere end noteret. |
|
|
 | Ottava bassa Angiver at noderne over den stiplede linje skal spilles en oktav lavere end noteret. Symbolet kan være placeret over noderne, som ved Ottava alta. |
|
|
 | Quindicesima bassa Angiver at noderne over den stiplede linje skal spilles to oktaver lavere end noteret. Symbolet kan være placeret over noderne, som ved Ottava alta. |
Tegnene bruges til at angive intensiteten eller volumen på et stykke musik eller en del heraf. Navnene er italienske og benyttes i alle lande. Se også listen over musikudtryk.
 | Piano pianissimo Så svagt som muligt. |
|
|
 | Pianissimo Meget svagt. |
|
|
 | Piano Svagt. En af de mest brugte dynamikbetegnelser. |
|
|
 | Mezzo piano Halvsvagt. |
|
|
 | Mezzo forte Halvkraftigt. Bliver oftere brugt end mezzo piano. Hvis der ikke er skrevet nogen dynamikangivelse, antages mezzo forte for at være det dynamiske niveau. |
|
|
 | Forte Kraftigt. En af de mest brugte dynamikbetegnelser. |
|
|
 | Fortissimo Meget kraftigt. |
|
|
 | Forte fortissimo Så kraftigt som muligt. |
|
|
 | Sforzando Stærkt betonet. |
|
|
 | Forte-piano Kraftigt og straks derpå svagt. |
|
|
 | Crescendo Tiltagende styrke. Kan være udstrakt over en lang passage, og angiver dermed at volumen stiger stødt igennem passagen. Forkortes Cresc. |
|
|
 | Diminuendo Aftagende styrke. Kan være udstrakt over en lang passage, og angiver dermed at volumen falder stødt igennem passagen. Forkortes Dim. |
|
|
 | Stiplet crescendo og diminuendo Har samme funktion som almindelig crescendo og diminuendo. Stiplet crescendo og diminuendo anvendes, hvis det er forlaget (udgiveren af noderne) og ikke komponisten selv, der har sat tegnene i noderne. Engelsk navn: Dotted crescendo, Dotted diminuendo |
|
|
 | Crescendo og diminuendo i parentes Som stiplet crescendo og diminuendo herover. |
Navnene er italienske og benyttes i alle lande. Se også listen over musikudtryk.
 | Accelerando Tiltagende i hurtighed (tempo), ilende. Forkortes Acc. |
|
|
 | Accelerando - gældende for noderne under den stiplede linje
|
|
|
 | Rallentando Aftagende hurtighed (tempo), langsommere. |
|
|
 | Rallentando - gældende for noderne under den stiplede linje
|
|
|
 | Ritardando Gradvist langsommere tempo. |
|
|
 | Ritardando - gældende for noderne under den stiplede linje
|
|
|
 | a Tempo Tilbagevenden til tidligere tempo, det oprindelige tempo genoptages. |
 | Komma (vejrtrækning)
Giver tegn til musikudøveren om at han eller hun skal tage en vejrtrækning. Pausen har normalvis ikke nogen indflydelse på tempoet. For strygere angiver tegnet, at buen skal løftes, og at den næste node skal spilles med et nedadgående (eller opadgående, hvis noteret) strøg. Engelsk navn: Breath mark |
|
|
 | Cæsur Indikerer en kort, stille pause, hvor tempoet stopper. I ensembler fortsætter tempoet først, når dirigenten giver tegn til det. Engelsk navn: Caesura, "Railroad tracks" |
 | Staccato Angiver at tonerne skal være korte og skarpt adskilte. Staccato kan udføres både hårdt og blødt, tungt og let. Alle nodeværdier kan spilles staccato. Som regel spilles en tone staccato ved at halvere dens nodeværdi, dvs. der er pause i den sidste halvdel af nodeværdiens længde. Engelsk navn: Staccato |
|
|
 | Staccatissimo Angiver at tonerne skal meget være korte og skarpt adskilte. Som staccato herover men tonerne skal være kortere, og pausen mellem hver tone bliver derfor længere. Engelsk navn: Staccatissimo |
|
|
 | Staccatissimo Som staccatissimo herover. Engelsk navn: Staccatissimo |
|
|
 | Accent Angiver at noden skal betones, dvs. den skal spilles højere (med et hårdere anslag) end normalt. Alle nodeværdi kan være forsynet med accenter. Engelsk navn: Dynamic accent |
|
|
 | Kort accent Angiver at noden skal kraftigt betones, dvs. den skal spilles meget højere (med et meget hårdere anslag) end normalt. Alle nodeværdi kan være forsynet med korte accenter. Engelsk navn: Marcato |
|
|
 | Tenuto Betyder som regel at noden skal udholdes i dens fulde nodeværdi, eller lidt længere. Kan også betyde at noden skal spilles legato. Engelsk navn: Tenuto |
|
|
 | Sull'arco På et strygeinstrument angiver tegnet, at noden skal spilles ved at trække buen opad. På guitar angiver tegnet, at noden skal spilles med en opadgående bevægelse. I orgel notation angiver tegnet at pedaltonen skal spilles med tåen. Engelsk navn: Sull'arco, Up bow |
|
|
 | Giù arco På et strygeinstrument angiver tegnet, at noden skal spilles ved at trække buen nedad. På guitar angiver tegnet, at noden skal spilles med en nedadgående bevægelse. I orgel notation angiver tegnet at pedaltonen skal spilles med hælen. Engelsk navn: Giù arco, Down bow |
|
|
 | Åben node På at strygeinstrument angiver tegnet, at en overtone skal spilles. På et ventileret blæseinstrument angiver tegnet, at noden skal spilles 'åben', dvs. uden at sænke en ventil. I orgel notation betyder tegnet at pedaltonen skal spilles med hælen. Engelsk navn: Natural harmonic, Open note |
|
|
 | Pizzicato Betyder at musikeren skal 'knipse' strengene, dvs. hive strengene væk fra instrumentet og give slip. Benyttes som regel til strygeinstrumenter. Engelsk navn: Snap pizzicato |
|
|
 | Venstre-hånds pizzicato På et strygeinstrument angiver tegnet, at noden skal slås an med venstre hånd (der normalt stopper strengene) i stedet for at blive slået an med buen. På et horn angiver tegnet, at noden skal spilles, ved at stoppe hånden længere ind i hornet end normalt. Engelsk navn: Left-hand pizzicato (for strygere), Stopped note (for horn) |
|
|
 | Lourè En kombination af tenuto og staccato. Angiver at noderne skal spilles legato men med en lille pause mellem hver node. Engelsk navn: Lourè |
|
|
 | Fermat Symbolet sættes som regel over noderne, men kan også sættes under noderne i omvendt udformning. Angiver at en nodeværdi skal forlænges. Forlængelsen sker normalt samtidigt med at pulsen suspenderes, således at fremdriften går i stå. Det er op til musikudøveren selv at bestemme, i hvor langt tid nodeværdien skal forlænges. En fordobling af nodeværdien er ikke unormalt. Engelsk navn: Fermata |
|
|
 | ?
|
|
|
 | ?
|
 | Forslag Langt, betonet forslag. Noderne (de små) slås an på hovedtonens indsatsøjeblik, og varer halvdelen af hovedtonens nodeværdi, eller 2/3 af nodeværdien hvis hovednoden er punkteret. Hovedtonen slås an bagefter. Engelsk navn: Appoggiatura |
|
|
 | Forslag Kort, ubetonet forslag. Noderne (de små) slås an kort før hovedtonen, som beholder sin normale varighed. Engelsk navn: Acciaccatura |
|
|
 | Trille Betegner en hurtig vekslen mellem hovednoden og den øvre diatoniske nabotone (dvs. den nabotone der ligger inden for skalaen). Trillen har en længde svarende til hovedtonens nodeværdi, dvs. tonerne spilles skiftevis x antal gange, indtil nodeværdien slutter. I en del musik begynder trillen på den øvre nabotone og tager herefter nabotonen - dette kan ikke læses ud fra symbolet. Hvis trille-tegnet er sat i parentes, betyder det, at trillen ikke er sat i noderne af komponisten selv, men af forlaget (udgiveren af noderne).
Trille tegnet bruges i nogle tilfælde i trommenotation til at angive en trommehvirvel (Tremolo-tegnet (se længere nede på siden) bør dog bruges til at notere trommehvirvler). Engelsk navn: Trill |
|
|
 | Trille - indtil bølgelinjen slutter Som trille herover. Trillen ophører først ved bølgelinjens slutning. Engelsk navn: Extended trill, Running trill |
|
|
 | Praltrille Angiver at man hurtigt skal spille hovednoden, og så den øvre diatoniske nabotone (dvs. den nabotone der ligger inden for skalaen), for dernæst at vende tilbage til hovednoden der udholdes i resten af dens nodeværdi. Engelsk navn: Mordent |
|
|
 | Omvendt praltrille Som praltrille herover, men her spilles den nedre diatoniske nabotone i stedet for den øvre diatoniske nabotone. Engelsk navn: Mordent (inverted) |
|
|
 | Dobbeltslag Hvis tegnet er placeret lige over noden (også kendt som gruppetto) indikerer det en hurtig sekvens af den øvre diatoniske nabotone, hovednoden, den nedre diatoniske nabotone, for til sidst at vende tilbage til hovednoden. Sekvensen har en varighed svarende til hovednodens nodeværdi. Hvis tegnet er placeret efter noden spilles hovednoden først, og den ovenstående sekvens spilles herefter. Engelsk navn: Turn |
|
|
 | Omvendt dobbeltslag Som dobbeltslag herover, men her starter sekvensen med den nedre diatoniske nabotone i stedet for den øvre diatoniske nabotone. Engelsk navn: Turn (inverted) |
|
|
 | Omvendt dobbeltslag Som omvendt dobbeltslag herover. Engelsk navn: Turn (inverted) |
|
|
 | Dobbelt praltrille Som alm. praltrille, men sekvensen gentages to gange, dvs. hovednode, øvre diatoniske nabotone (den nabotone der ligger inden for skalaen), hovednode, øvre diatoniske nabotone, og til sidst hovednoden der udholdes i resten af dens nodeværdi. Engelsk navn: Long mordent, Double mordent |
|
|
 | Dobbelt omvendt praltrille Som alm. omvendt praltrille, men sekvensen gentages to gange, dvs. hovednode, nedre diatoniske nabotone (den nabotone der ligger inden for skalaen), hovednode, nedre diatoniske nabotone, og til sidst hovednoden der udholdes i resten af dens nodeværdi. Engelsk navn: Long mordent (inverted), Double mordent (inverted) |
|
|
 | Stigende praltrille Angiver at følgende sekvens skal spilles inden for hovednodens varighed: nedre diatoniske nabotone, hovednoden, øvre diatoniske nabotone, hovednoden, øvre diatoniske nabotone, hovednoden, øvre diatoniske nabotone og hovednoden. Hvis symbolet er gennemstreget som ved omvendt praltrille herover, spilles nedre diatoniske nabotone i stedet for den sidste øvre diatoniske nabotone. Engelsk navn: Ascending mordent, Ascending trill |
|
|
 | Faldende praltrille Angiver at følgende sekvens skal spilles inden for hovednodens varighed: øvre diatoniske nabotone, hovednoden, nedre diatoniske nabotone, hovednoden, øvre diatoniske nabotone, hovednoden, øvre diatoniske nabotone og hovednoden. Hvis symbolet er gennemstreget som ved omvendt praltrille herover, spilles nedre diatoniske nabotone i stedet for den sidste øvre diatoniske nabotone. Engelsk navn: Descending mordent, Descending trill |
|
|
 | ?
|
|
|
 | ?
|
|
|
 | ?
|
 | Gentagelsestegn Kaldes også repetitionstegn. Angiver at afsnittet mellem de to tegn skal gentages. Hvis der ikke er noget gentagelsestegn til venstre, skal stykket gentages fra starten af eller fra nærmeste dobbelte taktstreg. Engelsk navn: Repeat signs |
|
|
 | Bis-tegn Angiver at noderne i foregående takt skal gentages, dvs. takten skal spilles på samme måde som forrige takt. Også kaldet simile-tegn. Engelsk navn: Simile marks |
|
|
 | Bis-tegn Angiver at noderne i de foregående to eller fire takter skal gentages, dvs. takterne skal spilles på samme måde som de foregående takter. Også kaldet simile-tegn. Engelsk navn: Simile marks |
|
|
 | Segno Bruges til at 'springe' i satsen. Segno tegnet placeres der, hvor man vil springe til, og dal Segno tegnet (herunder), placeres der hvor man vil springe fra. Engelsk navn: Segno |
|
|
 | Dal segno Bruges til at 'springe' i satsen. Dal Segno tegnet placeres der, hvor man vil springe fra, og Segno tegnet (herover), placeres der hvor man vil springe til. Kan også noteres 'dal' efterfulgt af et segno tegn. Dal Segno tegnet efterfølges af al fine (gentag til ordet fine og stop) eller al coda (gentag til coda tegnet og spring fremad). Engelsk navn: Dal segno |
|
|
 | Coda Indikerer at musikeren skal springe hen til stykkets slutpassage, som er markeret med samme tegn. Engelsk navn: Coda |
|
|
 | Da capo Indikerer at musikeren skal gentage stykket fra starten af. Da Capo tegnet efterfølges af al fine (gentag til ordet fine og stop) eller al coda (gentag til coda tegnet og spring fremad). Engelsk navn: Da capo |
|
|
 | Volter Angiver at det der står under volten med 1-tallet skal spilles første gang, mens det der står under volten med 2-tallet skal spilles anden gang, dvs. ved gentagelsen. En volte kan indeholde flere tal, fx '1. 2. 3.' eller 1.-5.'. Engelsk navn: Volta brackets |
|
|
 | Tremolo Angiver at en node, eller flere (hvis der bliver spillet flere toner samtidigt), skal gentages. Antallet af streger gennem halsen på noden angiver, hvor mange gange noden skal gentages. I eksemplet her er der fire tremoloer. Første tremolo angiver, at noden skal spilles i ottendedele (dvs. gentages 2 gange), anden tremolo angiver, at noderne skal spilles i toogtredvtedele (dvs. gentages fire gange), tredje tremolo angiver, at noderne skal spilles i sekstendedele (dvs. gentages to gange) og fjerde tremolo angiver, at noden skal spilles i fireogtresindstyvendedele (dvs. gentages 16 gange). I trommenotation bliver tremolo bl.a. brugt til at notere trommehvirvler. Engelsk navn: Tremolo |
|
|
 | Tremolo mellem to toner Som ved alm. tremolo herover, men her skal de to toner spilles skiftevis. I begge eksempler skal noderne spilles i sekstendedele. Engelsk navn: Tremolo between two notes |
|
|
 | Trommehvirvel
Betegner i trommenotation en trommehvirvel. Tegnet anvendes kun sjældent. I stedet bør Tremolo tegnet herover anvendes til at notere en trommehvirvel.
Engelsk navn: Drum roll
|
Se også artiklen om akkorder.
 | Becifring Notationssystem som bruges til angivelse af akkorder. Ses ofte brugt i sangbøger hvor melodien er forsynet med akkorder (dvs. med becifring). Engelsk navn: Chords (Melody with chords: melodi med becifring) |
|
|
 | Mol Betegnelse for en molakkord, dvs. en akkord med en lille terts. I Danmark bruges primært betegnelsen Cm - i engelsktalende lande bruges også de to andre betegnelser. Engelsk navn: Minor |
|
|
 | Forstørret Betegnelse for en durakkord hvor kvinten er hævet en halv tone, dvs. en akkord med stor terts og forstørret kvint. +'et er det mest brugte af de to symboler. Kan også noteres C#5. Engelsk navn: Augmented |
|
|
 | Formindsket Betegnelse for en molakkord hvor kvinten er sænket en halv tone, dvs. en akkord med lille terts og formindsket kvint. Cirklen er den mest brugte af de to symboler. Kan også noteres Cmb5. Engelsk navn: Diminished |
|
|
 | sus2 Betegnelse for en akkord hvor tertsen er erstattet af sekunden. Engelsk navn: sus2 |
|
|
 | sus4 Betegnelse for en kvartkvintakkord, dvs. en akkord hvor tertsen er erstattet af kvarten. 4-tallet kan eventuelt udelades - en sus akkord er i udgangspunktet en sus4 akkord. Engelsk navn: sus4 |
|
|
 | add Betegnelse for en akkord der har fået tilføjet (added) en tone, i eksemplet her 9'eren (dvs. tonen d). Engelsk navn: add |
|
|
 | Maj Betegnelse for en akkord med en stor 7'er tilføjet. Trekanten er det mest brugte af de tre symboler. Kan også noteres C MA7, C MAJ7, Cmaj7 eller C∆7 Engelsk navn: Major seventh |
|
|
 | Ø Betegnelse for en mol7 b5 akkord, dvs. en akkord med en lille terts, en formindsket kvint og en lille 7'er. Kan også noteres Cm7(b5). Engelsk navn: Ø |
|
|
 | Akkordomvendinger Alle akkorder kan omvendes, hvilket vil sige, at akkorden skifter grundtonen i bassen ud med en af de andre akkordtoner. Den nye bastone (i eksemplet her, tonen 'g' i C-dur) noteres efter akkorden med en skråstreg. Engelsk navn: Inverted chords |
|
|
 | Ingen akkorder Markerer et stykke uden akkorder, fx et unisont melodistykke. Engelsk navn: No Chords |
18. Pedalmærker og fingersætning (klaver)
 | Tryk pedal ned Tegn der fortæller pianisten, at sustain-pedalen skal aktiveres, dvs. trykkes ned. Tegnet Ped. er det mest brugte. Engelsk navn: Engage pedal |
|
|
 | Slip pedal Tegn der fortæller pianisten, at sustain-pedalen skal slippes. Engelsk navn: Release pedal |
|
|
 | Variation af pedalmærkerne Pedalen trykkes ned ved Ped. mærket og slippes, når den vandrette streg ophører, dvs. ved den lodrette streg. |
|
|
 | Variation af pedalmærkerne Pedalen trykkes ned ved starten på den vandrette streg og slippes, når stregen bliver afbrudt af et hak. |
|
|
 | Variation af pedalmærkerne Pedalen holdes nede, indtil 'kassen' slutter. Pedalen trykkes ned igen, når en ny 'kasse' begynder. |
|
|
 | Fingersætning Tallene over noderne angiver, hvilke fingre man skal benytte til at spille noderne. For begge hænder gælder det, at tallet 5 angiver, at lillefingeren skal benyttes, 4 = ringefingeren, 3 = langefingeren, 2 = pegefingeren og 1 = tommelfingeren. To tal placeret efter hinanden i en 'skål' angiver, at man skal skifte finger, mens man holder tonen nede. I eksemplet til venstre skal sidste tone (tonen g) således først tages med 2. finger (pegefingeren), og derefter skal man - mens man holder tonen nede - skifte til 5. finger (lillefingeren).
Engelsk navn: Fingering |
 | Formafsnit angivelse Tegn indeholdende bogstaver og/eller tal der angiver større formafsnit i et musikstykke. Fx kan A-stykket være forsynet med et 'A', og første B-stykke kan være forsynet med 'B1'. Tegnene hjælper musikeren med at orientere sig i noderne. Engelsk navn: Rehearsal mark |
|
|
 | ? Tegn der bruges til at angive en rytme, fx hvis en akkord skal spilles i en bestemt rytme. Tegnene kan også bruges til at angive hvor slagene i takten falder, og de kan på den måde vise, på hvilke slag akkorden skifter. I eksemplet her to tegn med en varighed lig en fjerdedelsnode og et tegn med en varighed lig en halvnode. Engelsk navn: ? |
|
|
 | Guitar akkorddiagram Diagram der viser guitaristen, hvordan en bestemt akkord tages. Hver lodret linje i diagrammet repræsenterer en streng på guitaren, og hver vandret linje repræsenterer et bånd (med 1. bånd øverst, med mindre andet er angivet). Læs mere om akkorddiagrammer her. Engelsk navn: Guitar chord diagram |
|
|
 | Copyright Symbol der betyder copyright, dvs. at en anden har ophavsret på noderne. Det er egentligt ikke et musiksymbol, men det ses ofte i partiturer. Engelsk navn: Copyright |
 | Perkussion instrument-symboler En række forskellige symboler der viser hvilket instrument, perkussionisten skal spille på. De fleste symboler giver sig selv. |
 | Perkussion hånd og kølle-symboler En række symboler der viser hvilken kølle, perkussionisten skal bruge til at spille på perkussion instrumentet. De fleste symboler giver sig selv. |
|