Taktart Udskriv
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk   
Taktarten angiver angiver antallet af taktslag (også kaldet pulsslag eller bare slag) i én takt (hvad er en takt?), og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag. Taktarten er altså kort sagt et udtryk for én takts noterede længde - taktens fysiske længde er bestemt af musikstykkets tempo, idet det er tempoet, der bestemmer, hvor langt tid et taktslag varer.


1. Taktartsangivelse
Taktarten skrives som en uforkortet brøk uden brøkstreg, til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Taktarten angives kun i første system (dvs. på første nodelinje) og ved taktartsskift. Herunder et eksempel på en seksottendedelstakt (6/8):

Brøkens tæller (øverste tal) angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nævneren (nederste tal) angiver, hvilken nodeværdi der skal repræsentere ét taktslag. Nodeværdien der angives i brøkens nævner fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = fjerdedelsnode, 8 = ottendedelsnode, 16 = sekstendedelsnode og 32 = toogtredvtedelsnode. Brøkens tæller kan i princippet indeholde et hvilket som helst tal.

Taktarten 3/4 (trefjerdedelstakt) angiver således, at hver takt består af tre taktslag, og at hvert taktslag skal repræsenteres af en nodeværdi på en fjerdedel. Hver takt skal derfor bestå af 3 fjerdedele, dvs hver takt skal indeholde noder og/eller pauser på en samlet længde af tre fjerdedele.
Herunder et eksempel på en trefjerdedelstakt (3/4) og på en treottendedelstakt (3/8). Taktarten 3/8 har tre slag per takt, og hvert slag er repræsenteret af en ottendedel:


Her er nogle flere eksempler på forskellige taktarter:


To af taktarterne angives ofte med et symbol i stedet for en brøk. Det er firefjerdedelstakt (4/4) og totoendedelstakt (2/2):

Totoendedelstakt kaldes også for alla breve takt.

Taktslagene og taktslagenes underdelinger benævnes således (med 4/4 som eksempel):


I eksempelvis 6/8 tæller man til 6 i stedet for 4, og underdelingerne af taktslagene bliver (da ottendedele er grundpulsen) ottendedele (slagene 1-6) sekstendedele (og-slagene) og toogtredvtedele (så-, og-, så-slagene).

2. Taktartsskift
Hvis taktarten skifter samtidigt med at nyt system begynder, skal den nye taktart varsles i slutningen af forrige system, og i starten af det nye system:


Hvis taktarten skifter i hver anden takt, kan dette noteres ved at notere de to taktarter ved siden af hinanden (her med 6/8 og 3/4 som eksempel):


Ved taktartsskift beholder nodeværdierne normalt deres varighed. En fjerdedelsnode skifter således ikke varighed, selvom taktarten skifter. Hvis nodeværdierne skal skifte varighed ved et taktartsskift, noteres det således:


3. Taktens indhold
Alle takter skal noteres fuldkomne, dvs. at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i takten skal være lig taktartens brøkmæssige værdi. En firefjerdedelstakt kan fx indeholde følgende kombinationer af noder og pauser:


Den såkaldte optakt, dvs den ufuldkomne takt som ofte indleder et musikstykke, skal dog ikke noteres fuldkommen. Det samme gælder den sidste takt i et musikstykke, hvis denne leder leder tilbage til optakten; i så fald udelades nodeværdien svarende til optaktens værdi i denne sidste takt. Her et eksempel hvor sidste takt leder tilbage til optakten i starten:


4. Betoninger
Man skelner mellem betonede (tunge) og ubetonede (lette) taktslag. De betonede og ubetonede taktslag fordeler sig forskelligt, alt efter hvilken taktart vi har med at gøre. I alle taktarter kan man på baggrund af de betonede taktslag inddele taktslagene i grupperinger på enten 2 eller 3 taktslag (en takt kan bestå af flere grupper på hver især 2 eller 3 taktslag). Det første taktslag i hver gruppe er betonet, mens det andet eller de to andre taktslag i gruppen er ubetonede. Det første taktslag i den første gruppe af taktslag (dvs. taktens et-slag) vil altid være mere betonet end de andre betonede taktslag.
Grupperingen af taktslag og betoninger i taktarter med op til 9 taktslag per takt er vist herunder. Taktarterne der er vist på nodebillederne herunder er blot eksempler. Eksempelvis kunne første nodeeksempel i 2/4 lige så godt have været et eksempel med 2/2 eller 2/8 som taktart - det ændrer ikke på betoningerne.
2-delt takt - 2 taktslag (tung-let):


3-delt takt - 3 taktslag (tung-let-let):


4-delt takt - 2+2 taktslag (tung-let-halvtung-let):


5-delt takt - 2+3 (tung-let-halvtung-let-let) eller 3+2 taktslag (tung-let-let-halvtung-let):


6-delt takt - 3+3 (tung-let-let-halvtung-let-let) eller sjældenere 2+2+2 taktslag (tung-let-halvtung-let-halvtung-let):


7-delt takt - 3+2+2 , 2+3+2 eller 2+2+3 taktslag:


8-delt takt - 2+2+2+2 eller sjældnere 3+3+2 , 3+2+3 eller 2+3+3 taktslag:


9-delt takt - 3+3+3 eller sjældnere 2+2+2+3 , 2+2+3+2 , 2+3+2+2 eller 3+2+2+2 taktslag:


Som det ses herover, kan grupperingerne af taktslag og dermed betoningsmønstret variere i taktarter med 5 eller flere taktslag i hver takt. Betoningsmønstret kan ikke aflæses ud fra en almindelig taktartsangivelse, så derfor benytter man i sjældne tilfælde en alternativ taktartsangivelse, hvor man i brøkens tæller angiver hvordan taktslagene er grupperet. Dette gøres vha. +'er (som herover). Eksemplet herunder viser at grupperingen af taktslag i den 7-delte takt er 3+2+2 (tung-let-let-halvtung-let-halvtung-let):


5. Lige, ulige og skæve taktarter
Man skelner mellem lige-, ulige- og skæve taktarter.
De lige taktarter er alle taktarter hvor taktslagene er inddelt i grupper på 2 taktslag: fx 2/2, 2/4, 2/8, 4/4, 4/8, 6/8.
De ulige taktarter er alle taktarter hvor taktarterne er inddelt i grupper på 3 taktslag: fx 3/2, 3/4, 3/8, 6/4, 6/8 og 9/8 .
De skæve taktarter (også kaldet uregelmæssige eller sammensatte taktarter) er alle de taktarter hvor taktslagene er inddelt i grupper på både 3 og 2 taktslag: fx 5/4, 5/8, 7/8, 10/8 og 11/8.

Bemærk at nogle taktarter både kan være lige, ulige og skæve, alt afhængigt af hvordan taktslagene er grupperet. Eksempelvis kan 6/8 være lige, hvis taktslagene er grupperet: 2+2+2, og ulige hvis taktslagene er grupperet: 3+3. 9/8 kan være både ulige (3+3+3) og skæv (fx 3+2+2+2). Både 6/8 og 9/8 er dog ulige i 99% af tilfældene.

6. De mest almindelige taktarters primære anvendelsesområder
Her følger en oversigt over de mest almindelige taktarter, og de stilarter hvor de oftest anvendes:
4/4: alle genrer lige fra klassisk til rock, pop, blues, country og funk.
2/2: marcher, sambaer og langsomme pop-numre.
4/2: musik fra før 1600-tallet.
2/4: polkaer og marcher.
3/4: valse, minuetter, scherzi og country ballader.
3/8: valse, minuetter, scherzi og country ballader.
6/8: polkaer, hurtige valse, marcher og noget rock musik.
12/8: klassisk musik, langsom blues og noget nyere rock musik.

7. Om at lytte taktarten af fra et stykke musik
Hvis man skal finde taktarten til et stykke musik, og ikke har noderne, hvorpå taktarten står angivet, kan man lytte sig frem til taktarten. Dette kan gøres med følgende fremgangsmåde:
1. Lyt til musikstykket og tramp skiftevis med højre og venstre fod i gulvet (eller slå fingrene i bordet) til musikstykkets puls (dvs. i takt til musikken). Pulsen er ikke altid helt entydig. I nogle numre kan man vælge at trampe et tempo eller det halve eller dobbelte af dette tempo - ofte er der dog ingen tvivl om, hvilket tempo man skal trampe i.

2. Når du har fundet musikstykkets puls, skal du finde de taktslag (pulsslag), der er særligt betonede (jvf. afsnit 4. Betoninger). Et-slaget er det mest betonede, og altså det der er nemmest at adskille fra de andre taktslag - det er derfor det taktslag, du skal starte med at finde. Et slaget kan bl.a. kendes ved, at harmonien (akkorden) ofte skifter på dette taktslag - akkordskiftet kan høres på de melodiske instrumenter såsom bas, klaver og guitar. I de fleste pop/rock numre spiller stortrommen på et-slaget, mens lilletrommen spiller på to- og fire-slaget. Crashbækkenet bliver ofte brugt i formovergange (fx i overgangen fra vers til omkvæd) og spilles stort set altid på et-slaget sammen med stortrommen.

3. Nu har du både fundet musikstykkets puls (den har du i fødderne) og det betonede et-slag. Nu skal du tælle hvor mange taktslag, der er mellem hvert et-slag. Det gøres ved at tælle 1-2-3-4 osv., hver gang du tramper en fod i gulvet. Når du kommer til et-slaget igen, begynder du forfra med at tælle. Antallet af taktslag, du når frem til, er lig antallet af taktslag i hver takt (svarende til brøkens tæller som du altså nu har fundet). Mest almindeligt er musik med 2, 3, 4 eller 6 taktslag i hver takt.

4. Nu mangler du kun at finde nodeværdien der anvendes til notation af ét taktslag (brøkens nævner). Du skal altså finde ud af, om pulsen du tramper med fødderne er i fjerdedele, ottendedele eller noget helt andet. Hvis pulsen er i ottendedele, vil den ofte være ret hurtig, mens pulsen vil være noget langsommere, hvis den er i fjerdedele. Hvis pulsen er meget langsom, kan det tyde på, at pulsen skal tælles i halvnoder (alla breve). Ofte giver pulsens nodeværdi således sig selv. Hvis du stadigvæk er i tvivl om nodeværdien, kan du prøve at lytte efter hi-hatten (hvis en sådan er til stede). Hi-hatten spiller ofte med på ottendedelene, så ved at lytte efter den kan du muligvis finde ud af, hvilken nodeværdi pulsen har. I 99% af tilfældene er pulsen i ottendedele eller fjerdedele.

TIPS:
- Omkring 90% af alle musiknumre står i 4/4.
- Vær opmærksom på at taktarten - omend det er ret sjældent - godt kan skifte (i kortere eller længere perioder) inden for det enkelte musikstykke.
- Mange begår den fejl at tælle 6/8 som 2/4 og 12/8 som 4/4, fordi de kun 'tramper' med på de betonede taktslag. Hvis hvert taktslag (pulsen du har i foden) kan inddeles i 3 taktslag (ofte markeret af hi-hatten), er taktarten ikke en lige taktart men en ulige taktart (hvor taktslagene er grupperet i grupper af 3).
- Det er ikke altid let at afgøre, om en melodi skal noteres i eksempelvis 3/4, 6/8 (af typen 3+3) eller 12/8 (af typen 3+3+3+3). Ved at lytte til betoningerne kan man med lidt øvelse bestemme taktarten; i 6/8 er 4-slaget næsten altid betonet, modsat i 3/4 hvor dette slag svarer til 2og-slaget, og dermed ikke er betonet. 6/8 har for det meste en hurtigere puls end 3/4. Taktarterne 6/8 og 12/8 kan adskilles på følgende måde; to takter noteret i 6/8 vil have to lige kraftigt betonede et-slag (og 2 semibetonede slag), hvorimod de samme to takter noteret i én 12/8 takt (6/8 + 6/8 = 12/8), kun vil have ét kraftigt betonet et-slag (og 3 semibetonede slag).

8. Eksempler på numre i forskellige taktarter (alle numrene kan høres gratis på YouTube)
Robbie Williams - Hot Fudge 2/2
The Beatles - Yesterday 2/2
Norah Jones - The Long Day Is Over 3/4
Kelly Clarkson - Breakaway 3/4
Niels W. Gade - Brudevalsen 3/4
Keane - Everybody's Changing 4/4
Robbie Williams - Angel 4/4
Elton John - Your Song 4/4
Mission Impossible Theme 5/4
Radiohead - Go To Sleep 10/4
The Beatles - Norwegian Wood 6/8
Robbie Williams - I Will Talk and Hollywood Will Listen 6/8
Seal - Dreaming in Metaphors 7/8
Elton John - I Guess That's Why They Call It The Blues 12/8
Simple Plan - Addicted 12/8