| Taktart (let udgave) |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||
|
Taktarten angiver mængden af noder og pauser i én takt. Mere præcist angiver taktarten antallet af taktslag (også kaldet pulsslag eller bare slag) i én takt (hvad er en takt?), og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag. Taktarten er altså kort sagt et udtryk for én takts noterede længde - taktens fysiske længde er bestemt af musikstykkets tempo, idet det er tempoet, der bestemmer, hvor langt tid et taktslag varer. Indhold
1. Taktartsangivelse  Brøkens tæller (øverste tal) angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nævneren (nederste tal) angiver, hvilken nodeværdi der skal repræsentere ét taktslag. Nodeværdien der angives i brøkens nævner fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = fjerdedelsnode og 8 = ottendedelsnode. Taktarten 3/4 (trefjerdedelstakt) angiver således, at hver takt består af tre taktslag, og at hvert taktslag skal repræsenteres af en nodeværdi på en fjerdedel. Hver takt skal derfor bestå af 3 fjerdedele, dvs hver takt skal indeholde noder og/eller pauser på en samlet længde af tre fjerdedele. Herunder et eksempel på en trefjerdedelstakt (3/4) og på en treottendedelstakt (3/8). Taktarten 3/8 har tre slag per takt, og hvert slag er repræsenteret af en ottendedel:   Her er nogle flere eksempler på forskellige taktarter:  To af taktarterne angives ofte med et symbol i stedet for en brøk. Det er firefjerdedelstakt (4/4) og totoendedelstakt (2/2):  Totoendedelstakt kaldes også for alla breve takt. Taktslagene og taktslagenes underdelinger benævnes således (med 4/4 som eksempel):  2. Taktens indhold  Den såkaldte optakt, dvs den ufuldkomne takt som ofte indleder et musikstykke, skal dog ikke noteres fuldkommen. Det samme gælder den sidste takt i et musikstykke, hvis denne leder leder tilbage til optakten; i så fald udelades nodeværdien svarende til optaktens værdi i denne sidste takt. Her et eksempel hvor sidste takt leder tilbage til optakten i starten:  3. Om at lytte taktarten af fra et stykke musik 1. Lyt til musikstykket og tramp skiftevis med højre og venstre fod i gulvet (eller slå fingrene i bordet) til musikstykkets puls (dvs. i takt til musikken). Pulsen er ikke altid helt entydig. I nogle numre kan man vælge at trampe et tempo eller det halve eller dobbelte af dette tempo - ofte er der dog ingen tvivl om, hvilket tempo man skal trampe i. 2. Når du har fundet musikstykkets puls, skal du finde de taktslag (pulsslag), der er særligt betonede (dvs. særligt kraftige). Et-slaget (det første slag i takten) er det mest betonede, og altså det der er nemmest at adskille fra de andre taktslag - det er derfor det taktslag, du skal starte med at finde. Et slaget kan bl.a. kendes ved, at harmonien (akkorden) ofte skifter på dette taktslag - akkordskiftet kan høres på de melodiske instrumenter såsom bas, klaver og guitar. I de fleste pop/rock numre spiller stortrommen på et-slaget, mens lilletrommen spiller på to- og fire-slaget. Crashbækkenet bliver ofte brugt i formovergange (fx i overgangen fra vers til omkvæd) og spilles stort set altid på et-slaget sammen med stortrommen. 3. Nu har du både fundet musikstykkes puls (den har du i fødderne) og det betonede et-slag. Nu skal du tælle hvor mange taktslag, der er mellem hvert et-slag. Det gøres ved at tælle 1-2-3-4 osv., hver gang du tramper en fod i gulvet. Når du kommer til et-slaget igen, begynder du forfra med at tælle. Antallet af taktslag, du når frem til, er lig antallet af taktslag i hver takt (svarende til brøkens tæller som du altså nu har fundet). Mest almindeligt er musik med 2, 3, 4 eller 6 taktslag i hver takt. 4. Nu mangler du kun at finde nodeværdien der anvendes til notation af ét taktslag (brøkens nævner). Du skal altså finde ud af, om pulsen du tramper med fødderne er i fjerdedele, ottendedele eller noget helt andet. Hvis pulsen er i ottendedele, vil den ofte være ret hurtig, mens pulsen vil være noget langsommere, hvis den er i fjerdedele. Ofte giver pulsens nodeværdi således sig selv. Hvis du stadigvæk er i tvivl om nodeværdien, kan du prøve at lytte efter hi-hatten (hvis en sådan er til stede). Hi-hatten spiller ofte med på ottendedelene, så ved at lytte efter den kan du muligvis finde ud af, hvilken nodeværdi pulsen har. I 99% af tilfældene er pulsen i ottendedele eller fjerdedele. TIPS: - Omkring 90% af alle musiknumre står i 4/4. - Vær opmærksom på at taktarten - omend det er meget sjældent - godt kan skifte (i kortere eller længere perioder) inden for det enkelte musikstykke. 4. Eksempler på numre i forskellige taktarter (alle numrene kan høres gratis på YouTube)
|