| Transponerende instrumenter |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Denne artikel gennemgår teorien bag transponerende instrumenter. Listen over transponerende instrumenter findes både sorteret i alfabetisk rækkefølge (afsnit 4) og sorteret efter stemning (afsnit 5). Indhold
1. Introduktion Transponerende instrumenter er stemt i forskellige tonearter (jf. listen i afsnit 4 og 5). Afstanden mellem tonearten C-dur og den toneart det transponerende instrumentet er stemt i er lig det interval, som instrumentet transponerer de noterede toner op eller ned. En altsaxofon stemt i E  , vil således transponere alle noterede toner en stor sekst ned, da afstanden fra tonen c til tonen es er på en stor sekst. En altfløjte stemt i G vil transponere alle toner en ren kvart ned, da afstanden fra tonen c til tonen g er på en ren kvart.De fleste musikinstrumenter transponerer nedad, men der er også en del musikinstrumenter, der transponerer opad. Da man ikke, ud fra den toneart det transponerende instrument er stemt i, kan aflæse, om instrumentet transponerer opad eller nedad, er man nødt til på forhånd at vide, hvilken vej instrumentet transponerer. Det kan aflæses ud fra listen i afsnit 4 og 5. Eksempel   Sopransaxofonen er normalt stemt i B , og alle toner den spiller klinger derfor en stor sekund under noteret (da afstanden fra tonen b til tonen c er på en stor sekund). Ovenstående nodeeksempel vil derfor klinge en stor sekund under noteret, hvis det spilles på sopransaxofon: Altsaxofonen er stemt i E og klinger derfor en stor sekst under noteret. Første nodeeksempel vil derfor klinge en stor sekst under noteret, hvis det spilles på altsaxofon: 2. Notation af transponerende instrumenter til at spille en stemme i F-dur, så skal man notere stemmen i G-dur, da sopransaxofonen transponerer alle toner en stor sekund ned. Når man noterer en stemme i en anden toneart, er det mest praktisk at ændre de faste fortegn, frem for at bruge løse fortegn, da det er nemmere at læse. Vil man have et klaver til at spille samme stemme som sopransaxofonen noteres denne i G-dur, da klaveret er et ikke-transponerende instrument (jf. afsnit 6).Herunder er vist et udsnit sangen Mester Jacob skrevet for tre transponerende instrumenter og klaver. Bemærk at alle tre transponerende instrumenter spiller de samme klingende toner som klaveret (selvom det noteres som tre forskellige toner), dvs. de spiller unisont.  Score in C Man kan vælge at notere transponerende instrumenters stemmer, som de klinger, og ikke i den toneart de skal spilles i. Hvis man ønsker at gøre dette med alle stemmer i hele partituret angives 'Score in C' øverst på side et i partituret. Ønsker man kun at gøre det med enkelte stemmer, angives 'Part in C' ud for den eller de stemmer, man har noteret i klingende tonehøjde. Fordelen ved at notere instrumenternes stemmer som de klinger er, at man på den måde ikke behøver have noget kendskab til hvilke instrumenter, der er transponerende, og hvor langt opad eller nedad de transponerer. Man skriver blot noderne, som man vil have, at de skal lyde. Det er også nemmere at overskue det samlede nodebillede med denne notationsmåde, da man på den måde hurtigt kan se, hvilke klingende toner de forskellige instrumenter spiller, og dermed også hvilke akkorder m.v. de samlet set spiller. Ofte er det upraktisk at notere eksempelvis kontrabas og piccolofløjte, som de klinger (da man i så fald skal bruge mange hjælpelinier), så man kan tilføje en kort note til sin 'Score in C' angivelse, eksempelvis: "Alle instrumenter er noteret som de klinger undtagen kontrabas, der klinger en oktav under noteret og piccolofløjte, der klinger en oktav over noteret." Selvom det virker nemmere og mere overskueligt at notere transponerende instrumenter, som de klinger, så bør man notere alle stemmer, som de skal spilles. Partituret er trods alt beregnet til musikerne selv, og alternativt skal musikerne selv transponere stemmen, inden de kan spille den. Dirigenten er vant til at læse transponerede stemmer, og det er også mest praktisk, at dirigenten kan se, hvilke toner de enkelte musikere med transponerende instrumenter spiller - fx hvis der er behov for at korrigere musikerne, så er det upraktisk, at der står eksempelvis c noteret i dirigentens noder, hvis musikerne rent faktisk spiller en anden tone (for at få et klingende c). 3. Hvorfor have transponerende instrumenter? Notation Nogle instrumenter klinger en eller flere oktaver over eller under, hvad der er noteret på noderne. Eksempelvis klinger et klokkespil to oktaver over noteret og en piccolofløjte klinger en oktav over noteret. Man kan godt notere klokkespillet så noderne er lig den egentlige klang, men så skal alle noderne noteres ved brug af hjælpelinier (over g-nøglens nodesystem), og det er meget svært at læse. Der kan altså være nogle notationsmæssige fordele ved at have transponerende instrumenter. Instrumentfamilier Nogle instrumentfamilier, fx klarinet, blokfløjte og saxofon, har forskelligt stemte medlemmer. Eksempelvis klinger grebet 'c' på en altsaxofon som tonen es, mens grebet 'c' på en tenorsaxofon klinger som tonen b. Grebene på de forskellige instrumenter i saxofonfamilien er ens, selvom de frembringer forskellige toner. Det er praktisk, fordi saxofonisten på den måde kan spille på alle saxofonfamiliens medlemmer uden at skulle lære nye sammenhænge mellem greb og noder. Det kræver så til gengæld, at noderne transponeres om til den toneart, der passer til det pågældende instrument. Tonekvalitet Nogle instrumenter findes både i transponerende og i ikke-transponerende udgaver, fx findes der både en sopransaxofon stemt i B (transponerende) og en sopransaxofon stemt i C (ikke-transponerende). Alligevel er det stort set kun sopransaxofonen stemt i B, der benyttes. Det skyldes, at kvaliteten af tonen er bedre på det transponerende instrument, fordi selve konstruktionen af instrumentet er anderledes end konstruktionen af det ikke-transponerende instrument. Der kan altså være nogle gevinster i form af bedre klang og tonekvalitet ved at have transponerende instrumenter.Historiske grunde Sidst men ikke mindst er der nogle historiske grunde til, at man har transponerende instrumenter. Det skyldes, at nogle instrumenter gennem musikhistorien er blevet accepteret som værende transponerende, fx valdhorn. 4. Transponerende instrumenter: alfabetisk
5. Transponerende instrumenter: efter stemning
6. Ikke-transponerende instrumenter Klaver Vibrafon Fløjte Obo Sopranklarinet i C Sopransaxofon i C Alt- og tenorblokfløjte Trompet i C Fagot Alt- og basbasun Tenorbasun (når den står noteret i c- eller f-nøglen) Tuba (når den står noteret i f-nøglen) Marimba Violin Bratch (viola) Cello |
