Trinanalyse er en analyseteknik, der bruges til at beskrive akkorders forhold til den toneart, de står i. Trinanalysen kan bruges i alle musikgenrer, men den finder størst anvendelse i jazz musik. I de fleste øvrige musikgenrer er det mere hensigtsmæssigt at bruge funktionsanalyse.

Indhold

1. Fremgangsmåde
Trinanalysen består i at bestemme på hvilke trin i en bestemt toneart, de forekomne akkorder ligger (har sin grundtone) på. Trinnet indikerer, hvor stor afstand der er fra toneartens grundtone og til akkordens grundtone. Trinnene skrives med romertal og tager udgangspunkt i en dur skala dannet ud fra toneartens grundtone.

Find tonearten
Det første man skal gøre, når man skal lave en trinanalyse er at finde ud af, hvilken toneart musikstykket man vil analysere står i. Se en guide til at finde et musikstykkes toneart her.

Dan en dur skala ud fra toneartens grundtone
Herefter skal man danne en dur skala ud fra toneartens grundtone - også selvom musikstykket står i mol! Grundtonen er den samme som toneartens navn, dvs. hvis tonearten er D-dur eller D-mol, så er grundtonen d. Hvis tonearten er D-dur, skal man derfor danne en D-dur skala, og hvis tonearten er F#-mol skal man danne en F#-dur skala.
I artiklen om skalaer kan du lære, hvordan man danner en dur skala ud fra en given grundtone. Du kan også vælge den dovne model: se en oversigt over alle dur skalaerne her og vælg skalaen med den grundtone, du har fundet frem til.
Det kan være en god idé at skrive skalaen ned på et stykke papir, så du har den liggende foran dig, mens du laver trinanalysen.

Sæt trintal på skalaens toner
Nu skal hver tone i skalaen, man har fundet frem til, gives et trintal. Trintallene skrives med romertal: I (1), II (2), III (3), IV (4), V (5), VI (6) og VII (7). Grundtonen gives trintallet I, næste tone gives trintallet II, osv. Her er C-dur skalaen og dens trintal skrevet op:



Princippet er det samme for alle dur skalaerne, dvs. tonerne navngives med trintallene fra I til og med VII, med I startende fra skalaens grundtone.
Alle dur skalaerne består af 7 forskellige toner, og der bruges derfor ikke mere end 7 forskellige trintal. En tone regnes for den samme, ligegyldigt hvilken oktav den er placeret i - derfor er der ikke forskel på eksempelvis to c'er beliggende i hver sin oktav.

Selve trinanalysen
Nu skal hver akkord i musikstykket gives et trintal. Akkordens trintal er lig det trin i skalaen, akkordens grundtone ligger på, dvs. hvis akkordens grundtone befinder sig på IV trin i skalaen, så skal akkorden gives trintallet IV. I C-dur vil en D-dur akkord således skulle gives trintal II, da tonen d er akkordens grundtone og beliggende på II trin i C-dur skalaen.
Det er ligegyldigt, hvilken type akkord der er tale om, så længe grundtonen er den samme. Trintallet er i C-dur altså II, uanset om der er tale om en D-dur, en D-mol, en D-dim eller en D7 akkord. Trintallene er heller ikke afhængige af, hvilken tone akkorden har i bassen. En D-dur akkord kan eksempelvis have tertsen (tonen fis) i bassen, uden at det ændrer på dens trintal.

Herunder er der et eksempel på en simpel trinanalyse i F-dur. Bemærk at tonearten skrives ud for trinanalysen med en firkant eller cirkel rundt om.


Man kan risikere, at musikstykket man analyserer benytter en akkord hvis grundtone ikke er en del af den tilhørende dur skalas 7 toner. I C-dur vil man eksempelvis kunne støde på en F#-dur akkord, og tonen fis er som bekendt ikke med i C-dur skalaen. Hvis en akkords grundtone ikke er med i dur skalaen, vil den være afledt af en af dur skalaens toner. En tone der ikke er med i dur skalaen er en afledning af den tone i dur skalaen, der har samme forbogstav som tonen selv. I C-dur vil tonen fis således være en afledning af C-dur skalaens fjerde trin, f (da begge begynder med bogstavet f) og i Eb-dur vil tonen e være en afledning af Eb-dur skalaens første trin, eb (da begge begynder med bogstavet e).
Hvis akkordens grundtone ligger en halv tone over den tone i dur skalaen, den er afledt af noteres et # foran trintallet, eksempelvis #I, #IV, #VII.
Hvis akkordens grundtone ligger en halv tone under den tone i dur skalaen, den er afledt af noteres et b foran trintallet, eksempelvis bII, bV, bVII.

Nedenstående er en kort trinanalyse i C-dur. Læg mærke til at fis er en afledning af C-dur skalaens fjerde trin (f), og at tonen ligger en halv tone over den tone, den er afledt af; derfor noteres akkorden med et #. Akkorden Ab noteres med et b, da den er en afledning af C-dur skalaens sjette trin (a) og ligger en halv tone under.


Herunder ses C-dur skalaens trin og deres afledninger. Øverste eksempel er alle afledningerne en halv tone over C-dur skalaens trin, nederste eksempel er alle afledningerne en halv tone under C-dur skalaens trin.




2. Akkordkvalitet
Når man laver en trinanalyse, vil man som regel også notere akkordkvaliteten, dvs. akkordens type (dur, mol, septimakkord, m.fl.) efter en trinbetegnelsen. Det gør trinanalysen lidt mere detaljeret, men til gengæld kan man så se om akkorden er en eksempelvis dur eller mol akkord, hvilket i mange tilfælde kan være ret relevant.
Akkordkvaliteten noteres ved hjælp af de samme symboler, som der bruges i becifringssystemet. Herunder er vist alle de forskellige symboler med I trin som eksempel.


3. Akkordens bastone
Alle akkorder kan tænkes at have en hvilken som helst anden tone end grundtonen i bassen. Man kan angive, at akkorden har en anden tone end grundtonen i bassen, ved at skrive et lille tal, der angiver bastonens trin, i forhold til skalaen der hører til akkorden, under trinsymbolet. Hvis tertsen er i bassen noteres derfor et 3-tal under symbolet, kvinten: 5, septimen: 7, den sænkede kvint: b5, sekunden: 2, osv.:

Man bruger kun #'er og b'er i notationen, hvis bastonen falder uden for skalaen, der hører til akkorden. En I trins akkord med stor septim i bassen noteres således med et 7-tal, fordi septimen i udgangspunktet er stor. En V trins akkord med lille septim i bassen noteres også med et 7-tal, fordi septimen i udgangspunktet er lille.

Hvis der er et forudhold i bassen, der bliver opløst, noteres de to bastoner adskildt af en vandret streg. Eksempelvis vil et kvartforudhold, der opløses i bassen (dvs. kvarten opløses til tertsen) noteres med 4-3 under trinsymbolet: