Eksempelanalyse af udvalgte musikstykker. Akkorderne er skrevet over noderne, funktionsanalysen er skrevet under noderne.
Indhold
1. Nattergalen på sin gren (Sebastian)
Sangen står i D-dur. Akkorderne er skrevet over noderne, funktionsanalysen er skrevet under. Forklaring af de funktionsanalytiske symboler findes nederst på siden.
![](/billeder/analyseeks5.gif)
Forklaring af symboler
T | Tonika. |
Taf | Tonika-afledning. Kan også noteres som tonika-parallel. |
Tst | Tonika-stedfortræder. Kan også noteres som tonika-parallel. |
S | Subdominant. |
Sst | Subdominant-stedfortræder. Kan også noteres som subdominant-parallel. |
oS | Subdominant i molform. Kan også noteres som subdominant-variant (Sv) |
D | Dominant. |
Daf | Dominant-afledning. Kan også noteres som dominant-parallel. |
![]() | Dominant-kvartsekstforudhold. |
2. Masser af succes (Kim Larsen)
Sangen står i D-mol. Akkorderne er skrevet over noderne, funktionsanalysen er skrevet under. Forklaring af de funktionsanalytiske symboler findes nederst på siden. Af pladsmæssige hensyn er dele af sangen (gentagelsen) skåret væk.
![](/billeder/analyseeks4.gif)
Forklaring af symboler
T | Tonika. |
Tp | Tonika-parallel. |
Tst | Tonika-stedfortræder. |
S | Subdominant. |
D | Dominant. Bemærk at dominanten altid er i dur - også selv om tonearten er mol. |
D7 | Dominant-septimakkord. |
(D7)-> | Bidominant-septimakkord. Pilen angiver at akkorden er bidominant til den efterfølgende akkord. |
3. Danmark (Shu-Bi-Dua)
Sangen står i D-dur men modulerer til E-dur nær slutningen. Akkorderne er skrevet over noderne, funktionsanalysen er skrevet under. Forklaring af de funktionsanalytiske symboler findes nederst på siden. Af pladsmæssige hensyn er dele af sangen (gentagelserne) skåret væk.
![](/billeder/analyseeks3.gif)
Forklaring af symboler
T | Tonika. |
Tst | Tonika-stedfortræder. Kan også noteres som tonika-parallel. |
S | Subdominant. |
Saf | Subdominant-afledning. Kan også noteres som subdominant-parallel. |
Sst | Subdominant-stedfortræder. Kan også noteres som subdominant-parallel. |
D | Dominant. |
D7 | Dominant-septimakkord. |
Dst | Dominant-stedfortræder. Kan også noteres som dominant-parallel. |
Daf | Dominant-afledning. Kan også noteres som dominant-parallel. |
Anden og tredje akkord i næstsidste system, A og F♯m, er såkaldte omtydningsakkorder, idet de både har en funktion i tonearterne D-dur og E-dur.
4. Du gamla, du fria (folkemelodi)
Sangen står i G-dur. En enkelt passage kan både analyseres i G-dur og i D-dur. Akkorderne er skrevet over noderne, funktionsanalysen er skrevet under. Forklaring af de funktionsanalytiske symboler findes nederst på siden.
![](/billeder/analyseeks6.gif)
Forklaring af symboler
T | Tonika. |
Taf | Tonika-afledning. Kan også noteres som tonika-parallel. |
Tst | Tonika-stedfortræder. Kan også noteres som tonika-parallel. |
T/3 | Tonika med terts i bassen. |
T/5 | Tonika med kvint i bassen. |
S | Subdominant. |
Saf | Subdominant-afledning. Kan også noteres som subdominant-parallel. |
S/3 | Subdominant med terts i bassen. |
D | Dominant. |
Dst | Dominant-stedfortræder. Kan også noteres som dominant-parallel. |
Daf | Dominant-afledning. Kan også noteres som dominant-parallel. |
![]() | Dominant-kvartkvintforudhold |
![]() | Vekseldominant |
![]() | Vekseldominant med terts i bassen |
![]() | Vekseldominant-kvartkvintforudhold |
5. Hey Jude (The Beatles)
Sangen står i C-dur. Akkorderne er skrevet over noderne, funktionsanalysen er skrevet under. Forklaring af de funktionsanalytiske symboler findes nederst på siden.
![](/billeder/analyseeks2.gif)
Forklaring af symboler
T | Tonika. |
S | Subdominant. |
S/7 | Subdominant med septim i bassen. |
Saf7 | Subdominant-afledning med tilføjet septim. Kan også noteres som subdominant-parallel. |
Saf7/7 | Subdominant-afledning med septim i bassen. Kan også noteres som subdominant-parallel. |
Sst7 | Subdominant-stedfortræder med tilføjet septim. Kan også noteres som subdominant-parallel. |
D7 | Dominant-septimakkord. |
D7/3 | Dominant-septimakkord med terts i bassen. |
(D)-> | Bidominant. Pilen angiver at akkorden er bidominant til den efterfølgende akkord. |
(D)[F] | Bidominant til funktionen i kantet parentes. Den kantede parentes noteres, hvis funktionen der burde have efterfulgt bidominanten, ikke følger efter denne. |
6. Elefantens vuggevise (Mogens Jermiin Nissen)
Sangen står i A♭-dur. Akkorderne er skrevet over noderne, funktionsanalysen er skrevet under. Forklaring af de funktionsanalytiske symboler findes nederst på siden.
![](/billeder/analyseeks1.gif)
Copyright (C) 1947 Musikforlaget IMUDICO
Benyttet med tilladelse af EMI MUSIC PUBLISHING Denmark
Forklaring af symboler
T | Tonika. |
Taf | Tonika-afledning. Kan også noteres som tonika-parallel. |
S | Subdominant. |
Sst | Subdominant-stedfortræder. Kan også noteres som subdominant-parallel. |
oS | Subdominant i molform. Kan også noteres som subdominant-variant (Sv). |
D | Dominant. |
D7 | Dominant-septimakkord. |
Dst | Dominant-stedfortræder. Kan også noteres som dominant-parallel. Man kan argumentere for, at dominant-stedfortræderen i 3. system takt 3 er en tonika-gennemgang (Tg), da den efterfølger af tonika. |
(D)-> | Bidominant. Pilen angiver at akkorden er bidominant til den efterfølgende akkord. |
![]() | Vekseldominant-septimakkord. |
* | Stjernen er sat ved Ho (H-dim), fordi denne akkord i dette tilfælde ikke umiddelbart kan forklares funktionsharmonisk. Normalt er en dim-akkord en ufuldkommen dominant, men det er ikke oplagt i dette tilfælde. Det mest nærliggende vil være, at analysere Ho som det, man kalder en accidentalakkord (eller gennemgangsakkord). Denne type akkorder er akkorder der forbinder sig kromatisk til den efterfølgende akkord. I dette tilfælde altså Ho --> B♭m7. Accidentalakkorder har ingen overordnet harmonisk betydning og betegnes derfor sekundære akkorder. Bemærk den kromatiske bevægelse i akkorderne D♭m - Cm - Ho - B♭m7. En anden mulighed er at argumentere for, at akkorden Ho har en bidominantisk funktion i forhold til B♭m7 - selvom der er meget lidt tonesammenfald mellem Ho og den rigtige bidominant til B♭m7, nemlig F7. Ho er en spændingsakkord, og de to skalafremmede toner i akkorden (tonerne h og d) i forhold til tonearten A♭-dur har begge en slags ledetonefunktion til B♭m7 (tonen h leder til grundtonen, b i B♭m og tonen d leder til moltertsen, des i B♭m). |