Opsummerende tidslinje samt liste over væsentlige fagord og musikinstrumenter med relation til arabisk musik.
Indhold
1. Tidslinje
-
600-tallet og 700-tallet
Den arabiske ekspansion i Mellemøsten og Nordafrika (fra omkring år 622-750). Ekspansionen betød, at den oprindelige arabiske kultur fra Den Arabiske Halvø fik stor indflydelse på de erobrede områder, men også at de erobrede lande og områder fik stor indflydelse på den arabiske kultur.
Det arabiske bønnekald adhan har været brugt siden islams tidligste dage og kan være et vidnesbyrd om, hvordan sang lød på den arabiske halvø i 600-tallet. Det muslimske bønnekald er i dag en del af lydbilledet overalt i den arabiske verden.
-
900-tallet
Den arabiske guldalder. Det arabiske skriftsprog havde på dette tidspunkt samme status i den muslimske verden, som latin havde i den kristne. Alle traktater og videnskabelige afhandlinger blev skrevet på arabisk, også selvom det ikke var forfatterens modersmål.
Al-Farabi (ca. 870-950) udgav bogen Kitab al-Musiqa al-Kabir (Den Store Bog om Musik), hvori han beskriver tonesystemet maqam, en lang række musikinstrumenter og ikke mindst musikkens æstetik. Vor tids arabiske musikteori kan spores tilbage til Al-Farabi.
-
1800-tallet
Den traditionelle takht-ensemble, der repræsenterer den klassiske musik fra især Egypten, Irak og Syrien, opstår. Takht-ensemblet består typisk af strengeinstrumenterne oud og qanun, strygeinstrumentet kamanjeh (senere erstattet af violin), fløjten ney og percussioninstrumenterne riqq og darabukkah.
-
1950'erne
De nuværende arabiske nationalstater blev for de flestes vedkommende dannet i sidste halvdel af 1900-tallet. Egypten blev en republik i 1952 og blev kulturbærende i store dele af den arabiske verden med sine mere end 80 millioner indbyggere. Radio og senere TV sendte musik og film til millioner af mennesker og skabte store stjerner som Farid al-Atrash, Muhammed Abdel Wahab og Umm Kulthum.
Med massemedierne og den teknologiske udvikling skete der en udvikling af den arabiske musik. Orkestrene blev større, og vestlige instrumenter som strygere, guitar og harmonika blev almindelige.
-
1930'erne
Umm Kulthum starter sin karriere som den store klassiske sangerinde, der mere end nogen anden repræsenterer guldalderen i den arabiske musik. Hun er født i Egypten i 1898 og døde i 1975 som den ubestridte dronning af hele den arabiske musik. Hun blev kaldt Kawkab As-Sharq – Østens Planet.
-
1983
Amr Diab udgiver sit første album – det første i rækken af mere end 30 albummer frem til 2019. Han er den bedst sælgende arabiske artist nogensinde. Han bruger hele arsenalet af moderne musikteknologi, men er alligevel umiskendelig arabisk i sin lyd.
2. Fagord
adhan
Det arabiske bønnekald, der kan høres fra minareter fem gange i døgnet.
ajnas
Grupper af som regel fire toner (tetrakorder), der tilsammen udgør en maqam.
Arabien
Bruges ofte som betegnelse for Den Arabiske Halvø, der udgøres af Saudi-Arabien, Oman, Yemen og en række mindre lande. Men det kan også mere bredt betegne de lande, der er præget af det arabiske sprog.
dum
Den dybe lyd, der frembringes ved at slå på trommeskindet.
jins
Entalsform af ajnas.
kvarttone
En tone der ligger mellem to halvtoner. Eksempelvis tonen mellem d og es.
maqam
Entalsform af maqamat.
maqamat
Den arabiske musiks tonale grundlag. Svarer omtrent til begrebet tonearter i vestlig musik, men en maqam beskriver også det melodiske forløb og det musikalske udtryk.
maqsum
Et almindeligt rytmemønster i arabisk musik. Dum er den dybe lyd, der frembringes på trommeskindet, og tak er den lyse lyd, der frembringes på kanten af trommen.
saidi
Et almindeligt rytmemønster i arabisk musik. Dum er den dybe lyd, der frembringes på trommeskindet, og tak er den lyse lyd, der frembringes på kanten af trommen.
seyir
En maqams melodiske forløb. Det er op til musikerne at udføre en maqam, så den både lyder personligt samtidig med, at den også skal lyde rigtigt.
tak
Den lyse lyd, der frembringes ved at slå på kanten af trommen.
takht
Det traditionelle arabiske ensemble, der repræsenterer den klassiske musik fra især Egypten, Irak og Syrien. Takht-ensemblet består typisk af instrumenterne oud, qanun, kamanjeh (senere erstattet af violin), ney og percussioninstrumenterne riqq og darabukkah.
taqsim
Soloimprovisation. Ofte spilles en taqsim som forspil eller som mellemspil mellem to numre, der skal kædes sammen.
3. Musikinstrumenter
Kortfattet oversigt over de mest almindelige arabiske musikinstrumenter. En mere detaljeret beskrivelse kan findes i det historiske afsnit.
darabukkah
Kedeltromme, man spiller siddende med instrumentet på det ene lår.
kamancheh
Strygeinstrument man spiller siddende med instrumentet i en lodret position. I nyere tid erstattet af især violinen.
ney
Sivfløjte med seks huller på oversiden og et på undersiden.
oud
Guitarlignende instrument med 11 eller 13 strenge og en rund bund. Den klassiske musiks fornemmeste instrument.
qanun
Trapezformet strengeinstrument med 78 vandrette strenge. Musikeren sidder på en stol og lægger instrumentet på skødet.
rababah
Strygeinstrument man spiller siddende med instrumentet i en lodret position. I nyere tid erstattet af især violinen.
rebab
Strygeinstrument man spiller siddende med instrumentet i en lodret position. I nyere tid erstattet af især violinen.
riqq
Tambourinlignede instrument med skind og op til 10 små bækkener i siden. Musikeren holder instrumentet lodret i den ene hånd og bruger den anden hånd til at tromme på skindet med fingrene.