Opsummerende tidslinje samt liste over væsentlige personer med relation til barokmusik.

1. Tidslinje

  • 1573

    En gruppe mænd mødes i Firenze under ledelse af adelsmanden Giovanni Bardi (1534-1612). Gruppen kalder sig Camerata. De havde ambitioner om at dreje udviklingen væk fra renæssancemusikkens vilde korstemmer og til et mere renfærdigt og enkelt ideal i en musikform, der skulle udvikle sig til barokmusik.

  • 1597

    Camerata-medlemmet Jacopo Peris opera Dafne opføres. I dag er partitur og manuskript desværre gået tabt.

  • 1600

    Første opførelse af Camerata-medlemmet Emilio del Cavalieris oratorium Rappresentazione di Anima e di Corpo, hvor han som den første brugte den såkaldte generalbasnotation. Også Jacopo Peris opera Euridice opføres. Sangstemmen bliver sunget på en måde, der ligger tæt på tekstlig deklamation.

  • 1607

    Claudio Monteverdi leder under karnevallet i Mantua opførelsen af sin opera L'Orfeo. Orkestret er større end tidligere, men først senere begynder man at angive præcist, hvilke instrumenter der skal spille hvad.

  • 1610

    Monteverdis Vespere komponeres og er formentlig et par år senere med til at skaffe ham stillingen som kapelmester ved Markuskirken i Venedig.

  • 1618

    Trediveårskrigen (1618-1648) begynder og bliver en af de blodigste og voldsomste i Europas historie. Trediveårskrigen er oprindelig en religionskrig mellem katolikker og protestanter. Konflikten bølger frem og tilbage og en by som Halle i landsdelen Sachsen bliver flere gange erobret og tabt af de kæmpende tropper.

  • 1620'erne

    Samuel Scheidt (1587-1654) virkede det meste af sit liv i Halle. I Leipzig fungerede Johann Hermann Schein som kantor ved Thomasskolen. Heinrich Schütz er hofkapelmester i Dresden og komponerer her den første tyske opera, Dafne, som antages at være gået til ved bombningerne af Dresden under 2. Verdenskrig.

    Samme år som Dafne (1627) komponerer Schütz' koncertmester fra hofkapellet i Dresden, Carlo Farina, sin ret løjerlige Capriccio stravagante med både folkemusiktoner, insektkriblen og disharmonier som effekter.

  • 1630'erne

    Trediveårskrigens hærgen skaber økonomiske vanskeligheder i hofkapellet i Dresden og mange andre steder. Heinrich Schütz er i 1634 kunstnerisk leder af et royalt bryllup mellem kronprins Christian af Danmark og Magdalena Sibylla af Sachsen. Festlighederne er nu kendt under navnet "Det Store Bilager".

  • 1640'erne

    I begyndelsen af 1648 dør den danske konge Christian 4. efter tres år som regent. I Europa bliver der året igennem forhandlet og underskrevet en række fredstraktater som afslutning på Trediveårskrigen. I Rom komponerer Giacomo Carissimi et af sine talrige oratorier Jephte. Carissimi havde nogle år tidligere takket nej til at blive ny kapelmester ved Markuskirken i Venedig, efter at Claudio Monteverdi døde i 1643.

  • 1653

    Jean Babtiste Lully bliver kongelig kammerkomponist efter at iscenesætte Solkongen i balletten La Nuit.

  • 1657

    I balletten L’Amour malade bruger Lully flere oboer, som snart bliver en fast bestanddel af hoforkestret. Der bliver også fremstillet en noget dybere obotype, en taille, der spiller med bratscherne i mellemlejet. I Helsingborg bliver Dietrich Buxtehude organist ved Maria-kyrkan, men flytter få år senere til Helsingør.

  • 1660'erne

    Buxtehude er organist i Helsingør, hvor han komponerer tidlige kantater som Oplad mig retfærdigheds porte. Han bliver i 1668 organist ved Maria-kirche i den nordtyske by Lübeck. Han bliver gift med Anna Margrethe, som er datter af hans forgænger i jobbet. Sammen får de syv døtre i perioden indtil 1686.

  • 1670'erne

    Jean Baptiste Lully samarbejder med dramatikeren Molière om Den adelsgale borger. Indtil 1672 skrev Lully mest balletmusik, men tog derefter fat på at komponere operaer. Han fik en kolossal succes og blev stenrig.

  • 1680'erne

    Jean Baptiste Lully bliver i 1681 også kongens private sekretær. Under opførelsen af et Te Deum i 1687 er han så ivrig, at han rammer sin tå med en tung taktstok. Han får koldbrand og blodforgiftning og dør af det. I London i England har Henry Purcell stor succes som komponist for kongens The four and twenty fiddlers.

  • 1690'erne

    Samtidig med Purcells virke i London opstår der i Norditalien en ny musikalsk iscenesættelse, blandt andet Giuseppe Torellis koncerter for trompet, strygere og basso continuo. Også Arcangelo Corelli komponerer, men for sit eget instrument violin, både concerti grossi og koncerter for violin, strygere og basso continuo.

  • 1700

    Corellis musik er trendsættende ud over alle grænser og hans violinsonater opus 5 sikrer ham et ry som sin tids førende komponist af instrumentalmusik. Hans opus 5 udkommer både i Italien, Holland og England. I Lüneburg optages en ny elev på klosterskolen Sankt Michaelis. Det er den 15-årige Johann Sebastian Bach.

  • 1703

    Antonio Vivaldi bliver violinlærer på Pio Ospedale della Pietà i Venedig, hvor der afholdes mange koncerter.

  • 1707

    Dietrich Buxtehude dør. I årene lige inden har både George Friedrich Händel, Johann Mattheson og Johann Sebastian Bach været i Lübeck for at høre Buxtehudes orgelspil og overvære koncerterne med Abendmusik. Traditionen at den kommende organist skal giftes med Buxtehudes datter, er for stor en mundfuld for dem.

  • 1711

    Da Vivaldis violinkoncerter L’estro armonico Op. 3 bliver udgivet på et forlag i Amsterdam i 1711, bliver de hurtigt kolossalt populære rundt i Europa. Vivaldis koncerter bliver trendsættende og efterlignes af mange.

  • 1713

    Sangeren, komponisten og musikteoretikeren Johann Mattheson udgiver Das neu-eröffnete Orchestre med en fortegnelse over den musikalske retorik, der kan antyde affekterne i musikken. Bogen bliver meget læst. I nærheden af Weissenfels opføres en af Johann Sebastian Bachs tidlige kantater Jagtkantaten BWV 208.

  • 1714

    Arcangelo Corellis Concerti grossi Op. 6 udgives. Koncertens 8. sats i g-mol er kendt som julekoncert.

  • 1717

    I London bliver George Frideric Händels Water Music opført under kongens sejltur op og ned ad Themsen. Den allerførste trykte oplysning om Johann Sebastian Bach publiceres i form af rosende omtale fra Johann Mattheson.

  • 1720

    I Leipzig bliver operahuset Oper Am Brühl lukket ned af økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager.

  • 1721

    I Hamburg bliver komponisten Georg Philipp Telemann leder af musikken ved byens fem største kirker. I marts sender Johann Sebastian Bach en jobansøgning til markgreven af Brandenburg-Schwedt og han vedlægger seks koncerter for forskellige instrumenter, i vore dage kendt som Brandenburgkoncerterne.

  • 1722

    Efter Thomaskantoren Johann Kuhnaus død i Leipzig tilbyder man stillingen til Georg Philipp Telemann. Da Telemann opnår bedre ansættelsesforhold i Hamburg, ønsker man i stedet Christoph Graupner som kantor ved Thomasskolen. Han kan ikke løses fra sin ansættelse. Derfor tilbydes jobbet til Johann Sebastian Bach.

  • 1725

    Antonio Vivaldis De fire årstider udkommer. I det 20. århundrede er de blevet indspillet over tusind gange. Johann Mattheson kritiserer deklamationen i Johann Sebastian Bachs kantate Ich hatte viel Bekümmernis. Mattheson har formentlig hørt den i november 1720, hvor Bach søgte embeder som organist i Hamburg.

  • 1726

    George Friederich Händel bliver engelsk statsborger og laver sit navn om til George Frideric Handel.

  • 1733

    Georg Philipp Telemanns Tafelmusik komponeres. Der er siden da fundet mange citater fra Telemanns Tafelmusik i Handels værker. På den tid blev det ikke betragtet som plagiat. I stedet var det smigrende.

  • 1734

    Johann Sebastian Bach genbruger dele af verdslige kantater til at sammensætte sit Juleoratorium, der opføres første, anden og tredje juledag 1734 og nytårsdag, søndag efter nytår og helligtrekonger i 1735.

  • 1737

    Johann Mattheson roser en af Bachs fugaer og skriver to år senere: "I særdeleshed kunne ingen overgå Händel i orgelspil, med mindre vi taler om Bach i Leipzig; af denne årsag må de to stå øverst på listen".

  • 1741

    I Wien dør Antonio Vivaldi som en fattig mand. Händel indser, at operaerne koster ham penge og giver sig i stedet til at komponere oratorier i stil med dem af Giacomo Carissimi, som Händel kendte fra rejser til Rom.

  • 1742

    George Frideric Händels nye oratorium Messias bliver uropført i Dublin i 1742 og bliver en enorm succes.

  • 1744

    Ved et royalt bryllup i Sverige opføres Drottningholmsmusiken af Johann Helmich Roman. I Sverige anses Johann Helmich Roman for den svenske musiks fader.

  • 1750

    Georg Frideric Händel skriver sit testamente, men lever nogle år endnu og komponerer stadig musik. Johann Sebastian Bach dør. Flere af hans sønner fører familiens navn ind i den nye tid wienerklassikken.

2. Personer

Alessandro Scarlatti (1660-1725)

Italiensk komponist, som især er kendt for sine operaer og kantater. Scarlatti var utroligt produktiv. Han skrev messer, kantater, concerti grossi, fugaer, orgelværker og over 500 cembalo-sonater.

Antonio Vivaldi (1678-1741)

Italiensk violinist og komponist. Blandt hans kendteste værker i barokken var L’estro armonico fra 1711, men i vore dage høres oftest de enormt populære violinkoncerter De fire årstider fra 1725. Han skrev en stor mængde instrumentalkoncerter for violin, obo, blokfløjte og mandolin, men også hans Gloria for solister, kor og orkester optræder ofte på koncertprogrammer.

Arcangelo Corelli (1653-1713)

Italiensk komponist og violinist, som komponerede triosonater, sonater for violin og basso continuo samt concerti grossi. Mest kendt i vore dage er hans Concerto Grosso Op. 6, nr. 8, kaldet "Julekoncerten".

Claudio Monteverdi (1573-1643)

Italiensk komponist, instrumentalist og sanger. Hans første opera, L'Orfeo fra 1607 bliver i dag betegnet som verdens første opera, som vi kender dem i dag. Også hans Vespere fra 1610 er bemærkelsesværdige. Fungerede som hofmusiker hos Greven af Mantua og som kirkemusiker ved Markuskatedralen i Venedig.

Dietrich Buxtehude (1637-1707)

Dansk komponist og organist. Begyndte sin karriere i Helsingborg og Helsingør og virkede i 39 år som organist i Mariakirken i Lübeck. Buxtehude blev en af Danmarks største komponister. Johann Sebastian Bach, Georg Friederich Händel og Johann Mattheson beundrede ham og blev inspireret af hans musik.

Domenico Scarlatti (1685-1757)

Italiensk komponist og cembalist, som var søn og elev af Alessandro Scarlatti. Scarlatti komponerede i en række forskellige genrer, men det er hans over 500 korte sonater for cembalo, der har skaffet ham status som en af musikhistoriens store komponister.

Georg Friederich Händel (1685-1759)

Oprindelig tysk organist, violinist og komponist, som dog blev engelsk statsborger og så ændrede navn til George Frideric Handel. Har komponeret operaer, oratorier, kantater, koncerter, orkestersuiter og en stor mængde kammermusik. Meget succesfuld verdensmand i sin samtid og blev ganske velhavende i London.

Georg Philipp Telemann (1681-1767)

Tysk komponist, som i sin samtid var meget populær og succesrig. Han var enormt produktiv og har blandt meget andet komponeret over 500 kantater, fyrre passioner, oratorier, messer, salmer og en masse verdslig musik som operaer, orkestersuiter, instrumentalkoncerter, sonater, triosonater, kvartetter og orgelværker. Moderne forskning inddeler værkerne efter TWV-numre (Telemann-Werke-Verzeichnis).

Giovanni Giacomo Carissimi (1605-1674)

Italiensk komponist, som skrev meget kirkemusik og var den første betydningsfulde oratoriekomponist. Han er desuden kendt for sine kammerkantater og motetter. Hans oratorier inspirerede Georg Frideric Händel.

Girolamo Frescobaldi (1583-1643)

Italiensk komponist, som var en af sin tids største organister og står som højdepunktet af tidens orgelmusik.

Heinrich Schütz (1585-1672)

Tysk komponist og organist. Kaldes den tyske musiks fader, fordi han var sin tids betydeligste komponist. Rejste meget til byer som Kassel, Venedig, Hannover, Wolfenbüttel, Gera, Weimar og Zeitz. I København var han i 1634 kunstnerisk leder af "Det Store Bilager", et kongeligt bryllup. Store dele af hans musik var vokal og til kirkeligt brug. Ved siden af sin komponistvirksomhed fungerede Schütz som organist og kapelmester.

Henry Purcell (1659-1695)

Engelsk sanger, organist og komponist. Er i vore dage bedst kendt for sin opera Dido and Aeneas fra 1689, men har også komponeret meget royal musik til fødselsdage, begravelser og andre kongelige mærkedage.

Jacopo Peri (1561-1633)

Italiensk komponist. Operaen Dafne anses for at være verdens første opera, men den er desværre gået tabt.

Jean Baptiste Lully (1632-1687)

Fransk komponist af italiensk herkomst. Ansat ved Ludvig 14. hof, hvor han gjorde karriere. Han skrev balletter og blev især kendt for sine tragédies lyriques, der i modsætning til italiensk opera lagde vægt på det dramatiske forløb og gav afkald på virtuos sangudfoldelse. Fra 1673 og 1686 skrev han i 16 operaer.

Jean-Philippe Rameau (1683-1764)

Fransk komponist og musikteoretiker. Han er især kendt for sine mange stykker for cembalo, men har også komponeret suiter, operaer, balletter, kantater og kammermusik.

Johan Helmich Roman (1694-1758)

Svensk komponist og hofkapelmester. Han blev uddannet i England og hjemme i Sverige organiserede han i 1731 den første offentlige koncert i Sverige. Drottningholmsmusiken er hans mest kendte værk, men han har også skrevet kantater, fløjtesonater, musik for soloviolin og en koncert for den sjældne obo d'amore.

Johann Mattheson (1681-1764)

Tysk sanger, komponist, musikteoretiker og forfatter. Som søn fra et velhavende hjem i Hamburg modtog han en alsidig uddannelse. Han kom ikke mindst gennem sine skriverier til at spille en rolle i tidens musikliv.

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Tysk komponist, organist og violinist. Den centrale skikkelse i den protestantiske kirkemusik på grund af sin omfattende produktion af kantater og passioner. Er samtidig en komponist med en omfattende produktion af klavermusik, orgelmusik, sonater, sange, korværker, solokoncerter og orkestermusik. Ikke mindst hans seks Brandenburgkoncerter står som et både traditionsbevidst og nyskabende højdepunkt i barokkens tonesprog. Bach var kantor ved Thomaskirken i Leipzig fra 1723 og indtil sin død i 1750. Flere af hans sønner blev berømte komponister.

John Eliot Gardiner (født 1943)

Engelsk dirigent med en omfattende international karriere som dirigent på utallige indspilninger. Alene i barokmusikken rækker hans virke lige fra de vidunderlige tolkninger af Monteverdis Vespere (fra 1610) og til et omfattede engagement i den såkaldte Bach Cantata Pilgrimage i år 2000. Forfatter til fin bog om Bach.

Lars Ulrik Mortensen (født 1955)

Dansk cembalist og dirigent. Han er kunstnerisk leder af barokorkestret Concerto Copenhagen og fra 2004 også af European Union Baroque Orchestra. Herudover er han i stigende grad engageret som dirigent af kendte udenlandske ensembler og orkestre. Han har talrige indspilninger bag sig som dirigent og cembalist.

Nikolaus Harnoncourt (1929-2016)

Østrigsk dirigent og cellist, som sammen med sin hustru violinisten Alice Harnoncourt dannede ensemblet Concentus Musicus Wien. Det havde til formål at fremføre musik fra middelalder, renæssance og barok så tidskorrekt som muligt, med anvendelse af originalinstrumenter. I 1971 begyndte Nikolaus Harnoncourt og cembalisten Gustav Leonhardt at indspille alle Johann Sebastian Bachs kantater og projektet blev afsluttet i 1990. Ud over hans pionerarbejde inden for barokmusik havde han evner inden for eksempelvis wieneroperetten.