De to album "A Hard Day's Night" og "Revolver" er indspillet med kun to års mellemrum, men alligevel er de markant forskellige, og perfekte eksempler på to vidt forskellige perioder i The Beatles' karriere.
Indhold
1. A Hard Day’s Night (1964)
Albumcover. A Hard Day’s Night, 1964.
The Beatles indspillede deres første spillefilm i foråret 1964 og dette album indeholder syv nye sange som bliver fremført i filmen (albummet er derfor en slags soundtrack) samt yderligere syv andre nye sange. Det er det første og eneste Beatles-album, hvor Lennon og McCartney har skrevet alle 14 sange. De fleste af sangene blev skrevet under stort tidspres samtidigt med filmoptagelser, tv-optrædener og koncerter, og de blev indspillet ved hektiske indspilningssessions i EMI-studierne - presset ind i alle huller i The Beatles' travle kalender.
Trods hastværk og stress er dette album det perfekte eksempel på The Beatles i den første periode af deres karriere; energisk, rytmisk appellerende poprock i dansevenligt tempo. Stramt komponerede sange i traditionelle formtyper - korte og helt uden svinkeærinder; klar, letfattelig dansepop med simple kærlighedstekster og masser af iørefaldende hooks man kan synge med på. Albummet rummer to sange der i sig selv blev store singlehits på verdensplan: A Hard Day's Night og Can't Buy Me Love - og derudover to af de smukkeste ballader The Beatles overhovedet indspillede i løbet af deres karriere: If I Fell og And I Love Her.
De fire musikere var tydeligvis i spillemæssig topform takket være den samtidige hektiske koncertaktivitet. Albummets mange forskellige grooves svinger upåklageligt, og man fornemmer, at The Beatles er et erfarent og rigtig godt sammenspillet band. Gruppens to primære sangere var i tilsvarende storform: Lennon i rock-mode har sjældent sunget bedre og mere aggressivt end i sange som I Should Have Known Better, You Can't Do That og Any Time At All og McCartney smeltede alle pigehjerter i And I Love Her (som indgik i en scene fra filmen):
The Beatles: Anytime At All (A Hard Day's Night, 1964)
The Beatles: And I Love Her (A Hard Day's Night, 1964)
På trods af varemærket "Lennon-McCartney" er det i virkeligheden de færreste Beatles-sange, som er skrevet 50% - 50% i fællesskab af de to. Som regel var der en hovedkomponist, der havde væsentlige dele af en ny sang med til indspilningen, hvorpå den anden bidrog med forslag til et kontrasterende mellemstykke, udskiftning af en akkord eller til mindre ændringer af melodi eller tekst. Yesterday fra "Help!" startede eksempelvis sin eksistens som Scrambled Eggs, indtil Lennon forslog en mindre tekstændring.
"A Hard Day's Night" er det mest Lennon-dominerede Beatles-album, idet Lennon er hovedkomponisten bag 9 af albummets 14 numre. Idéen til titelnummeret opstod, da The Beatles en sen aften forlod Abbey Road-studierne efter en lang indspilningssession. Ringo Starr var i færd med at sige "Boy, it's been a hard day", da han åbnede fordøren og opdagede det var aften - og tilføjede "…'s night". Lennon kørte hjem og skrev sangen samme nat - teksten skrev han på bagsiden af et fødselsdagskort til sin søn, Julian - et kort der nu kan beses på British Museum. Lennon havde sangen med i studiet næste dag. McCartney tilføjede på stedet mellemstykket ("When I'm home…"), som han selv synger på indspilningen. Sammen fandt de på den ikoniske indledende, bragende akkord, og efter tre indspilningsforsøg var den endelige version klar:
The Beatles: A Hard Day's Night (A Hard Day's Night, 1964)
Filmen "A Hard Day's Night" inspirerede millioner af unge mænd verden over til at danne en popgruppe. Tre af de oprindelige medlemmer af den amerikanske gruppe The Byrds bestemte sig eksempelvis på stedet for at lade håret gro og danne en gruppe efter at have været inde at se filmen sammen. Og albummet inspirerede popgrupper verden over til at skrive deres egne sange. Med filmen stod det klart, at man tydeligvis ikke længere behøvede at være afhængig af professionelle sangskrivere.
2. Revolver (1966)
Albumcover. Revolver, 1966.
I årene 1963 til 1966 udgav The Beatles to albums om året. "Rubber Soul" udkom i tide til julehandlen 1965, og da The Beatles i april 1966 påbegyndte indspilningerne til deres næste album, var de i en enestående position som verdens mest succesfulde gruppe med imponerende salgstal for de plader, de hidtil havde udgivet. Det gav dem en særlig privilegeret plads hos pladeselskabet EMI. Selskabets normale arbejdstider blev suspenderet. The Beatles kunne booke det ikoniske Studie 2 når som helst, de fik lyst, og de kunne indspille, så længe de orkede, ofte til langt ud på natten.
Sammen med studiets dygtige teknikere brugte de enorme mængder af tid på at eksperimentere med og udvide indspilningsstudiets muligheder indenfor elektroniske lyde og effekter. På sangen She Said She Said er rytmegruppen (trommer, basguitar og guitarer) optaget mens båndet kører lidt for hurtigt. Når båndet afspilles ved normal hastighed klinger instrumenterne underligt tunge ("heavy") og mørke. Omvendt er Lennons sang optaget, mens båndet kørte for langsomt, og ved normal båndhastighed får hans stemme derfor en lidt lysere, næsten drenget klang.
I samme sang bryder trommeslageren Ringo Starr endvidere med normen for pop/rock-trommer. I stedet for som normalt blot at markere backbeatet på lilletrommen laver han nærmest konstant fills på hihat, lilletromme, tams og sprøjtende bækkener i en næsten kontrapunktisk, udfyldende trommestemme. Trommesættet har også fået en markant anden lyd end på eksempelvis "A Hard Day's Night", fordi teknikerne gik med til at bryde EMI's regler om, hvor tæt mikrofoner måtte anbringes på trommer - og den mærkeligt snurrende lilletrommelyd er opnået ved at lægge en tændstikæske på lilletrommeskindet. Som prikken over i'et skifter kontraststykket taktart til 3/4:
The Beatles: She Said She Said (Revolver, 1966)
"Revolver" er også det album, hvor The Beatles og George Martin for alvor begynder at eksperimentere med instrumentationen og involvere studiemusikere i indspilningerne: En smuk valdhorn-solo og cembalo på For No One, messingorkester på Yellow Submarine, trompeter og saxofoner på Got to Get You into My Life, indiske sitarer og tabla på Love You To og en dobbelt, strygekvartet på Eleanor Rigby. Teksten til sidstnævnte sang er et fint eksempel på en anden nyskabelse på "Revolver". Inspireret af Bob Dylan havde Lennon og McCartney fået øjnene op for, at pop/rocksange godt kunne handle om andet end kærlighed. Teksten til Eleanor Rigby er en knugende beskrivelse af triste menneskeskæbner og ensomhed i det moderne samfund. En tekst der fint kan stå alene og læses som et digt:The Beatles: Eleanor Rigby (Revolver, 1966)
Albummets sidste sang, Tomorrow Never Knows, er også dets mest eksperimenterende. Der er kun én akkord i hele sangen (C-dur) og basguitar og trommer spiller det samme hakkende ostinat hele vejen. Sangens meditative og monotone præg understreges af en dyb, snurrende drone spillet på tamboura - den summende lyd, der indleder nummeret.
For at skabe afveksling i sangen mixede The Beatles og teknikerne seks forskellige båndsløjfer ind og ud af lydbilledet, ofte spillet bagfra og med varierende hastigheder: mandelatter (lyder som havmågeskrig), en sitarfrase, en mandolinfrase, en sitarskala samt en Bb-dur akkord optaget fra en klassisk symfoniorkesterindspilning.
Ovenover dette kaotiske, hypnotiske lydbillede sang Lennon så en tekst, der var inspireret af Den Tibetanske dødebog: "Turn off your mind, relax and float down-stream, it is not dying". Lennon insisterede endvidere på, at hans stemme i sidste vers ("That love is all and love is everyone, it is knowing…") blev sendt igennem en leslie-højttaler, som egentlig er beregnet til Hammondorgeler:
The Beatles: Tomorrow Never Knows (Revolver, 1966)
Verden havde bogstaveligt talt aldrig hørt noget lignende - og så kun tre år efter She Loves You. "Revolver" sendte ved sin udgivelse chokbølger gennem (pop)musikmiljøet og alle samtidens grupper lod sig inspirere: De begyndte også at anvende studiemusikere, utraditionelle instrumenter og at skrive dybe sangtekster, der handlede om andet end dreng-møder-pige.
"Revolver" regnes i dag som noget nær det perfekte, eksperimenterende og banebrydende 1960'er-album. I de læser- og kritikerafstemninger som engelske og amerikanske musikblade regelmæssigt afholder for at finde verdens bedste album er "Revolver" som regel at finde blandt de tre øverste på listen.
3. Diskografi
The Beatles udgav 12 studiealbums, 13 EP'er og 22 singler i Storbritannien i perioden 1962-70. Deres komplette diskografi er dog langt mere omfattende, fordi de udgav forskellige versioner af deres albums i forskellige lande.
Nedenstående 13 albums omtales ofte som The Beatles' officielle albums. Det amerikansk udgivne album "Magical Mystery Tour" er det eneste af disse, der ikke oprindeligt er udgivet i Storbritannien.
- Please Please Me (1963)
- With the Beatles (1963)
- A Hard Day’s Night (1964)
- Beatles for Sale (1964)
- Help! (1965)
- Rubber Soul (1965)
- Revolver (1966)
- Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967)
- Magical Mystery Tour (1967)
- The Beatles - "The White Album" (1968)
- Yellow Submarine (1969)
- Abbey Road (1969)
- Let It Be (1970)