Betoning

Når et taktslag er fremhævet ved, at der er lagt ekstra tryk (volumen) på, siger man, at taktslaget er betonet. Hvis ikke taktslaget er fremhævet, siger man, at det er ubetonet. Alle taktslag er enten betonede (tunge) eller mere eller mindre ubetonede (halvtunge eller lette). De halvtunge taktslag siges også at være semibetonede.

1. Betoningsmønstre

En takt indeholder normalt enten 2, 3, 4 eller 6 taktslag. Betoningsmønstret, dvs. fordelingen af betonede (tunge) og ubetonede (halvtunge og lette) taktslag, i disse takter er normalt følgende:

Betoningsmønstret er en underforstået fornemmelse, der ligger i musikken. Hvis en musiker spiller kraftigt på de betonede slag og svagt på de ubetonede slag, vil musikeren ikke tiltrække sig stor opmærksomhed, fordi det er det betoningsmønster, man forventer. Vælger musikeren derimod at spille kraftigt på et eller flere af de normalt ubetonede slag, så tiltrækker musikeren sig større opmærksomhed, og rytmikken opleves mere kompleks og levende.

Bemærk at takternes 1-slag altid er betonet. Sammenholder man 3-delt takt med 4-delt takt, kan man se en tydelig forskel i placeringen af de betonede taktslag (farvet med rød):

Forskellen i antallet af taktslag per takt, og dermed forskellen i betoningernes placering, har stor betydning for, hvordan et musikstykke lyder. Det er derfor, at det i et musikstykke i 4-delt takt fornemmes rigtigt at tælle til 4 og ikke til 3 eller 5 (som du oplevede det i Lytteøvelse 4).

Et musikstykke starter ikke nødvendigvis altid på et (betonet) 1-slag. Hvis musikstykket starter på et andet (ubetonet) slag, siger man, at musikstykket starter med en optakt.

2. Beslægtede takter

Forskellen i betoningernes placering gør, at det er relativt nemt at høre forskel på musikstykker i 3-og 4-delt takt. Til gengæld er det meget svært at høre forskel på musikstykker i 2-og 4-delt takt og musikstykker i 3- og 6-delt takt. Det skyldes, at de betonede taktslag falder de samme steder:

Den eneste forskel på takterne er, at hvert andet betonede taktslag i 2- og 3-delt takt er erstattet af et semibetonet (halvtungt) taktslag i henholdsvis 4- og 6-delt takt. I 4-delt takt vil det derfor føles naturligt at tælle til både 2 og 4, og i 6-delt takt vil det føles naturligt at tælle til både 3 og 6.

For at kunne aflytte taktslagenes gruppering, dvs. antallet af taktslag i hver takt, er det således ikke nok at kunne tælle til, hvad der føles naturligt. Man er nødt til også at kunne skelne betonede taktslag fra semibetonede taktslag. Betonede taktslag er mere trykstærke (har højere volumen) end semibetonede taktslag, og akkordskift indtræder oftere på betonede taktslag.

3. Underdelinger

Taktslagenes underdelinger er som udgangspunkt alle ubetonede. Det kan ses af følgende eksempel på en 4-delt takt, hvor højden af søjlerne symboliserer underdelingernes betoning:

4. Oversigt

Nedenstående oversigt viser det almindelige betoningsmønster i en række ofte forekommende takter. I 5-delt og 7-delt takt kan betoningsmønstret variere, hvorfor flere muligheder er angivet.

Fælles for alle takterne er, at de er sammensat af grupperinger på 2 eller 3 taktslag, hvoraf første taktslag i hver gruppe er semibetonet (halvtungt) og de øvrige taktslag er ubetonede (lette). Takternes gruppering kan således beskrives med tal, hvor 2 angiver betoningen "halvtung-let", og 3 angiver betoningen "halvtung-let-let". Takternes 1-slag er dog altid betonet (tungt).

Takt	Gruppering	Betoningsmønster (rød = tung, orange = halvtung, grøn = let)
2-delt	2	1 2
3-delt	3	1 2 3
4-delt	2+2	1 2 3 4
5-delt	3+2 2+3	1 2 3 4 5 1 2 3 4 5
6-delt	3+3	1 2 3 4 5 6
7-delt	3+2+2 2+3+2 2+2+3	1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7
8-delt	2+2+2+2	1 2 3 4 5 6 7 8
9-delt	3+3+3	1 2 3 4 5 6 7 8 9
12-delt	3+3+3+3	1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Når et taktslag er fremhævet ved, at der er lagt ekstra tryk (volumen) på, siger man, at taktslaget er betonet. Hvis ikke taktslaget er fremhævet, siger man, at det er ubetonet. Alle taktslag er enten betonede (tunge) eller mere eller mindre ubetonede (halvtunge eller lette).

1. Betoningsmønstre

En takt indeholder normalt enten 2, 3, 4 eller 6 taktslag. Betoningsmønstret, dvs. fordelingen af betonede (tunge) og ubetonede (halvtunge og lette) taktslag, i disse takter er normalt følgende:

Betoningsmønstret er en underforstået fornemmelse, der ligger i musikken. Hvis en musiker spiller kraftigt på de betonede slag og svagt på de ubetonede slag, vil musikeren ikke tiltrække sig stor opmærksomhed, fordi det er det betoningsmønster, man forventer. Vælger musikeren derimod at spille kraftigt på et eller flere af de normalt ubetonede slag, så tiltrækker musikeren sig større opmærksomhed, og rytmikken opleves mere kompleks og levende.

Sammenholder man 3-delt takt med 4-delt takt, kan man se en tydelig forskel i placeringen af de betonede taktslag (farvet med rød):

Forskellen i antallet af taktslag per takt, og dermed forskellen i betoningernes placering, har stor betydning for, hvordan et musikstykke lyder. Det er derfor, at det i et musikstykke i 4-delt takt fornemmes rigtigt at tælle til 4 og ikke til 3 eller 5 (som du oplevede det i Lytteøvelse 4).

2. Underdelinger

Taktslagenes underdelinger er som udgangspunkt alle ubetonede. Det kan ses af følgende eksempel på en 4-delt takt, hvor højden af søjlerne symboliserer underdelingernes betoning: