Forslag til aktiviteter der kan laves i tilknytning til emnet.
Indhold
1. Diskussion
Tænk og diskuter
- På hvilke måder kan bluesmusikkens udvikling knyttes til samfundets udvikling?
- Hvilken betydning havde bluesmusikken for afroamerikanerne i starten af 1900-tallet? Hvilken betydning har bluesmusikken for afroamerikanerne i dag?
- Kan man kategorisere musik som værende enten hvid eller sort (i relation til hudfarve)?
- Hvordan vil du beskrive forholdet mellem improvisation og komposition indenfor bluestraditionen?
- Hvad definerer en genre? Hvad synes du om genreopdelingerne i dette temaforløb? Hvilke interesser kan der være i at markedsføre musik under bestemte genrebetegnelser?
- Hvorfor tror du, at 12-takters bluesen har vundet så stor udbredelse?
- Hvordan vil du beskrive forholdet mellem tekst og musik i bluestraditionen?
Lyt og diskuter
- Lyt til Big Mama Thorntons indspilning af Hound Dog (1952) og Elvis Presleys indspilning af Hound Dog (1956). Hvad gør, at Big Mama Thorntons version bliver karakteriseret som R&B, mens Elvis Presleys version bliver karakteriseret som rock'n'roll? Spiller kunstnerens hudfarve nogen rolle i forbindelse med kategoriseringen og markedsføringen af musik?
- Lyt til Southern Can is Mine (Blind Willie McTell, 1931) og Your Southern Can is Mine (The White Stripes, 2001). Diskuter forskelle og ligheder mellem de to versioner. Kan man høre, at den ene indspilning er 70 år nyere end den anden? Hvad tror du teksten handler om?
- Lyt til Country Blues (Muddy Waters, 1941) og I Feel Like Going Home (Muddy Waters, 1948), skrevet henholdsvis før og efter Muddy Waters flyttede til Chicago. Diskuter forskelle og ligheder mellem de to musikstykker. Kan man høre, at den ene sang er skrevet på landet, og den anden er skrevet i byen?
- Lyt til Blues Brothers' udgave af Sweet Home Chicago (1980). Hvilke akkorder består sangens bluesskema af? Indgår der en quick-change og en turnaround i bluesskemaet?
2. Analyse
Opgaver
Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:
- Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af en valgfri sang fra listen herunder. Udvælg selv parametre til analyse. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang 1-2 tekstsider.
- Skriftlig, i grupper. Gå sammen i grupper på to personer. Foretag individuelle skriftlige analyser af to sange fra hver sin genre. Udvælg selv parametre til analyse. Diskuter jeres analyser, og lav derefter i fællesskab en sammenlignende analyse af de to sange, hvor I kommenterer ligheder og forskelle. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang ca. 4 tekstsider.
- Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af en valgfri sang fra listen herunder med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal udover en kort karakteristik af sangen tage udgangspunkt i to valgfrie musikalske parametre fra analysevejledningen. Begrund valget af parametre. Start fremlæggelsen med at afspille den analyserede sang for dine tilhørere. Fremlæggelsens varighed ca. 12 minutter.
Med henblik på at træne eleverne i bestemte analysemetoder kan læreren eventuelt udvælge den sang og de parametre, der skal indgå i opgaverne.
Opgavemateriale
Country blues:
- St. Louis Blues (W.C. Handy, 1914).
- Black Snake Moan (Blind Lemon Jefferson, 1927)
- It's Nobody's Fault but Mine (Blind Willie Johnson, 1927)
- Statesboro Blues (Blind Willie McTell, 1928)
- Crossroads Blues (Robert Johnson, 1936)
- Love in Vain (Robert Johnson, 1937)
- Sweet Home Chicago (Robert Johnson, 1937)
- Evil (Howlin' Wolf, 1954)
Urban blues:
- Hoochie Coochie Man (Muddy Waters, 1954)
- Mannish Boy (Muddy Waters, 1955)
- Got My Mojo Working (Muddy Waters, 1957)
- The Sky Is Crying (Elmore James, 1959)
- Boom Boom (John Lee Hooker, 1961)
- How Blue Can You Get (B.B. King, 1964)
- The Thrill Is Gone (B.B. King, 1970)
3. Projektarbejde
Emneeksempler
Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO og SSO. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.
Bluesens opståen (musik + historie + samfundsfag)
- Formålet er at undersøge den historiske, samfundsmæssige og musikalske baggrund for bluesens opståen. I undersøgelsen foretages musikalske analyser med henblik på at påvise, hvordan bluesens baggrund kan høres i blues-musikken.
Bluesen i Danmark (musik + dansk)
- Formålet er at undersøge, hvordan den danske blues adskiller sig fra den afroamerikanske blues. I forlængelse heraf gives en vurdering af, hvilken betydning det har, at blues synges af hvide mennesker.
Forholdet mellem musik og tekst (musik + engelsk)
- Formålet er at undersøge forholdet mellem musik og tekst i udvalgte sange. I undersøgelsen foretages sanganalyser med særlig fokus på tekstens stemning og budskab, og på de musikalske virkemidler (herunder vokalteknikker og spilleteknikker) der skaber (eller kontrasterer) denne stemning og dette budskab.
4. Arrangering
Opgaver
Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:
- Komplet arrangement. Opgaven stilles lig den satsopgave, eleverne prøves i ved den skriftlige eksamen på A-niveau. Opgaveformuleringen fremgår af vejledningen til musik A-niveau.
- Satstekniske principper. Kortere opgave med fokus på et eller flere afgrænsede principper, eksempelvis stemmeføring, medstemme, modstemme, blokharmonisering, rytmiseret flydekor, korsvar, scatsang, grundtonebaseret basstemme, walking bas, groove, fills eller trommestemme. Eleverne kan med fordel arbejde med redigering af allerede afleverede opgaver, så der arbejdes videre på den samme opgave hen mod et komplet arrangement.
Det er vigtigt, at eleven vælger (eller får tildelt) en sang fra opgavematerialet, tilsvarende den disciplin, eleven går til skriftlig eksamen i. Opgaveformuleringen skal stemme overens med den valgte disciplin.
Opgavemateriale
Pop/rock-arrangement
- Rock Around the Clock (Max F., 1952). Sangbogen 1, side 434.
- Hound Dog (Elvis Presley, 1956). Sangbogen 1, side 436.
- Johnny B. Goode (Chuck Berry, 1958). Sangbogen 2, side 415.
- Blue Suede Shoes (Carl Perkins, 1965). Sangbogen 2, side 417.
Jazz-arrangement
- Teacher's Blues (ukendt oprindelse). Sangbogen 1, side 418.
- St. Louis Blues (W.C. Handy, 1914). Sangbogen 1, side 420.
- Basin Street Blues (Spencer Williams, 1929). Sangbogen 1, side 421.
- Novemberblues (Benny Andersen, 1998). Sangbogen 3, side 86.
Vokalarrangement
- Teacher's Blues (ukendt oprindelse). Sangbogen 1, side 418.
- St. Louis Blues (W.C. Handy, 1914). Sangbogen 1, side 420.
- Basin Street Blues (Spencer Williams, 1929). Sangbogen 1, side 421.
- Blue Suede Shoes (Carl Perkins, 1965). Sangbogen 2, side 417.
5. Quiz og spil
Resultat:
Spil
Nedenstående to lærerige spil kan bruges til sjov variation af undervisningen. Der findes materiale med udgangspunkt i blues til begge spil.
6. Sang
Fællessang
Liste over enstemmige sange fra Wilhelm Hansen Sangbogen 1-4.
WH Sangbogen 1:
- Teacher's Blues (ukendt oprindelse). Side 418. - blå septim
- St. Louis Blues (W.C. Handy, 1914). Side 420. - blå terts og septim
- Basin Street Blues (Spencer Williams, 1929). Side 421. - call-and-response
- Rock Around the Clock (Max F., 1952). Side 434. - bluesinspireret rock'n'roll
- Hound Dog (Elvis Presley, 1956). Side 436. - bluesinspireret rock'n'roll
WH Sangbogen 2:
- Johnny B. Goode (Chuck Berry, 1958). Side 415. - bluesinspireret rock'n'roll
- Blue Suede Shoes (Carl Perkins, 1965). Side 417. - bluesinspireret rock'n'roll
WH Sangbogen 3:
- Novemberblues (Benny Andersen, 1998). Side 86. - blues i mol
Se desuden følgende to noder med fuldt udskrevet klaverakkompagnement:
- St. Louis Blues (W.C. Handy, 1914)
- The Memphis Blues (W.C. Handy, 1912)
I The Blues Fake Book (Hal Leonard, 1999) findes melodi og becifring til 400 bluessange. I The Real Book of Blues (Music Sales Ltd, 1999) findes melodi og becifring til 225 bluessange.
Korsang
Nogle bluessange er velegnede til flerstemmig sang. Korpartiturer kan i nogle tilfælde købes på internettet - eksempelvis St. Louis Blues, Basin Street Blues, Shake, Rattle and Roll og What'd I Say. Foretag en internetsøgning efter sangtitlen og "SATB".
Hvis der er elever, der har udarbejdet flerstemmige vokalarrangementer i forbindelse med satsdisciplinen vokalarrangement, kan man til en afveksling synge disse. Det kan være motiverende og lærerigt for eleverne at høre deres satser i praksis.
7. Spil
Sammenspil
Der findes desværre ikke mange velegnede partiturer til undervisningen i sammenspil. Læreren opfordres derfor til at udarbejde sine egne leadsheet-rolleark, eventuelt med udgangspunkt i musikstykkerne herunder.
Sammenspilsundervisningen kan eventuelt gennemføres med blot et leadsheet, dvs. uden rolleark. Det er da vigtigt, at læreren er omhyggelig med at instruere eleverne i de forskellige sang- og instrumentroller.
Ved gruppearbejde, hvor eleverne arbejder selvstændigt med et musikstykke, skal eleverne - under vejledning fra læreren - selv sammensætte deres roller. Gruppearbejdet kan eventuelt tage udgangspunkt i musikstykkerne herunder, der alle har relativt enkle akkorder og en sangbar melodi.
Det er oplagt at arbejde med improvisation (ved brug af blues-skalaen) i forbindelse med arbejdet med musikudøvelse.
Musikstykker
Alle følgende sange er opbygget over en 12-takters blues:
- Mean Old Bed Bug Blues (Bessie Smith, 1927)
- Sweet Home Chicago (Robert Johnson, 1937)
- Train Fare Home Blues (Muddy Waters, 1948)
- Dust My Broom (Elmore James, 1951)
- Evil (Howlin' Wolf, 1954)
- Hoochie Coochie Man (Muddy Waters, 1954)
- Shake, Rattle and Roll (Big Joe Turner, 1954)
- You Upset Me Baby (B.B. King, 1956)
- Night Time is the Right Time (Nappy Brown, 1957)
- What'd I Say (Ray Charles, 1959)
Politisk ukorrekt sammenspilsguide til et bluesband
Vokalist:
- Syng med så whisky- og cigaretpåvirkede stemmebånd, du kan. Brug blå toner på passende steder. Hvis du ønsker at udtrykke særlige linjer i teksten ekstra ekspressivt, kan du gå i falset i stil med Robert Johnson. Glemmer du tekst og/eller melodi; improvisér da frit, eller grib mundharmonikaen! Dyrk et ægte og personligt udtryk.
Guitarist:
- Spil så tight, du kan, og variér dine rytmiske mønstre i forhold til, hvad de andre i bandet spiller. Husk, at du bare er en af mange i bandet. Note til sologuitarister i up-tempo blues: Husk at mindre er mere!
Øv dig på en pentaton molskala, hvis du vil spille mere moderne blues med anslag af funk og latin. Lyt til The Thrill is Gone af B.B. King eller Voodoo Chile af Jimi Hendrix for at få inspiration. Lær så mange guitarister som overhovedet muligt at kende, og find dit eget ægte og personlige udtryk.
Pianist:
- Bliv komfortabel med udførelsen af udvidede akkorder, især 13-akkorder og 9-akkorder med septim i bassen og udeladt grundtone og kvint (bassen tager hånd om disse toner). Du bør med andre ord være komfortabel med, at tonika mangler de fleste af de toner, der umiddelbart konstituerer tonika.
Hvis du vil spille boogie-woogie som Art Tatum og Professor Longhair, må du indstille dig på at perfektionere din teknik til fingerspidserne (bogstaveligt talt). Pas på seneskedehindebetændelse! Tohændigt klaver skal helst lyde som firhændigt. Denne stil kræver i øvrigt, at du ikke kigger på tangenterne, mens du spiller. Husk at dyrke et ægte og personligt udtryk.
Bassist:
- Tag udgangspunkt i en stabil walking bas. Forhast dig ikke, hvis du skal spille uptempo blues! Sløjf hellere enkelte toner i basgangen, og koncentrér dig om grundtone og kvint. Lav dine egne ostinater, og sørg for at skaffe dig en solo hist og pist. Brug instrumentet, og alt hvad det kan, i arbejdet med at skabe et ægte og personligt udtryk.
Trommeslager:
- Keep the shuffle tight! Vær stille i breaks, men kast dig gerne ud i fills i overgangen fra et kor til det næste. Måske kan du endda snige en trommesolo ind. En solo vil muligvis få resten af bandet til at værdsætte dit tilsyneladende "nemme" job i lidt højere grad. Og glem ikke, at et ægte og personligt udtryk er det eneste, der tæller i blues.
Solospil
Ved den mundtlige eksamen på B- og A-niveau henholdsvis kan og skal eleverne vise solistiske færdigheder. Det kan foregå på følgende tre måder:
Melodi med akkompagnement:
- Solisten synger melodien eller spiller den på et melodiinstrument (eksempelvis saxofon). Solisten akkompagneres af klaver, guitar eller en mindre sammenspilsgruppe. Noderne til fællessang (afsnit 6) kan eventuelt benyttes.
Instrumental (improviseret) solo:
- I forbindelse med et sammenspilsnummer spiller solisten en instrumental solo, der kan være improviseret.
Solooptræden (uden akkompagnement):
- Solisten spiller melodi og akkompagnement alene - fortrinsvis relevant for pianister og guitarister. Der findes en del bluessange og kompositioner skrevet til klaver, eksempelvis St. Louis Blues (W.C. Handy), The Memphis Blues (W.C. Handy) og 12 Blues Etudes (Michel Allard).
8. Komposition
Introduktion
Arbejdet med blues bliver endnu mere udbytterigt, hvis det kombineres med musikudøvelse, herunder praktiske satsøvelser. Satsøvelserne kan laves individuelt eller i mindre grupper. Hvis eleverne har arbejdet med musikproduktion på computer, kan musikken eventuelt være computerbaseret.
Arbejdsproces
Musikken komponeres ud fra listen over musikalske kendetegn. I tilknytning hertil læses kapitlet om bluesens form og udtryk. Sangteksten kan være på dansk eller engelsk, og den skal ikke nødvendigvis skrives fra et afroamerikansk perspektiv.
Afrunding
Arbejdet afrundes med, at eleverne fremfører deres musik for hinanden. Hver fremvisning suppleres med et kort oplæg og samtale om musikkens tilblivelse.
9. Oplevelser
Koncerter
Der er god mulighed for at høre bluesmusik live i alle store byer. Mojo er en traditionsrig bluesbar i København med live musik hver aften. På bluesnews.dk findes en liste over blues-koncerter i hele landet.
I København afholdes Copenhagen Blues Festival årligt i september måned. I Aalborg afholdes Den Blå Festival årligt i august måned. I Frederikshavn afholdes Frederikshavn Bluesfestival årligt i november måned.
Foredrag
- From Roots to Fruits - en rejse i afroamerikansk musik, fortalt af Kenn Lending.
10. Supplerende materiale
Bøger
- Davis, Francis: The History of the Blues. Da Capo Press, 2003.
- Jensen, Jesper Juellund: Rockharmonik. Gyldendal Undervisning, 1995.
- Mørup, Bjarne: Blues. Systime, 2008.
Film
- Hill, Walter: Crossroads. Columbia Pictures (1986).
- Scorsese, Martin: The Blues - A Musical Journey. Columbia/Legacy, 2003.
Noder
- The Blues Fake Book (Hal Leonard, 1999) - 400 bluessange
- The Real Book of Blues (Music Sales Ltd, 1999) - 225 bluessange