Musikalske kendetegn

Liste over generelle musikalske kendetegn ved Carl Nielsens sange. Listen er ikke udtømmende, og der findes Carl Nielsen-sange, der afviger fra disse meget generelle kendetegn.

1. Musikalske kendetegn

Generelt

• Prioritering af melodi over harmoni.
• Balance mellem melodi, tekst og dynamik.

Melodik

• Brug af toner fra mol-tonearten i en dur-toneart, i særdeleshed den lille septim.
  
  • Eksempel: Hvor sødt i sommeraftenstunden (1917), takt 3-4:
    
• Et faldende motiv fra kvint til grundtone – enten med alle mellemliggende toner eller som treklangsbrydning. Anvendes ofte som indledning ved begyndelsen på et formled.
  • Eksempel: Sommersang (1897), takt 1:
    
  • Eksempel: Min pige er så lys om rav (1920), takt 1-2:
    
• Et opadgående kvartspring fra kvint til grundtone. Anvendes ofte som optakt.
  • Eksempel: Jens Vejmand (1907), takt 1-4:
    
• Spring og akkordbrydninger videreføres ofte i modsatrettede trinvise bevægelser, der udfylder afstanden mellem de tidligere toner.
  • Eksempel: Nu er dagen fuld af sang (1915), takt 1-2:
    
  • Eksempel: Den danske sang er en ung, blond pige (1926), takt 1-4:
    

Harmonik

• Hyppige og nogle gange pludselige modulationer.
  • Eksempel: Som en rejselysten flåde (1920), takt 12-15 (fra G-dur til E-mol):
    
• Hornkvinter – bruges ofte til at skabe en "naturlig" stemning.
  • Eksempel: Genrebillede (1893), takt 1-2:
    
  • Eksempel: Tit er jeg glad (1917), takt 3:
    

2. Kunstsange og folkelige sange

Nielsens kunstsangstil (frem til ca. 1915) over for Nielsens folkelige stil (fra ca. 1915) kan karakteriseres således:

Kunstsang	Folkelig sang
Gennemkomponeret	Strofisk
Skiftende, avanceret rytme	Jævn rytme
Pludselige modulationer	Diskrete tonale udsving
Kompliceret klaverakkompagnement	Simpelt klaverakkompagnement
Udfordrende for sangeren	Naturlig at synge
Hele samlinger dedikeret til én tekstforfatter – gerne en af Nielsens samtidige	Tekster af et bredt udsnit af danske digtere – både samtidige og ældre