Liste over personer og fagord med relation til dodekafoni og tolvtoneteknik.

Indhold

1. Personer

Alban Berg (1885-1935)

Østrigsk komponist. Elev hos Arnold Schönberg. Berg komponerede flere værker, hvor han kombinerede Gustav Mahlers romantisme med sin personlige fortolkning af Schöenbergs tolvtoneteknik. Sammen med Schönberg og Anton Webern er Berg den dominerende skikkelse inden for dodekafon musik.

Anton Webern (1883-1945)

Østrigst komponist og dirigent. Elev hos Arnold Schönberg. Webern startede med at komponere senromantisk musik men begyndte senere at komponere atonal, herunder dodekafon, musik.

Arnold Schönberg (1874-1951)

Østrisk komponist og musikteoretiker. Han fik amerikansk statsborgerskab i 1941 og ændrede samtidig stavemåden af sit efternavn til Schoenberg. Arnold Schönberg forbindes ofte med dodekafoni, men han komponerede musik i flere forskellige stilarter.

Igor Stravinsky (1882-1971)

Russisk komponist. I 1950'erne begyndte han at anvende mere eksperimentelle kompositoriske teknikker. Tolvtoneteknikken kan blandt andet høres i hans værker Canticum Sacrum (1955), Threni (1958) og A Sermon, a Narrative and a Prayer (1961).

Karl Heinz Stockhausen (1928-2007)

Tysk komponist. Hans tidlige værker bærer præg af påvirkninger fra Igor Stravinsky, Bela Bartok og Arnold Schönberg, men han blev hurtigt en af markant skikkelse blandt de unge avantgardekomponister, der eksperimenterede med serialisme og elektronisk musik.

Pierre Boulez (1935-nu)

Fransk komponist, dirigent, musikteoretiker og pianist. Han er især kendt for sine serielle og eksperimentelle kompositioner, blandt andet inspireret af Arnold Schönberg. Boulez har dirigeret flere af Schönbergs værker.

2. Fagord

Fagord med direkte relation til dodekafoni. Alle mere gængse fagord findes i fagordbogen.

aggregat

Udsnit af et musikalsk forløb, der indeholder alle den kromatiske skalas tolv toner - uden hensyntagen til i hvilken rækkefølge, tonerne optræder, og om de stammer fra samme række. Kaldes også et tolvtonefelt.

art

Betegnelse for tre forskellige typer rækkebrug: 1. art (rækken bruges uden tonegentagelser), 2. art (rækken bruges med tonegentagelser, dvs. med gentagelse af enkelttoner) og 3. art (rækken bruges med gruppegentagelser, dvs. med gentagelse af et udsnit af rækken).

brudt teknik

Dodekafon kompositionsteknik, hvor tonerne i et rækkeforløb forskubbes i forhold til den oprindelige rækkefølge, eller hvor et rækkeforløb fordeles på forskellige stemmer med selvstændige funktioner.

dodekafoni

Musik komponeret med tolvtoneteknik. Kaldes også tolvtonemusik.

hexachord

En gruppe på seks toner. Betegnelserne h1 og h2 bruges til at angive en rækkes første og andet hexachord, altså en rækkes første og sidste seks toner.

hexachordisk kombinatorik

Fænomenet, når et hexachord (h1 eller h2) fra to forskellige rækker kombineres, således at de danner et aggregat.

horisontal teknik

Dodekafon kompositionsteknik, hvor hver stemme i en flerstemmig sats har sit eget (enstemmige) rækkeforløb.

inversion

Primær-rækken i sin omvending. At omvende rækken vil sige, at opadgående intervaller ændres til nedadgående intervaller - og omvendt. Man siger også, at intervallerne spejles. Forkortes I.

modus quaternion

Rækken i dens fire former: primær (P), retrograd (R), inversion (I) og retrograd inversion (RI).

multidimensionalitet

Fænomenet, når en dodekafon melodilinje udfylder to rækketekniske funktioner på samme tid.

partitionering

En systematisk inddeling af rækketonerne i grupper, der hver udgør en særlig rytmisk enhed, en prægnant rytmisk figur eller blot en liggetone med fast varighed. Grupperne udgør bestemte udsnit af rækken, og uanset hvilken rækkeform der gennemspilles, vil de angivne tonenumre forløbe i præcis samme rytme (frem til et eventuelt skift i satsen, hvor nye mønstre kan dannes).

primær

Tolvtonerækken i sin grundform. Forkortes P.

retrograd inversion

Primær-rækken i sin omvending (inversion), udført bagfra. Forkortes RI.

retrograd

Primær-rækken udført bagfra. Forkortes R.

række

Række af toner inkluderende alle tolv forskellige halvtoner. Kan betegne en hvilken som helst primær-, retrograd-, inversion- eller retrograd inversion-række. Kaldes også en tonerække eller en tolvtonerække.

rækketeknik

Den rækkemæssige kompositionsteknik, der ligger til grund for et værk. Omfatter brugen af rækker (P, I, R og RI). Rækkernes transpositioner. Forholdet og samspillet mellem rækkerne. Rækkernes dannelse af temaer, melodier og akkompagnementer. De tre arter. De tre teknikker. Forekomsten af aggregater. Rækkebrugen i forhold til musikkens form og udtryk. Hexachordisk kombinatorik, segmentering, partitionering og multidimensionalitet.

segmentering

En inddeling af rækketonerne i grupper, der hver udgør en enhed, som ikke nødvendigvis følger en fast rytme, men kun er karakteriseret af de tonehøjder, der indgår i gruppen.

teknikker

Tre forskellige teknikker til fordeling af en rækkes toner på forskellige stemmer. Man skelner mellem horisontal teknik (når hver stemme i en flerstemmig sats har sit eget enstemmige rækkeforløb), vertikal teknik (når rækketoner er skubbet sammen til akkorder, således at flere rækketoner fra samme række udføres samtidigt) og brudt teknik (når et rækkeforløb fordeles på forskellige stemmer med selvstændige funktioner).

tolvtoneteknik

Kompositionsteknik udviklet af Arnold Schönberg i begyndelsen af det 20. århundrede. Musik, der benytter sig af denne teknik, kaldes for dodekafoni.

transposition

En ændring af alle tonehøjderne i en række med et konstant interval. Hver række kan transponeres til hvert eneste trin i den kromatiske skala. Primær-rækken i sin grundform benævnes P-0. Transponeres rækken en lille sekund (en halvtone) op, betegnes den P-1, transponeres den en stor sekund (to halvtoner) op, betegnes den P-2 osv. Tilsvarende for de øvrige tre rækkeformer, blot med bogstaverne I, R og RI i stedet for P.

vertikal teknik

Dodekafon kompositionsteknik, hvor man skubber rækketoner sammen til akkorder (bestående af 2 til 12 toner), således at flere rækketoner fra samme række udføres samtidigt. Der er intet krav om, hvilke rækketoner der skal ligge øverst og nederst i akkorderne.