Forslag til aktiviteter der kan laves i tilknytning til temaforløbet.

1. Diskussion

Tænk og diskuter

Tænk og diskuter

  • Hvilke fem filmtemaer er de bedste efter din mening? Hvorfor?
  • Hvad er det vigtigste i filmmusik? Instrumentation, melodi, rytme eller harmonik?
  • Hvilke musikalske virkemidler kan man bruge til at beskrive en person?
  • Hvilke musikalske virkemidler kan man bruge til at beskrive tid og sted?
  • Hvad gør en film god eller dårlig? Hvor stor betydning har filmmusikken?
  • Hvilken betydning har det, at film produceres i farver og ikke i sort-hvid?
  • Skal filmmusik høres (i bevidsthedsmæssig forstand), eller skal man ikke bemærke den?
  • Hvad er forskellen på at høre og at lytte?
  • Arnold Schönberg anså filmbranchen for at være for kommerciel og uværdig for en skabende kunstner. Er du enig?
  • De danske dogmefilm har ingen underlægningsmusik, fordi instruktører som Lars von Trier og Thomas Vinterberg anså det som forstyrrende for den sande fortælling. Er du enig?

Lyt og diskuter

  • Se en selvvalgt filmscene med musik (søg eksempelvis på YouTube efter final scene, full scene eller fight scene). Hvad er musikkens funktion og virkemidler?
  • Se en selvvalgt filmscene med musik (søg eksempelvis på YouTube efter final scene, full scene eller fight scene). Er musikken parafraserende, polariserende eller kontrapunktisk? Er musikken diegetisk eller ikke-diegetisk?
  • Lyt til selvvalgt filmmusik, og prøv at besvare følgende spørgsmål alene ud fra musikken: Hvad er filmens genre? Hvornår er filmen produceret? Hvornår foregår filmen? Hvor foregår filmen? Find efterfølgende svarene på spørgsmålene og sammenlign med dine egne svar.
  • Se et filmklip fra The Dark Knight Rises: Ending Scene, Fast and Furious: Racing Against Ferrari eller Last Samurai: Final Battle uden lyd. Hvilken musik og hvilke musikinstrumenter passer bedst til filmen? Hvorfor? Se efterfølgende filmen med lyd på, og sammenlign den originale musik med dine egne konklusioner.

2. Analyse

Skriftlig øvelse

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

  • Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af en kort filmscene med musik. Skriv først en kort karakteristik af filmen og en kort handlingsbeskrivelse (se hele filmen eller find et referat på nettet). Analysen skal tage udgangspunkt i forholdet mellem musik og billede, herunder musikkens funktion og virkemidler og musikkens sammenhæng med filmens handling. Inddrag begreberne parafraserende, polariserende, kontrapunktisk, diegetisk og ikke-diegetisk. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang 1-2 tekstsider.
  • Skriftlig, i grupper. Gå sammen i grupper på to personer. Foretag individuelle skriftlige analyser af to forskellige udgaver af samme hovedtema eller samme ledemotiv. Skriv først i fællesskab en kort karakteristik af filmen og en kort handlingsbeskrivelse (se hele filmen eller find et referat på nettet). Analyserne skal indeholde en beskrivelse af hovedtemaets/ledemotivets funktion og virkemidler og dets sammenhæng med filmens handling. Diskuter jeres analyser, og lav derefter i fællesskab en sammenlignende analyse af de to hovedtemaer/ledemotiver, hvor I kommenterer og begrunder forskelle. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang ca. 4 tekstsider.
  • Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af et hovedtema med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal udover en kort karakteristik af filmen og en kort handlingsbeskrivelse (se hele filmen eller find et referat på nettet) tage udgangspunkt i hovedtemaets funktion og virkemidler, herunder dets sammenhæng med filmens handling. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Start fremlæggelsen med at afspille det pågældende hovedtema for dine tilhørere. Fremlæggelsens varighed ca. 12 minutter.

Med henblik på at træne eleverne i bestemte analysemetoder kan læreren eventuelt udvælge den filmscene og de parametre, der skal indgå i opgaverne.

Opgavemateriale

Følgende liste over film kan eventuelt bruges som opgavemateriale - der findes filmscener (med musik) fra filmene på YouTube, og noder (både orkesterpartitur og forsimplede klaverpartiturer) kan købes på nettet.

  • Merian C. Cooper: King Kong (1933). Musik af Max Steiner.
  • Alfred Hitchcock: Psycho (1960). Musik af Bernard Herrmann.
  • Terence Young: James Bond (1962-nu). Musik af forskellige komponister.
  • Sergio Leone: Once Upon a Time in the West (1968). Musik af Ennio Morricone.
  • Francis Coppola: The Godfather (1972). Musik af Nina Rota.
  • Steven Spielberg: Jaws (1975). Musik af John Williams.
  • Sydney Pollack: Mit Afrika (1985). Musik af John Barry.
  • Steven Spielberg: Jurassic Park (1993). Musik af John Williams.
  • Steven Spielberg: Schindler's List (1993). Musik af John Williams.
  • Henry Selick: The Nightmare Before Christmas (1993). Musik af Danny Elfman.
  • Robert Zemeckis: Forrest Gump (1994). Musik af Alan Silvestri.
  • James Cameron: Titanic (1997). Musik af James Horner.
  • Ridley Scott: Gladiator (2000). Musik af Hans Zimmer.
  • Ridley Scott: Black Hawk Down (2001). Musik af Hans Zimmer.
  • Chris Columbus: Harry Potter (2001). Musik af John Williams.
  • Peter Jackson: The Lord of the Rings (2001-2003). Musik af Howard Shore.
Lytteøvelse

Auditiv analyse

Læs vejledningen til lyttemetoden intensiv lytning. Foretag fælles auditive analyser ved brug af intensiv lytning med udgangspunkt i et eller flere musikstykker fra opgavematerialet herover.

Intensiv lytning kan eksempelvis bruges som fælles optakt til elevernes selvstændige, skriftlige analysearbejde.

3. Projektarbejde

Skriftlig øvelse

Emneeksempler

Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO og SSO. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.

Filmmusikkens virkemidler (musik + mediefag)

  • Formålet er at undersøge, hvilken betydning filmmusik har for en specifik filmgenre, herunder hvordan musikalske virkemidler bruges til at formidle det udtryk, filmgenren forbindes med. I undersøgelsen lægges særlig vægt på samspillet mellem lyd og billede. Undersøgelsen skal indeholde en næranalyse af filmiske og filmmusikalske virkemidler i tre scener fra tre forskellige film.

John Williams som filmkomponist (musik + mediefag)

  • Formålet er at undersøge John Williams (eller en anden person) som filmkomponist, herunder hvilke karakteristiske træk der er i Williams' musik. I undersøgelsen lægges særlig vægt på samspillet mellem lyd og billede. Undersøgelsen skal indeholde en næranalyse af filmiske og filmmusikalske virkemidler i tre scener fra tre forskellige film.

Ledemotiver (musik + mediefag + historie)

  • Formålet er at undersøge brugen af ledemotiver i film, herunder hvordan ledemotiver musikalsk kan understøtte en films handling. Undersøgelsen skal indeholde en næranalyse af et eller flere ledemotiver fra to forskellige film. I forlængelse heraf perspektiveres til Wagners brug af ledemotiver i operaen.

4. Arrangering

Skriftlig øvelse

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

  • Komplet arrangement. Opgaven stilles lig den satsopgave, eleverne prøves i ved den skriftlige eksamen på A-niveau. Opgaveformuleringen fremgår af vejledningen til musik A-niveau.
  • Satstekniske principper. Kortere opgave med fokus på et eller flere afgrænsede principper, eksempelvis stemmeføring, medstemme, modstemme, blokharmonisering, rytmiseret flydekor, korsvar, scatsang, grundtonebaseret basstemme, walking bas, groove, fills eller trommestemme. Eleverne kan med fordel arbejde med redigering af allerede afleverede opgaver, så der arbejdes videre på den samme opgave hen mod et komplet arrangement.

Det er vigtigt, at eleven vælger (eller får tildelt) en sang fra opgavematerialet, tilsvarende den disciplin, eleven går til skriftlig eksamen i. Opgaveformuleringen skal stemme overens med den valgte disciplin.

Opgavemateriale

Pop/rock-arrangement

  • Nana (fra Nana, 1988). Sangbogen 1, side 108.
  • Buster (fra Busters verden, 1984). Sangbogen 2, side 128.
  • Pretty Woman (fra Pretty Woman, 1992). Sangbogen 3, side 276.
  • Midt om natten (fra Midt om natten, 1984). Sangbogen 4, side 132.
  • So Far (fra Langt fra Las Vegas, 2001). Sangbogen 4, side 230.

Jazz-arrangement

  • Sonny Boy (fra The Singing Fool, 1928). Sangbogen 2, side 369.
  • Smoke Gets in Your Eyes (fra Roberta, 1933). Sangbogen 2, side 371.
  • Goldfinger (fra Goldfinger, 1964). Sangbogen 3, side 284.

Vokalarrangement

  • Can't Help Falling in Love (fra Blue Havaii, 1961). Sangbogen 1, side 437.
  • Someday My Prince Will Come (fra Snehvide, 1937). Sangbogen 2, side 389.
  • When You Wish Upon a Star (fra Pinocchio, 1940). Sangbogen 2, side 390.
  • Goldfinger (fra Goldfinger, 1964). Sangbogen 3, side 284.
  • Speak Softly Love (fra Godfather, 1972). Sangbogen 3, side 287.

5. Quiz og spil

Quiz

Resultat:

Quiz og spil

Spil

Nedenstående to lærerige spil kan bruges til sjov variation af undervisningen. Der findes materiale med udgangspunkt i filmmusik til begge spil.

6. Sang

Syng og spil

Fællessang

Liste over enstemmige filmsange fra Wilhelm Hansen Sangbogen 1-4.

WH Sangbogen 1

  • Nana (fra Nana, 1988). Side 108.
  • Over the Rainbow (fra The Wizard of OZ, 1939). Side 394.
  • Can't Help Falling in Love (fra Blue Havaii, 1961). Side 437.
  • Mrs. Robinson (fra The Graduate, 1968). Side 454.

WH Sangbogen 2

  • Buster (fra Busters verden, 1984). Side 128.
  • Sonny Boy (fra The Singing Fool, 1928). Side 369.
  • Smoke Gets in Your Eyes (fra Roberta, 1933). Side 371.
  • My Heart Belongs to Daddy (fra Leave It to Me, 1938). Side 377.
  • Someday My Prince Will Come (fra Snehvide, 1937). Side 389.
  • When You Wish Upon a Star (fra Pinocchio, 1940). Side 390.
  • Bella Notte (fra Lady og Vagabonden, 1952). Side 391.
  • Moon River (fra Breakfast at Tiffany's, 1961). Side 395.

WH Sangbogen 3

  • Singin' in the Rain (fra Singin' in the Rain, 1929). Side 263.
  • Jeg drømmer kun ønskedrømme (fra Askepot, 1950). Side 269.
  • Where Is Your Heart (fra Moulin Rouge, 1953). Side 271.
  • Oh, Pretty Woman (fra Pretty Woman, 1992). Side 276.
  • Goldfinger (fra Goldfinger, 1964). Side 284.
  • Love Story (fra Love Story, 1970). Side 285.
  • Speak Softly Love (fra Godfather, 1972). Side 287.
  • My Heart Will Go On (fra Titanic, 1997). Side 288.

WH Sangbogen 4

  • Midt om natten (fra Midt om natten, 1984). Side 132.
  • So Far (fra Langt fra Las Vegas, 2001). Side 230.
  • Vent på mig (fra En kort, en lang, 2001). Side 233.
  • No Promises (fra Nynne, 2005). Side 253.
Syng og spil

Korsang

En del vokale filmtemaer er velegnede til flerstemmig sang. Korpartiturer kan i flere tilfælde købes på internettet - se eksempelvis denne side, eller foretag en internetsøgning efter eksempelvis movie themes SATB.

Hvis der er elever, der har udarbejdet flerstemmige vokalarrangementer i forbindelse med satsdisciplinen vokalarrangement, kan man til en afveksling synge disse. Det kan være motiverende og lærerigt for eleverne at høre deres satser i praksis.

7. Spil

Syng og spil

Sammenspil

Der findes desværre ikke mange velegnede partiturer til undervisningen i sammenspil. Læreren opfordres derfor til at udarbejde sine egne leadsheet-rolleark, eventuelt med udgangspunkt i musikstykkerne herunder.

Sammenspilsundervisningen kan eventuelt gennemføres med blot et leadsheet, dvs. uden rolleark. Det er da vigtigt, at læreren er omhyggelig med at instruere eleverne i de forskellige sang- og instrumentroller.

Ved gruppearbejde, hvor eleverne arbejder selvstændigt med et musikstykke, skal eleverne - under vejledning fra læreren - selv sammensætte deres roller. Gruppearbejdet kan eventuelt tage udgangspunkt i musikstykkerne herunder, der alle har relativt enkle akkorder og en sangbar melodi.

Mange af de kendte symfoniske filmtemaer findes i klaverversioner, som eventuelt kan bearbejdes for en mindre instrumental sammenspilsgruppe.

Musikstykker

Don't Let Go (En Vogue, 1996) - fra filmen Set It Off (1996)
Alle formled ||: Fm - Db | Eb :||

Don't You (Simple Minds, 1985) - fra filmen The Breakfast Club (1985)
Vers og omkvæd ||: Em | D | A | D :||
Kontraststykke ||: C | C | G | G | D | D | A | A :||

Gangsta's Paradise (Coolio, 1995) - fra filmen Dangerous Minds (1995)
Alle formled ||: Ab - Fm | G - Cm :||

Nothing's Gonna Stop Us Now (Starship, 1987) - fra filmen Mannequin (1987)
Vers og omkvæd ||: F# | Ebm | H | Db :||
Kontraststykke ||: F# | Bbm | H | G#m :||

School of Rock (Jack Black, 2003) - fra filmen School of Rock (2003)
Vers ||: Eb | Db | Ab | Db :||
Omkvæd ||: Eb | F | Ab | Eb :||

Syng og spil

Solospil

Ved den mundtlige eksamen på B- og A-niveau henholdsvis kan og skal eleverne vise solistiske færdigheder. Det kan foregå på følgende tre måder:

Melodi med akkompagnement:

  • Solisten synger melodien eller spiller den på et melodiinstrument (eksempelvis saxofon eller cello). Solisten akkompagneres af klaver, guitar eller en mindre sammenspilsgruppe. En del nyere ikke-symfoniske filmtemaer kan findes som melodi med becifring.

Instrumental (improviseret) solo

  • I forbindelse med et sammenspilsnummer spiller solisten en instrumental solo, der kan være improviseret.

Solooptræden (uden akkompagnement)

  • Solisten spiller melodi og akkompagnement alene - fortrinsvis relevant for pianister og guitarister. Mange af de kendte symfoniske filmtemaer findes i klaverversioner, eksempelvis Jurassic Park, The Notebook, Amélie, Home Alone, Star Wars og Ringenes Herre.

8. Komposition

Skriftlig øvelse

Introduktion

Arbejdet med filmmusik bliver endnu mere udbytterigt, hvis det kombineres med praktiske satsøvelser. Satsøvelserne kan laves individuelt eller i mindre grupper.

Eleverne kan udarbejde musik til egne eller andre elevers film (i samarbejde med mediefag), eller de kan udarbejde musik til eksisterende film. I sidstnævnte tilfælde kan eleverne med fordel udvælge en kort scene fra en stumfilm – eksempelvis en af disse – hvor et eventuelt lydspor efterfølgende fjernes helt.

Original eller prækomponeret musik

Det er en god øvelse at lade eleverne komponere deres egen originale musik. Musikken bør være enkel – eksempelvis en enkeltstående melodilinje, eventuelt med et simpelt akkompagnement – og ét eller få musikinstrumenter er således nok. Hvis eleverne har arbejdet med musikproduktion på computer, kan musikken eventuelt være computerbaseret.

Eleverne kan alternativt vælge at bruge prækomponeret musik. Det er da vigtigt, at eleverne overvejer, hvilke associationer den valgte musik skaber hos publikum. Hvis musikken har en sangtekst, er det ligeledes vigtigt, at eleverne overvejer, om sangteksten passer til filmens handling. Eleverne kan eventuelt indspille original musik henover den prægkomponerede musik, eksempelvis dybe toner, lyse toner, korte melodier, percussionlyde og lydeffekter.

Læreren kan eventuelt holde et kort oplæg om ophavsret og musik.

Arbejdsprocess

Det valgte filmklip ses igennem flere gange. Handlingen og billedsiden beskrives med henblik på at besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvilken funktion skal musikken have?
  2. I hvilke tidsrum skal der være musik?
  3. Hvilken musikgenre passer til filmen? Skal musikgenren skifte undervejs?
  4. Hvilke musikinstrumenter og hvilke musikalske virkemidler (tempo, rytmik, harmonik, melodik, tekst) kan bruges til at opnå den ønskede virkning?
  5. Skal bestemte steder eller bestemte personer i filmen fremhæves med særlig musik eller med lydeffekter?
  6. Skal musikken understøtte eller kontrastere filmens handling?

Når man komponerer eller udvælger musik til en film, foregår det typisk i tæt dialog med instruktøren, der har en forventning om, hvordan musikken skal være. Hvis eleverne udarbejder musik til andre elevers film, skal det derfor foregå i dialog med de pågældende elever.

Afrunding

Arbejdet afrundes med, at eleverne viser deres film for hinanden. Hver fremvisning suppleres med et kort oplæg og samtale om den valgte musik og tilblivelsen heraf.

9. Oplevelser

Oplevelser

Koncerter

Hvis man er heldig, kan man opleve et af landets symfoniorkestre eller harmoniorkestre spille filmmusik. Billetter skal som regel bestilles i god tid.

Workshops

Nogle professionelle filmkomponister tilbyder filmmusikworkshops til blandt andre gymnasieelever.

Rejser

Hvis turen går til Prag eller Tallinn, kan man besøge et af indspilningsstudierne og høre, hvordan et professionelt symfoniorkester indspiller filmmusik til både danske, europæiske og amerikanske film. Send en mail til info@tamboril.dk for mere info.

10. Supplerende materiale

Supplerende materiale

Bøger

  • Chion, Michel: Audio Vision: Sound on Screen. Columbia University, 1994.
  • Højlund, Marie m.fl.: Musikalsk produktion. Systime, 2014.
  • Langkjær, Birger: Filmlyd & filmmusik. Museum Tusculanum, 1995.
  • Meinertsen, Per: Lydens rolle. Den Danske Filmskole, 2006.
  • Vilhelm, Thomas: Det visuelle øre - filmmusikkens historie. Systime, 2005.

Dokumentarfilm

  • Schrader, Matt: Score. Columbia University, 1994.

Webressourcer

Wikipedias engelske side om filmmusik indeholder blandt andet detaljeret information om en lang række filmkomponister.

YouTube.com er der rig mulighed for at finde filmklip og filmmusik fra både nye og gamle spillefilm og tv-serier.

En række ældre filmnoder kan downloades gratis via imslp.org. De fleste nyere filmnoder (til store Hollywood-film) kan købes via internettet. Noderne kan med fordel købes i overskuelige klaverversioner frem for som orkesterpartiturer.