Nedenfor findes forslag til aktiviteter den enkelte elev eller klassen som helhed kan lave i tilknytning til skandinavisk folkemusik.

1. Diskussion

Tænk og diskuter

Tænk og diskuter

  • Hvad betyder ordet "folkemusik" for dig? Prøv i grupper at finde på så mange forklaringer som muligt på, hvad ordet betyder. Skriv forklaringerne op på tavlen og diskuter sammen i klassen, hvilke forklaringer I synes giver mest mening.
  • Hvem er med til at bestemme, hvad ordet "folkemusik" vil sige? Diskuter i grupper og skriv op på tavlen, når I kommer I tanke om organisationer eller enkeltpersoner, som er med til at bestemme, hvad der er "folkemusik" og hvad der ikke er.
  • Hvilke vigtige forskelle er der på den måde, folkemusikken har udviklet sig på i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige?
  • Hvilke funktioner har folkemusikken haft før i tiden? Hvilke funktioner har den i dag?
  • Hvem lyttede til folkemusik før i tiden? Hvem lytter til det i dag? Er der forskel på, hvilke folkemusikalske genrer som er mest populære? Hvorfor tror du, det er sådan?
  • Hvorfor er det vigtigt at lære om skandinavisk folkemusik? Hvad kan vi bruge det til i dag?

Lyt og diskuter

  • Lyt til disse musikstykker i grupper og diskuter, om det er folkemusik? Hvilke kriterier bestemmer, om I synes, det er folkemusik eller ej?
    • I Danmark er jeg født (Bo Holten & Musica Ficta: Den danske sangskat, 2005). Melodi: Poul Schierbeck (1926). Tekst H. C. Andersen (1850). Hent teksten her.
    • Knud Lavard (Skousen & Ingeman: Herfra hvor vi står, 1971). Tekst og musik: Niels Skousen (1971). Hent teksten her.
    • Ravnen (Sorten Muld: Mark II, 1997). Tekst: Sorten Muld / Anonym. Melodi: Sorten Muld / Anonym. Hent teksten her.
  • Lyt til Polonaise / Svøpsk (Carl Erik Lundgaard: Yderland, 2008) i grupper. Hvilke instrumenter kan I høre? Hvordan er nummeret bygget op? På hvilke måder trækker nummeret efter jeres mening på den danske spillemandstradition? På hvilke måder synes I, det adskiller sig fra den?
  • Lyt til Tyge Hermansøn i to forskellige versioner. Diskuter i grupper forskelle og ligheder mellem de to versioner af visen. Synes du, at begge versioner kan kaldes "folkemusik"?

2. Analyse

Skriftlig øvelse

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

  • Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af en valgfri variant af en folkevise, en sang eller et instrumentalstykke fra listen herunder. Udvælg selv parametre til analyse. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfanget skal være 1-2 tekstsider.
  • Skriftlig, i grupper. Gå sammen i grupper på to personer. Foretag individuelle skriftlige analyser af to folkeviser, sange eller instrumentalstykker. Udvælg selv parametre til analyse. Diskuter jeres analyser, og lav derefter i fællesskab en sammenlignende analyse af de to musikstykker I har valgt, hvor I kommenterer ligheder og forskelle. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfanget skal være ca. 4 tekstsider.
  • Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af en valgfri variant af en folkevise, en sang eller et instrumentalstykke fra listen herunder med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal udover en kort karakteristik af musikstykket tage udgangspunkt i to valgfrie musikalske parametre fra analysevejledningen. Begrund valget af parametre. Start fremlæggelsen med at afspille det analyserede musikstykke for dine tilhørere. Fremlæggelsens varighed skal være ca. 12 minutter.
  • Mundtlig eller skriftlig i lidt større grupper: Tag udgangspunkt i flere forskellige varianter af samme folkevise, sang eller spillemandsmelodi og fordel dem ud i gruppen. Nogle varianter kan det være, I har lyd og noder til, andre kan det være, I blot har lyd eller noder til. Start med sammen at beslutte jer for, hvilke musikalske parametre som er analytisk relevante for hvilke varianter. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Lav jeres analyser, eventuelt to personer om hver variant. Diskuter jeres resultater i gruppen for at finde ud af, hvor de vigtigste ligheder og forskelle mellem varianterne er. Præsenter til sidst jeres arbejde skriftligt eller i en fremlæggelse, som indledes med en afspilning af musikken.

Med henblik på at træne eleverne i bestemte analysemetoder kan læreren eventuelt udvælge den sang og de parametre, der skal indgå i opgaverne.

Opgavemateriale

Folkeviser

  • Abrahamson, Werner m.fl.: Udvalgte danske Viser fra Middelalderen. J.F. Schultz, 1812-1814. En af de tidligste udgivelser med danske folkeviser. Tekster i de første fire bind, melodier uden becifringer i bind 5. Gotisk skrift. Kan hentes her (vår tålmodig, da filstørrelserne er store):
  • Grundtvig, Svend m.fl.: Danmarks gamle Folkeviser. Universitets-Jubilæets Danske Samfund, 1853-1976. 12 bind. Den tidligste, største og forskningsmæssigt mest anerkendte samling af middelalderballader, som vi kender til i Danmark. Værket blev til over mange år med skiftende redaktører på baggrund af ældre kildemateriale og samtidige indsamlinger. De 10 første bind rummer tekster, nr. 11 melodier uden becifring, og nr. 12 er et registerbind. En stor del af de 12 bind kan downloades her (nederst på siden).
  • Kristensen, Evald Tang: Et hundrede gamle danske Skjæmteviser. Jacob Zeuners bogtrykkeri, 1901. Her findes melodier og tekster til en lang række ældre danske skæmteviser, som de er blevet sunget af folk på den jyske hede omkring år 1900. Uden becifring.
  • Jonsson, Bengt R. m.fl.: Sveriges Medeltida Ballader. Almqvist & Wiksell, 1983-2001. Noder (mange varianter til hver vise) og tekster til middelalderballader. Uden becifring. Der findes 7 bind – en oversigt over balladerne er tilgængelig her.
  • Elling, Catharinus: Vore Kjæmpeviser - belyst fra musikalsk Synspunkt. J. Dybwad, 1914. En af de tidligste norske indsamlinger af viser. Melodier uden becifring. Kan hentes her.
  • Berggreen, A. P.: Folke-sange og melodier, fædrelandske og fremmede - Samlede og udsatte for pianoforte. C. A. Reitzels Forlag, 1869. Berggreens bearbejdninger for klaver af en række nordiske og udenlandske folkeviser og -sange. Et godt udgangspunkt for både funktionsharmonisk analyse, øvelser i at skrive becifringer over en firestemmig node samt kildekritisk stillingtagen til eftertidens dur-moltonale behandling af folkeviserne. Kan hentes her.
  • Musikforlaget Wilhelm Hansens Sangbogen 1-3 rummer en del varianter (blot én af hver melodi) af folkeviser med becifringer. Et godt udgangspunkt for harmonisk analyse og kildekritisk arbejde med melodier.
  • Ved at søge på Spotify og Youtube kan man finde alskens nye versioner af de gamle viser, som suppleret af en eller flere noder fra ovenstående værker kan danne et godt udgangspunkt for at arbejde med alle musikalske parametre.

Sang

  • Cd-samlingen Viser på valse 1-5 (2012) - Vol. 1 - Vol. 2 - Vol. 3 - Vol. 4 - Vol. 5) – rummer gamle optagelser med folkesang og er suppleret af noder, som kan hentes her.
  • Bogen Hvorfor mon jeg synger (Folkemusikcentret i Hogager, 1995) om traditionsbæreren Ingeborg Munch (1906-1978) kan sammen med cd'en af samme navn danne et fint udgangspunkt for analyse af ældre folkesang på landet. Noder uden becifringer.
  • Cd'en Glimt af dansk folkemusik (Forlaget Kragen, 1977) præsenterer et udvalg af optagelser fra Dansk Folkemindesamling, som sammen med en lille bog af samme navn med noder og kommentarer giver en meget fin forståelse af en række almindelige menneskers sangtraditioner i det 20. århundrede.
  • Cd'en Når visen får brod (Forlaget Kragen, 1979) giver sammen med Svend Nielsens artikel "Når visen får brod: om nidviser, smædeviser, drilleviser og protestsange: Et våben for de svage i samfundet" (Modspil: de store ørers musiktidsskrift, 1979, nr. 3), som rummer noder og baggrundstekster, en god mulighed for at analysere nidviser, smædeviser, drilleviser og protestsange blandt almindelige mennesker i det 20. århundredes Danmark.
  • Generelt er bøger og sange nævnt under afsnittet Sang også brugbare til analyse.
  • Ved at søge på Spotify og Youtube kan man finde alskens nye versioner af de gamle viser, som suppleret af en eller flere noder fra ovenstående værker kan danne et godt udgangspunkt for at arbejde med alle musikalske parametre.

Instrumentalmusik

  • Cd'en Thybal - traditionel musik fra Thy (Folkemusikhuscenteret i Hogager, 2002) danner sammen med Jack Jacobsen og Gitte Thoftes bog Thybal - en spillemandsbog (Folkekulturværkstedet Broby Gamle Skole, 2008) et godt udgangspunkt for analyse af spillemandsmusik og danse fra Thy. Noder uden becifringer.
  • Andersson, Nils (red.): Svenska låtar (Svenskt Visarkiv, 2000). Nils Andersson indsamlede folkemelodier (noder uden becifringer), som han oprindeligt udgav dem i perioden 1922-1940. En oversigt over værkets 24 bind kan ses her. En del af melodierne kan findes online via FolkWiki.
  • Gurvin, Olav m.fl: Norsk folkemusikk, serie I: Hardingfeleslåtter (Universitetsforlaget Oslo, 1958-1981). Enorm nodesamling af indsamlede melodier uden becifringer på hardangerfele. Digitalt tilgængelig via www.nb.no: Bind 1, Bind 2, Bind 3, Bind 4, Bind 5, Bind 6 og Bind 7. En oversigt over værkets melodier kan findes her.
  • Sevåg, Reidar & Olav Sæta: Norsk folkemusikk, serie II: Slåtter for vanlig fele (Universitetsforlaget Oslo, 1992-1997). Stor nodesamling af indsamlede melodier uden becifringer på almindelig violin. Digitalt tilgængelig via www.nb.no: Bind 1, Bind 2, Bind 3 og Bind 4.
  • Andersen, Ulla Berg & Torben Steen Andersen (red.): Sindbilleder (Folkemusikhusringen, 1992). Om spillemanden Thomas Thomsen fra Holstebro-egnen i Vestjylland. Fortællinger, 2-stemmige noder med becifringer og kassettebånd, som også kan findes her.
  • Hviid, Torben m.fl.: Hjejlens toner - Peder Spillemand (Folkemusikhusets Forlag, 1991). Om spillemand Peder Jensen (1898-1986) fra Nykøbing Mors i Nordjylland. Fortælling og noder.
  • Keller, Arne (red.): Evald Thomsen - Så nemt er dét! Erindringer og meninger (Folkemusikhusringen, 1994). Om spillemand Evald Thomsen (1913-1993) fra Himmerland i Nordjylland. Fortællinger og noder. Lyt til Evald Thomsen her.
  • Vammen, Lilian & Maren Hallberg Larsen: Buestrøg og bælgtræk (GO' Danish Folk Music, 2010). Om en spillemandsfamilie fra Vestjylland. Fortælling, noder og becifringer. Find musikken her.
  • Generelt er bøger og hjemmesider nævnt under kapitlet Spil også meget brugbare til analyse.
  • Ved at søge på Spotify og Youtube kan man finde alskens nye versioner af mange af de ovenfor nævnte melodier, som suppleret af en eller flere noder fra ovenstående værker kan danne et godt udgangspunkt for at arbejde med alle musikalske parametre.
Lytteøvelse

Auditiv analyse

Læs vejledningen til lyttemetoden intensiv lytning. Foretag fælles auditive analyser ved brug af intensiv lytning med afsæt i et af følgende stykker eller stykkerne ovenfor:

Intensiv lytning kan eksempelvis bruges som fælles optakt til elevernes selvstændige, skriftlige analysearbejde.

3. Projektarbejde

Skriftlig øvelse

Emneeksempler

Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO og SSO. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.

Forholdet mellem musik og tekst (musik + dansk)

  • Formålet er at undersøge forholdet mellem musik og tekst i udvalgte skandinaviske folkesange eller folkeviser. I undersøgelsen foretages sanganalyser med særlig fokus på tekstens stemning og budskab, og på de musikalske virkemidler (herunder vokalteknikker og spilleteknikker) der skaber (eller kontrasterer) denne stemning og dette budskab.

Forholdet mellem musik og node (musik + dansk)

  • Formålet er at analysere og diskutere forholdet mellem faktisk spillet musik og noder, som enten er forskrifter for eller afskrifter af denne musik. I den forbindelse betragtes noder som et medium, og man kan så bruge sin viden om medier og kommunikation fra danskfaget i opgaven.

Folkemusikkens vej fra kilde til fortolkning (musik + historie + dansk)

  • Formålet er at følge en folkevise, -sang eller -melodi fra den tidligste kilde, man kan finde, til en fortolkning fra vores umiddelbare samtid og diskutere, hvilke forandringer musikstykket har gennemgået på sin vej. Det er oplagt at inddrage varianter fra de andre skandinaviske lande. I undersøgelsen foretages musikalske analyser af musik, kilder og evt. tekst.

Folkemusikkens funktioner (musik + historie + samfundsfag)

  • Formålet er at undersøge, hvordan den skandinaviske folkemusiks forskellige genrer på forskellige måder og til forskellige tider har haft forskellige funktioner. Undersøgelsen bør afgrænses til et enkelt land (Danmark, Norge eller Sverige), men det er en fordel, at flere folkemusikalske genrer er repræsenteret som sammenligningsgrundlag. I undersøgelsen inddrages analyser af musikken for at vise, hvordan musikkens funktion påvirker musikken og omvendt.

Hvad er "folkemusik"? (musik + historie + samfundsfag + dansk)

  • Formålet er at undersøge, hvordan ordet "folkemusik" bruges eller er blevet brugt, og hvad det betyder for dem, der bruger det eller har brugt det. Udgangspunktet kan være tekster om musik skrevet af kunstnere, spillesteder, organisationer, musikanmeldere eller andre, som gennem de tekster, de skriver, definerer "folkemusik" på bestemte måder. Undersøgelsen skal inddrage musikalsk analyse af noget af den musik, som nævnes i de valgte tekster. Analyserne skal sætte fokus på, hvorvidt og hvordan det "folkemusikalske" kan høres i musikken.

Folkemusik i dag (musik + dansk + samfundsfag + historie)

  • Formålet er at undersøge en eller to nulevende og aktive kunstnere, som på den ene eller den anden måde indskriver sig i en skandinavisk folkemusikalsk tradition, enten ved at kalde deres egen musik "folkemusik" eller ved musikalsk at trække på noget du eller andre opfatter som "folkemusikalsk". Undersøgelsen skal indeholde musikalske analyser af udvalgte numre som viser, hvordan det folkemusikalske kan spores i musikken. Vælger du at undersøge to kunstnere, kan analyserne sammenlignes og fokus kan eksempelvis rettes mod ligheder og forskelle på, hvordan de to kunstnere arbejder med det folkemusikalske i deres musik.
  • Afhængig af opgavens vinkling kan musikfaget samarbejde med dansk (fokus på analyse af sangtekster eller tekster om musikken), samfundsfag (fokus på hvilke betydninger "det folkemusikalske" rummer for den ene eller den anden kunstner) eller historie (fokus på hvordan folkemusikkens forudsætninger og historie spiller ind på den nutidige kunstners produktion).

4. Arrangering

Skriftlig øvelse

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

  • Komplet arrangement. Opgaven stilles lig den satsopgave, eleverne prøves i ved den skriftlige eksamen på A-niveau. Opgaveformuleringen fremgår af vejledningen til musik A-niveau.
  • Satstekniske principper. Kortere opgave med fokus på et eller flere afgrænsede principper, eksempelvis stemmeføring, medstemme, modstemme, blokharmonisering, rytmiseret flydekor, korsvar, scatsang, grundtonebaseret basstemme, walking bas, groove, fills eller trommestemme. Eleverne kan med fordel arbejde med redigering af allerede afleverede opgaver, så der arbejdes videre på den samme opgave hen mod et komplet arrangement.

Det er vigtigt, at eleven vælger (eller får tildelt) en sang fra opgavematerialet, tilsvarende den disciplin, eleven går til skriftlig eksamen i. Opgaveformuleringen skal stemme overens med den valgte disciplin.

Opgavemateriale

Generelt kan de fleste folkemusikalske melodier danne et fint udgangspunkt for både pop/rock-, jazz- og vokalarrangement.

Dog er folkemelodiernes becifringer sjældent præget af højtopbyggede akkorder – endda 7'ere er relativt sjældne. Det betyder dog ikke, at folkemelodier ikke er velegnede til jazz-arrangementer; hør bare Jan Johanssons fantastiske fortolkninger af svenske melodier på pladen Jazz på svenska (Megafon, 1964). Det er i den forbindelse oplagt at lade eleverne arbejde med at reharmonisere folkemelodier, så de bliver mere jazzede.

Der findes et bredt udvalg af velegnede melodier og noder, som er oplistet i afsnit 6. Sang (fællessang) og 7. Spil (sammenspil).

5. Quiz og spil

Quiz

Resultat:

Quiz

Spil

Nedenstående lærerige spil kan bruges til sjov variation af undervisningen. Der findes materiale med udgangspunkt i folkesange og -musik til disse spil:

6. Sang

Syng og spil

Fællessang

I Wilhelm Hansens serie Sangbogen 1-5 kan du finde en række udgaver af folkeviser og folkesange. Dog er disse udgaver ofte redigerede i forhold til både tekst og melodi for at passe til et dansk fællessangsformat, og den tilføjede becifring er udarbejdet efter principper, som ofte ikke stemmer overens med, hvordan sangene har været fremført i folkemunde. Derfor anbefales nedenfor også et par andre mere forskningsbaserede bøger med viser, som i højere grad giver en realistisk fornemmelse for folkesang som genre.

WH Sangbogen 1

  • Dronning Dagmar. Side 10-11.
  • Valravnen. Side 11-12.
  • Tyge Hermansøn. Side 12-13.
  • Ramund. Side 14.
  • Ebbe Skammelsøn. Side 14-16.
  • Hr. Oluf han rider. Side 16.
  • Der stode tre skalke. Side 17.
  • Urtegården (folkemelodi). Side 18.
  • Jeg kan se på dine øjne. Side 19.
  • Jeg går i tusind tanker. Side 20.
  • Der står en lind. Side 20-21.
  • Det var en lørdag aften. Side 23.
  • At samles, skilles ad. Side 24-25.
  • Jeg lukte op min kiste. Side 26.
  • Det haver så nyligen regnet. Side 28.
  • Imellem Esbjerg og Fanø. Side 72.
  • En yndig og frydefuld sommertid. Side 160.
  • Byssan lull. Side 232.
  • Per Spelman. Side 232-233.
  • Det var mig og det var dig. Side 233.
  • God nat. Side 234.
  • Å kjøre vatten. Side 235.
  • Jag vet en dejlig rosa. Side 238.
  • Vem kan segla. Side 238.
  • Uti vår hage. Side 239.
  • Och liten Karin tjänte. Side 239-240.
  • Kristallen den fina. Side 241.
  • Fjärran han dröjer. Side 263.
  • En sjömand älskar havets våg. Side 265.

WH Sangbogen 2

  • Villemand og hans væne brud. Side 11-12.
  • Årle om morg'nen. Side 12.
  • Hr. Bøsmer i Elvehjem. Side 13-14.
  • Den bonde han ganger. Side 14-15.
  • Og det var liden Karen. Side 15.
  • Jeg var mig en fattig ungersvend. Side 16-17.
  • Prinsessen sad i højeloft. Side 18-19.
  • Kære Abelone. Side 21.
  • Siri-visa. Side 188.
  • Den bagvendte vise. Side 188-189.
  • Jeg lagde mig så silde. Side 189.
  • Till Österland vill jag fara. Side 205.
  • O tysta ensamhet. Side 208.

WH Sangbogen 3

  • Agnete og Havmanden. Side 11-12 (to forskellige melodier).
  • Marsk Stigs døtre. Side 14-16.
  • Havfruens spådom. Side 16-17.
  • Hr. Peder han rider. Side 17-18.
  • Grev Guncelin. Side 19-20.
  • Hagbart og Signe. Side 21-23.
  • Den største sorg. Side 24-25.
  • På lørdag aften. Side 27.
  • Med fryd så sagtelig. Side 29.
  • Elverhøj. Side 30.
  • Bonden gick sig åt villande skog. Side 174.

En slags svensk pendant til Wilhelm Hansens sangbøger er Gröna visboken (1949), Gula visboken (1953) og Röda visboken (1969). Her er noder til svenske viser, hvoraf en del er folkelige melodier og tekster.

En del folkeviser og -sange er præget af, at versefødderne er forskellige fra vers til vers – særligt når man bevæger sig udenfor sangbøgerne og ind i de mindre polerede folkelige traditioner. Derfor er mange af disse sange gode til at lære at "lægge versefødderne rigtigt", mens man synger. Her kan denne lille bog anbefales:

  • Villemand og hans væne brud – og andre middelalderviser (Tingluti Forlag, 1999). Indeholder tekster og melodier til 10 folkeviser med betoningsøvelser og forslag til becifringer.

Nedenfor finder du anbefalinger til bøger udgivet af folkemusikforskere, hvor du kan finde noder og tekster til folkeviser og -sange. Disse bøger bygger på indsamlinger blandt almindelige mennesker, og sangene præsenteres sådan, som de faktisk er blevet sunget for forskeren (dog med de begrænsninger noder i almindelighed lægger for videreformidling af musik).

Melodierne er ofte ikke becifrede, men kan fint akkompagneres af melodien alene, evt. i oktaver. At synge dem a capella giver desuden en god fornemmelse for, hvordan sangene lyder blandt menigmand. Endelig kan man selvfølgelig lege med at tilføje sine egne harmoniseringer. Alle bøgerne kan nemt bestilles hjem via bibliotek.dk:

Danmark

  • Et hundrede gamle danske Skjæmteviser (Jacob Zeuners bogtrykkeri, 1901). Her findes melodier og tekster til en lang række ældre danske skæmteviser, som de er blevet sunget af folk på den jyske hede omkring år 1900. Uden becifring.
  • To sangere fra den jyske hede (Foreningen Danmarks Folkeminders dokumentationsserie, 1984). Melodier, tekster og kommentarer til viser, som de er blevet sunget af to husmænd. Indsamlet og nedskrevet af Evald Tang Kristensen. Uden becifring.
  • Min hjertens allerdejligste (Forlaget Kragen, 2003). Her findes melodier og tekster til 147 lyriske kærlighedsviser fra Danmarks mange kroge og afkroge. Desuden findes en del baggrund om viserne og dem som har sunget dem. Uden becifring.
  • Æ har høør… Sønderjyder synger - Et visehæfte (Institut for grænseregionsforskning, 1983). Sange fra Sønderjylland med tekster (en del på dialekt) og melodier. Desuden har hver sang en lille baggrundstekst tilknyttet, så man forstår, hvilken kontekst den kommer fra. Uden becifring.
  • Jeg gik mig ud… Sønderjyder synger II - Et visehæfte (Institut for grænseregionsforskning, 1984). Anden del af serien. Sange fra Sønderjylland med tekster (en del på dialekt), melodier og baggrundstekster. Uden becifring.
  • Jonnas sange (Folkemusikhuset i Hogager, 1991). Jonna fra København var ud af en slægt af rejsende og indsamlede en række folkelige sange. I bogen her er tekster, melodier og becifringer, samt små baggrundstekster om den enkelte sangs historie.
  • Viser i bornholmsk mundart (Colbergs Boghandels Forlag, 1908). En række indsamlede og nedskrevne bornholmske viser med tekst (på dialekt) og melodi. Uden becifring og baggrundstekster (dog er der ordforklaringer).

Sverige

  • Väckelsens folkmelodier från Dalarna (Dalarnas fornminnes och hembygdsförbunds skrifter, 1981). Folkelige koraler fra Sverige. Det spændende er, at bogen har flere melodier til samme tekst, så den kan danne udgangspunkt for sammenligninger, mens man synger. Tekster og melodier. Uden becifring.
  • Folkliga koraler från Dalarna 1-2 (Dalarnas fornminnes och hembygdsförbunds skrifter, 1975 & 1979). Folkelige koraler fra Sverige. Bogen har flere melodier til samme tekst, så den kan danne udgangspunkt for sammenligninger, mens man synger. Tekster og melodier. Uden becifring. 2 bind.
  • August Bondesons Visbok 1-4 (Bonniers Förlag, 1903). Folkesang fra Sverige. De fire bind er udgivet i to bøger (to bind i hver). Tekster og melodier. Uden becifring.
  • Svenska folkvisor 1-4 (Kungl. Gustav Adolfs Akademien, 1957-1960). Udgivelse med tegninger, noder, klaverarrangementer og tekster til en lang række svenske folkeviser. Uden becifring.

Norge

  • Norske viser og stev (P. T. Mallings Forlagsboghandel, 1869). Tekster i første del, melodier uden becifringer i sidste del.
  • Norske folkeviser (Chr. Tönsbergs Forlag, 1852-1853). Link.
  • Ældre og nyere norske fjeldmelodier (Carl Marmuths Musikforlag, 1853-1867). Den tidligste samling af norsk folkemusik. Norske fjeldmelodier indsamlet og arrangeret for klaver af Lindeman selv. Mange af dem har tekster og kan dermed synges. Uden becifringer.
  • Vore Kjæmpeviser – belyst fra musikalsk synspunkt (Jacob Dybwad, 1914). Norsk samling af folkeviser (melodi og tekst). Uden becifringer. Link.
  • Toner fra Valdres (Valdres Bygdeboks Forlag, 1973). Mange forskellige folkesange og melodier fra Valdres i Norge inddelt efter genre. Noder og tekster uden becifring.
  • Setesdalsmelodier (Johan Grundt Tanum, 1952). Norsk samling af folkeviser, stev, religiøse folketoner og danske hyrdeviser (melodi og tekst). Uden becifring.
  • Norske religiøse folketoner 1-2 (Oslo University Press, 1964). Melodier (1-2 vers) med korte tekster og becifringer. 2 bind.
Syng og spil

Korsang

Mange folkelige sange og folkeviser er velegnede til flerstemmig sang. Korpartiturer kan i nogle tilfælde købes på internettet. Foretag eksempelvis en internetsøgning efter sangtitlen og "SATB".

Hvis der er elever, der har udarbejdet flerstemmige vokalarrangementer i forbindelse med satsdisciplinen vokalarrangement, kan man til en afveksling synge disse. Det er meget motiverende og lærerigt for eleverne at høre deres satser i praksis.

Korsatser i bøger

  • "Per Spilmand" i Korsammen - 77 SAB-satser på dansk (Wilhelm Hansen Musikforlag, 2008) – norsk folkemelodi for sopran, alt og baryton.
  • "Jysk dansevise" i Korsammen - 77 SAB-satser på dansk (Wilhelm Hansen Musikforlag, 2008) – vise fra Mariager-egnen for sopran, alt og baryton.
  • "Det var en lørdag aften" i Korsammen - 77 SAB-satser på dansk (Wilhelm Hansen Musikforlag, 2008) – dansk folkemelodi, for sopran, alt og baryton.
  • "Til Østerland vil jeg drage" i Korsammen - 77 SAB-satser på dansk (Wilhelm Hansen Musikforlag, 2008) – svensk folkevise, for sopran, alt og baryton.
  • "Ude i haven" i Korsammen - 77 SAB-satser på dansk (Wilhelm Hansen Musikforlag, 2008) - svensk folkevise, for sopran, alt og baryton.

7. Spil

Syng og spil

Sammenspil

Der findes ikke mange folkemusikpartiturer til undervisningen i sammenspil for de instrumenter, som man normalt har i gymnasiet (bas, guitar, trommer, tangenter og percussion), idet folkemusikken ofte blot er at finde som leadsheet (dvs. node med becifringer). Sådanne leadsheets findes der til gengæld en masse af i bøger og online:

Musikstykker med melodi og becifringer

  • På den københavnske forening Folkets Hus Spillefolks hjemmeside finder du en umådeligt stor nodesamling, de fleste med becifringer. Der er MIDI-filer til, så du hurtigt kan få en idé om melodiernes karakter.
  • På Spillemandslauget Østjydernes hjemmeside finder du ligeledes mange noder med becifringer.
  • I bogen Spillemandsmusik fra Norden (Tym Andersen, 1980) findes 145 melodier med becifringer fra Danmark, Sverige og Norge.
  • På folkemusikstævnet ROD's hjemmeside findes en kompendiumsamling med masser af noder med becifringer til sammenspil, som også er meget brugbart (her er dog også en del folkemusik fra andre egne af verden end Skandinavien). Nogle noder findes indspillet her.
  • FolkWiki finder du folkemelodier og folkesange fra hele Skandinavien med hovedvægt på Sverige. Noderne kan sorteres efter blandt andet toneart og oprindelse. Siden indeholder desuden en liste med links til andre lignende nodesider.

Musikstykker i partitur
Arrangementerne er skrevet for spillemandsinstrumenter som eksempelvis strygere, fløjte og klarinet, men kan fint omtolkes til sammenspil på fx guitar, bas, trommer og klaver.

  • På siden her findes nye arrangementer af melodier fra Rasmus Storms nodebog fra 1700-tallet. De originale noder kan ses i bogen Rasmus Storms nodebog - En fynsk tjenestekarls dansemelodier o. 1760 (Forlaget Kragen, 1987). Arrangementerne kan høres her.
  • I bogen Sindbilleder (Folkemusikhusringen, 1992) findes 25 af spillemanden Thomas Thomsens egne kompositioner for to stemmer. Kan høres her.
  • I bogen 32 melodier fra spillemandens melodibog (Tingluti Forlag, 1982) findes 12 nordiske melodier arrangeret for to melodiinstrumenter + becifring.
  • I bogen Bidt a' Bast (Gjern Spillemænd m.fl., 1990) findes 14 nye arrangementer (inkl. becifring) af melodier fra Brødrene Basts nodebog fra anden halvdel af 1700-tallet. Hør et eksempel her.
  • I bogen 75 numre fra Ålholmsamlingen (Pia Brun Jørgensen, 2006) finder du nye arrangementer og becifringer af dansenumre fra den store samling af nodebøger, man i 1991 fandt på Aalholm Slot på Lolland.
  • I nodehæfterne Gamle danse fra Nordvestsjælland 1-3 (Christian Olsen m.fl., 1923-28) findes firstemmige klaverarrangementer af et hav af gamle danse. Uden becifring.

Læreren kan udarbejde sine egne leadsheet-rolleark, med udgangspunkt i musikstykkerne herover eller eventuelt gennemføre sammenspilsundervisningen med blot et leadsheet, dvs. uden rolleark. Det er da vigtigt at være omhyggelig med at instruere eleverne i de forskellige sang- og instrumentroller.

Det er vigtigt at huske på, at det ligger i folkemusikkens historiske arv og idé, at muligheden for deltagelse er vigtig, samt at nyfortolkninger og variationer er med til at holde traditionen levende. Med udgangspunkt i dette er det vigtigere at rollerne er til at spille, og at man hurtigt kan komme i gang, end at de er vanvittigt komplicerede eller ekvilibristiske. Et lille eksempel på to takter af Jeg går i tusind tanker arrangeret for musiklokalets standardinstrumentarium kan tjene til inspiration: Hent leadsheet og rolleark.

Men man kan lave sine arrangementer på utallige måder. Ved gruppearbejde, hvor eleverne arbejder selvstændigt med et musikstykke, kan eleverne – under vejledning fra læreren – selv sammensætte deres roller. Gruppearbejdet kan eventuelt tage udgangspunkt i de musikstykker, der henvises til ovenfor, hvor de fleste har relativt enkle akkorder og en sangbar melodi.

Gode idéer til arrangement af melodier for sammenspil:

  • Lyt efter melodiens betoninger. I Jeg går i tusind tanker er både 1- og 2-slaget tunge, mens og-slagene er lette. Lad arrangementet afspejle dette.
  • Underdelingerne er vigtige – brug dem til at gøre arrangementet mere spændende og let.
  • Akkordinstrumenter som guitar og klaver kan principielt bare spille på de betonede slag, men ved hjælp af akkordbrydninger og leg med 8.-dele, 16.-dele og punkteringer bliver arrangementet som helhed mere let og dansabelt.
  • Elektriske instrumenter er noget relativt nyt i folkemusikken, men hvis man kan få sin elguitar eller sit keyboard til at lyde som fløjte, harmonika eller violin, er man godt på vej, selv med et standardmusiklokales instrumentarium.
  • Lad sangerne synge andenstemmer og lege med at lave deres egne små korsvar i melodiens pauser, eksempelvis på frasen "didelideliii" (tænk på lyden af en violin) eller som et ekko af melodiens fraser.
  • Leg med at lade melodirollen gå på omgang blandt instrumenterne og sangerne.
  • Det er oplagt at arbejde med improvisation (ved brug af den skala, musikken bevæger sig inden for) i forbindelse med arbejdet med folkemusik.
  • Lav en rigtig spillemandssession og lad nogle af eleverne danse, mens der spilles. Lad denne rolle gå på omgang så alle både prøver at spille og danse. Det er en god idé at lade eleverne lære at danse til en indspilning først. Nedenfor under "Dans" kan du lære fire forskellige danse.
Syng og spil

Solospil

Ved den mundtlige eksamen på B- og A-niveau henholdsvis kan og skal eleverne vise solistiske færdigheder. Det kan foregå på følgende tre måder:

  • Melodi med akkompagnement: Solisten synger melodien eller spiller den på et melodiinstrument (eksempelvis violin). Solisten akkompagneres af klaver, guitar eller en mindre sammenspilsgruppe. Noderne til fællessang (afsnit 6) og til sammenspil (ovenfor) er alle oplagte hertil.
  • Instrumental (improviseret) solo: I forbindelse med et sammenspilsnummer spiller solisten en instrumental solo, der kan være improviseret. Tag udgangspunkt i det tonemateriale nummerets melodi benytter.
  • Solooptræden (uden akkompagnement): Solisten spiller melodi og akkompagnement alene – fortrinsvis relevant for pianister og guitarister. Her er et par bøger anbefalelsesværdige:
    • Jazz på svenska – svenska folklåtar for klaver med becifring (Jan Johansson, Notfabrikken, 2007) indeholder enkle klaverarrangementer af svenske folkemelodier udarbejdet af den legendariske svenske pianist Jan Johansson. Hør musikken her.
    • Svenska folkmelodier (Nordiska Musikförlaget Stockholm, 1984) indeholder lette klaverarrangementer af svenske folkemelodier. Med becifringer.
    • Traditioner af svenska folkdansar (Bok och Bild, 1814 – genudgivet 1972). Sveriges ældste trykte samling af sanglege og dansemelodier. Arrangeret for klaver. Uden becifring.

8. Dans

Rytmeøvelse

Dans

Foreningerne RETHINK FOLK MUSIC og Nordisk Dans har samarbejdet om at lave disse fire videoer, som kan lære dig, hvordan du danser til skandinavisk folkemusik:

9. Sangskrivning

Skriftlig øvelse

Sangskrivning

Introduktion
Arbejdet med folkemusik bliver endnu mere udbytterigt, hvis det kombineres med musikudøvelse, herunder praktiske satsøvelser. Satsøvelserne kan laves individuelt eller i mindre grupper. Hvis eleverne har arbejdet med musikproduktion på computer, kan musikken eventuelt være computerbaseret.

Arbejdsproces
Eleven kan tage udgangspunkt i en på forhånd givet melodi eller starte fra bunden med selv at finde på en. Musikken komponeres ud fra listen over musikalske kendetegn og ud fra en række numre valgt af læreren (evt. med inspiration fra siden her), som eleverne får lov at lytte til, inden de påbegynder arbejdet.

Sangteksten kan – hvis eleven ikke blot vil arbejde instrumentalt – være på dansk, norsk eller svensk. Det bedste resultat fås ved at lade eleverne tage udgangspunkt i et selvvalgt tema (som læreren evt. kan inspirere til), som eksempelvis naturen, årstiderne, livsbegivenheder, eventyr, sagn eller myter.

Afrunding
Arbejdet afrundes med, at eleverne fremfører deres musik for hinanden, enten ved hjælp af computeren eller live (i grupper eller individuelt). Hver fremvisning suppleres med et kort oplæg og samtale om musikkens tilblivelse.

10. Oplevelser

Oplevelser

Koncerter

Der er masser af oplevelser for dig, som synes, skandinavisk folkemusik er spændende! Herunder finder du en samling links, som kan hjælpe dig på vej ind i folkemusikkens verden, men husk: Der er mange flere, og kun et udvalg er medtaget her.

Koncerter og danseevents

  • Folk-oplysningen: arrangerer koncerter, jamsessions og workshops med udgangspunkt i det danske folkemusikmiljø. Hjemmeside og Facebook.
  • RETHINK Folk Music: arrangerer en festival, events, koncerter og folkemusikstævner i hele Norden. Hjemmeside og Facebook.
  • Nordisk dans: afholder danseevents. Hjemmeside og Facebook.
  • FOLKbooking: arrangerer folkemusikkoncerter over hele landet. Hjemmeside.

Folkemusikfestival

Folkemusikstævner og jamsessions

  • ROD: årligt tilbagevendende folkemusikstævne. Hjemmeside og Facebook.
  • FOD: årligt tilbagevendende folkemusik- og -dansestævne. Hjemmeside og Facebook.
  • KBH FOLK JAM: arrangerer jamsessions for folkemusikentusiaster i København. Hjemmeside og Facebook.
  • FOLKAMOK: arrangerer jamsessions og koncerter for folkemusikentusiaster. Facebook.
  • FOLKJAM i Århus: nyheder om jamsessions for folkemusikentusiaster i Aarhus. Facebook.
  • Esbjerg folk-sessions: nyheder om jamsessions for folkemusikentusiaster i Esbjerg. Facebook.
  • Jamcon: folkemusikstævne. Hjemmeside og Facebook.

Foredrag om folkemusik

  • Der findes en række foredragsholdere som – mod honorar – kan fortælle om nordisk folkemusik, eksempelvis VaseMusik, Benjamin Bech og forskerne på Det Kongelige Bibliotek.
  • Meld dig ind i en forening! Den danske afdeling af International Council for Traditional Music holder jævnligt foredrag om folkemusik fra hele verden. Hjemmeside .

Museer og arkiver

  • Spillemandsmuseet i Rebild i Nordjylland danner rammen om en række udstillinger om spillemandsmusik og folkedans og rummer instrumenter, nodebøger, visebøger og lydoptagelser. Her kan du også deltage i dansearrangementer og lære at spille musikken selv. Hjemmeside.
  • Dansk Folkemindesamling i København er specialister inden for dansk folkemusik, og i deres arkiv kan du finde masser af nodebøger, indspilninger og lære mere om folkemusikkens historie. Hjemmeside og Facebook.
  • Musikmuseet i København har en stor samling af musikinstrumenter fra de seneste 3000 år, blandt andet mange af de instrumenter man har benyttet i den skandinaviske folkemusik. Hjemmeside.
  • Nasjonalbiblioteket i Oslo, Norge har en stor samling af indspillet og nedskrevet norsk folkemusik. Hjemmeside.
  • Nordnorsk Folkemusikksamling i Tromsø, Norge rummer en masse kilder til den nordnorske folkemusik (inklusive samisk joik) i både indspillet og nodenedskrevet form. Hjemmeside.
  • Svenskt Visarkiv som er en del af Musikverket i Stockholm, Sverige, har en omfattende samling af film- og lydindspilninger, udgivne noder, håndskrevne visebøger og spillemandsbøger (se nogen af dem her) med svensk folkemusik. Hjemmeside.

Uddannelser

  • Folkemusikerlinjen – også kaldet "folkekons" – på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg er Danmarks eneste formelle folkemusikeruddannelse. Hjemmeside.
  • Kungsliga Musikhögskolan i Stockholm tilbyder en 3-årig fuldtidsuddannelse inden for svensk folkemusik. Hjemmeside.
  • Skurups Folkhögskola i Sverige tilbyder et 1-årigt højskoleophold med fokus på folkemusik. Hjemmeside.
  • Norges Musikkhøgskole tilbyder en 4-årig bacheloruddannelse med fokus på norsk folkemusik. Hjemmeside.
  • MGK i Kolding har en folkemusiklinje. Hjemmeside.

Nyheder

  • Radiofolk.dk: Slæng dig i lænestolen, chill og hæng ud med denne folkemusik-radiokanal i ørene. Hjemmeside og Facebook.
  • De unges FOLK-news: Hold dig opdateret om folkemusikevents. Facebook.

11. Supplerende materiale

Supplerende materiale

Supplerende materiale

Der findes et hav af materiale inden for feltet skandinavisk folkemusik udover det ovennævnte. Nedenstående supplerende referencer bør derfor blot betragtes som et udvalg. Hvis der ikke fremgår et link, kan materialet bestilles via bibliotek.dk.

Litteratur

  • Nielsen, Svend: Dansk Folkemusik. Dansk Folkemindesamling, 1993.
  • Lundberg, Dan & Gunnar Ternhag: Folkmusik i Sverige. Gidlunds, 2005.
  • Aksdal, Bjørn & Svend Nyhus (red.): Fanitullen. Universitetsforlaget, 1993.
  • Christensen, Anders Chr. N.: Vildspil og nodespil. Forlaget Kragen, 2011.
  • Ling, Jan, m.fl.: Folkmusikboken. Bokförlaget Prisma, 1980.

Albums

  • Compilation: Danemark – Chanteurs et ménétriers. Ocora, 1996.
  • Compilation: Fanitullen 1-2. Grappa Musikkforlag, 1996. Spotify (kun cd 1).
  • Compilation: Flyv lille påfugl – traditionel sang blandt børn. Gateway Music, 1980. Spotify.
  • Compilation: Gammeldans på Snedsted Kro. Gateway Music, 1989. Spotify.
  • Compilation: Hej Sing Op – Danske Søfolk Synger: Shanties, Opsange & Frivagtsviser. Forlaget Kragen, 1996. Spotify.
  • Compilation: Her' er sild! Danske gaderåb optaget i perioden 1935–88. Gateway Music, 1988. Spotify.
  • Compilation: Spiritual Folk Singing – Nordic and Baltic Protestant Tradition. Gateway Music, 2006. Spotify: Vol 1 og Vol. 2.
  • Gjern Spillemænd: Bidt a' Bast. Fanfare Records, 1990.
  • Gjern Spillemænd og Ålholmtrioen: 17 numre fra Ålholmsamlingen. Pia Brun Jørgensen, 2006.
  • Spillemandsorkestret RASMUS: Rasmus Storm – Dansk spillemandsmusik 1760. Olga Musik, 1999. Spotify.
  • Spillemandsorkestret RASMUS: Rasmus Storm #2 – Dansk 1700-talsmusik. Nattergal, 2003. Spotify.
  • Thomsen, Evald: Lydbilleder. Folkemusikhusringen, 1994.

Film

  • Tiderman, Jennie & Pers Göran Olsson: Kvinnors Röster. Dalafilm.se, 2017. Link.
  • Simenstad, Jørn & Magnar Storbækken: Den Store Bukkehornfilmen. Norsk Lur- og Bukkehornlag, 2004. Link.
  • Sørensen, Martin Anthon: Rod – folkemusikken lever. Filmskuret & Arbejdsgruppen bag ROD 2015. Link.
  • rigsspillemand.dk finder du masser interviews med rigsspillemænd.

Noder

  • Andersen, Jørgen From m.fl.: Jeg spiller bare væk (Folkemusikcenteret, 1997). Om Helle Varming fra Broby i Sydvestsjælland, der bliver elev hos spillekonen Gyda Hougaard (1925-2006) fra Sejerø. Fortællinger, noder, becifringer og cd.
  • Gade, Viggo Balle & Sven E. Ottosen (red.): Viggo Balle Gade - Spillemand og smed (Folkemusikhusets Forlag, 1981). Om spillemanden Viggo Balle Gade (1908-1998) fra Thy i Nordjylland. Fortællinger, noder og becifringer. Lyt til Viggo Balle her.
  • Krak, Kenneth, m.fl.: Læsø - dans og musik (Folkemusikhusringen, 1995). Om mennesker, musik og danse fra Læsø. Noder og dansebeskrivelser. Tilhørende cd findes her.
  • Nielsen, Erik Kaas: Jeg vil synge en sang…. Fremad, 1986.
  • Nielsen, Svend: Flyv lille påfugl. Forlaget Kragen, 1981.
  • Olsen, Lone, m.fl.: Spillemanden Gunnar Jensen - Musik, fortælling og billeder far min hjemstavn (Skælskør Folkehøjskoles Folkekulturarkiv, 1981). Om spillemand Gunnar Jensen (1907-1985) fra Ørslev i Sydvestsjælland. Fortælling og noder.

Webressourcer

Sanghistorisk Arkiv har en masse gamle folkesange, der er tilgængelige online. Arkivet blev oprettet i 1961 af Karl Clausen og ligger i Århus. Arkivet rummer sang- og salmebøger, visesamlinger, et sang- og kulturhistorisk bibliotek samt optagelser fra folkemunde, især Sønderjylland.