Opsummerende tidslinje samt liste over væsentlige steder, personer og fagord med relation til skandinavisk folkemusik.

1. Tidslinje

  • Ca. 3900 f.v.t. til 1700 f.v.t. (yngre stenalder)

    Fund af rasleinstrumenter, svingtræer og fløjter fra denne periode er de tidligste tegn på musikalsk aktivitet, man kender til i det område, Danmark i dag består af.


    Kopi af svingtræ fundet i Kongemosen på Vestsjælland.

  • 1500-500 f.v.t.

    I Norden har man fundet ca. 50 bronzelurer fra denne periode.


    Bronzelurer fra Radbjerg Mose på Falster.

  • 800-900 e.v.t.

    De tidligste tegn på sæterdrift i Skandinavien stammer herfra.


    Dyrene losses, så de kan komme på sommergræs på sæteren.

  • 1300-1400 e.v.t.

    Nordens ældste folkeviseoptegnelse stammer herfra. Melodien er skrevet med neumer og teksten med runer.


    Den ældste nordiske folkevise.

  • 1809

    Den første egentlige indsamling af dansk folkemusik påbegyndes af kulturhistorikeren Rasmus Nyerup. Han bygger sit arbejde på allerede eksisterende tekstbaserede visesamlinger, men det nye er, at han arbejder på at finde frem til melodierne til teksterne.


    Rasmus Nyerup indsamlede danske folkeviser i starten af 1800-tallet.

  • 1848

    Norges første folkemusikindsamler Ludvig Mathias Lindeman tager på sin første indsamlingsrejse. Den går til Valdres, og her finder han blandt andet melodier for langeleik.


    Komponisten, organisten og folkemusikindsamleren Ludvig Mathias Lindeman.

  • 1888

    Norges første kappleik – spillemandskonkurrence – hvor violin er med som instrument, afholdes i Bø i Telemark.


    Spillemænd med hardangerfeler deltager i en kappleik i 1931.

  • 1907

    Fonografen tages i brug i skandinavisk folkemusikforskning, og man kan dermed begynde at indsamle og gemme lyden af musikken og ikke blot nodeafskrifter af den. Du kan høre mange af de tidlige optagelser fra Danmark på CD-samlingen "Viser på valse" her.


    Folkemindeforsker Evald Tang Kristensen og komponist Percy Grainger optager Jens Kristian Jensens sang på fonograf d. 26/8 1922.

  • 1922

    Det første bind af serien Svenska låtar, som ender med at være på i alt 24 bind, udgives af Sveriges måske mest kendte folkemusikindsamler Nils Andersson.


    Nils Anderssons nedskrifter blev en meget vigtig kilde til den ældre svenske folkemusik. Her ses han (th.) under indsamlingsarbejdet. Bemærk fløjten på bordet som han brugte under arbejdet. Til venstre ses spillemanden Ante Sundin.

  • 1933

    Det bliver muligt at erhverve sig ærestitlen rigsspillemand i Sverige.


    Rigsspillemænd i Sverige modtager dette mærke i sølv sammen med titlen.

  • 1950’erne

    Med båndoptagerens opfindelse og udbredelse bliver det meget nemmere at indsamle og gemme store mængder folkemusik, så eftertiden kan få adgang til den. Både i Danmark, Norge og Sverige foretages indsamlinger og etableres arkiver.


    Forskellige former for optage- og afspilningsudstyr i Dansk Folkemindesamlings lydarkiv. Bagerst til venstre ses en fonograf.

  • 1968

    Studenteroprøret i 1968 sætter gang i "Folmusikvågen" (folkemusikbølgen) i Sverige. Det medfører en ny interesse hos unge for folkemusikken, idet de knytter ideen om folkets egen ikke-kommercielle musik sammen med kampen mod kapitalismen og imperialismen.


    Gärdesfesterne i Stockholm var en svensk pendant til Woodstock i USA. Den svenske folkemusik blev en del af dette miljø, ligesom det skete med folkmusikken i USA.

  • 1972

    Folkemusikhuset i Hogager tæt på Holstebro startes af folkemusikentusiasterne Thorkild og Anelise Knudsen med økonomisk støtte fra Dansk Folkemindesamling og Kulturministeriet. En lang række folkemusikhuse oprettes efterfølgende rundt omkring i Danmark, alle med det formål at skabe rum til at mennesker kan mødes og dyrke folkemusikken: møde gamle spillemænd og visesangere, lære at spille musikken selv og at danse til den og være sammen med hinanden om den.


    Thorkild og Anelise Knudsen for Folkemusikhuset i Hogager.

  • 15.-17. marts 1996

    En gruppe unge folkemusikere sætter hinanden stævne på Torsted Skole i Horsens og skriver dermed historie. Ud af stævnet vokser tradition, som den dag i dag er med til at sikre nyt blod til det danske folkemusikmiljø, nemlig det årligt tilbagevendende folkemusikstævne ROD.


    Tryk på billedet for at besøge ROD’s hjemmeside.

  • 2012

    Selskabet Danmarks Rigsspillemænd stiftes, og det bliver dermed muligt for danske spillemænd og -kvinder at få tildelt ærestitlen "rigsspillemand". Formålet er at sætte fokus på, bevare og udvikle dansk spillemandsmusik.

2. Steder

Danmark

Land i Skandinavien. Har været selvstændigt siden 900-tallet.

Norge

Land i Skandinavien. Kongeriget blev samlet af mindre kongedømmer i slutningen af 800-tallet. Landet har i en periode været under dansk styre (1380-1814) og svensk styre (1814-1905).

Sverige

Land i Skandinavien. Blev selvstændigt i løbet af 1100-tallet. Fra 1379 til 1523 var Sverige en del af Kalmarunionen og dermed under Danmarks kontrol. Sverige har desuden kontrolleret Finland i en periode.

Norden

Begreb som i modsætning til begrebet "Skandinavien" inkluderer både Danmark, Norge, Sverige, Færøerne, Island, Finland, Ålandsøerne og Grønland.

Skandinavien

Begreb som nærmere har med sprog end med geografi at gøre. Henviser til Danmark, Sverige og Norge. Inkluderer normalt ikke Færøerne, Island og Finland. I dette skandinaviske område befinder sig også samerne, som har en helt særlig og meget rig musikalsk tradition. Den samiske musik er her udeladt både af pladshensyn, men også fordi der allerede findes en meget velfungerende side om samiske musiktraditioner: Samer.se.

3. Personer

Nils Andersson (1864-1921)

Svensk jurist og folkemusikindsamler. Hans optegnelser fra hele Sverige blev udgivet i hele 24 bind.

Matts Arnberg (1918-1995)

Svensk radioproducent og folkemusikindsamler.

Odd Bakkerud (1931-1989)

Norsk spillemand fra Halling.

Andreas Peter Berggreen (1801-1880)

Komponist med stor interesse for folkeviser og -sange, som han dog er kendt for at give en meget dur-/moltonal behandling.

Karoline Bergseth

Norsk hyrde fra Hedmark i Jondalen.

Brita Bratland (1910-1975)

Norsk folkesanger fra Vinje, Telemark.

Carl Gustaf Färje (1917-1976)

Spillemand og botaniker fra Dalarna i Sverige.

Viggo Balle Gade (1908-1998)

Spillemand og smed fra Thy i Nordjylland.

Svend Grundtvig (1824-1883)

Folkekulturforsker som udgav storværket Danmarks Gamle Folkeviser. Søn af N. F. S. Grundtvig.

Johan Gottfried Herder (1744-1803)

Tysk filosof og forfatter, som lancerede idéen om at hvert folk havde sin sjæl, og at denne var tilgængelig via dets kulturarv – folkesang, folkedigtning og folkeskikke i det hele taget.

Per "Pelle" Jakobsson (1928-2006)

Svensk rigsspillemand fra Dalarna.

Karin Edvardsson Johansson (1909-1997)

Svensk hyrde fra Trandstrand i Dalarna.

Thomas Kingo (1634-1703)

Dansk biskop og digter.

Evald Tang Kristensen (1843-1929)

Folkemindesamler fra Nr. Bjert ved Kolding.

Reser Anna Larsson (1848-?)

Hyrde og hornblæser fra Utanmyra i Dalarna, Sverige.

Marit Jensen Lillebuen (1880-1975)

Norsk folkesanger fra Jondalen i Buskerud.

Elin Lisslass

Svensk hyrde fra Dalarna.

Olaus Magnus (1490-1557)

Svensk korttegner og forfatter. Hans værk Historia de gentibus septentrionalibus ("De nordiske folks historie") fra 1555 er en vigtig kilde til Nordens tidlige historie.

Ingeborg Munch (1906-1978)

Husmandskone og folkesanger fra Fræer ved Skørping.

Gunnlaug Lien Myhr (1961-nu)

Norsk folkesanger, danser og hardangerfelespiller.

Barbro Myhre (1893-1978)

Norsk langeleikspiller fra Valdres.

Christen Hansen Møller (1837-1930)

Gårdejer. Sang i 1907 for Evald Tang Kristensen.

Stina Nilsson

Lurspiller og sanger fra Laholm, Halland i Sverige som i 1975 blev hædret til rigsspillemand.

Marius Nytrøen (1896-1993)

Spillemand fra Vingelen i Norge.

Gustaf Pekkos (1916-2000)

Svensk spillemand fra Dalarna.

Olav Snortheim (1911-1988)

Norsk folkemusiker.

Eli Storbekken (1953-nu)

Norsk folkemusiker fra Tolga i Hedmark. Synger og spiller seljefløjte.

Ane Kirstine Sørensen (1836-?)

I 1907 sang hun tre viser for Evald Tang Kristensen, som indspillede dem på fonograf.

Rachel Thomassen (1896-1961)

Folkemusikindsamler fra Vest-Agder i Norge. Har foretaget ca. 2000 lydoptagelser. Undertiden lærte hun sangene af folk og indspillede dem selv bagefter.

Evald Thomsen (1913-1993)

Spillemand fra Himmerland i Jylland.

Thomas Thomsen

Spillemand fra Holstebro-egnen i Vestjylland.

Gitte Vammen

Vestjysk spillemand med klaver som primært instrument.

Lillian Vammen

Vestjysk rigsspillemand med harmonika som primært instrument.

Levy Wilsen (1904-1983)

Dansk spillemand, fisker og vandrerhjemsvært født på Læsø.

Evert Åhs (1908-1971)

Spillemand fra Ävldalen i Dalarna.

4. Fagord

ballade

Begreb som bruges om det, man også kalder folkeviser for at skelne denne særlige musikform fra andre former for folkesang. Undertiden bruger man udtrykket "den nordiske ballade" for at specificere, at disse viser også er anderledes end de engelske ballader, som typisk ikke har noget omkvæd.

bukkehorn

Blæseinstrument fra sætertraditionen. Blev udviklet til at kommunikere med dyrene og andre hyrder på sæteren, men er senere blevet en del af det skandinaviske folkemusikalske instrumentarium. På norsk kaldes hornet "bukkehorn", mens det på svensk kaldes "bockhorn".

Codex Runicus

Håndskrift fra ca. 1300 e.v.t. Består af 101 blade lavet af skind. Teksten er skrevet med runer. Indeholder Skånske Lov og en række mindre tekststykker, blandt andet folkevisen Drømte mig en drøm i nat. Kan ses på Den Arnamagnæanske Samling i København.

diatonisk harmonika

Bærbart fritungeinstrument, som er særligt populært inden for dansk folkemusik. Den diatoniske harmonika har normalt kun en (enradet), to (toradet) eller tre rækker knapper (treradet) at spille på i diskantsiden (højre hånd). Den diatoniske harmonika spiller en forskellig tone ved træk og skub. Den står i modsætning til den kromatiske harmonika, som kan spille i flere tonearter.

drejelire

Strengeinstrument fra middelalderen. Drejeliren har både et antal melodistrenge og et antal medklingende strenge, som under spillet skaber en drone. Lyden skabes ved, at musikeren med et håndsving aktiverer et hjul smurt med harpiks, som gnider mod instrumentets strenge. Ved hjælp af en række taster kan man forkorte instrumentets melodistrenge og derved styre tonehøjden for disse strenge.

fannik

Pardans fra Fanø. Danses til musik i todelt takt.

folkelig koral

Svensk begreb for salmer sunget i religiøse sangtraditioner opstået uden for kirken. Denne form for sang tager udgangspunkt i den officielle salmebogs tekster, men har sin helt egen meloditradition som bryder med salmebogens.

Folkelige koraler er generelt karakteriseret ved et meget langsomt tempo, som giver meget plads til ornamentering. Hvor forholdet mellem melodi og tekst i kirkens officielle salmebog er karakteriseret ved primært at være syllabisk – det vil sige, at hver stavelse har én tone – så er de folkelige koraler overvejende melismatiske, hvilket vil sige, at hver stavelse udsmykkes med mange toner.

I Norge kaldes salmer fra denne tradition for "religiøse folketoner", mens traditionen i Danmark kaldes for "folkelig salmesang". Fænomenet har endvidere en parallel i den uakkompagnerede form for hymnesang "the old way of singing", som var almindelig i særligt landlige protestantiske kirker i Storbritannien og USA fra midten af 1600-tallet indtil den døde ud med orgler og andre musikinstrumenters indførelse i gudstjenesten i løbet af 1700-tallet.

folkelig salmesang

Dansk begreb for salmesangstraditioner opstået uden for kirken. Denne form for sang tager udgangspunkt i den officielle salmebogs tekster, men har sin helt egen meloditradition som bryder med salmebogens.

Den folkelige salmesang er generelt karakteriseret ved et meget langsomt tempo, som giver meget plads til ornamentering. Hvor forholdet mellem melodi og tekst i kirkens officielle salmebog er karakteriseret ved primært at være syllabisk – det vil sige, at hver stavelse har én tone – så er den folkelige salmesang overvejende melismatisk, hvilket vil sige, at hver stavelse udsmykkes med mange toner. I takt med at orgler indførtes i selv små landsbykirker rundt omkring i Danmark døde den folkelige salmesang ud.

I Sverige kaldes salmer fra denne tradition for "folkelige koraler", mens de i Norge kaldes "religiøse folketoner". Fænomenet har endvidere en parallel i den uakkompagnerede form for hymnesang "the old way of singing", som var almindelig i særligt landlige protestantiske kirker i Storbritannien og USA fra midten af 1600-tallet, og som ligeledes døde ud med orgler og andre musikinstrumenters indførelse i gudstjenesten i løbet af 1700-tallet.

folkemusikhus

En slags forening og/eller forsamlingshus med det formål at skabe rum til, at mennesker kan mødes og dyrke folkemusikken: møde spillemænd og visesangere, lære at spille musikken selv, at danse til den og være sammen med hinanden om den.

folkevise

En særlig sangform, som formentlig er opstået i middelalderen. Handler ofte om standspersoner eller om det overnaturlige. Benytter sproglige formler og melodiske formler, er opbygget af 2- eller 4-linjede strofer og har undertiden mellemkvæd og/eller omkvæd. Rimstrukturen er enten aa (for strofer på to linjer), hvilket vil sige at begge linjer rimer eller abcb (for strofer på fire linjer), hvilket vil sige at anden og fjerde linje rimer.

Folkevisen går også under navnet "den nordiske ballade" for at skelne denne særlige sangform fra andre former for folkesang. Ordet ballade knytter folkeviserne sammen med en international tradition indenfor særligt europæisk folkemusik. Ordet "nordisk" er vigtigt, fordi det specificerer, at disse sange er anderledes end for eksempel de engelske ballader, som typisk ikke har noget omkvæd.

fonograf

Det tidligste apparat man har brugt til at optage sang og musik med. Optagelsen indspilles på en såkaldt valse af tinfolie eller voks ved hjælp af en stift monteret i en membran. Når membranen rammes af lydbølger (dvs. lyd) sættes den i svingninger. Disse svingninger forplanter sig til stiften, som ridser et spor på valsen.

Fonografen revolutionerede ganske enkelt mulighederne for at "gemme" lyden af ældre musiktraditioner for eftertiden og havde dermed afgørende betydning for særligt musiketnologiens udvikling. Fonografen er en forløber for grammofonen, men forskellen er, at man på en fonograf både kan ind- og afspille.

gammelstev

Stev (4-linjet enstrofet formtype) opstået omkring år 1300 e.v.t. i Norge. Rimstrukturen er abcb, hvilket vil sige at anden og fjerde linje rimer.

gehørstradering

Overlevering af sange, kulturelle traditioner og lignende til nye generationer under anvendelse af gehøret. En musikalsk tradition er gehørstraderet, når den videreformidles til nye medlemmer af traditionen direkte fra en lærer eller såkaldt "traditionsbærer".

Inden for forskningen i musikalske traditioner har man undertiden benyttet begreberne "oral overlevering" eller "mundtlig overlevering" i stedet for gehørstradering. Ordet "oral" kommer af "os", som på latin betyder "mund". Begrebet gehørstradering vinder dog mere og mere frem, dels fordi det understreger, at der er tale om tovejskommunikation mellem den, som skal lære, og den, der skal lære fra sig, og ikke bare om at en aktiv lærer "overleverer" traditionen til en passiv elev, dels fordi det er hele kroppen og ikke bare munden som er involveret i en musikalsk læringssituation.

gige

Strygeinstrument fra middelalderen som måske er forløber for violinen. Instrumentet har formentligt været pæreformet og forsynet med 2-3 strenge. Gigen nævnes i de nordiske sagaer, men indenfor forskningen i middelalderens musikinstrumenter er man usikker på, hvorvidt gigen er samme type instrument som rebekken, som også kommer fra middelalderen, eller om der er tale om to forskellige instrumenter, som dog er i familie.

hardangerfele

Violinlignende musikinstrument fra området Hardanger i Norge. Forskerne strides om, hvorvidt den oprinder fra strygeinstrumenterne violin og viola d'amore importeret fra Europas sydligere lande, eller om den i stedet oprinder fra de nordiske middelalderlige instrumenter gige og fidel.

Hardangerfelen minder om violinen på grund af sin form og på grund af den måde man spiller på den på, men den adskiller sig fra den almindelige violin på en række punkter. Dels har den resonansstrenge, som danner en drone under spillet, dels er den rigt udsmykket (ofte med perlemor), og så har den kortere hals og gribebræt end violinen.

Da hardangerfelen blev udviklet blev den hurtigt så populær, at den næsten udkonkurrerede violinen i Norge, og den bliver – sammen med langeleiken – ofte italesat som Norges nationalinstrument.

huldrelokk

Norsk melodi fra sætertraditionen, som er knyttet til "de underjordiske" (huldrene), der ifølge norsk folketro følger mennesker overalt. Melodierne kan eksempelvis bruges som vuggesang.

humle

Nordeuropæisk knipset strengeinstrument af citar-typen med 6-14 strenge, hvoraf nogle af dem er medklingende og dermed danner en drone under spillet. Meget populær i 1700-tallet og blev anvendt indtil omkring år 1900. Stammer formentlig fra middelalderen og er i familie med den norske langeleik.

huving

Norsk betegnelse for et melodisk kald benyttet af hyrder i den skandinaviske sætertradition. I modsætning til laling, som er en form for dialogisk vekselsang formuleret som spørgsmål og svar, er huving monologisk (dvs. ikke beregnet på at blive besvaret).

Huving og laling stammer fra en tid, hvor man ikke havde internet, mobiltelefoner og andre former for moderne kommunikationsudstyr. Kaldene kunne bruges til at overbringe beskeder til andre hyrder over lange afstande, og på den måde kunne hyrderne eksempelvis efterlyse en ko, som var løbet væk eller advare andre hyrder om rovdyr i nærheden.

klappesang

Genre indenfor børns sangtraditioner, hvor man klapper som en del af sangen.

kohorn

Horn fra en ko som er forarbejdet, så man kan spille på det ved at blæse i det.

kromatisk harmonika

Harmonika som i modsætning til den diatoniske harmonika producerer samme tone ved henholdsvis træk og skub. Den kromatiske harmonika fås i to udgaver: Knapharmonikaen har en række knapper i diskantsiden (højre hånd) hvormed man kan styre tonehøjden, mens pianoharmonikaen i stedet har et klaviatur i diskantsiden.

kulning

En særlig type af lokkeråb benyttet på sæteren til at kommunikere med dyrene. Er kendetegnet ved at indeholde lange, lyse toner og melismer.

langeleik

Norsk folkemusikinstrument, hvis historie formentlig går tilbage til middelalderen. Består af en resonanskasse hvorpå der er udspændt en melodistreng og 3-7 resonansstrenge. Man spiller på instrumentet ved hjælp af et plekter i højre hånd og trykker strengene ned med venstre hånds tre mellemfingre.

laling

Norsk betegnelse for et melodisk kald benyttet af hyrder i den skandinaviske sætertradition. Laling er en form for dialogisk vekselsang formuleret som spørgsmål og svar, og står i modsætning til huving, som er monologisk (dvs. ikke beregnet på at blive besvaret).

Huving og laling stammer fra en tid, hvor man ikke havde internet, mobiltelefoner og andre former for moderne kommunikationsudstyr. Kaldene kunne bruges til at overbringe beskeder til andre hyrder over lange afstande, og på den måde kunne hyrderne eksempelvis efterlyse en ko, som var løbet væk eller advare andre hyrder om rovdyr i nærheden.

leger

Rejsende spillemand fra middelalderen.

lokkeråb

Forskellige varianter af improviserede vokale signaler brugt i den skandinaviske sætertradition for at kommunikere med dyrene. Der findes en del forskellige typer, som for eksempel huving, laling, kulning og huldrelokk.

lur

Et af de allertidligste blæseinstrumenter man kender til. Kan være lavet af træ eller metal. Bronzeluren har formentlig været et overklasseinstrument. I sætertraditionen er den lavet af enten bark eller træ, som evt. er omviklet med bark. Luren findes i mange forskellige størrelser og har normalt ingen fingerhuller. Derfor kan den kun spille naturtoner.

lyre

Middelalderligt knipset strengeinstrument i familie med harpen. Har formentlig hørt til i overklassen.

middelalderen

Tidsperiode fra omkring år 1050-1536 e.v.t.

modal

Om musik der benytter andre skalaer end dur eller mol og generelt ikke vokser ud af en dur-/moltonal tradition. Der kan eksempelvis være tale om musik, som bevæger sig inden for en af kirketonearterne, men der kan også være tale om andre skalaer.

nystev

Stev (4-linjet enstrofet formtype) fra Norge kendt siden 1700-tallet. Rimstrukturen er aabb, hvilket vil sige at henholdsvis første og anden linje rimer og tredje og fjerde linje rimer.

nøgleharpe (på svensk: nyckelharpa)

Strygeinstrument hvis strenge trykkes ned med et antal tangenter. Har formentlig været i brug siden middelalderen. Den ældste type er uden resonansstrenge, men fra det tidlige 1700-tal og ca. 200 år frem udvikles en række nye typer nøgleharper med resonansstrenge, som udvider instrumentets repertoiremæssige og klanglige muligheder.

rebek

Strygeinstrument fra middelalderen som er måske er forløber for violinen. Instrumentet har været pæreformet og forsynet med 1-5 strenge, som man mener har været stemt i kvintafstand. Er enten i familie med gigen eller simpelthen samme type instrument som denne. Rebekken er endvidere i familie med rebaben og dens rødder går formentlig tilbage til middelalderens Mellemøsten.

religiøs folketone

Norsk begreb for salmer sunget i religiøse sangtraditioner opstået udenfor kirken. Denne form for sang tager udgangspunkt i den officielle salmebogs tekster, men har sin helt egen meloditradition som bryder med salmebogens.

Religiøse folketoner er generelt karakteriseret ved et meget langsomt tempo, som giver meget plads til ornamentering. Hvor forholdet mellem melodi og tekst i kirkens officielle salmebog er karakteriseret ved primært at være syllabisk – det vil sige, at hver stavelse har én tone – så er de religiøse folketoner overvejende melismatiske, hvilket vil sige, at hver stavelse udsmykkes med mange toner.

I Sverige kaldes salmer fra denne tradition for "folkelige koraler", mens traditionen i Danmark kaldes for “folkelig salmesang”. Fænomenet har endvidere en parallel i den uakkompagnerede form for hymnesang "the old way of singing", som var almindelig i særligt landlige protestantiske kirker i Storbritannien og USA fra midten af 1600-tallet indtil den døde ud med orgler og andre musikinstrumenters indførelse i gudstjenesten i løbet af 1700-tallet.

rigsspillemand

Ærestitel som tildeles spillemænd i Danmark (siden 2012) og Sverige (siden 1933). Ordningerne har som formål at styrke og udvikle spillemandsmusikken.

seljefløjte

Norsk fløjte, oprindeligt lavet af bark. I dag laver man seljefløjterne af mere holdbare materialer som plast, træ eller metal. Kendes også i Vestsverige under navnet "sälgflöjte". Er 40-80 centimeter lang og har ikke fingerhuller. Man blæser ind ad et hul i siden af fløjten for at spille på den.

skalmeje

Samlebetegnelse for folkelige træblæseinstrumenter med dobbelt eller enkelt rørblad.

skillingsvise

En lille tryksag med få sider, hvorpå en eller flere sangtekster er nedskrevet. Fænomenet var kendt fra 1500-tallet og populært frem til starten af 1900-tallet. Skillingsvisen blev for eksempel solgt på markedspladser eller ved gadedøren af omvandrende visesælgere. Melodierne var enten nogen man kendte i forvejen, eller man kunne som køber lære dem af visesangeren.

skæmtevise

Vise som i modsætning til folkeviserne handler om almindelige jævne folk, og hvor temaet ofte er overtrædelse af normer. Tit spiller eliten i samfundet rollen som taberen.

spelpipa

Folkeligt instrument af blokfløjtetypen med rødder i det svenske sætermiljø. Lavet af bark, træ eller ben og er stemt modalt. Har 6-8 fingerhuller og kan spille melodier inden for cirka halvanden oktav.

spillemand

Ord for en musiker der spiller i den skandinaviske folkemusiktradition, ofte til fest og dans. Både mænd og kvinder kan bære denne titel. Spillemændene er ofte almindelige mennesker, tidligere blandt andet gårdmænd, husmænd og håndværkere.

stadsmusikant

Musiker som med kongens velsignelse havde monopol på at spille til alle festlige lejligheder – selv blandt samfundets laveste klasser – fra midten af 1600-tallet til 1800.

stev

Formtype fra Norge beslægtet med folkevisen. Består af en enkelt strofe som er fire linjer lang. Findes i to versioner, gammelstev og nystev. Den enkelte stev (tekst) kan kombineres med en række forskellige melodier.

sæter

Sommergræsningsområde for køer, får og geder på fjeldet i Norge og Sverige.

sønderhoning

Dans fra Fanø. Selvom melodierne man danser til går i 2-delt takt, danser man sønderhoningen i 3-delt takt.

tag

Den særlige kombination af spilleteknikker, ornamentering, rytmik og dynamik, som er så vigtig inden for spillemandsmusikken.

talsång

Svensk ord. Betyder "talesang" på dansk. En særlig type af lokkeråb benyttet på sæteren til at kommunikere med dyrene. Er kendetegnet ved improvisation over faste melodiske formler. Dyrenes navne nævnes ofte.

tral

At fremføre en dansemelodi vokalt er at tralle. Der er tale om en særlig sangteknik, hvor man synger på lyde (for eksempel "tra-la-laj") frem for på tekst. Kaldes også at kvaje (på Fanø).

turdans

Dansegenre for to til fire par, som er særligt brugt på Thy-egnen.

vallåt

Melodi fra den svenske sætertradition. I modsætning til lokkeråbene er vallåter ikke improviserede.