Funktionerne i funktionsanalyse: beskrivelser

Klik her for at komme tilbage til oversigten.
Læs også introduktionen til funktioner i funktionsanalyse her.

Tonika

Symbol: T
Eksempel i c-dur: C
Eksempel i c-mol: Cm

Beskrivelse: Betegnelse for treklangen beligende på toneartens første trin, dvs. grundakkorden i den skala der ligger til grund for tonearten. Tonika er centrum for den tonale kadence, og udgør normalt en tonal kompositions hvilepunkt, fx ved kompositionens afslutning. Tonika er en af de tre hovedfunktioner (tonika, subdominant og dominant).
De fleste kompositioner både starter og slutter på tonika. Det samme er tilfældet i fx 'Love Me tender', der både starter og slutter på tonika (G-dur):

I mol-tonearter er tonika i mol - det kan illustreres med den tonale kadence, herunder i henholdsvis c-dur og c-mol:

Tonika med ændret bastone

Symbol:
Eksempel i c-dur: C/x
Eksempel i c-mol: Cm/x

Beskrivelse: Se funktioner hvor grundtonen ikke er i bassen. Hvis tonika har kvinten i bassen og kommer på et ubetonet taktslag, analyseres akkorden tonika med kvint i bassen. Hvis tonika med kvint i basen kommer på et betonet taktslag, analyseres akkorden som en dominantkvartsekstforudhold.

Tonikaafledning

Symbol: Ta, Taf
Eksempel i c-dur: Am
Eksempel i c-mol: Ab

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens sjette trin, når denne indtræffer efter tonika. Som her i Nattergalen på sin gren, hvor tonika i takt 2 (D) efterfølges af en tonikaafledning i takt tre (Hm):

Hvis akkorden (beliggende på toneartens sjette trin) ikke indtræffer efter tonika (men en hvilken som helst anden funktion), kaldes akkorden for tonikastedfortræder.

Tonikastedfortræder

Symbol: Ts, Tst, ('væltet' T)
Eksempel i c-dur: Am
Eksempel i c-mol: Ab

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende på toneartens sjette trin (dvs. akkorden der ligger parallelt med tonika i kvintcirklen), når denne ikke indtræffer efter tonika (i hvilket tilfælde der i stedet er tale om en tonikaafledning). Som her i Nattergalen på sin gren (2. takt, Hm):

I gymnasiet er det tilstrækkeligt kun at anvende betegnelsen Ts i ét tilfælde: hvis en dominant (D) efterfølges af en 6.-trinsakkord. Der er i så fald tale om en skuffende opløsning, hvor dominanten ikke opløses til tonika, som man ellers normalt ville forvente).

Akkordfølgen C-Am-F-G tilsvarer således funktionerne T-Tp-S-D, mens akkordfølgen C-F-G-Am tilsvarer funktionerne T-S-D-Ts, idet der er en skuffende opløsning til sidst; dominanten (akkorden G) opløses ikke til tonika (akkorden C) som forventet, men til akkorden på sjette trin (Am).

Tonikaparallel

Symbol: Tp
Eksempel i c-dur: Am
Eksempel i c-mol: Eb

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden der ligger parallelt med tonika i kvintcirklen. Akkorden har altid det modsatte tonekøn af tonika (er tonika i dur er tonikaparallellen i mol og omvendt). I durtonearter er tonikaparallellen beliggende på skalaens sjette trin, mens den i moltonearter er beliggende på skalaens tredje trin.

Her et eksempel i d-dur (fra Nattergalen på sin gren). Læg mærke til tonikaparallellen (Hm) i takt tre:

De mere præcise betegnelser tonikaafledning (Ta) og tonikastedfortræder (Ts) kan anvendes i stedet for tonikaparallel (Tp). I gymnasiet er det dog tilstrækkeligt altid at anvende Tp, med mindre der kommer en dominant før, i hvilket tilfælde Ts skal anvendes (fordi der så er tale om en skuffende opløsning, hvor dominanten ikke opløses til tonika, som man ellers normalt ville forvente).

Akkordfølgen C-Am-F-G tilsvarer med andre ord funktionerne T-Tp-S-D, mens akkordfølgen C-F-G-Am tilsvarer funktionerne T-S-D-Ts, idet der er en skuffende opløsning til sidst; dominanten (akkorden G) opløses ikke til tonika (akkorden C) som forventet, men til akkorden på sjette trin (Am).

Tonikavariant

Symbol: Tv
Eksempel i c-dur: Cm
Eksempel i c-mol: C

Beskrivelse: Betegnelse for en førstetrinsakkord når denne har ændret tonekøn i forhold til tonika. I dur er tonikavarianten således en molakkord, mens den i mol er en durakkord. Betegnelsen tonikavariant bør undgås, og i stedet bør de mere præcise betegnelser tonika i molform, og tonika i durform anvendes.

Tonika i molform

Symbol: ^oT
Eksempel i c-dur: Cm
Eksempel i c-mol: - (i moltonearter er tonika i udgangspunktet en molakkord, og molformen bliver derfor ikke benyttet her)

Beskrivelse: Betegnelse for tonika i en durtoneart, når denne har ændret tonekøn fra dur til mol. Den mindre præcise betegnelse tonikavariant kan eventuelt anvendes i stedet for.

Tonika i durform

Symbol: ⁺T
Eksempel i c-dur: - (i durtonearter er tonika i udgangspunktet en durakkord, og durformen bliver derfor ikke benyttet her)
Eksempel i c-mol: C

Beskrivelse: Betegnelse for tonika i en moltoneart, når denne har ændret tonekøn fra mol til dur. Den mindre præcise betegnelse tonikavariant kan eventuelt anvendes i stedet for.

Tonikagennemgang

Symbol: Tg
Eksempel i c-dur: Em
Eksempel i c-mol: Eb

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende en terts over tonika, når denne akkord efterfølger tonika. Tonikagennemgangs-akkorden udspringer af en kombination af akkordomvending og brug af gennemgangstone, som det fremgår af eksemplet herunder:

Eksemplet herover i C dur illustrerer, hvordan gennemgangstonen (h) i melodien forårsager at tonika med terts i bassen ændres til Em (tonikagennemgang).

Moltonikastedfortræder

Symbol: ^oTs,
Eksempel i c-dur: Ab
Eksempel i c-mol: - (i moltonearter er tonika altid mol. Tonikastedfortræder funktionen benyttes derfor i stedet for)

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende en stor terts under tonika (i durtonearter), dvs. når tonikastedfortræder funktionen til tonika i mol tages, selvom tonika er i dur.

Subdominant

Symbol: S
Eksempel i c-dur: F
Eksempel i c-mol: Fm

Beskrivelse: Betegnelse for treklangen beliggende på toneartens fjerde trin (eller sagt på en anden måde; den akkord hvis grundtone befinder sig en kvint under skalaens grundtone), dvs. trinet under (den væsentligste akkord efter tonika, nemlig) dominanten. Subdominanten bliver i sjældne tilfælde kaldt for toneartens underdominant. Subdominanten ses ofte efterfulgt af en tonika eller en dominant akkord. Den har en ledende effekt mod tonika, men ikke på samme måde som dominanten der har ledetonen til tonika.
I 'Nattergalen på sin gren' bliver subdominanten i 2. takt efterfulgt af tonika:

Hvis tonika opfattes som "hjemme" kan subdominanten opfattes som "kortvarigt ude". Subdominanten er en af de tre hovedfunktioner (tonika, subdominant og dominant).

I mol-tonearter er subdominanten i mol - det kan illustreres med den tonale kadence, herunder i henholdsvis c-dur og c-mol:

Subdominant med ændret bastone

Symbol:
Eksempel i c-dur: F/x
Eksempel i c-mol: Fm/x

Beskrivelse: Se funktioner hvor grundtonen ikke er i bassen.

Subdominantafledning

Symbol: Sa, Saf
Eksempel i c-dur: Dm
Eksempel i c-mol: D^o

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens andet trin, når denne indtræffer efter subdominanten. Hvis akkorden ikke indtræffer efter subdominanten (men en hvilken som helst anden funktion), kaldes akkorden for subdominantstedfortræder.

Subdominantstedfortræder

Symbol: Ss, Sst
Eksempel i c-dur: Dm
Eksempel i c-mol: D^o

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens andet trin, når denne ikke indtræffer efter subdominanten. Hvis akkorden indtræffer efter subdominanten, kaldes akkorden for subdominantafledning.

Subdominantstedfortræderen har ofte en lille septim tilføjet, som her i 'Side by Side', næstsidste takt (Gm7):

Subdominantparallel

Symbol: Sp
Eksempel i c-dur: Dm
Eksempel i c-mol: Ab

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden der ligger parallelt med subdominanten i kvintcirklen. Akkorden har altid det modsatte tonekøn af subdominanten (er subdominanten i dur er subdominantparallellen i mol og omvendt). I durtonearter er subdominantparallellen beliggende på skalaens andet trin, mens den i moltonearter er beliggende på skalaens sjette trin.

Her er et eksempel i d-dur (fra Nattergalen på sin gren). Bemærk subdominantparallellen (Em) i takt tre:

De mere præcise betegnelser subdominantafledning (Sa) og subdominantstedfortræder (Ss) kan anvendes i stedet for subdominantparallel (Sp). I gymnasiet er det dog tilstrækkeligt altid at anvende betegnelsen Sp.

Subdominant med tilføjet sekst

Symbol: S⁶
Eksempel i c-dur: F⁶
Eksempel i c-mol: Fm⁶

Beskrivelse: Betegnelse for en subdominant med tilføjet sekst. Vær opmærksom på at det er den store sekst der er tilføjet - både i dur og i mol.

Ufuldkommen subdominant

Symbol: (gennemstreget S)
Eksempel i c-dur: Dm/f
Eksempel i c-mol: D^o/F

Beskrivelse: Betegnelse for en subdominant med tilføjet sekst, som er ufuldkommem derved at kvinten er udeladt. Vær opmærksom på at grundtonen altid er fordoblet, og at det er den store sekst der er tilføjet - både i dur og i mol.

Vekselsubdominant

Symbol: (to S'er oven i hinanden)
Eksempel i c-dur: Bb
Eksempel i c-mol: Bbm

Beskrivelse: Betegnelse for subdominantens subdominant, med grundtone en kvint under subdominanten. Den forbinder sig til subdominanten, som subdominanten forbinder sig til tonika, dvs. i kvartfald, og spiller hovedsageligt en rolle i dur.

Neapolitansk subdominant

Symbol: Sn
Eksempel i c-dur: Db/F
Eksempel i c-mol: Db/F

Beskrivelse: Betegnelse for en ufuldkommen molsubdominant med sænket sekst. Akkorden er ufuldkommen fordi kvinten i akkorden er udeladt. I c-dur består en molsubdominant med tilføjet lille sekst af tonerne f, as, c og des. Udelader man kvinten, dvs. gør akkorden ufuldkommen, er tonerne f, as og des tilbage. De danner tilsammen en Db-dur akkord med f i bassen (Db/f). Den neapolitanske subdominant er altså beliggende på toneartens sænkede anden trin, og har (som regel) tertsen i bassen.

Bisubdominant

Symbol: (S)
Eksempel i c-dur: Flere muligheder
Eksempel i c-mol: Flere muligheder

Beskrivelse: Betegnelsen på en skalafremmed akkord, der er underkvintbeslægtet med en skalaegen akkord (af samme tonekøn som bisubdominanten), og hvortil den forholder sig som subdominant.

Subdominantvariant

Symbol: Sv
Eksempel i c-dur: Fm
Eksempel i c-mol: F

Beskrivelse: Betegnelse for en fjerdetrinsakkord når denne har ændret tonekøn i forhold til subdominanten. I dur er subdominantvarianten således en molakkord, mens den i mol er en durakkord. Betegnelsen subdominantvariant bør undgås, og i stedet bør de mere præcise betegnelser subdominant i molform, og subdominant i durform anvendes.

Subdominant i molform

Symbol: ^oS
Eksempel i c-dur: Fm
Eksempel i c-mol: - (i moltonearter er subdominanten i udgangspunktet en molakkord, og molformen bliver derfor ikke benyttet her)

Beskrivelse: Betegnelse for subdominanten i en durtoneart, når denne har ændret tonekøn fra dur til mol. Som her i 'Nattergalen på sin gren', næstsidste takt, hvor subdominanten skifter fra G-dur til G-mol:

Den mindre præcise betegnelse subdominantvariant kan eventuelt anvendes i stedet for subdominant i molform.

Subdominant i durform

Symbol: ⁺S
Eksempel i c-dur: - (i durtonearter er subdominanten i udgangspunktet en durakkord, og durformen bliver derfor ikke benyttet her)
Eksempel i c-mol: F

Beskrivelse: Betegnelse for subdominanten i en moltoneart, når denne har ændret tonekøn fra mol til dur. Den mindre præcise betegnelse subdominantvariant kan eventuelt anvendes i stedet for.

Subdominantgennemgang

Symbol: Sg
Eksempel i c-dur: Am
Eksempel i c-mol: Ab

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende en terts over subdominanten, når denne akkord efterfølger subdominanten. Subdominantgennemgangs-akkorden udspringer af en kombination af akkordomvending og brug af gennemgangstone, som det fremgår af eksemplet herunder:

Eksemplet herover i C dur illustrerer, hvordan gennemgangstonen (e) i melodien forårsager at subdominanten med terts i bassen ændres til Am (subdominantgennemgang).

Dominant

Symbol: D
Eksempel i c-dur: G
Eksempel i c-mol: G

Beskrivelse: Betegnelse for treklangen beliggende på toneartens femte trin. Dominanten leder tilbage til tonika - den har en spænding, der gør, at øret gerne vil have den til at blive opløst til tonika. Dominanten er næsten altid i dur; både i dur- og moltonearter - det skyldes at ledetonen (tertsen) til tonika på den måde bevares. Herunder er den den tonale kadence skrevet op i henholdsvis c-dur og c-mol:

Læg mærke til tertsen i dominanten (tonen h) der leder tilbage til tonika. Denne ledetone-effekt ville ikke have været nær så stor, hvis dominanten havde været i mol (i så fald havde tertsen været sænket et trin til bb og dermed ikke haft den ledende effekt til c).

I 'Love Me Tender' benyttes der en dominant i 3. takt (D) som efterfølges af tonika (G):

Hvis dominanten har en lille septim tilføjet (hvilket er meget udbredt), skal den benævnes dominantseptimakkord. Dominanten er en af de tre hovedfunktioner (tonika, subdominant og dominant).

Dominant med ændret bastone

Symbol:
Eksempel i c-dur: G/x
Eksempel i c-mol: G/x

Beskrivelse: Se funktioner hvor grundtonen ikke er i bassen.

Dominantseptimakkord

Symbol: D⁷
Eksempel i c-dur: G⁷
Eksempel i c-mol: G⁷

Beskrivelse: Betegnelse for en dominant med en lille septim tilføjet. Septimen forstærker dominantens ledeeffekt mod tonika. Denne akkord er unik, idet det er den eneste akkord der er 'født' som en durtreklang med en lille septim. Denne akkord indtager således en central plads i det dur-mol-tonale system, idet den utvetydigt bestemmer tonearten og leder til tonika.
I 'Love Me Tender' benyttes der en dominantseptimakkord i 3. takt (D7) som efterfølges af tonika (G):

Dominantnoneakkord

Symbol: D⁹
Eksempel i c-dur: G⁹
Eksempel i c-mol: G^7(b9)

Beskrivelse: Betegnelse for en dominantseptimakkord med en none tilføjet. Bemærk at der er tilføjet en stor none i dur-tonearter, mens der i mol-tonearter er tilføjet en lille none.

Ufuldkommen dominant

Symbol: (gennemstreget D)
Eksempel i c-dur: H^o
Eksempel i c-mol: H^o

Beskrivelse: Betegnelse for en dominantseptimakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Akkorden optræder sjældent som grundakkord - oftest som sekstakkord. Den ufuldkomne dominant er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne dominantseptimakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone.

Ufuldkommen dominantnoneakkord

Symbol: ⁹
Eksempel i c-dur: H^ø, Hm^7(b5)
Eksempel i c-mol: H^o7

Beskrivelse: Betegnelse for en dominantnoneakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Den ufuldkomne dominantnoneakkord er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne dominantnoneakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone.

Tritonussubstitution (til dominanten)

Symbol: Dt eller sjældnere D⁷sub, D⁷(trit.). Se en tredje notationsmulighed i bunden af dette afsnit.
Eksempel i c-dur: Db⁷
Eksempel i c-mol: Db⁷

Beskrivelse: Betegnelse for en dominantseptimakkord der er erstattet med en tritonusbeslægtet dominantseptimakkord (dvs. en ny dominantseptimakkord med grundtone en tritonus over den gamle dominantseptimakkords grundtone). Db7 er således tritonusbeslægtet dominantseptimakkord til G7 og dermed tritonussubstitutionen til G7.

De to akkorder minder meget om hinanden, og netop derfor kan den ene erstatte den anden. Akkorden Db7 er det samme som en ufuldkommen G7 (dvs. en G7 uden grundtone) med sænket kvint i bassen og tilføjet lille none.

Tonen f er fællestone (terts i Db7, septim i G7) og tonerne h (terts i G7) og ces (septim i Db7) er enharmoniske, dvs. samme tone. Terts og septim er derved de samme toner i begge akkorder, blot byttet rundt. De to øvrige toner i Db7 (as og des) udgør henholdsvis sænket none og sænket kvint i forhold til G7.

Tritonussubstitutioner ses i sjældnere tilfælde også brugt på andre akkorder end dominantseptimakkorden. I så tilfælde noteres først akkordens funktion og så suffikset 't':

• subdominant: St
• bidominant: (D)t
• tonika: Tt

Notation vha. alterationer

I stedet for at bruge symbolerne D⁷sub eller D⁷(trit.) kan man også notere en tritonussubstitution vha. alterationer. Da en tritonussubstitution til en dominant er den samme akkord som en dominantseptimakkord med sænket none og sænket kvint i bassen, kan en tritonussubstitution også noteres:

Hvis tritonussubstitutionen har tertsen i bassen noteres således:

Fordi tritonussubstitutionens terts er septimen i den akkord, den er en tritonussubstitution til.

Dominantkvartkvintforudhold

Symbol:
Eksempel i c-dur: Gsus
Eksempel i c-mol: Gsus

Beskrivelse: Betegnelse for en dominant hvor tertsen er erstattet af kvarten. Denne akkord videreføres ofte ved enten at opløse kvartkvintforudholdet (Gsus --> G) eller ved at gå tilbage til tonika. Symbolet for opløsning af kvartkvintforudholdet er eller ved kvartkvintforudholdet og D ved opløsningen.
Tonika og subdominant i kvart-kvint forudhold ses også, men de optræder kun sjældent.

Dominantkvartsekstforudhold

Symbol:
Eksempel i c-dur: C/G
Eksempel i c-mol: Cm/G

Beskrivelse: Betegnelse for en dominant hvor tertsen og kvinten er erstattet af kvarten og seksten. Bemærk at kvinten erstattes af en stor sekst i dur, mens den erstattes af en lille sekst i mol. Dominanter i kvartsekstforudhold videreføres oftest ved at opløse kvartsekstforudholdet (i dur: C/G --> G eller i mol: Cm/G --> G). Symbolet for opløsning af kvartsekstforudholdet er eller ved kvartsekstforudholdet og D ved opløsningen (som i nodeeksemplet herunder).
Bemærk at dominanter i kvartsekstforudhold i becifringen noteres som tonika med kvint i bassen (ex i c-dur: C/G)

Dominanter i kvartsekstforudhold kommer ofte til sidst i en komposition eller i slutningen af en frase. Fx i 'Nattergalen på sin gren' hvor de to sidste akkorder, D/a og A, er dominantkvartsekstforudhold og (opløsning til) dominant.

Bidominant (uden/med septim)

Symbol: (D) ^[x] eller (D⁷) ^[x] (bidominant til funktionen i kantet parentes, der noteres, hvis den ikke følger efter bidominanten)
Eksempel i c-dur: Flere muligheder
Eksempel i c-mol: Flere muligheder

Beskrivelse: Betegnelse for en dominant akkord der er dominant til en anden akkord end tonika. Bidominanten er meget udbredt, bl.a. som vekseldominant (dvs. som dominant til dominanten), og spiller en afgørende rolle inden for tonal musik, bl.a. i forbindelse med modulation og visse former for sekvensering. Eksempler på bidominanter i C dur kan være A7 der er dominant til subdominantstedfortræderen (Dm), H7 der er dominant til dominantstedfortræderen (Em) og Eb7 der er dominant til moltonikastedfortræderen (Ab).

Hvis akkorden bidominanten er dominant til, ikke følger efter bidominanten, noteres denne akkord i kantet parentes efter funktionssymbolet. Hvis akkorden bidominanten er dominant til kommer lige efter bidominanten, noteres dette med en pil hen til dennes funktionssymbol, således:

I 'Side by Side' indføres en bidominant i 3. sidste takt (D7) til subdominantstedfortræderen (Gm7) i næstsidste takt:

Ufuldkommen bidominant (uden/med septim)

Symbol: () ^[x] (bidominant til funktionen i kantet parentes, der noteres, hvis den ikke følger efter bidominanten)
Eksempel i c-dur: Flere muligheder, eksempelvis E^o (E dim) og C^o (C dim)
Eksempel i c-mol: Flere muligheder, eksempelvis E^o (E dim) og C^o (C dim)

Beskrivelse: Betegnelse for en bidominantseptimakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Akkorden optræder sjældent som grundakkord - oftest som sekstakkord (dvs. med tertsen i bassen). Den ufuldkomne bidominant er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne bidominantseptimakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone.

Hvis akkorden den ufuldkomne bidominant er dominant til, ikke følger efter bidominanten, noteres denne akkord i kantet parentes efter funktionssymbolet. Hvis akkorden den ufuldkomne bidominant er dominant til, kommer lige efter den ufuldkomne bidominant, noteres dette med en pil hen til efterfølgende akkord (som ved en normal bidominant).

Dominantafledning

Symbol: Da, Daf
Eksempel i c-dur: Em
Eksempel i c-mol: Eb

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens tredje trin, når denne indtræffer efter dominanten. Som her i 'Nattergalen på sin gren' hvor dominanten (A) efterfølges af en dominantafledning (F#m):

Hvis akkorden ikke indtræffer efter dominanten (men en hvilken som helst anden funktion), kaldes akkorden for dominantstedfortræder eller tonikagennemgang.

Dominantstedfortræder

Symbol: Da, Dst
Eksempel i c-dur: Em
Eksempel i c-mol: Eb

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden, beliggende på toneartens tredje trin, når denne ikke indtræffer efter dominanten, og når denne ikke er en tonikagennemgangsakkord. Hvis akkorden indtræffer efter dominanten, kaldes akkorden for dominantafledning.

Dominantparallel

Symbol: Dp
Eksempel i c-dur: Em
Eksempel i c-mol: Bb

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden der ligger parallelt med dominanten i kvintcirklen. Akkorden har altid det modsatte tonekøn af dominanten (er dominanten i dur er dominantparallellen i mol og omvendt). I durtonearter er dominantparallellen beliggende på skalaens tredje trin, mens den i moltonearter er beliggende på skalaens syvende trin.

Her er et eksempel i d-dur (fra Nattergalen på sin gren). Læg mærke til dominantparallellen (F#m) i takt to:

De mere præcise betegnelser dominantafledning (Da) og dominantstedfortræder (Ds) kan anvendes i stedet for dominantparallel (Dp). I gymnasiet er det dog tilstrækkeligt altid at anvende betegnelsen Dp.

Dominantvariant

Symbol: Dv
Eksempel i c-dur: Gm
Eksempel i c-mol: G eller Gm

Beskrivelse: Betegnelse for en femtetrinsakkord når denne har ændret tonekøn i forhold til tonika. Hvis tonika er en durakkord, så er dominantvarianten således en molakkord. Dominanten er som udgangspunkt en durakkord, og det kan give lidt problemer med betegnelsen i moltonearter; her bør dominantvariant betegnelsen kun bruges, enten hvis tonearten bygger på en harmonisk molskala, og dominanten er en molakkord, eller hvis tonearten bygger på en ren mol skala, og dominanten er en durakkord.

Betegnelsen dominantvariant bør dog i det hele taget undgås, og i stedet bør de mere præcise betegnelser dominant i molform, og dominant i durform anvendes.

Dominant i molform

Symbol: ^oD
Eksempel i c-dur: Gm
Eksempel i c-mol: Gm

Beskrivelse: Betegnelse for dominanten, når denne har ændret tonekøn fra dur til mol. Den mindre præcise betegnelse dominantvariant kan eventuelt anvendes i stedet for. Bemærk at i moltonearter der bygger på en ren molskala kan betegnelsen dominant i molform ikke anvendes, da dominanten her i udgangspunktet er en molakkord.

Dominant i durform

Symbol: ⁺D
Eksempel i c-dur: - (i durtonearter er dominanten i udgangspunktet en durakkord, og durformen bliver derfor ikke benyttet her)
Eksempel i c-mol: G

Beskrivelse: Dominanten er i udgangspunktet i dur (i både dur- og moltonearter), og denne funktion findes derfor kun i tilfælde hvor tonearten bygger på den rene molskala (hvor dominanten i udgangspunktet er i mol). Dominant i durform er altså en betegnelse for dominanten i toneart der bygger på en ren molskala, når denne har skiftet tonekøn fra mol til dur.

Dominantgennemgang

Symbol: Dg
Eksempel i c-dur: H^o
Eksempel i c-mol: H^o

Beskrivelse: Betegnelse for akkorden beliggende en terts over dominanten, når denne akkord efterfølger dominanten. Dominantgennemgangs-akkorden udspringer, ligesom tonikagennemgangs og subdominantgennemgangs-akkorden, af en kombination af akkordomvending og brug af gennemgangstone:

Eksemplet herover i C dur illustrerer, hvordan gennemgangstonen (f) i melodien forårsager at dominanten med terts i bassen ændres til Hdim (dominantgennemgang). Gennemgangs-akkorderne af dominanten i såvel dur som mol resulterer i en formindsket treklang, og betegnes i funktionsanalysen normalt som ufuldkommen dominant.

Vekseldominant

Symbol: (to D'er oven i hinanden)
Eksempel i c-dur: D
Eksempel i c-mol: D

Beskrivelse: Betegnelse for den mest brugte bidominant, nemlig dominantens dominant, dvs. durakkorden beliggende på toneartens andet trin. Vekseldominantens tonekøn er altid dur - i både dur- og moltonearter. Vekseldominanten leder altid videre til dominanten, og er ofte (som andre bidominanter) forsynet med en lille septim.

I 'Love Me Tender' benyttes der en vekseldominant (akkorden A - i G-dur) i 2. takt:

Vekseldominant med ændret bastone

Symbol:
Eksempel i c-dur: D/x
Eksempel i c-mol: D/x

Beskrivelse: Se funktioner hvor grundtonen ikke er i bassen.

Vekseldominantseptimakkord

Symbol: ⁷
Eksempel i c-dur: D⁷
Eksempel i c-mol: D⁷

Beskrivelse: Betegnelse for en vekseldominant med en lille septim tilføjet. I 'Love Me Tender' benyttes der en vekseldominant (akkorden A7 - i G-dur) i 2. takt:

Vekseldominantnoneakkord

Symbol: ⁹
Eksempel i c-dur: D⁹
Eksempel i c-mol: D^7b9

Beskrivelse: Betegnelse for en vekseldominantseptimakkord med en none tilføjet. Bemærk at der er tilføjet en stor none i dur, mens der i mol er tilføjet en lille none.

Ufuldkommen vekseldominant

Symbol: (to gennemstregede D'er)
Eksempel i c-dur: F#^o
Eksempel i c-mol: F#^o

Beskrivelse: Betegnelse for en vekseldominantseptimakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Akkorden optræder sjældent som grundakkord - oftest som sekstakkord (dvs. med tertsen (fra den fuldkomne vekseldominant) i bassen). Den ufuldkomne vekseldominant er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne vekseldominantseptimakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone.

Vekseldominanten efterfølges ofte af dominanten, som her i 'Side by Side', hvor den ufuldkomne vekseldominant (Hdim) efter følges af dominanten i kvart-sekst forudhold (F/C):

Ufuldkommen vekseldominantnoneakkord

Symbol: ⁹
Eksempel i c-dur: F#^ø, F#m^7(b5)
Eksempel i c-mol: F#^o7

Beskrivelse: Betegnelse for en vekseldominantnoneakkord hvor grundtonen er udeladt - heraf betegnelsen ufuldkommen. Den ufuldkomne vekseldominantnoneakkord er opbygget fra tertsen i den tilsvarende fuldkomne vekseldominantnoneakkord, dvs. fra ledetonen; den becifres ligeledes ud fra denne tone.