Funktionerne der er medtaget på listen over funktioner findes i utallige variationer. Typisk ses variationer, hvor funktionens grundtone er ændret, hvor funktionen er blevet udvidet med udvidelsestoner, eller hvor funktionen har en eller flere alterationer.

1. Ændret bastone

Alle funktioner kan tænkes at have en hvilken som helst anden akkordtone end grundtonen i bassen. Hvis dette er tilfældet, noteres bastonen ved at skrive et lille tal, der angiver bastonens trin, i forhold til skalaen der hører til akkorden, under funktionssymbolet.

Hvis tertsen er i bassen noteres derfor et 3-tal under symbolet, kvinten: 5, septimen: 7, den sænkede kvint: b5, sekunden: 2, osv.

Man bruger kun og i notationen, hvis bastonen falder uden for skalaen, der hører til funktionen. Tonika med stor septim i bassen noteres således med et 7-tal, fordi septimen i udgangspunktet er stor. Tonika med lille septim i bassen noteres 7 - dog vil akkorden ofte have en dominantfunktion og derfor slet ikke skulle analyseres som tonika. Dominant med lille septim i bassen noteres med et 7-tal, fordi septimen i udgangspunktet er lille.

Funktioner der ikke har grundtonen i bassen

Hvis der er et forudhold i bassen der bliver opløst, noteres de to bastoner adskildt af en vandret streg. Eksempelvis vil et kvartforudhold der opløses i bassen (dvs. kvarten opløses til tertsen) noteres med 4-3 under funktions-symbolet:

Kvart-kvint-forudhold i bassen

Akkorder med grundtonen i bassen kaldes grundakkorder, tertsen i bassen kaldes sekstakkorder, kvinten i bassen kaldes kvartsekstakkorder, septimen i bassen kaldes sekundakkorder.

2. Udvidelser og alterationer

Alle funktioner kan tænkes at være udvidet med en eller flere udvidelsestoner eller at være altereret i større eller mindre grad. Eksempelvis er dominant-septimakkorden en funktion med en udvidelsestone (den lille septim). Funktioner med udvidelsestoner og alterationer noteres i funktionsanalysen med udvidelserne og alterationerne som ved normal becifringsnotation. Dog gælder det for alle udvidelsestoner, at der kun noteres om udvidelsen er stor eller lille, hvis udvidelsen falder uden for skalaen, der hører til funktionen (ex: en Tonika med tilføjet stor septim noteres således bare T7, fordi septimen i udgangspunktet er stor).

Følgende symboler bruges til notation af hævede eller sænkede alterationer og udvidelsestoner.

  • eller < : hævet alteration eller udvidelsestone
  • eller > : sænket alteration eller udvidelsestone

Symbolerne kan placeres på følgende måder:
Dominantseptimakkord med hævet kvint:
Dominantseptimakkord med sænket kvint:

De to førstnævnte notationsmuligheder er de mest hensigtsmæssige at bruge, fordi notationerne i mulighed tre og fire nemt kan forveksles; der kan i tredje notation øverste linje opstå tvivl om, om det er septimen der er hævet, eller kvinten der er sænket.