Det er efterhånden fast tradition, at en eller flere af sangene fra grandprixet beskyldes for at have hentet lidt for megen inspiration fra andre sange. Her får du nogle få udvalgte eksempler.
En anden fast tradition vedrører grandprix-sangteksterne, der i udpræget grad er bundet op på lange, velklingende vokaler og internationalt forståelige ord og begreber.


1. Originalitet og plagiat
A New Tommorrow
I 2011 vandt gruppen A Friend in London det danske grandprix med sangen A New Tomorrow. Kort efter sejren begyndte der at komme historier på internettet om, at sangen mindede påfaldende meget om et svensk bidrag fra 2006 skrevet og sunget af Andreas Johnson, Sing For Me:

YouTube Spotify A Friend in London: A New Tomorrow (Single, 2011)

YouTube Spotify Andreas Johnson: Sing For Me (Mr. Johnson, 2006)

I løbet af de næste dage dukkede der flere sange med en del ligheder op. Nogle mente, at der var blevet lyttet lidt for meget til Lily Allens Who'd Have Known fra 2008. Andre mente afgjort, at det var Take That's Shine, som var blevet planket:

YouTube Spotify Take That: Shine (Beautiful World, 2007)

Atter andre kom i tanke om Face 2 Face med Future Trance United, og i vestlig sammenhæng blev melodilinjen sporet tilbage til 1985 og tyske Paso Doble med deres Herz am Herz:

YouTube Spotify Paso Doble: Herz am Herz (Single, 1985)

Det viste sig også, at melodien var særdeles velkendt i Japan, hvor den havde været brugt som kendingsmelodi til en dokumentarserie om landets historie siden 1980:

YouTube Spotify Kitaro: Theme From Silk Road (Single, 1980)

Op til den internationale finale var der en del neglebidderi i den danske lejr på grund af de mange anklager om plaigiat. Det viste sig dog, at frygten var ubegrundet. A New Tomorrow fik en flot 5. plads. Vindersangen det år, det aserbajdsjanske bidrag Running Scared, lød på mange måder som en kloning af Last Goodbye, som blev indspillet af den britiske pigegruppe Atomic Kitten i 2002, og Somewhere Only We Know, Keane's store hit fra 2004.

To år senere vandt danske Emmelie de Forest det internationale grandprix. Sangen, Only Teardrops, var skrevet af et sangskriverteam, som inkluderede Lise Cabble. Hun havde også været med til at skrive A New Tomorrow. Måske er det derfor, de to sange har en del fællestræk i omkvædet.

Same procedure as last year
Stort set hvert år går "musikpolitiet" i gang for at finde ud af, hvilke bidrag, der er lavet på baggrund af tidligere sange. Grandprixet er i udgangspunktet en melodi-konkurrence, og selvom sceneshow og fremførsel har stor betydning for stemmernes placering, vurderes selve melodien naturligvis, både af dommere og seere, og bagefter.

Da et af kravene til melodierne er, at de ikke må have været udgivet tidligere, er det nærliggende at fokusere på originalitet, altså om melodien er ny eller minder lidt for meget om noget, man har hørt tidligere. Historien har dog vist, at mere eller mindre bevidst genbrug af elementer fra tidligere melodier sjældent betyder noget for vinderchancerne.

Hvis man gennemgår de danske vindermelodier fra 2010-2014 finder man således ud af, at der med en enkelt undtagelse blev skrevet historier om genbrug og lidt for megen inspiration fra tidligere værker.

I 2010 var det et riff fra Every Breath You Take med Police, som syntes at gå igen i vindermelodien In A Moment Like This, sunget af Chanee & N'evergreen. I 2011 var der, som beskrevet herover, mange tidligere sange, som kunne være udgangspunktet, og da Emmelie de Forest vandt i Danmark og internationalt i 2013, var der en del, der mente, at Only Teardrops mindede lige vel meget om hollandske K-Otics I Surrender. I 2014 var forbindelserne til The Real Things' discoklassiker You To Me Are Everything og svenske Lisa Nielssons Varje gång jag ser dig meget tydelige, når Basim sang sit Scooba-dooba-dap-dap-di-di-die.

Grandprixet er en konkurrence, og det handler først og fremmest om at vinde. Derfor tages alle tricks i brug, og et af det mest velkendte og brugte indenfor popmusik er at tage noget velkendt, lave det lidt om eller på anden måde bygge videre på noget, der var der i forvejen. Meget sigende er undtagelsen - den danske vindersang fra 2012 (Should've Known Better, Soluna Samay), hvor der ikke var de store plagiatanklager - et direkte nik tilbage til Eurythmics 80'er-klassiker Torn In My Side. Ikke alene er strofen Should've Known Better hentet fra denne sang, man efterlignede også musikvideoen i koreografien på scenen:

Filmklip Soluna Samay: Should've Known Better (ESC, 2012)

Filmklip Eurythmics: Torn In My side (Musikvideo, 2015)

2. Grandprix-sangteksterne
Grandprix-tekster er i udpræget grad bundet op på centrale nøgleord i omkvædet. Dette gælder i popmusik generelt, men i grandprix-sammenhæng forstærkes dette element væsentligt, fordi der er tale om en international konkurrence.

I lange perioder har man skrevet teksterne på nationalsproget, enten fordi det var normen (frem til midten af 1960'erne) eller på grund af regler (1966-1972 og 1977-1998). Det betød, at de fleste, der skulle stemme på sangene, ikke forstod tekstens mening. Derfor har teksternes betydning generelt haft mindre betydning end deres musikalske funktion, altså at de lyder godt. Et hyppigt anvendt trick har været at bruge internationale begreber, som genkendes på de fleste sprog (eksempelvis Waterloo, Boom Boom og Hallo Hallo). Typisk skrives resten af teksten først, når nøgleordene til omkvædet er fundet.

Ved at bruge ord og begreber, der går igen på andre sprog, gjorde det også jobbet nemmere for dem, der skulle oversætte sangene. Indtil slutningen af 1980'erne var det helt normalt, at sange blev oversat til andre sprog, og det er ret nemt at oversætte ord som Ring, Ring (1973), Ding-a-dong (1975) og Hallelujah (1979). Hvad resten af teksten skulle handle om, var helt op til oversætteren. Dengang var der sjældent krav om, at oversættelsen skulle handle om det samme som originalen.

Et andet trick er lange vokaler. Når man skriver sange til folk, der ikke forstår, hvad du synger, er det vigtigt, at det i det mindste lyder godt. Det vidste tekstforfatterne godt i gamle dage, og derfor var sangene fyldt med lange a'er, u'er, o'er og i'er. Tjek eksempelvis det tyske bidrag fra 1979, Dschinghis Khan, som nærmest til overflod er stoppet med den slags:

Filmklip Dschinghis Khan: Dschinghis Khan (ESC, 1979)

Siden 1999 har de fleste tekster været skrevet på engelsk. Da størstedelen af lytterne i udgangspunktet ikke forstår engelsk på samme måde som deres modersmål, er størstedelen af teksterne stadig lavet efter samme principper. Sangtitlerne er ofte identiske med nøgleordene (eksempelvis Only Teardrops, Cliché Love Song og Rise Like A Phoenix) og korte.

Når man ved det europæiske grandprix i 2014 blandt andet kunne høre sange med titler som Cheesecake (Hviderusland), Moustache (Frankrig) og Tick-Tick (Ukraine), er det derfor helt i forlængelse af konkurrencens historie. Fængende omkvæd bygget over internationalt forståelige ord og begreber og en masse lange velklingende vokaler virker bedre end indholdstunge tekster, når det handler om at vinde. Og det gør det jo.

Se som eksempel sangtitlerne ved det europæiske grandprix i 2014:
Titel Land
One Night's Anger Albanien
Not Alone Armenien
Start a Fire Aserbajdsjan
Mother Belgien
Cliché Love Song Danmark
Children of the Universe England
Amazing Estland
Something Better Finland
Moustache Frankrig
Three Minutes to Earth Georgien
Rise Up Grækenland
Calm After the Storm Holland
Cheesecake Hviderusland
Heartbeat Irland
No Prejudice Island
Same Heart Israel
La mia città Italien
Cake to Bake Letland
Attention Litauen
Coming Home Malta
To the Sky Markedonien
Wild Soul Moldavien
Moj svijet (Мој свијет) Montenegro
Silent Storm Norge
My Słowianie – We Are Slavic Polen
Quero ser tua Portugal
Miracle Rumænien
Shine Rusland
Maybe San Marino
Round and Round Slovenien
Dancing in the Rain Spanien
Undo Sverige
Hunter of Stars Schweiz
Is It Right Tyskland
Tick-Tock Ukraine
Running Ungarn
Rise Like a Phoenix Østrig