Liste over generelle musikalske kendetegn ved grandprix-sange. Listen er ikke udtømmende, og der findes mange grandprix-sange, der afviger fra disse meget generelle kendetegn.
Indhold
1. Stor variation
Grundlæggende er grandprixet en musikkonkurrence med meget varierede stilistiske indslag. Der er årligt over 30 deltagende lande med i konkurrencen, og da der ikke er nogle genremæssige og stilistiske regler, kommer man ofte ganske godt rundt i krogene af den europæiske musik.
Hovedparten af bidragene er dog de fleste år baseret på skiftende tiders tidens vestlige popmusik i 4/4-takt. De seneste år har mange bidrag mindet stilistisk om den populærmusik, som er aktuelt populær på de europæiske hitlister. Dette skyldes blandt andet, at mange af bidragene skrives af professionelle sangskriverteams på kryds og tværs af landegrænser. Især svenske sangskrivere er efterspurgte, da de historisk set har vist sig at være meget dygtige, ikke blot i grandprix-sammenhæng, men også generelt.
Hvert år er der dog også en række bidrag, som mere eller mindre direkte trækker på andre og mere lokale musiktraditioner end den vestlige pop/rocktradition. Eksempelvis er der ofte et eller flere af bidragene fra balkanlandene og det tidligere Sovjetunionen, som har rod i lokale musiktraditioner. Fra de latinske lande trækkes der til tider på eksempelvis lambada og salsa, og i Nordeuropa er der ofte bidrag med folkloristiske indslag såsom keltiske toner og instrumenter.
2. Musikalske kendetegn
Forskellige udgaver
- Studieudgaven kan adskille sig fra tv-udgaven, fordi studieudgaven ikke er bundet af faste regler og et fast orkester.
Regler
- Det har altid været et krav, at en sang højst må vare tre minutter. En del kunstnere indspiller ofte en længere version af deres sang og fremfører en forkortet version til grandprixet.
- Det har altid været et krav, at der skal synges.
- Der har gennem tiden været forskellige sproglige krav. I perioder skulle alle synge på eget sprog, men siden 1999 har der været frit valg. I praksis har det betydet, at de fleste synger på engelsk. I Danmark har det siden 2005 været valgfrit, om man vil synge på dansk eller engelsk ved det danske grandprix, men ved det internationale grandprix skal man synge på engelsk.
Form
- Simple formtyper med vers, omkvæd og kontraststykke som de primære formled.
- Ofte benyttes en udvidet popform med opbygningen vers, omkvæd, vers, omkvæd, kontraststykke, omkvæd og omkvæd. Variationer i form af en bro mellem vers og omkvæd, to efterfølgende vers, en intro, en outro og ekstra omkvæd er ikke ualmindelige.
Instrumentation
- Live-orkester (1956-1972). Live-orkester med mulighed for backing track (1973-1998). Siden 1999 er al musik udover vokalerne indspillet på forhånd - når musikere har instrumenter med på scenen, er der kun tale om rekvisitter.
- Vokalerne er i udgangspunktet en vokalsolist eller en duet, med korsangere i omkvædet.
- I 1960'erne vandt den elektriske rockmusiks grundinstrumenter: leadguitar, rytmeguitar, basguitar og trommer også indpas i grandprixet.
Sound
- Meget varieret alt afhængig af tidsperiode, genre og geografisk oprindelse.
Harmonik
- Meget varieret alt afhængig af tidsperiode, genre og geografisk oprindelse.
Melodik
- Meget varieret alt afhængig af tidsperiode, genre og geografisk oprindelse.
Tekst
- Simple tekster med fokus på lange, velklingende vokaler (især a'er, u'er, o'er og i'er).
- Opbygget med udgangspunkt i internationalt forståelige ord og begreber.