Forslag til aktiviteter der kan laves i tilknytning til emnet om grønlandsk musik.
Indhold
1. Diskussion
Tænk og diskuter
- Hvad vidste du på forhånd om Grønland? Har du lært noget nyt?
- Kendte du i forvejen til grønlandsk musik? Er du blevet klogere?
- Er der noget gennemgående, du synes er anderledes ved musik fra Grønland, i forhold til den musik du er vant til at høre? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvor mange grønlandske kunstnere/musikere kan du huske navnene på?
- Hvilken betydning har den grønlandske musik haft for samfundsudviklingen i Grønland?
- Hvilken kunstner eller musiktradition synes du er den mest interessante i Grønland? Hvorfor?
- Hvad tænker du om kritikken af dansk indflydelse i Grønland i grønlandsk pop-rock i 1970'erne og 1980'erne, og hvorfor tror du de fleste kunstnere gik over til at synge om andre emner? Hvorfor tror du, at Tarrak igen har taget temaet op?
- Er den grønlandske musikkultur anderledes end den danske? Hvordan/hvordan ikke?
Lyt og diskuter
- Lyt til introduktionen fra albummet Qilaat – A spiritual journey. Hvad synes du om musikken? Hvilken stemning skaber den og hvordan? Hvordan bliver rammetrommen brugt i nummeret? Hvilke andre instrumenter er der? Hvordan er nummeret forskelligt fra den traditionelle brug af rammetromme i Grønland?
- Se dette sjove sammenklip af kalattuut-dans og teknomusik. Bortset fra at være sjovt, hvad får det dig så til at tænke over i forhold til dans og musik?
- Lyt til denne mobiloptagelse af sangen Naasoq ("Blomst") i et samarbejde mellem Nordisk Koncertkor fra Nuuk og bandet Nanook. Hvilken sangstil benyttes? Er det inuttooq eller bel canto?
- Lyt til denne optagelse af Upernalernera ("Forår"). Hvilken genre er der tale om og hvorfor?
- Sammenlign disse to versioner af den skotske folkesang My Bonnie Lies over the Ocean af henholdsvis The Eskimos og Tony Sheridan and The Beat Brothers (The Beatles). Hvordan er de to versioner ens og hvordan er de forskellige? Tror I the Eskimos har lyttet til Tony Sheridan and The Beat Brothers og i så fald hvordan?
- Lyt til nummeret Kalaaliuvunga ("Jeg er grønlænder") fra 1977 med bandet Sume og trommesangeren Egon Sikivat). Hvordan bliver trommesangen brugt i nummeret? Hvornår optræder den? Sker der en ændring med den måde den indgår i løbet af nummeret? Hvad symboliserer brugen af trommesang i musikken og hvordan?
- Lyt til nummeret Puttaarunnaaq ("Flydende is") fra 2006 skrevet af Pilu lynge og sunget af Kimmernaq Kjeldsen. Hvordan skaber nummeret en fornemmelse af et grønlandsk sted i musikken?
- Lyt til grandprix-nummeret League of Light med Julie og Nina. Hvad handler nummeret om? Hvilken rolle spiller Grønland i musikken og teksten?
2. Analyse
Opgaver
Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:
- Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af et valgfrit musikstykke fra listen herunder. Udvælg selv parametre til analyse. Brug analysevejledningen og de dertilhørende analyser til hjælp. Omfang 1-2 tekstsider.
- Skriftlig, i grupper. Gå sammen i grupper på to personer. Foretag en fælles analyse af et valgfrit musikstykke fra listen herunder. Udvælg selv parametre til analyse. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang ca. 4 tekstsider.
- Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af et valgfrit musikstykke fra listen herunder med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal udover en kort karakteristik af musikstykket tage udgangspunkt i to valgfrie musikalske parametre fra analysevejledningen. Begrund valget af parametre. Start fremlæggelsen med at afspille det analyserede musikstykke (evt. et udsnit) for dine tilhørere. Fremlæggelsens varighed ca. 12 minutter.
Med henblik på at træne specifikke analyseparametre, kan læreren eventuelt udvælge det nummer og de parametre, der skal indgå i analysen.
Opgavemateriale
Kalattuut
- Maniitsuliarluta ("Turen til Maniitsoq") opført af Christan Søgaard. Lydfil.
Kormusik
- Ukiap Seqerna Pukkilisoq ("Efterårets lave sol") af Kristen Poulsen, opført af Ida Heinrich og Aavaat Koret. Lydfil.
Populærmusik
- Inuit Nunaat ("Menneskenes land") af Sume, 1974. Lydfil.
- Inneruulatut Naajorarpugut ("Vi gror som mælkebøtter") af Inneruulat, 1981. Lydfil.
- Zoo Inuillu ("Zoo og mennesker") af Ole Kristiansen, 1988. Lydfil.
- Qitik ("Dans") af Nuuk Posse, 1992. Lydfil.
- Sialuit ("Regndråber") af Chilly Friday, 2001. Lydfil.
- Kap Farvel til Ümanarssuaq af Kim Larsen, 1974, fremført af DDR. Lydfil.
- Time for time af Angu, 2003. Lydfil.
- Ajajajaa af Rasmus Lyberth, 2009. Lydfil.
- Det dybe blå af Inuit Feet, 2004. Lydfil.
- We are the Arctic af Small Time Giants, 2015. Lydfil.
- Are you ready af Nive and the Deer Children, 2015. Lydfil.
- Nanook af Nanook, 2016. Lydfil.
- Maalia af Nina, 2014. Lydfil.
- Sanasinnaasagut ("De ting vi kan skabe") af Da Bartali Crew, 2018. Lydfil.
Ønskes en mere nodebaseret analyse kan noder til udvalgte nyere grønlandske sange findes i sangbøgerne Inuusuttut nipaat 1 (1991) og Inuusuttut nipaat 2 (1993). Sangene er noteret som melodi med becifringer og dertil visse instrumentalstemmer. De grønlandske sangtekster er resumeret på dansk. Desuden findes tre grønlandske sange i Wilhelm Hansen Sangbogen 1 (side 272-273).
Auditiv analyse
Læs vejledningen til lyttemetoden intensiv lytning. Foretag fælles auditive analyser ved brug af intensiv lytning med udgangspunkt i et eller flere musikstykker fra opgavematerialet herover.
Intensiv lytning kan eksempelvis bruges som fælles optakt til elevernes selvstændige, skriftlige analysearbejde.
3. Projektarbejde
Emneeksempler
Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO og SSO. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.
Rap-musik og marginaliserede identiteter (musik + samfundsfag)
- Formålet er at undersøge, hvordan rap-musikken kom til Grønland, hvem der spillede den, hvad den handlede om, og hvordan den har udviklet sig emnemæssigt og stilistisk frem til i dag. Der kan perspektiveres til både rap-musikkens opståen i USA og til dens indtog i Danmark med eksempelvis Østkyst Hustlers og MC Ejner.
Forhandling af det nationale i musik (musik + samfundsfag)
- Formålet er at undersøge eksempler på sange, hvor udøverens identitet og sprog bidrager til et budskab om, hvad og hvem nationen er i Grønland og Danmark. Dette kan gøres ved at sammenligne Maalia af Nina med I Danmark er jeg født af Isam B. Diskuter hvordan de to kunstnere kommenterer de politiske strømninger i Grønland og Danmark med numrene.
Grønlands musik på film (musik + dansk)
- Formålet er at analysere film om grønlandsk musik, med henblik på at diskutere hvordan forskellige bands får fortalt deres historier på forskellige måder, samt hvad deres ambitioner er, og hvordan de afspejler og påvirker det grønlandske samfun. Forslag til film: Sume - Lyden af en Revolution (Inuk Silis Høegh og Emile H- Péronard) og Nanook – Home tour (Ulannaq Ingemann and Nanook).
70’er-poprock på grønlandsk og Den Danske Bølge (musik + historie + samfundsfag)
- Formålet er at sammenligne grønlandiseringen af populærmusik i 1970'erne med Den Danske Bølge.
4. Arrangering
Arrangering
Noder til udvalgte nyere grønlandske sange findes i sangbøgerne Inuusuttut nipaat 1 (1991) og Inuusuttut nipaat 2 (1993). Sangene er noteret som melodi med becifringer og dertil visse instrumentalstemmer. De grønlandske sangtekster er resumeret på dansk.
Sangene finder bedst anvendelse inden for disciplinerne pop/rock-arrangement og vokalarrangement. Udvalgte velegnede sange fra Inuusuttut nipaat I er oplistet herunder.
- Nuanneq Niperput (Efrain Kristiansen). Side 5.
- Sila Perseqaaq (Ulrik Augustussen). Side 22-23.
- Silarsuaq Takuiuuk (Siiva Fleischer). Side 62.
- Inuugujoq (Martin Løvstrøm). Side 6.
- Timmissatut ilullunga (Per Berthelsen). Side 18-20.
- Neriuut (Ulf Fleischer). Side 90-93.
Til vokalarrangement kan desuden anvendes følgende grønlandske enstemmige sange fra Wilhelm Hansen Sangbogen 1.
WH Sangbogen 1
- Sonja slæber en hval (Peter Olsen, 1925). Side 272.
- Aj-ja-ja (folkemelodi). Side 273.
- Vort ældgamle land (Jonathan Petersen, 1937). Side 273.
5. Quiz
Resultat:
6. Sang
Solosang
Liste over enstemmige grønlandske sange fra Wilhelm Hansen Sangbogen 1.
WH Sangbogen 1
- Sonja slæber en hval (Peter Olsen, 1925). Side 272.
- Aj-ja-ja (folkemelodi). Side 273.
- Vort ældgamle land (Jonathan Petersen, 1937). Side 273.
Endvidere kan noder til udvalgte nyere grønlandske sange findes i sangbøgerne Inuusuttut nipaat 1 (1991) og Inuusuttut nipaat 2 (1993). Sangene er noteret som melodi med becifringer og dertil visse instrumentalstemmer. De grønlandske sangtekster er resumeret på dansk.
Korsang
Grønlandske kornoder er desværre ikke let tilgængelige. Der er flere grønlandske kor i Danmark, som med lidt held gerne vil udlåne noder til skolebrug: MIK-koret, Aavaat koret og Umiaq koret.
Hvis elever har udarbejdet flerstemmige vokalarrangementer (afsnit 4) i forbindelse med satsdisciplinen vokalarrangement, kan man til en afveksling synge disse. Det kan være motiverende og lærerigt for eleverne at høre deres satser i praksis.
7. Spil
Sammenspil
Der findes desværre ikke mange velegnede partiturer til undervisningen i sammenspil. Læreren opfordres derfor til at udarbejde sine egne leadsheet-rolleark, eventuelt med udgangspunkt i musikstykkerne i afsnit 2.
Solospil
Ved den mundtlige eksamen på B- og A-niveau henholdsvis kan og skal eleverne vise solistiske færdigheder. Det kan foregå på følgende måder:
Melodi med akkompagnement
- Solisten synger melodien eller spiller den på et melodiinstrument (eksempelvis saxofon eller cello). Solisten akkompagneres af klaver, guitar eller en mindre sammenspilsgruppe. Musikstykkerne angivet under 'Fællessang' er velegnede hertil.
Instrumental (improviseret) solo
- I forbindelse med et sammenspilsnummer spiller solisten en instrumental solo, der kan være improviseret.
Solooptræden (uden akkompagnement)
- Solisten spiller melodi og akkompagnement alene – fortrinsvis relevant for pianister og guitarister. Fuldt udskrevne partiturer er desværre ikke tilgængelige.
8. Oplevelser
Foredrag
Forfatteren til dette materiale, Andreas Otte, kan bookes til foredrag og undervisningsforløb via Ikiaq.com. Andreas er cand.mag. i Musikvidenskab og ph.d. fra Københavns Universitet med en afhandling om grønlandsk musik. Desuden bassist i det grønlandske band Nanook, der har turneret i store dele af verden.
Koncerter
Flere grønlandske bands har bosat sig i Danmark, heriblandt Nanook, hvor de indimellem giver koncerter. Der findes endvidere flere grønlandske kor i Danmark, som indimellem giver koncerter, heriblandt:
Der findes også flere grønlandske kor i Grønland, som indimellem turnerer i Danmark, heriblandt:
- Grønlands Nationalkor (Erinarsoqatigiissuit)
- Erinaq
- Saqqaarsik
Udflugter
I Det Grønlandske Hus afholdes jævnligt kulturelle arrangementer og udstillinger af forskellig art. De har desuden en skoletjeneste, der tilbyder undervisningsforløb om Grønland af omkring 2 timers varighed.
9. Supplerende materiale
Bøger
Der findes et utal af bøger om Grønlands historie og kultur. Se litteraturlisten under Referencer og foretag desuden en emnesøgning på bibliotek.dk.
Film
På filmcentralen findes en række film og undervisningsmaterialer om Grønlands historie, geografi og samfundsforhold.
Endvidere kan anbefales dokumentarfilmen Sumé – The Sound of A Revolution. Filmen tager dig tilbage til 1973, hvor det grønlandske band Sumé udgav deres debutalbum. Det var det første album, der blev indspillet på grønlandsk, og dets politiske temaer vandt stor genklang i Grønland.
Hjemmesider
- GreenlandicPopularMusic af forfatteren Andreas Otte rummer en lang række biografier af grønlandske kunstnere samt flere aktuelle artikler om den grønlandske musik.
- Visit Greenland har en lang række kortere tekster om den grønlandske kultur.
- Grønlandsposten har en nyhedssektion om grønlandsk musik.